| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Bekæmpelsesmiddelstatistik 2002

2 Arealanvendelse, klimatiske forhold og skadegørere

2.1 Arealanvendelse

Beregningen af behandlingshyppigheden i landbruget tager udgangspunkt i det dyrkede landbrugsareal i omdrift, dvs. det samlede dyrkede landbrugsareal minus vedvarende græsarealer (178.000 ha i 2002), udyrkede brakarealer (205.000 ha i 2002) samt diverse, mindre arealer med gartneriprodukter og lignende. Omdriftsarealet var i 2002 på ca. 2,27 mill. ha. Herfra trækkes yderligere de økologisk dyrkede arealer, ca. 142.000 ha i 2002, hvorved der for 2002 fås et konventionelt dyrket omdriftsareal på ca. 2,13 mill. ha.

Det samlede landbrugsareal i omdrift har været nogenlunde konstant siden midten af 1990‘erne (ca. 2,3 mill. ha), hvor der skete et fald på små 200.000 ha, efter at en række braklægningsordninger blev indført. I de sidste 4-5 år er arealerne, der dyrkes økologisk, imidlertid vokset markant (fra 35.000 ha i 1997 til 142.000 ha i 2002), og de konventionelt dyrkede arealer, som danner grundlaget for beregningen af behandlingshyppighed, blevet tilsvarende mindre. De økologisk dyrkede arealer udgør dog stadig kun godt 6 % af det samlede areal i omdrift. Afgrødefordelingen inden for den konventionelle del af landbrugets planteavl i de seneste år fremgår af tabel 2.1.

Tabel 2.1
Arealanvendelse i det konventionelle landbrug (planteavl), 1999-2002. Økologisk dyrkede arealer, udyrkede brakmarker og græsarealer uden for omdriften er ikke med i oversigten.

De væsentligste ændringer i afgrødesammensætningen fra 2001 til 2002 er, at de konventionelt dyrkede arealer med vintersæd er blevet reduceret med ca.108.000 ha, mens vårsædsarealet er vokset med 88.000 ha. Arealerne med andre industrifrø end raps samt frø til udsæd faldt med 16.000 ha og der blev 19.000 ha færre græs- og kløvermarker i omdriften, mens arealerne, hvor der dyrkes fodermajs, fortsatte den opadgående kurs (16.000 ha mere end i 2001). Størrelsen af de økologisk dyrkede arealer blev forøget med godt 15.000 ha i forhold til året før.

2.2 Klimatiske forhold

Behovet for anvendelse af pesticider i landbruget afhænger, ud over priserne på afgrøder og pesticider, af forekomsten af skadevoldere som ukrudt, sygdomme og skadedyr i afgrøderne. Udbredelsen af skadevoldere og angrebenes omfang hænger igen i høj grad sammen med dyrkningsstrategien generelt og med de klimatiske forhold forud for og i løbet af vækstsæsonen.

Såningen af vintersæd i efteråret 2001 blev påvirket af det meget våde vejr i september, og der blev derfor tilsået noget færre marker end planlagt. Dette giver sig også udtryk i arealfordelingen mellem vinter- og vårsæd i tabel 2-1. Til gengæld var det sene efterår og det meste af vinteren 2001-2002 meget mild og der var vækst i vinterafgrøderne hele vinteren. Især var februar meget varm (4,2 grader over normalen), men samtidig meget nedbørsrig (109 mm mod normalt 38 mm).

Det milde vejr fortsatte ind i foråret 2002, og temperaturen for månederne marts-maj lå således fra 1,5-2,1 grader over normalen. Nedbørsmængderne lå lidt under, men tæt på det gennemsnitlige for årstiden. Marts måned havde 46 flere solskinstimer end normalt, mens de følgende to måneder lå ret tæt på det gennemsnitlige med hensyn til antal solskinstimer.

Sommeren 2002 var også varmere end normalt, og august var, med 3,9 grader over normalen, tæt på at sætte rekord for måneden. Sommermånederne var også mere solrige end sædvanligt med hhv. 88, 30 og 56 timer over normalen. Der faldt imidlertid også en del nedbør, især i sidste halvdel af juni og i starten af juli. Disse to måneder endte med 45 mm og 47 mm over normalen, mens nedbøren i august totalt set lå tæt på gennemsnittet. Der var dog store lokale variationer, og der forekom lokalt tordenbyger med store vandmængder.

Det tidlige efterår i 2002 bød på lunt vejr, megen sol og betydeligt mindre nedbør end sædvanligt (-41 mm), mens oktober til gengæld blev både våd og kold (hhv. +36 mm og -2,1 grader ift. normalen).

2.3 Skadegørere

Kornafgrøderne udgør op imod ¾ af det samlede dyrkede areal i Danmark og er således arealmæssigt absolut dominerende. Det er derfor også omfanget af bekæmpelse af skadevoldere i denne afgrødetype, der er afgørende for den samlede pesticidanvendelse i dansk landbrug.

Vinterhveden var præget af kraftige angreb af Septoria, megen meldug og mere udbredte angreb af gulrust end sædvanligt. Også i vinterbyg forekom der en del rust, mens meldugangrebene var svage. I rug var problemerne med svampesygdomme svage-moderate. Vårbyggen var plaget af kraftige angreb af bygbladplet, mens meldug kun forekom i moderat omfang. 

I de øvrige afgrødetyper forekom der en del meldug og Ramularia i sukkerroer, tidligt startende og udbredt skimmel i kartofler, mens der i raps og ærter kun optrådte moderate sygdomsangreb.

Med hensyn til skadedyr var der kraftige, men i mange tilfælde ret sene, angreb af bladlus i vinterhvede, og også i vårbyggen var der mange bladlus, men kun moderate angreb af kornbladbiller.

I markærter var der mange steder kraftige angreb af ærtebladlus, mens omfanget af skadedyrsangreb i raps var beskedent i 2002.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |