Risikovurdering af anvendelse af opsamlet tagvand

Forord

Nærværende rapport belyser de mikrobielle risici forbundet med genbrug af tagvand i private haver. Denne form for anvendelse er ganske udbredt i for eksempel parcelhusområder og metoden anvendes og anbefales også af flere offentlige institutioner på trods af, at der ifølge lovgivningen kræves en tilladelse fra de kommunale myndigheder for at etablere en sådan frakobling af spildevandsanlæg og at embedslægerne generelt fraråder vanding med vand der har dårligere kvalitet end drikkevand.

Formålet er at skabe et grundlag for at kunne vurdere hvorvidt der er risici forbundet med at genbruge tagvandet. På baggrund af beregningerne i rapporten kan myndighederne på et bedre grundlag afgøre, hvorvidt det er relevant at opretholde forbudet, om der skal gives en generel tilladelse eller om der er behov for yderligere undersøgelser for at kunne tage klar stilling.

Miljøstyrelsen har iværksat en række risikovurderinger med henblik på at vurdere mikrobielle risici ved forskellige alternativer til traditionel spildevandsbehandling fra byområder. Disse er offentliggjort enten som Miljøprojekter (nr. 606 og 684) eller som led i serien Økologisk Byfornyelse og Spildevandsrensning (nr 1, 3, 6, 10 og 14). Nærværende rapport skal ses i denne sammenhæng.

Nærværende rapport er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af:

Karsten Arnbjerg-Nielsen, COWI
Linda Hansen, COWI
Arne Bernt Hasling, COWI
Jes Clauson-Kaas, COWI
Niels Jørgen Hansen, COWI
Anders Carlsen, Embedslægeinsitutionen i Viborg
Thor-Axel Stenström, Smittskyddsinstitutet, Sverige
Jakob Ottoson, Smittskyddsinstitutet, Sverige

Projektet har været udført i perioden januar 2002 - marts 2003. Der har i forbindelse med projektet været nedsat følgende følgegruppe:

Linda Bagge, Miljøstyrelsen (Formand)
Line Hollesen, Miljøstyrelsen
Karsten Arnbjerg, COWI (Sekretær)
Ole Mygind, Sundhedsstyrelsen
        Efter 1. februar 2003: Lis Keiding
Jens Strodl Andersen, Danmarks Veterinærinstitut
Jakob Møller, Forskningscentret for Skov og Landskab

Der har i løbet af projektet været afholdt 3 møder med følgegruppen, som har bidraget positivt til rapportens udformning og indhold. Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen som led i Aktionsplanen for Økologisk Byfornyelse og spildevandsrensning.