| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Risikovurdering af anvendelse af opsamlet tagvand

Sammenfattende artikel

Brug af opsamlet tagvand til havevanding mv. forekommer hyppigt i danske parcelhushaver. Det kan medføre infektioner af mennesker, bl.a. fordi opsamlet tagvand har en mikrobiologisk kvalitet, der er dårligere end krav til f.eks. badevand. Risikoen for at blive inficeret af Legionella og opportunistiske patogener er dog meget lav. For Campylobacter og protozoer er risikoen noget højere. Hvis børn leger med vandet og kommer til at drikke det kan der være en mulig infektionsrisiko.

Baggrund og formål
Brug af tagvand i haver kan måske udgøre en sundshedsrisiko

Der er en stigende interesse for at reducere vandforbruget, blandt andet ved at genbruge forskellige typer af spildevand. Opsamlet tagvand er en relativt lidt forurenet type af spildevand som i nogle tilfælde kan genbruges. Inden hver anvendelse er der behov for at foretage en vurdering af, om de forskellige genanvendelsesformer af opsamlet tagvand er forbundet med sundhedsmæssige risici fordi afstrømmet tagvand har en grundlæggende anderledes sammensætning end regnvand.

Projektet tager udgangspunkt i de mikroorganismer (udvalgte sygdomsfremkaldende mikroorganismer og indikatorbakterier) samt øvrige mikroorganismer, der kunne tænkes at udgøre en sundhedsmæssig risiko.

Det er projektets formål at vurdere de sundhedsmæssige risici, der kan være forbundet med anvendelse af opsamlet tagvand til forskellige formål. Ved de sundhedsmæssige risici forstås de risici, der kan relateres til eksponering af mennesker ved håndtering af det opsamlede tagvand og anvendelse heraf til forskellige formål. Projektet omhandler udendørs anvendelser i parcelhushaver.

Undersøgelsen
Risikovurdering er en hjælp til at tage de rigtige beslutninger

Projektet er udført som en risikovurdering. Ved risikovurderingerne fokuseres på de anvendelser, som det vurderes at opsamlet tagvand typisk benyttes til: havevanding, bilvask og børns leg med vand i haven. Anvendelserne og den deraf følgende effekt på mennesker beskrives matematisk således at det er muligt at beregne en sandsynlig risiko som en rate af infektioner, f.eks. at 1 ud af n børn bliver inficerede når de leger med opsamlet tagvand i haven. Det muliggør også sammenligninger med andre anvendelser og andre risici. Der er i videst muligt omfang taget udgangspunkt i typiske danske forhold.

Hovedparten af undersøgelsen omhandler indsamling og verificering af hvilke mikroorganismer der kan tænkes at forekomme i tagvand og i hvilke koncentrationer, hvor hyppigt og hvor meget tagvand mennesker indtager og hvilken risiko man derved udsættes for.

Risikovurderingen omfatter infektionsrisikoen under benyttelsen af det opsamlede tagvand. Antallet af patogener i haven øges ikke væsentligt ved at benytte tagvand i haven i forhold til mængden af patogener, som i forvejen er i haven.

Risikoen ved f.eks. at opholde sig i haven når der ikke vandes og indtage grøntsager vandet med tagvand antages ikke at være forhøjet i forhold til andre haver, hvor tagvand ikke benyttes i haven.

Hovedkonklusioner
Campylobacter og protozoer kan måske udgøre en risiko

For de patogener hvor der er foretaget en kvantitativ beregning af risikoen er der angivet en risiko pr. år ved forskellige typer af anvendelser af tagvand. De nødvendige antagelser er tilstræbt neutrale eller konservative. De reelle risici formodes at være mindre end de beregnede.

Der er udført beregninger for fire typer af patogener:

• Opportunistiske patogener, repræsenterende Aeromonas spp og
  Pseudomonas spp
  
• Legionella spp.
  
• Protozoer, repræsenterende Giardia spp. og Cryptosporidium spp.
  
• Campylobacter spp.
  

Salmonella indgår ikke i beregningerne fordi litteraturstudiet påviste, at risikoen var meget lav, fordi Salmonella kun sjældent forekommer i opsamlet tagvand.

For to patogener, Mycobacterium Avium-komplekset og Listeria, har det ikke været muligt at foretage en kvantitativ beregning af risikoen. Disse vurderes dog ikke at udgøre en sundhedsmæssig risiko, der er større end de øvrige patogener.

Risikoen for infektion er meget lav for såvel Legionella som de opportunistiske patogener. De højeste risici er beregnet ved eksponering overfor Campylobacter og protozoer. De beregnede risici nærmer sig i nogle tilfælde den amerikanske miljøstyrelses grænseværdier for risiko for infektion i forbindelse med drikkevand, svarende til 1 ud af 10.000 eksponerede årligt. I særlige tilfælde kan risikoen være væsentligt højere, beregningsmæssigt så højt som 1 ud af 3 tilfælde pr år hvis børn under leg indtager væsentlige mængder vand med forhøjede koncentrationer af Campylobacter.

Risikoen kan mindskes ved kun at benytte vand der har henstået i minimum 10 dage, ved at fraseparere den første del af afstrømningen og ved at håndtere vandet så børn ikke kommer i kontakt med det.

Samlet må det vurderes at anvendelse af opsamlet regnvand i Danmark under uheldige omstændigheder, f.eks. i forbindelse med et ekstraordinært stort indtag hos børn og hos særligt følsomme befolkningsgrupper vil kunne medføre en mulig infektionsrisiko på grund af eksponering for patogene bakterier og parasitter.

Under almindelige omstændigheder må infektionsrisikoen ved anvendelse af tagvand i haver på baggrund af den nuværende viden anses for lille.

Projektresultater
Risikovurdering består af 4 trin

Risikovurderingen foregår i 4 trin:

1. Identifikation og beskrivelse af farer
2. Vurdering af eksponering
3. Analyse af dosis-respons
4. Beregning og vurdering af risiko
   

Hvert af disse trin beskrives nedenfor.

Identifikation af beskrivelse af farer.

Ved opbevaring og lokal håndtering af tagvandet kan beboere og andre udsættes for en ekstra risiko for eksponering i forhold til de smitstoffer og andre stoffer som potentielt findes i det afstrømmede tagvand. Mange af de uønskede stoffer er til stede i haven i forvejen, men ofte på utilgængelige steder og er synlige i form af f.eks. fugleklatter. Den lokale håndtering resulterer i ofte opblandede og dermed usynlige smitstoffer og giver samtidig en større eksponering for mennesker end hidtil. Den risiko der beregnes er sandsynligheden for at en konkret anvendelse vil medføre infektion.

Der er kun få undersøgelser af forekomsten af patogener og indikator-organismer i tagvand. Den største undersøgelse med flere hundrede prøver er foretaget i Tyskland og New Zealand, mens der i Danmark kun er udtaget meget få prøver. De få danske målinger viser generelt et meget højt indhold af patogener i forhold til de udenlandske undersøgelser.

Indholdet af indikator-organismer varierer meget i de undersøgelser der er foretaget. Der er derfor valgt at opstille en samlet fordeling af koncentrationerne for de valgte indikatorer, E. coli, enterokokker og fækale colibakterier. Den mikrobielle kvalitet af vandet lever ikke op til kravene til badevand. Indholdet af patogener vil i gennemsnit ligge på 0,1 - 1% af indholdet af indikator-organismer. Dette resultat kan dog ikke bruges på den enkelte beholder. Fravær af indikator-organismer kan derfor ikke benyttes til at afvise en risiko for infektion i en konkret beholder.

Vurdering af eksponering

Ud fra en vurdering af hvor tit der er behov for anvendelse af det opsamlede regnvand og hvor tit beholderen vil blive fyldt skønnes det, at en beholder almindeligvis vil blive benyttet 10 gange årligt med 95% konfidensgrænser på 2-18 gange.

Hver gang beholderen benyttes antages at én person vil blive eksponeret. Ved havevanding og bilvask vil den eksponerede person typisk være den person der udfører arbejdet, men ved eksponering overfor luftbårne patogener (Legionella) vil det være den person, der står i vindretningen, der eksponeres.

Analyse af dosis og respons.

Mennesker reagerer forskelligt på en given dosis af patogener. Nogle mennesker bliver let inficerede, f.eks. hvis de har svækket immunforsvar mens andre har svært ved at blive inficerede, f.eks. hvis de tidligere har dannet antistoffer overfor patogenet. For hvert af patogenerne er der taget udgangspunkt i de foreliggende få studier med frivillige raske voksne forsøgspersoner. Forsøgsresultaterne er ekstrapoleret til det bedst mulige skøn over forholdet mellem dosis og respons i den danske befolkning.

Beregning og vurdering af risiko.

Der er en væsentlig usikkerhed på alle de beskrevne processer. Derfor vil resultatet også være behæftet med usikkerhed. På figur 0.1 er vist den beregnede risiko pr. år ved havevanding. Jo mindre tal, jo mindre risiko. Det ses, at den højeste risiko udgøres af Campylobacter, hvor der i worst-case situationen beregnes en risiko på omkring 2% pr år. Worst case situationen er et sammenfald af uheldige omstændigheder mht. indhold af patogener i beholderen, stort indtag og en følsom person. Den typiske risiko er den risiko, som man vil have hvis der er et typisk indhold i beholdere, indtaget er typisk og personen skal indtage en typisk mængde patogener for at blive inficeret.

Figur 0.1.
Simuleret fordelingsfunktion for den årlige risiko for infektion ved de fire typer af patogener ved vanding i haven. Kurven for Legionella angiver et øvre bånd, mens den faktiske risiko menes at være 100-1000 gange lavere. Bemærk at X-aksen er logaritmisk.

På figur 0.2 er de forskellige scenarier sammenlignet for Cryptosporidium. Den største risiko opstår i forbindelse med børns leg i haven, fordi indtaget i denne situation er væsentligt større end i de øvrige scenarier.

Figur 0.2.
Sammenligning af risiko for infektion pr. år pr. beholder for Cryptosporidium for de forskellige anvendelser. Det ses, at risikoen er væsentligt større ved børns leg end ved de øvrige anvendelser fordi indtaget af vand er væsentligt større.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |