Risikovurdering af anvendelse af opsamlet tagvand

1 Indledning

Der er en stigende interesse for at reducere vandforbruget fra offentlige og private vandværker, særligt i områder hvor vandforbruget overstiger den naturlige grundvandsproduktion. De stigende priser på drikkevand har medført, at der også er privatøkonomiske incitamenter til i stedet at benytte opsamlet tagvand til f.eks. vanding af haver. Der er i befolkningen ikke opmærksomhed på, at brugen af tagvand i haver kan være problematisk på grund af indholdet af mikroorganismer og kemiske stoffer under afstrømning fra tage, tagrender og beholderen. I denne rapport fokuseres primært på en beskrivelse af mikroorganismerne, mens de kemiske stoffer kort omtales.

Hvorvidt de mikrobielle risici ved at benytte tagvand er acceptable kan afgøres ved hjælp af en kvantitativ mikrobiologisk risikovurdering. Sådanne risikovurderinger er en entydig og veldefineret metode til at vurdere hvorvidt nogle ændringer i adfærd er vigtigere end andre. De metoder der benyttes i nærværende rapport er i overensstemmelse med WHOs arbejdsmetoder.

Ved risikovurderingerne fokuseres på de anvendelser, som det vurderes at opsamlet tagvand typisk benyttes til: havevanding, bilvask og børns leg med vand i haven. Anvendelserne og den deraf følgende effekt på mennesker beskrives matematisk således at det er muligt at beregne en sandsynlig risiko som en rate af infektioner, f.eks. at 1 ud af n børn bliver inficerede når de leger med opsamlet tagvand i haven. Det muliggør også sammenligninger med andre anvendelser og andre risici. Der er i videst muligt omfang taget udgangspunkt i typiske danske forhold.

Der er i de senere år foretaget en del risikovurderinger af forskellige anvendelser af spildevand som et nødvendigt baggrundsmateriale som led i en revurdering af byernes vand- og stofcyklus. Ønsket er at øge genanvendelsen af vand og næringssalte, men uden at øge antallet af sygdomstilfælde uacceptabelt. Derfor er der et pres på at undersøge alternative anvendelser af spildevandsprodukter fra byområder og for hver af disse alternative anvendelser kan en konkret risikovurdering forbedre beslutningsgrundlaget.

Risikovurderingen er kun en del af den samlede vurdering af, hvorvidt en metode til håndtering af vand- og stofstrømme i byer er hensigtsmæssig. I denne vurdering indgår også hvad konsekvenserne er af ikke at foretage et skift mod mere økologiske levemåder, hvorvidt det er muligt at etablere regler der i praksis ikke medfører unødvendigt høje risici. Endvidere giver risikovurderingen mulighed for, gennem forskellige scenarier, at foreslå alternative håndteringer og anvendelser som medfører acceptable risici.