| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Risikovurdering af anvendelse af opsamlet tagvand

2 Risikovurdering som værktøj

2.1 Formål med risikovurdering

Risikovurderinger er en systematisk metode til bedømmelse af forskellige faktorers relative betydning ved bestemte risici og sigter mod at give et teoretisk baseret beslutningsgrundlag. Ud fra den givne systembeskrivelse giver risikovurderingen et billede af hvor tit bestemte hændelser kan ske. Herefter kan de pågældende risici håndteres på en hensigtsmæssig måde, i form af accept af risikoen eller ved at ændre i systemet så risikoen bliver så lav at den kan accepteres.

2.2 Brug af resultater fra en risikovurdering

Det er vigtigt at bemærke, at en risikovurdering er en beregning med en model, der giver det bedst mulige svar på det man spørger om ud fra det aktuelle vidensniveau. Det er også væsentligt at bemærke der kan være en væsentlig usikkerhed på såvel input parametre som modellen af hvorledes processerne forløber. Antagelserne og scenarierne er dermed vigtige for, hvorvidt der beregnes en høj, acceptabel eller lav risiko.

Den anden vigtige kommentar til brugen af risikovurderinger er, at teoretisk set er risikovurderingen et skridt i en iterativ cyklisk proces, se figur 2.1. Da alle tilstande er dynamiske er det en cyklus, der ikke kan afsluttes helt.

Risikovurderingen er den kvalitative og/eller kvantitative vurdering af de forskellige risici i samfundet. Når resultatet af risikovurderingen foreligger, kan det sammenlignes med de mål for sundheden som foreligger, hvorefter de risici der er påpeget må håndteres som led i risikohåndteringen. Denne medfører derefter en ny sundhedstilstand i befolkningen gennem et ændret risikobillede, hvorefter en opdatering af risikovurderingen kan være aktuel.

Figur 2.1
Cyklus til vurdering og håndtering af sundhedsricisi. Optegnet på baggrund af Fewtrell og Bartram (2001)

2.3 Metode for risikovurdering

Risikovurdering anvendes indenfor mange forskellige fagfelter som f.eks. olie- gasindustrien, transport sektoren, energisektoren, levnedsmiddelindustrien mv. Beregningsmetoderne og resultaterne er stort set ens, men der er ikke enighed om terminologien. I nærværende rapport benyttes terminologien fra WHO‘s redegørelser om kvantitative risikovurderinger (Fewtrell og Bartram, 2001). Denne terminologi er ikke i overensstemmelse med FAO/WHOs guidelines for tilsvarende analyser af fødevarehygiejne (Codex Alimentarius Commision, 1999). Der benyttes dog de samme input og beregningsmetoder.

En risikovurdering består af følgende fire delelementer:

1. Identifikation og beskrivelse af farer
2. Vurdering af eksponering
3. Analyse af dosis-respons
4. Beregning og vurdering af risiko.
   

Nedenfor beskrives de enkelte delelementer kort og i de følgende kapitler uddybes og operationaliseres beskrivelsen.

2.3.1 Identifikation og beskrivelse af farer

Grundlaget for den aktuelle risikovurdering er lokal anvendelse af afstrømmet tagvand. Det afstrømmede tagvand har en grundlæggende anderledes sammensætning end regnvand og er da også lovgivningsmæssigt defineret som spildevand. Det afstrømmede vand har vasket tagoverfladerne og derved transporteret urenheder ned i beholderen. Urenhederne kan være smitstoffer fra f.eks. fugleklatter og tungmetaller fra tagarealer og tagrender. I Ledin et al (2003) er angivet en oversigt over de stoffer, som er målt eller påvist at blive frigivet til afstrømmet vand fra små befæstede overflader, det vil sige tage, indkørsler, parkeringspladser mv. Det drejer sig om i alt 855 parametre, heraf 33 mikrobielle.

Ved opbevaring og lokal håndtering af tagvandet kan beboere og andre udsættes for en ekstra risiko for eksponering i forhold til de smitstoffer og andre stoffer som potentielt findes i det afstrømmede tagvand. Mange af de uønskede stoffer er til stede i haven i forvejen, men ofte på utilgængelige steder og er synlige i form af f.eks. fugleklatter. Den lokale håndtering resulterer i ofte opblandede og dermed usynlige smitstoffer og giver samtidig en større eksponering for mennesker end hidtil. For nogle smitstoffers vedkommende er der risiko for, at opbevaringen i en beholder giver vækst af de pågældende smitstoffer. Vækst kan forekomme for bakterier, men ikke for vira og parasitter.

Beskrivelse af de udvalgte patogener er givet i kapitel 4, mens de kemiske stoffer er diskuteret i kapitel 5.

2.3.2 Vurdering af eksponering

Hele arbejdsgangen i forbindelse med håndtering og brug af tagvand samt human eksponering vurderes og beskrives. Beskrivelsen udmunder i en fordeling af den forventede mængde patogener der indtages per gang tagvandet håndteres, såvel oralt som respiratorisk. Endvidere foretages der en vurdering af, hvor ofte aktiviteten foregår per have.

Beskrivelse af human eksponering samt kvantificering gives i kapitel 6

2.3.3 Analyse af dosis-respons for udvalgte patogener

For hvert patogen behøves en beskrivelse af, hvor stor indtaget af patogenet skal være før personen inficeres. Dosis-respons kurven varierer for forskellige personer og befolkningsgrupper. I analysen benyttes gennemsnitlige dosis-respons kurver for scenarier med vandingsformål og bilvask, mens der ved børns leg er forsøgt at estimere en dosis-respons kurve for denne mere modtagelige gruppe.

Beskrivelse/redegørelse for dosis-respons af de udvalgte patogener er givet i kapitel 7.

2.3.4 Beregning og vurdering af risiko

På baggrund af konkrete tal for hver proces udregnes herefter den konkrete risiko for at blive påvirket. Beregningen foretages for flere scenarier med forskellige forudsætninger og vil belyse, hvilke trin i processen, der er de mest kritiske i forhold til smitte-risici.

Opstilling af risikomodel samt risikovurdering er givet i kapitel 8

2.3.5 Sundhedsmæssig vurdering

På baggrund af risikovurderingen i kapitel 8 gives en sundhedsmæssig vurdering hvor de fundne resultater sættes i perspektiv. Perspektivet går primært på at vurdere risici ved de foreslåede anvendelser af opsamlet tagvand og i mindre grad på en sammenligning med andre risici i forbindelse med brug af restprodukter ved spildevandsbehandling.

Den sundhedsmæssige vurdering er i kapitel 9.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |