| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Risikovurdering af anvendelse af opsamlet tagvand

3 Systembeskrivelse

3.1 Principbeskrivelse for fyldning og tømning af regnvandsbeholder

Risikovurderingen omhandler brug af afstrømmet tagvand opsamlet i en beholder i en parcelhushave. Vandet udnyttes som en ressource udenfor huset til bilvask, vanding af afgrøder og prydplanter samt leg i haven. Et eksempel på hvordan systemet kan etableres er vist på figur 3.1. Det bemærkes, at sådanne anvendelser er ret udbredte på trods af, at sådanne anvendelser i dag ikke er tilladte med mindre der er givet dispensation af de kommunale myndigheder.

Figur 3.1
Eksempel på system til opsamling af tagvand. Vandet i glasset vist til højre er en prøve på indholdet i den gennemsigtige beholder. Foto: COWI (Karsten Arnbjerg).

3.2 Definition af uønskede hændelser

Nærværende risikovurdering fokuserer alene på sundhedspåvirkning af mennesker. Øvrige påvirkninger af mennesker, dyr og omgivelser analyseres ikke og det er heller ikke alle påvirkninger af mennesker der analyseres, f.eks. risikoen for at udvikle allergi ved hyppig eksponering. Påvirkning defineres her som en af følgende hændelser som følge af forekomsten af organismer og kemiske stoffer i tagvand:

• Infektion. Det er i den forbindelse ikke nødvendigt, at personen udvikler symptomer på sygdom.
  
• Indtagelse af en mængde miljøfremmede stoffer, svarende til en overskridelse af anbefalet dagligt indtag eller tilsvarende værdier.
  

Rapporten fokuserer på infektion som kan give akutte symptomer og inddrager ikke langsigtede bivirkninger. Infektion omfatter også bærerskab af patogenet, hvilket der er taget hensyn til i opbygning af modellen. Vurderingen af de miljøfremmede stoffer består i en kortfattet analyse, hvor forekomster af stoffer i tagvand vurderes og sammenholdes med krav til drikkevand og andre anvendelser af vand i parcelhushaver.

3.3 Valg af scenarier

Ved valg af scenarier er der fokuseret på typiske anvendelser af afstrømmet tagvand udenfor boliger, idet anvendelse indenfor boliger er analyseret i tidligere projekter under Aktionsplan for økologisk byfornyelse og spildevandsrensning (Adeler og Harremoës, 2000; Janning et al, 2001, Smith et al, 2001). I projektet undersøges følgende forskellige måder at anvende vandet på:

1. Anvendelse af opsamlet tagvand til vanding af afgrøder, prydplanter og græsplæner.
2. Anvendelse af opsamlet tagvand til bilvask.
3. Anvendelse af opsamlet tagvand til børns leg i privat havebrug, herunder indtagelse af "kaffe" m.v
   

3.4 Procesbeskrivelse

Princippet i at anvende tagvand til udendørs formål er relativt simpelt. Vandet strømmer af taget via tagrenden. I faldstammen fra tagrenden er der etableret en anordning, der som udgangspunkt leder vandet over i en opsamlingsbeholder i stedet for til afløbssystemet. Anordningen indeholder også et overløb, der træder i funktion når opsamlingsbeholderen er fyldt.

I aride områder, herunder Centralamerika og Asien, hvor sådanne opsamlinger er meget udbredte er der generelt etableret anordninger, der frakobler opsamlingen i begyndelsen af afstrømningen, så kun det reneste vand opsamles. Det sker ikke i Danmark, hvor det antages at vandet kun anvendes til de ovenfor nævnte aktiviteter. Derfor er det generelt den mest forurenende del af afstømningen der opsamles i Danmark.

Anordningen monteres i foråret og afmonteres i efteråret, så beholderen er tom i de måneder, hvor der ikke er brug for vandet og hvor der er risiko for frost. Beholderen vil derfor indeholde vand i perioden april - oktober hvert år.

Hanen til tømning af beholderen sidder lidt over bunden for at forhindre bundfald, blade, sand mv. i at løbe med ud. Der vil derfor i hele den aktive periode være vand i beholderen. Hvor meget vand vil variere afhængigt af regn og forbrug. Nogle gange vil beholderen være næsten tom, mens den til andre tidspunkter er helt fyldt. Opholdstiden i beholderen vil derfor variere i løbet af sæsonen, dels tilfældigt og dels som funktion af temperatur og forbrugsmønster.

Tømningen af beholder vil foregå forskelligt, dels afhængigt af systemet og dels afhængigt af formålet. Til bilvask og vanding vil der i mange tilfælde være monteret en pumpe, således at udbringningen sker med slange og under tryk. I andre tilfælde vil tømningen ske manuelt ved at hente vand fra beholderen med vandkande eller legeredskaber.

3.5 Antagelser

Der er en række antagelser, der er gjort a priori og som er væsentlige for beregningsmetoden der er anvendt. Disse væsentlige antagelser er angivet i de følgende tre afsnit. De øvrige antagelser og deres betydning for resultatet diskuteres i perspektiveringen af resultaterne.

3.5.1 Deponering på taget i forhold til haven generelt

I parcelhusområder er andelen af tagarealet i forhold til det totale areal på parcellen typisk på 15-20% med en maksimal andel på skønsmæssigt 50%. Endvidere opsamles og anvendes typisk kun en mindre del af det vand, der falder på taget på grund af en begrænset opsamlingskapacitet. Ud fra Albrechtsen et al (1998) skønnes det, at ca. 2-25% af det afstrømmede tagvand opsamles. For de stoffer der deponeres jævnt over hele parcellen skønnes belastningen kun at ville blive øget med gennemsnitligt 5-10 % med ydre grænser på 2-50 %. For mikroorganismer vil den ekstra tilførsel afhænge af de vigtigste bærere og generelt vil det samlede patogene tryk være lavere end i haven fordi f.eks. kattedyr ikke defækerer på tage.

3.5.2 Materialer til opsamling og transport og opbevaring af afstrømmet tagvand

Brug af forskellige materialer til tag, nedløbsrør og opsamlingsbeholder kan have væsentlig betydning for forekomsten af kemiske stoffer. Det vurderes dog ikke, at materialevalget har indflydelse på forekomsten af patogener.

Som cases er antaget, at regnvandsbeholderen består af (en eller flere) tønder af mørk plast på 200 l, hvilket er den dominerende tønde i Danmark, se figur 3.1.

3.5.3 Personer der påvirkes af brug af tagvandet

Familier med udnyttelse af afstrømmet tagvand omfatter alle typer af aldersgrupper. Der beregnes derfor infektioner som gennemsnit af befolkningssammensætningen i Danmark. Dosis-respons kurven er så vidt muligt justeret, så den kvalitativt passer både med danske forhold og den fundne litteratur.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |