Risikovurdering af anvendelse af opsamlet tagvand

9 Sundhedsmæssig vurdering

I dette kapitel foretages en samlet sundhedsmæssig vurdering af anvendelse af tagvand i haver på baggrund af de foreliggende data og de risikovurderinger der er foretaget for udvalgte mikroorganismer.

Som det fremgår af de foregående kapitler er grundlaget for en sundhedsmæssig risikovurdering af anvendelsen af tagvand i haver mangelfuldt på en række områder. Der mangler detaljeret viden om opsamling, transport, opbevaring, forekomst, overlevelse og vækst af mikroorganismer i regnvandssystemer og i haver efter vanding. Der findes heller ikke detaljeret viden om børns og voksnes adfærd i forbindelse med opsamling og anvendelse af regnvand samt indtagelse i forbindelse hermed.

Der må regnes med en meget betydelig usikkerhed og variation i de parametre der indgår i beregningerne. Der vil i praksis findes situationer, hvor risikoen for infektion enten er særligt lille eller særligt høj. De antagelser der er gjort ved den statistiske modellering er tilstræbt neutral eller konservativ, så de reelle risici kan formodes at være mindre end de beregnede.

Det har på basis af eksisterende data kun været muligt at gennemføre en teoretisk risikoberegning for Campylobacter, de opportunistiske bakterier Aeromonas spp. og Pseudomonas spp., for Legionella, samt for protozoerne Cryptosporidium spp. og Giardia. Det ville være relevant også at udføre tilsvarende risikoberegninger for andre mikroorganismer som Listeria og Mycobakterium avium-komplekset, men der er ikke datagrundlag hertil.

Campylobacter må anses for langt den væsentligste sygdomsfremkaldende mikroorganisme. Risikoen pr. år for at få en infektion med Campylobacter er beregnet til mellem 2 % og 3 % i worst case scenearier i forbindelse med havevanding og bilvask og op til 30% ved hyppig indtagelse i forbindelse med børns leg i haven. Den beregnede typiske årlige risiko ligger endvidere tæt på eller over de kravværdier som er blevet foreslået for drikkevand af den amerikanske miljøstyrelse og Haas (1996) ved scenariet om børns leg i haven. Anvendelse af regnvand kan på basis heraf medføre en ikke uvæsentlig risiko for infektion med Campylobacter. Det skal i den forbindelse understreges, at beregningerne for Campylobacter hviler på en enkelt dansk undersøgelse med to positive prøver ud af 17 undersøgte, mens der ikke er fundet Campylobacter i to større udenlandske undersøgelser af regnvandstanke, i alt 257 prøver, der alle var negative. Den relativt hyppige forekomst i de danske målinger er også i modstrid med hypotesen om, at patogene bakterier vil hendø i løbet af 5-10 dage i beholderen.

For de opportunistiske bakterier Aeromonas spp. og Pseudomonas spp. findes risici i alle scenarier på mindre end 10-5, således at den reelle risiko formentlig er betydeligt lavere både per eksponering og samlet per år. Aeromonas spp. og Pseudomonas spp. vurderes således ikke at have væsentlig sundhedsmæssig betydning.

For alle Legionella species tilsammen findes at eksponering (ved indånding som er den afgørende eksponering) i alle scenarier er mindre end 10-5, dvs. langt lavere end den forventede infektive dosis for den patogene Legionella pneumophilia. De beregnede risici er i alle scenearier væsentligt mindre end 10-5. Det vurderes derfor at Legionella ikke er af væsentlig sundhedsmæssig betydning i forbindelse med anvendelse af regnvand.

For protozoerne gælder at det hovedsageligt er Cryptosporidium, der er fundet i regnvandstanke. Cryptosporidium parvum er sygdomsfremkaldende hos mennesker men kan ved analytiske undersøgelser ikke skelnes fra andre Cryptosporidier som

Cryptosporidium baileyi og Cryptosporidium meleagridis som også hyppigt findes hos fugle, men som ikke er sygdomsfremkaldende hos mennesker. For protozoerne er der, når der ses bort fra disse forhold, fundet risici på mellem 10-4 og 10-3 i nogle worst case scenearier. Samlet vurderes det at protozoer næppe har sundhedsmæssig betydning i forbindelse med anvendelse af regnvand.

Listeria er vidt udbredt i naturen og hos dyr og mennesker. Det er derfor sandsynligt at Listeria findes i regnvandstanke, men der foreligger ikke undersøgelser heraf. Ved undersøgelser af levnedsmidler anføres risiko ved koncentrationer over 100 cfu per gram. Umiddelbart skønnes det på denne baggrund at en væsentlig infektionsrisiko i forbindelse med anvendelse af regnvand ville kræve urealistisk høje koncentrationer af Listeria i vandet.

For Mycobacterium avium-komplekset er fundet infektive doser af størrelsesordenen 108 dvs af samme størrelsesorden som for Aeromonas spp. og Pseudomonas spp. Mycobacterium avium-komplekset er fundet i regnvandstanke med samme hyppighed som Aeromonas spp. og Pseudomonas spp., men koncentrationer kendes ikke. Umiddelbart må det skønnes at infektionsrisikoen i forbindelse med forekomst af Mycobacterium avium-komplekset kan være af samme størrelsesorden som ved forekomst af Aeromonas spp. og Pseudomonas spp. og derfor ikke af væsentlig sundhedsmæssig betydning.

Der er fundet en stor hyppighed af E. coli og andre fæcale indikatororganismer i regnvandstanke som tegn på at disse som oftest er forurenet med dyreafføring. De fundne koncentrationer i regnvandstanke ligger i omkring 7 % af tilfældene over de krav der stilles til badevand.

Ifølge beregningerne indtages ved hver eksponering 0,2 —3 coli i de typiske scenarier og op til 200 coli i worst case scenariet ved børns leg i haven. I sidst nævnte scenarie regnes med at børn kan komme til at indtage en vandmængde svarende til indtaget under badning, hvilket næppe er realistisk. Risikoen for infektion med E. coli i de beregnede indtagne mængder kan ikke fastlægges, idet der mangler viden om dosis-responssammenhæng for zoonotiske E. coli og andre zoonotiske fækale indikatororganismer hos mennesker.

I lande hvor man bruger regnvand til husholdningsbrug er rapporteret om tilfælde af sygdomme hvor inficerede tagvandsbeholdere har været årsagen. Både klimaet og en langt bredere anvendelse af tagvand i disse lande gør imidlertid at man ikke kan sammenligne med forholdene i Danmark.

Som anført tidligere hviler modelberegningerne på tilstræbt neutrale eller konservative antagelser. Samlet må det vurderes at anvendelse af opsamlet regnvand i Danmark under uheldige sammentræf af omstændigheder, f.eks. i forbindelse med et ekstraordinært stort indtag hos børn og hos særligt følsomme befolkningsgrupper vil kunne medføre en mulig infektionsrisiko på grund af eksponering for patogene bakterier og parasitter.

Under almindelige omstændigheder må infektionsrisikoen ved anvendelse af tagvand i haver på baggrund af den nuværende viden anses for lille.