| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Risikovurdering af anvendelse af opsamlet tagvand

10 Konklusion

Nærværende undersøgelse belyser nogle af konsekvenserne ved at etablere og benytte afstrømmet tagvand i parcelhushaver. Udgangspunktet for undersøgelsen er, at tagvand i praksis vil blive anvendt til et af følgende formål:

• Vanding af blomster, græsplæne mv.
  
• Bilvask
  
• Børns leg i haven
  

Der er foretaget et groft skøn over hvilke miljøfremmede stoffer der kan tænkes at udgøre et problem i forbindelse med udspredning af vandet i haven. Konklusionen på den sidstnævnte problemstilling er, at udledning af PAH-forbindelser kan være problematiske ved nylagte tagpap-tag og at zink fra zink-tage måske kan være et miljøproblem, men næppe et problem i forbindelse med eksponering overfor mennesker.

Rapporten belyser primært de mikrobielle risici overfor mennesker, altså risikoen for at indtage noget af det afstrømmede tagvand og dermed blive inficeret af et patogen. Der er væsentlige mangler i de tilgængelige data for såvel opsamling og opmagasinering af vandet, hvilke patogener der kan være tilstede i vandet samt hvorledes det kan tænkes at påvirke mennesker.

Risikovurderingen omfatter infektionsrisikoen under benyttelsen af det opsamlede tagvand. Antallet af patogener i haven øges ikke væsentligt ved at benytte tagvand i haven i forhold til mængden af patogener, som i forvejen er i haven. Risikoen ved for eksempel at opholde sig i haven når der ikke vandes og indtage grøntsager vandet med tagvand antages ikke at være forhøjet i forhold til andre haver, hvor tagvand ikke benyttes i haven.

For to patogener har det ikke været muligt at foretage en kvantitativ beregning af risikoen. For de øvrige patogener er der angivet en risiko for infektion angivet på to måder, dels som risikoen for infektion pr. gang man er i kontakt med vandet og dels den samlede risiko pr. år ved forskellige typer af anvendelser. De nødvendige antagelser er tilstræbt neutrale eller konservative, om end omfanget heraf ikke kan bedømmes. De reelle risici kan formodes at være mindre end de beregnede.

Der er udført beregninger for fire typer af patogener:

• Opportunistiske patogener, repræsenterende Aerosomonas spp og
  Pseudomonas spp
  
• Legionella spp.
  
• Protozoer, repræsenterende Giardia spp. og Cryptosporidium spp.
  
• Campylobacter spp.
  

Det var oprindeligt planlagt, at Salmonella spp også skulle indgå i beregningerne, men litteraturstudiet påviste, at Salmonella var hyppigt undersøgt og at kun 2 ud af 913 analyser var positive. Den infektiøse dosis er endvidere ret høj og derfor er det umiddelbart klart, at risikoen for en infektion med Salmonella er lav.

Det bemærkes, at alle patogener er baseret på arter af patogener. Det vides, at nogle af undergrupperne af disse arter ikke er infektiøse overfor mennesker, men der er i litteraturen ikke angivet målinger, der muliggør at skelne mellem de patogene og de ufarlige mikroorganismer. Det er derfor antaget at alle de fundne mikroorganismer er patogene, hvilket vides at medføre konservative beregninger, specielt for bakterien Legionella spp, der er almindeligt forekommende i vand, men kun sjældent i dens patogene form.

Risikoen for infektion er meget lav for såvel Legionella som de opportunistiske patogener. De højeste risici beregnes ved eksponering overfor Campylobacter og protozoer. De beregnede risici overskrider i nogle tilfælde det niveau som den amerikanske miljøstyrelse har foreslået som en acceptabel årlig risiko for protozoforårsaget infektion i forbindelse med indtagelse af drikkevand (1 ud af 10.000 eksponerede). I særlige tilfælde kan risikoen være væsentligt højere, beregningsmæssigt så højt som 1 ud af 3 tilfælde pr år hvis børn under leg indtager væsentlige mængder vand med forhøjede koncentrationer af Campylobacter. Dette tal er dog beregnet under nogle forudsætninger som er meget konservative, og den faktiske risiko må vurderes til at være lavere.

Der er udført en konsekvensberegning for antallet af inficerede personer i Danmark hvis alle parcelhuse får installeret og bruger en tagvandsbeholder regelmæssigt. I det tilfælde vil man årligt forvente op til 40-90 Campylobacter infektioner og 2-4 infektioner med protozoer afhængigt af anvendelsen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at hvis de 17 danske analyser for Campylobacter tillægges samme vægt som de 257 udenlandske prøver med sammenligneligt klima mv. ville det beregnede antal inficerede være omtrent 100 gange mindre, altså under et tilfælde årligt. Disse tal kan sammenholdes med det totale årlige antal infektioner med Campylobacter og protozoer, der skønsmæssigt udgør hhv. 50.000 og 70.000 tilfælde årligt.

Risikoen kan mindskes ved kun at benytte vand der har henstået i minimum 10 dage, ved at fraseparere den første del af afstrømningen og ved at håndtere vandet så børn ikke kommer i kontakt med det.

Samlet må det vurderes at anvendelse af opsamlet regnvand i Danmark under uheldige omstændigheder vil kunne medføre en mulig infektionsrisiko på grund af eksponering for patogene bakterier og parasitter.

Under almindelige omstændigheder må infektionsrisikoen ved anvendelse af tagvand i haver på baggrund af den nuværende viden anses for lille.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |