Termisk assisteret vakumekstraktion af PCE. Hovedrapport2 Beskrivelse af lokaliteten2.1 Historisk beskrivelse af lokaliteten2.2 Geologiske og hydrogeologiske forhold 2.3 Vandindvinding og recipienter 2.4 Forureningsbeskrivelse før oprensning 2.1 Historisk beskrivelse af lokalitetenVesterbro 28 er beliggende på matr. nr. 785 g og 787, Odense Bygrunde. Vesterbro 28 har fungeret som vaskeri fra 1929-1944, som vaskeri og renseri fra 1944 til 1950 og som renseri fra 1950 til i dag. Vesterbro 28 er registreret som forurenet lokalitet nr. 461-129 som følge af forurening fra renseridriften.
Vesterbro 30 er et byhus, som anvendes til beboelse. Som følge af jordforureningen fra Vesterbro 28 er ejendommen registreret som forurenet lokalitet. Indretning af renseriet og Vesterbro 30 fremgår af figur 2.1. 2.2 Geologiske og hydrogeologiske forholdTerrænkoten på Vesterbro 28 er ca. +12 m. Uden for grunden falder terrænet let mod syd. Jordlagene på lokaliteten består øverst af 1-2 m fyld, herunder ca. 8 m sand med siltindslag, der underlejres af moræneler. Sandlaget udgør et udbredt sekundært magasin i den centrale del af Odense. Grundvandsspejlet ved Vesterbro 28 står 6-7 m u.t. (frit grundvandsspejl). Strømningsretningen er syd-sydøstlig, og afvanding sker til Odense Å. Den hydrauliske ledningsevne for sandmagasinet er i størrelsesordenen 1-5x10-5 m/s, og gradienten på grundvandsspejlet er ca. 1,5%. Geologisk tværsnit gennem kildeområdet fremgår af figur 2.2. Udvalgte boreprofiler fremgår af bilag 6. 2.3 Vandindvinding og recipienterOmrådet ved Vesterbro er i Fyns Amts regionplan udpeget som et område med almindelige drikkevandsinteresser. Nærmeste kildeplads er Eksercermarken, som ligger ca. 1100 m sydvest for Vesterbro. Hovedværket, der ligger ca. 100 m sydvest for lokaliteten, foretager p.t. ikke indvinding til drikkevandsformål pga. forurening med chlorerede opløsningsmidler. Vesterbro 28 ligger inden for indvindingsoplandet til Hovedværket, men uden for indvindingsoplandet til Eksercermarken. Den nærmeste recipient er Odense Å, som løber ca. 250 m sydøst for det undersøgte område. 2.4 Forureningsbeskrivelse før oprensningDe gennemførte undersøgelser viser en kraftig forurening med chlorerede opløsningsmidler i jord, poreluft og grundvand /1, 2, 3/. Hovedkilden til den konstaterede forurening er udsivning af rensevæske på Vesterbro 28 fra en opsamlingstank for spildte rensevæsker (væskespildtank). Tanken er placeret i selve renseriet. Herudover er der i baggården sket udsivning fra kloakker og overfladiske spild af rensevæsker. I kildeområdet, under væskespildtanken, er der i jorden fundet PCE-indhold op til 26.000 mg/kg TS. De højeste koncentrationer knytter sig til de mere siltede lag fra 1-5 m‘s dybde, i et område på 25-50 m² omkring væskespildtanken. Der er fundet fri fase ned til 4-5 m‘s dybde. I poreluften er der ligeledes fundet meget høje indhold af PCE. Højeste indhold er fundet ved væskespildtanken med koncentrationer op til 66.000 mg PCE/m3. Udbredelse af poreluftforureningen fremgår af figur 2.3.
I det sekundære magasin fra 6-10 m‘s dybde er der fundet PCE-indhold op til 13.000 µg/l. Det højeste forureningsindhold er fundet i toppen af magasinet. Et forureningsindhold på 13.000 µg PCE/l svarer til ca. 10 % af opløseligheden for PCE, hvilket indikerer at der kan være fri fase i den mættede zone. Der er dog ikke ved undersøgelserne fundet fri fase i de udtagne jord- og grundvandsprøver. Forureningen i grundvandet er ikke afgrænset, men udbredt i et større område syd for Vesterbro 28. Grundvandsmagasinet er iltet med højt indhold af nitrat og ilt. Der sker derfor ingen betydende nedbrydning af PCE i grundvandet. Der er således hverken i jord, poreluft eller grundvand fundet nævneværdigt indhold af nedbrydningsprodukter. PCE-indholdet udgør således typisk over 99 % af forureningskomponenterne.
Forureningen fra renseriet påvirker indeklimaet i flere hundrede lejligheder i den centrale del af Odense med PCE-indhold i boliger på op til 3-4.000 µg/m3. Til sammenligning er kvalitetskriteriet på 6 µg/m3. Forklaringen på den store udbredelse af poreluftforureningen er en kombination af en udbredt sammenhængende umættet zone med relativt stor permeabilitet (fint-groft sand) og at hele området er befæstet. De ejendomme, hvor indeklimaet er påvirket af forureningen, er vist på figur 2.4. |
