| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljø og sundhed hænger sammen

2 Miljøfaktorer

Miljøfaktorer er en samlebetegnelse for en række kemiske, biologiske og fysiske faktorer, som vi udsættes for i miljøet, i fødevarer, i arbejdslivet og i vores fritid, og som kan påvirke vores sundhedstilstand.

2.1 Kemiske stoffer

Kemikalierne giver mange fordele, men kan også give en række ulemper. Nogle kemiske stoffer kan give uønskede virkninger som kræft, nedsat forplantningsevne, ændret arvemasse, overfølsomhed og allergi eller påvirke sårbare økosystemer. Den negative påvirkning fra kemikalier er øget væsentligt i de sidste 50 år. Vi anvender i dag mange flere for–skellige kemiske stoffer, i større mængder og til langt flere forskellige anvendelser end tidligere. Målet er, at i 2020 indeholder ingen produkter eller varer på markedet kemikalier med særligt problematiske sundheds–skadelige eller miljøskadelige effekter.

Mål og indsats de kommende år
Hovedmålene er at nedsætte den negative påvirkning fra kemikalier, at udfase eller begrænse særligt skadelige kemiske stoffer, at få mere viden om de kemiske stoffers skadelige effekter, så indsatsen kan prioriteres, og at udvikle nye metoder til at fremskaffe data om sundhedseffekter.

International, aktiv og fremsynet indsats på kemikalieområdet er nødvendig, fordi kemikalierne spredes på tværs af landegrænser primært gennem handel med varer, men også via miljøet.

Indsatsen over for kemikalier vil derfor også i fremtiden ske på tre niveauer: I Danmark, i EU og globalt.

På globalt niveau vil Danmark arbejde for at fremme ikrafttrædelsen af allerede vedtagne og underskrevne kemikaliekonventioner om at udfase særligt skadelige stoffer. Det gælder blandt andet Rotterdamkonventionen om forudgående informeret samtykke (Prior Informed Consent, PIC) og Stockholmkonventionen om udfasning af persistente, organiske forurenende stoffer (Persistent Organic Pollutants, POP). Derudover vil Danmark arbejde for en global konvention om tungmetaller, hvor kviksølv er det første metal, som undersøges.

Gennem EU vil Danmark gøre en aktiv indsats på kemikalieområdet, så vi løbende frem mod 2020 udfaser kemikalier, som har særligt problematiske virkninger på miljø og sundhed, for eksempel risiko for kræft, mindsket forplantningsevne, ændret arvemasse eller skadelig virkning på sårbare økosystemer. I forbindelse med EU‘s nye kemikaliestrategi vil Danmark især prioritere indsatsen for at få bedre viden om kemikaliers virkning og forekomst, og at kemikalier i varer inddrages. I strategien indgår REACH-systemet (Registration, Evaluation and Authorisation of Chemicals). Systemet baseres på registrering og vurdering af kemiske stoffer. Herudover omfatter REACH en autorisationsordning, hvor de farligste stoffer (CMR-stoffer¹ og POP-stoffer) automatisk er forbudt, med mindre der er givet tilladelse til en særlig anvendelse. Danmark vil fortsat arbejde for, at hormonforstyrrende stoffer og andre særligt problematiske stoffer kommer under autorisationsordningen. Desuden bør skadelige stoffer, som kan ophobes og er svært nedbrydelige i miljøet omfattes af denne ordning. Endelig bør stoffer, der produceres i mængder på mindre end 1 tons, omfattes af en simpel registrering, der gør det muligt at identificere særligt problematiske stoffer. Målet er desuden, at stoffer uden data ikke markedsføres i EU.

Miljøministeriet vil fortsætte arbejdet med at udarbejde lister over problematiske kemiske stoffer, som kan vejlede i arbejdet med at erstatte problematiske stoffer med mindre skadelige stoffer. På arbejdsmiljøområdet finder lignende bestræbelser sted.

Miljøministeriet og Fødevareministeriet vil på baggrund af den igangværende undersøgelse af dioxinkilder fastlægge og gennemføre foranstaltninger, så befolkningens udsættelse for dioxin og dioxinlignende stoffer gøres mindst mulig.

Vurdering af stoffer ved hjælp af computerprogrammer skal fortsat udvikles. Miljøministeriet vil i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Fødevareministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Erhvervs og Økonomiministeriet og Trafikministeriet vurdere, om resultaterne fra computermodelleringer (for eksempel QSAR-vurderinger), kan anvendes i den eksisterende lovgivning.

Miljøministeriet og Beskæftigelsesministeriet vil bruge det fælles produktregister som led i arbejdet med at overvåge og erstatte farlige stoffer med mindre farlige.

2.2 Biologiske miljøfaktorer

Mennesket udsættes for biologiske påvirkninger i det ydre miljø, arbejdsmiljøet, indeklimaet og ved kontakt med en lang række produkter, først og fremmest fødevarer og vand. Nogle mikroorganismer kan resultere i alvorlige sygdomme, mens andre ikke giver anledning til sygdomme.

Mål og indsats de kommende år
Målet er at sikre et højt beskyttelsesniveau ved at reducere de sygdomsfremkaldende mikroorganismer til et niveau, der ikke giver sundhedsskadelige effekter.

Der henvises endvidere til afsnit 3.7 Infektionssygdomme, 4.2 Arbejdsmiljø, 4.5 Vand og 5.3 Forskning – behov og indsats.

2.3 Fysiske miljøfaktorer

Støj, stråling og partikler i luften er alle fysiske miljøfaktorer, der kan påvirke sundheden. Men virkningen og kilderne er forskellige.

Mål og indsats de kommende år
For støj er det overordnede mål at fjerne eller dæmpe støjkilder, der udsender støj over de fastsatte grænseværdier. For stråling er det overordnede mål at reducere den skadevirkning, som stråling har på mennesker mest muligt, blandt andet gennem rådgivning.

For luft er det overordnede mål at opnå en luftkvalitet, hvor udledning af sundhedsskadelige stoffer påvirker befolkningen mindst muligt. Der henvises desuden til afsnit 4.2 Arbejdsmiljø, 4.4 Luft, 4.8 Støj, 4.9 Stråling og 5.3 Forskning – behov og indsats.

_____________________________________________________________

1) Kræftfremkaldende, Mutagene, Reproduktionsskadelige

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |