| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljø og sundhed hænger sammen

4 Kilder til miljøbetingede sundhedseffekter

Fødevarer, arbejdsmiljøet, indeklimaet, luft, vand, jord, forbrugerprodukter, støj og stråling er de vigtigste kilder til befolkningens udsættelse for miljøfaktorer.

4.1 Fødevarer

Forbrugerne ønsker sunde og sikre fødevarer. Fødevarer kan indeholde forurening med kemikalier, restmængder af pesticider og andre miljø–faktorer. Disse risikofaktorer skal forebygges og begrænses ved kilden. Stoffer som pesticider, tilsætningsstoffer og veterinærmedicin, der er tilladt i fødevareproduktionen, skal vurderes og godkendes, før de an–vendes. Fødevareproducenterne har generelt ansvaret for fødevarernes sikkerhed og kvalitet. Myndighederne skal sikre, at der er god information om fødevarernes sikkerhed og overvåge, at producenterne over–holder fastsatte grænseværdier.

Mål og indsats de kommende år
Målet er et ubetinget højt beskyttelsesniveau på fødevareområdet.

Fødevaredirektoratet vil løbende tilpasse eksisterende og fastsætte yderligere grænseværdier for såvel restkoncentrationer af kemiske stoffer som for miljøforureninger. Grænseværdierne vil blive fastsat på baggrund af sundhedsmæssige vurderinger under hensyn til forsigtighedsprincippet. Samtidig anvendes begreberne god landbrugsmæssig praksis (GAP) og god fremstillingspraksis (GMP). Det udmøntes i princippet om, at en grænseværdi fastsættes så lavt som muligt (ALARA-princippet: as low as reasonably achieveable). ALARA, GAP og GMP anvendes også på internationalt plan.

For veterinærmedicin og tilsætningsstoffer, der tillades i forbindelse med fødevareproduktionen, og hvor der er udarbejdet positivlister i EU, er der et højt beskyttelsesniveau. Lovgivningen følges og revideres løbende, og ny viden omsættes til reviderede betingelser for anvendelse af stofferne. Disse stoffer tillades, når der er dokumenteret et teknologisk behov, og når der ikke er sundhedsmæssige risici. For tilsætningsstoffer vurderes det også, om der er risiko for vildledning af forbrugerne.

For afsmitning fra emballage og for aromastoffer gøres en ekstra indsats for at sikre, at anvendelsesbetingelserne fastsættes så restriktivt som nødvendigt i forbindelse med udarbejdelse af positivlister i EU. Det er et meget stort antal stoffer, der skal vurderes, og det er en ressourcekrævende indsats.

Udgangspunktet for godkendelse af pesticider er, at de kun tillades og anvendes, såfremt det høje beskyttelsesniveau sikres. EU-kommissionen har i marts 2003 fremsat forslag om revision af reglerne om fastsættelse af grænseværdier for pestividrester. Forslaget indebærer, at der fastsættes en fast maksimalgrænseværdi på 0,01* mg/kg, som udgangspunkt for samtlige stoffer, der ikke er vurderet. Grænsen på 0,01* mg/kg er udtryk for den laveste analytiske bestemmelsesgrænse, men kan i visse tilfælde ud fra sundhedsmæssige hensyn sættes lavere. Regeringen vil arbejde for, at fastsættelsen af EU’s fælles grænseværdier for pesticidrester i fødevarer opprioriteres, da der stadig mangler fælles grænseværdier for flere hundrede stoffer. For kemiske stoffer, hvor der er mistanke om sundhedsrisici, oghvor der mangler viden om hvilke fødevarer kemikalierne findes i, i hvilke mængder og fra hvilke kilder de stammer, kan der være behov for at kortlægge problemstillingen yderligere.

For kemiske stoffer, hvor der er mistanke om sundhedsrisici, og hvor der mangler viden om hvilke fødevarer kemikalierne findes i, i hvilke mængder og fra hvilke kilder de stammer, kan der være behov for at kortlægge problemstillingen yderligere.

I EU udbygges den eksisterende forordning om forureninger i fødevarer, og i EU‘s videnskabelige arbejde sker der en indsamling af data for forureninger, for eksempel for PAH‘er. I efteråret 2001 blev EU-kommissionens forslag om at fastsætte grænseværdier for dioxin og PCB’er i fødevarer og foderstoffer vedtaget. De foreslåede grænseværdier trådte i kraft 1. juli 2002. Fødevareministeriet og Miljøministeriet har udarbejdet en fælles beredskabsplan, som skal sikre, at der sker den bedst mulige opfølgning på overskridelser af grænseværdierne. Det betyder for eksempel, at hvis Fødevaredirektoratet finder overskridelser for dioxin i mælk, skal Miljøstyrelsen eller Plantedirektoratet finde kilden og i videst muligt omfang sikre, at der ikke sker overskridelser igen.

Fødevareministeriet og Miljøministeriet har i 2000 og 2001 fremlagt handlingsplaner for dioxin og dioxinlignende PCB‘er. Handlingsplanen med kortlægning af forekomsten af dioxiner i miljø, foderstoffer og fødevarer skal videreføres som et vigtigt supplement til EU reguleringen. Som et led i handlingsplanen har Fødevareministeriet igangsat et omfattende projekt, som skal kortlægge forekomsten af dioxin og dioxinlignende PCB’er i fisk fanget i de danske farvande. Kortlægningen skal sikre, at eventuelle fremtidige beslutninger kan træffes på et veldokumenteret grundlag.

4.2 Arbejdsmiljø

Mange sundhedsskader i arbejdsmiljøet skyldes udsættelse for kemiske stoffer og fysiske miljøfaktorer som støj. Af væsentlig betydning er desuden indeklimaet samt udsættelse for mikrobiologiske faktorer og i varierende omfang udsættelse for stråling. Målet er, at danske arbejds–pladser udgør en sund og sikker ramme for arbejdstagerne, jf. handlings–programmet ”Rent arbejdsmiljø 2005”.

4.2.1 Kemikalier

Visionen er, at ingen arbejdstagere under arbejdet bliver udsat for sundhedsskadelige påvirkninger fra tungmetaller, kræftfremkaldende stoffer, organiske opløsningsmidler eller andre farlige kemikalier i 2020.

Mål og indsats de kommende år
Som opfølgning på visionerne om ingen arbejdsbetinget udsættelse for kræftfremkaldende kemiske stoffer, organiske opløsningsmidler og tungmetaller vil Arbejdstilsynet i regulering, i vejledning, i tilsyn og kontrol, og i samarbejde med arbejdsmarkedets parter lægge vægt på følgende elementer:

• Forbruget af kemikalier på arbejdspladserne skal begrænses mest muligt.
• Arbejdsbetinget udsættelse for kræftfremkaldende, nerveskadende og allergifremkaldende stoffer skal undgås ved at bruge de mindst farlige stoffer eller materialer (substitutionsprincippet).
• Virksomhederne skal have letforståelige brugsanvisninger fra producenterne.
• Arbejdsmiljøforhold og forebyggelse af arbejdsskader skal indgå allerede i den projekterende fase.
• Leverandørerne skal motiveres til at udvikle arbejdsmiljøvenlige produkter.
• Arbejdsmarkedets parter skal bakke op bag initiativer om at udfase problematiske stoffer.
  

For at sikre et godt videngrundlag for arbejdsmiljøindsatsen mod farlige kemiske stoffer er der behov for oplysninger om kemiske stoffers toksikologi og farlighed, så de vigtigste stoffer for udvikling af arbejdsbetingede lidelser kan udpeges. Der skal arbejdes med udvikling og anvendelse af redskaber, for eksempel registre og metoder, til at fastlægge og overvåge udbredelse, omfang og risiko for såvel eksponering som sygdomstilfælde i danske erhverv.

4.2.2 Støj

Støj fra maskiner, værktøjer og processer er et alvorligt problem på danske arbejdspladser. Handlingsprogrammet for et rent arbejdsmiljø 2005 har som mål at mindske eller helt undgå høreskader som følge af støjende arbejde.

Mål og indsats de kommende år
I forlængelse af visionen om ingen høreskader som følge af støjende arbejde vil den høreskadende støj i perioden 2002-2006 få højeste prioritet, uden at den generende støj glemmes.

For høreskadende støj er målet at nedbringe antallet af overtrædelser af grænseværdien til et minimum, og at unødig støj dæmpes mest muligt. Arbejdstilsynet igangsætter støjdæmpningsprocessen ved konsekvent at give påbud ved høreskadelig støj. Processen bør bakkes op af Bedriftssundhedstjenesten (BST) og arbejdsmarkedets parter med information om løsningsmuligheder.

Det identificeres ved hvilke maskiner, processer og arbejdssituationer, det i dag ikke er muligt at dæmpe støjen tilstrækkeligt. Der lægges pres på enkeltvirksomheder, leverandører inddrages, og mulighederne for at styrke forskningsindsatsen på området bør afsøges.

Udviklingen på støjområdet følges i overvågningsprojektet og gennem et forskningsprojekt, der omhandler støjeksponeringen i risikobrancher.

For generende støj søger Arbejdstilsynet at få øget viden om generende støj og dens helbredseffekter, herunder om generende støj på kontorer.

Arbejdstilsynet kører i 2002 en særlig indsats over for daginstitutioner, hvor blandt andet støj er et emne.

4.3 Indeklima

Indeklimaet har stor betydning for vor livskvalitet, fordi vi tilbringer størstedelen af livet inden døre i boligen og på arbejdet. Indeklimaet kan være påvirket fra en række kilder og med mange forskellige miljøfaktorer, og mange mennesker vil opleve gener og symptomer som en følge af dårligt indeklima. Husstøvmider i indeklimaet kan medvirke til udvikling af allergiske luftvejslidelser, og andre miljøfaktorer kan forværre disse.

Radon i indeklimaet er medvirkende årsag til udvikling af lungekræft. En fremtidig øget indsats for at skabe et bedre og sundere indeklima kalder på en udbygning af det igangværende samarbejde mellem myndighederne. Samtidig skal den viden, vi har i dag, i højere grad operationaliseres gennem kommunikation og vejledninger, da en øget grad af efterlevelse af råd og vejledninger vil kunne skabe mærkbare forbedringer af indeklimaet. På arbejdspladser er der behov for kontrol for at opretholde et godt indeklima.

Mål og indsats de kommende år
Den overordnede målsætning på området er at sikre et godt indeklima, og at risiko for gener, sygdomme og symptomer som følge af miljøfaktorer reduceres mest muligt.

Den koordinerende arbejdsgruppe (se afsnit 6) skal sikre en mere sammenhængende indsats fra myndighedernes side for at beskytte indeklimaet. Arbejdsgruppen bør blandt andet sikre et udbygget samarbejde i forbindelse med myndighedernes udarbejdelse af retningslinier og tiltag for beskyttelsen af indeklimaet for eksempel gennem kvalitetskrav og grænseværdier.

Den eksisterende viden på området skal i højere grad komme befolkningen til gode gennem øget kommunikations- og rådgivningsindsats. Beskæftigelsesministeriet, Miljøministeriet og Erhvervs- og Boligstyrelsen vil iværksætte initiativer for forbedring af indeklimakvaliteten, blandt andet ved en intensiveret rådgivning og vejledningsindsats samt ved kontrol af, at reglerne overholdes på arbejdspladserne.

Økonomi- og Erhvervsministeriet vil udgive 2 anvisninger til professionelle bygningsundersøgere, som beskriver metoder, som kan anvendes til undersøgelse, vurdering, sanering og renovering af bygninger, hvor der er problemer med skimmelsvampe. Desuden samarbejdes med byggebranchen om initiativet "Tørt byggeri", som skal bidrage til at reducere risikoen for opfugtning og dermed skimmeldannelse allerede under byggeriets opførelse.

Beskæftigelsesministeriet vil fortsat arbejde for et bedre arbejdsmiljø, hvad angår mikrobiologiske påvirkninger. Blandt andet kan nævnes at skimmelsvampes betydning for udvikling af indeklimasymptomer yderligere undersøges, og regler til sikring af bygninger mod skimmelsvampe indskærpes.

Erhvervs- og Boligstyrelsen vil støtte, at den frivillige produktmærkning "Dansk Indeklima Mærkning" udvides med relevante produkttyper, samt at mærkningen kan tage hensyn til flere sundhedsskadelige effekter end hidtil. For eksempel kan allergi og kræft inddrages. Der arbejdes i øjeblikket med at udvide ordningen med nye produktstandarder for blandt andet møbler, fugemasser, betonelementer, murværk og ventilationssystemer.

Erhvervs- og Boligstyrelsen og Sundhedsstyrelsen vil fortsat have fokus på den forebyggende indsats mod radonproblemet i indeklimaet.

Statens Institut for Folkesundhed vil styrke indsatsen for en bedre registrering af indeklimagener og for at opnå øget viden i forbindelse med indeklimarelaterede helbredsproblemer. Et instrument hertil vil være gennemførelse af spørgeskemaundersøgelser.

Forskning og udvikling på en række områder vil være en del af grundlagt for en videre indsats på indeklimaområdet. Af særlige områder kan der peges på:

• viden om omfanget og betydningen af de forskellige påvirkninger fra forureningskilder og om psykosociale forhold i relation til befolkningens sundhed og velbefindende inden døre.
• viden om korrekt rådgivning, blandt andet ved at få udført "før"- og "efter"-undersøgelser for at vurdere effekten af konkrete tiltag til forbedring af indeklimaet.
• viden til at udarbejde relevante normer/kvalitetskrav for konkrete risikofaktorer i indeklimaet.
• udbygget viden om hvordan man ved planlægning, projektering, opførelse, drift og vedligeholdelse af bygninger kan tage optimalt hensyn til at reducere indeklimapåvirkninger.
  

4.4 Luft

En lang række menneskelige aktiviteter skaber luftforurening. Trafik, energiproduktion, industri og affaldsforbrænding er de dominerende kilder til luftforurening i Danmark. Luftforureningen omfatter en række sundhedsskadelige komponenter som partikler, kvælstofoxider, svovldioxid, tungmetaller, ozon samt en række andre kemiske forbindelser. De nuværende niveauer af partikler - både de fine og de ultrafine partikler - anses for et betydeligt sundhedsmæssigt problem. Der gøres et stort arbejde nationalt og internationalt, herunder i EU, for at overvåge og forbedre luftkvaliteten.

Mål og indsats de kommende år
Den overordnede målsætning er en høj luftkvalitet, hvor udledning af skadelige stoffer til luften og sundhedsskadelige effekter i befolkningen reduceres mest muligt.

Danmark vil fortsat føre en aktiv international indsats for at bekæmpe luftforureningen. En samlet regional og global indsats er af afgørende betydning på grund af luftforureningens grænseoverskridende karakter. Det overordnede mål er at opnå en luftkvalitet, der ikke påvirker befolkningen negativt. Luftforureningen skal nedbringes, og derfor vil Danmark arbejde for en effektiv politik både i EU og globalt. Det gælder specielt inden for transport- og energiområdet.

Som følge af et EU-direktiv om nationale lofter for udledning for år 2010 skal Danmark nedbringe udledningen af SO₂ og NO_x, VOC’er og ammoniak. Regeringen har yderligere en målsætning om frem til år 2010 at begrænse transportsektorens udledning af kvælstofilter (NO_x) og kulbrinter (VOC) med 60% i forhold til det niveau, der var i 1988. Opfyldelsen af de nationale emissionslofter på EU-niveau vil nedbringe dannelsen af ozon og dermed reducere luftens indhold. I samme periode vil regeringen halvere trafikkens udledning af partikler i byerne.

Miljøministeriets og Sundhedsstyrelsens fælles arbejdsgruppe om udendørs luftforurening vil fortsat løbende vurdere de sundhedsmæssige aspekter i forbindelse med luftforureningen i Danmark.

Mens sammenhængen mellem partikelforurening og sundhedsskadelige effekter er veldokumenteret, savnes der især for danske forhold bedre viden om de enkelte kilders betydning for befolkningens udsættelse for fine og ultrafine partikler og helbredseffekter, som er forbundet med disse kilders udslip. Øget viden på dette område er vigtig for at kunne pege på de særligt betydende kilder ud over dieseltrafikken og for at kunne give mere præcise vurderinger af de helbredsmæssige gevinster af konkrete tiltag over for de enkelte kilder.

Miljøministeriet vil tage initiativ til at forbedre grundlaget for at forebygge luftforurening især fra de fine og ultrafine partikler. På Finansloven 2002-2004 er der afsat 3 mio. kr. årligt hertil. Der er desuden i delprogrammet ”Miljø og transport” (1999-2003) under det Strategiske Miljøforskningsprogram igangsat forskningsprojekter, der skal belyse en række forhold vedrørende sammenhængen mellem luftforurening og befolkningssundhed.

Miljøministeriet har i et landsdækkende luftmåleprogram iværksat systematiske målinger af luftens indhold af grove og fine partikler (PM10 og PM2,5 ) i Danmark. I øjeblikket er målinger af disse partikler de bedste tilgængelige indikatorer for sundhedsskader som følge af partikelforurening.

Regeringen har i juni 2003 offentliggjort en redegørelse, der har beskæftiget sig med luftforureningen med partikler. Den slår fast, at emission af dieselpartikler udgør et særligt problem i stærkt trafikerede, tæt bebyggede områder. Blandt andet anslås det på grundlag af udenlandske undersøgelser og skøn for den danske partikelemission, at man ved at montere partikelfiltre på alle tunge køretøjer i Danmark ville kunne reducere byniveauet af ultrafine partikler med ca. 20 procent og dermed spare ca. 450 for tidlige dødsfald årligt. Det bemærkes, at det af forskellige grunde ikke er muligt at montere partikelfiltre på alle tunge køretøjer, hvorfor den sundhedsmæssige gevinst vil være mindre. Som indsatsområde peger rapporten især på en fortsat skærpelse af kravene til partikeludslippet fra dieselkøretøjer gennem normarbejdet i EU. Endvidere peger rapporten på forsøg med miljøzoner, hvor der f.eks. stilles krav om, at tunge køretøjers adgang til en miljøzone gøres afhængig af, at de pågældende køretøjer har et partikelfilter påmonteret

Vi skal have et større kendskab til dioxinkilder og de mængder, der kommer fra de forskellige kilder. Miljøministeriet er i gang med et stort måleprogram, som måler mængden af udsendt dioxin fra forskellige kilder samt deposition af dioxin over land og vand. Herudover samarbejder Miljøministeriet med Fødevareministeriet om at undersøge sammenhængen mellem udledning af dioxin til miljøet og forekomsten i fødevarer. I tilknytning hertil vil der løbende ske en opfølgning på dioxinhandlingsplanen.

4.5 Vand

4.5.1 Grund- og drikkevand

Beskyttelse af grundvandet er højt prioriteret, da omkring 99% af drik–kevandet i Danmark udgøres af næsten ubehandlet grundvand. Det danske drikkevand er generelt af god kvalitet. Der er dog visse steder problemer med for høje koncentrationer af pesticider og en række sund–hedsskadelige stoffer i grundvandet.

Mål og indsats de kommende år
Den overordnede målsætning er, at der også i fremtiden er tilstrækkeligt med rent grundvand, så der ikke er behov for at rense vandet for forurenende stoffer, inden det indgår i drikkevandsforsyningen. Det nuværende høje beskyttelsesniveau for mikrobiologisk forurening af drikkevandet vurderes at være tilfredsstillende og videreføres derfor.

For at opnå denne målsætning vil reguleringen af pesticider og deres anvendelse også fremover være højt prioriteret. I 2003 skal der fastsættes nye mål for at nedsætte behandlingshyppigheden på afgrøderne. Det langsigtede mål er at udvikle dyrkningsstrategier, der nedsætter landbrugets afhængighed af bekæmpelsesmidler, så de i størst muligt omfang minimeres. Forbruget af pesticider i den danske landbrugsproduktion skal nedsættes samtidig med, at der sikres en rentabel dyrkning. På lang sigt skal forbruget af pesticider mindskes i størst muligt omfang. Internationalt skal der også sættes fokus på overforbruget af bekæmpelsesmidler. Pesticider skal vurderes restriktivt både i Danmark og internationalt.

BAM, som er et nedbrydningsprodukt fra to pesticidprodukter, er en af fortidens synder og er i dag det enkeltstof, som udgør den største risiko for vandforsyningerne. Undersøgelser viser, at stoffet findes i hver fjerde vandværksboring og i omkring hver tredje af de små private vandforsyningsanlæg. Miljøministeriet har afsat op til i alt 10 mio. kr. over de næste fire år til undersøgelser af BAM og til undersøgelse af problemerne med vandkvaliteten i de private brønde og boringer.

Samtidigt viderefører amterne oprydningen af affaldsdepoterne, som effektiviseres blandt andet ved hjælp af det iværksatte program for teknologiudvikling for jord- og grundvandsforurening. Problemerne med nitrat i drikkevandet skal også fortsat følges nøje for at sikre, at grundvandets indhold ikke overstiger niveauer, der kan være sundhedsskadelige.

Et af de centrale elementer til beskyttelse af grundvandet er amternes udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, der omfatter de vigtigste grundvandsressourcer. Inden for disse områder skal der ske en detaljeret kortlægning og undersøgelser på de arealer, der er særligt sårbare over for visse forurenende stoffer som for eksempel nitrat. De identificerede arealer skal underkastes en nærmere undersøgelse, der omfatter detaljeret kortlægning af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcen. På baggrund heraf udarbejder amtet en indsatsplan, som skal beskrive behovet for eventuelle ændringer i arealanvendelsen. Med denne indsatsplan som udgangspunkt har amterne, kommunerne og vandværkerne mulighed for at indgå aftaler med jordejerne om regulering af landbrugsaktiviteter, opkøb af ejendomme etc. for de dele af vandværkernes indvindingsopland, hvor der er behov for ændringer i arealanvendelsen.

Miljøministeriet har i samarbejde med Fødevareministeriet iværksat et forsknings- og udviklingsarbejde for at vurdere, om der kan peges på arealer, der er særligt følsomme over for pesticidforurening. Der henvises i øvrigt til afsnit 4 om jordforurening.

Komponenter, der anvendes i installationer, skal p.t. godkendes i henhold til krav fastsat af Erhvervs- og Boligstyrelsen. Den nuværende nationale ordning vil blive afløst af en europæisk ordning. I lyset heraf vil Erhvervs- og Boligstyrelsen i samarbejde med Miljøministeriet undersøge mulighederne for at revurdere godkendelsesordningen for at sikre, at metalafgivelse fra installationer ikke medfører forringet drikkevandskvalitet.

Desuden er der behov for mere viden om effekter og skæbne af veterinære og humane lægemidler, herunder om der kan ske en nedsivning til grundvandet, før en risikovurdering af miljøeffekterne er mulig. Det vil være en opgave for forskningsrådene at fremskaffe denne viden.

4.5.2 Hav og søer

Hav og søer, der er udpeget til badevandsområder, skal have en god hygiejnisk kvalitet. En god badevandskvalitet forudsætter et lavt indhold af smitstoffer. Udledning af sundhedsskadelige stoffer til vandmiljøet skal begrænses. Spildevandsrensningen i det åbne land skal forbedres. Derved vil badevandskvaliteten også blive forbedret. Udviklingen af for–bedrede og nye metoder til spildevandshåndtering vil fortsætte.

Mål og indsats de kommende år
Den overordnede målsætning er at sikre mindst mulig belastning af hav og søer med spildevand.

Indsatsen for forbedret spildevandsrensning af de ikkekloakerede ejendomme i det åbne land vil bidrage til en forbedring af den generelle vandkvalitet i vandløb og søer og derved bidrage til forbedring af badevandskvaliteten.

De steder, hvor der er konstateret problemer med badevandkvaliteten, har Miljøministeriet indskærpet over for amterne, at de skal arbejde for, at de fastsatte mål i regionplanen opnås. Denne indsats vil fortsætte, indtil der ikke længere er badesteder, hvor forringet badevandskvalitet skyldes spildevandspåvirkning. Hormonforstyrrende stoffers forekomst og skæbne i spildevand, vandmiljø og renseanlæg samt deres effekter på fisk skal undersøges. På baggrund af undersøgelsen af den eksisterende viden, vil de nødvendige initiativer, for at løse problemet med kønsforstyrrelser hos fisk i danske vandløb, blive identificeret.

Der er indgået internationale aftaler om reduktioner af udledninger af miljøfarlige stoffer. I forbindelse med tilladelser til udledning af miljøfarlige stoffer skal stofferne generelt vurderes for deres giftighed, bionedbrydelighed, bioakkumulering, indhold af kræftfremkaldende stoffer m.m.

Med EU’s Vandrammedirektiv, som blev vedtaget i 2000, vil der også i årene efter 2006 blive sat krav om yderligere tiltag over for de miljøfarlige stoffer både på fælleseuropæisk plan og i medlemslandene.

4.5.3 Svømmebassiner

Beskyttelsesniveauet af vandkvaliteten i offentlige svømmebassiner er højt. Skadelige mikroorganismer fjernes, så de ikke udgør nogen sund–hedsmæssig risiko. For mange badende i vandet på samme tid og util–strækkelig afvaskning forinden kan betyde, at sundhedsskadelige stoffer spredes i svømmebassinerne. Regelmæssigt tilsyn og kontrol med svøm–mebassiner og badegæsters hygiejne er vigtigt, og skrappere krav skal overvejes.

Mål og indsats de kommende år
Den overordnede målsætning er, at vandkvaliteten i svømmebassiner skal være så god, at helbredsskader undgås ved normal brug af svømmebassinet.

Miljøministeriet er ved at undersøge, om de eksisterende kvalitetskrav er tilstrækkelige til at sikre risikogrupper. Miljøministeriet vil desuden foretage en risikovurdering af de mikroorganismer, for hvilke der ikke er fastsat et kvalitetskrav.

Desuden er det vigtigt til stadighed at sikre forståelse blandt personale og badegæster for overholdelse af de badehygiejniske forskrifter, så tilsætningen af de vandrensende kemikalier kan reduceres mest muligt.

4.6 Jord

Forurenet jord må ikke true drikkevandet og den menneskelige sundhed. I store områder i vore byer er jorden forurenet med kemikalier typisk som resultat af tidligere tiders erhvervsaktiviteter eller som følge af nedfald fra luften. Stærkt forurenet jord kan påvirke sundheden, hvis mennesker kommer i direkte kontakt med jorden, eller hvis de forure–nende stoffer fordamper og indåndes eller optages i planter eller dyr, der bruges som fødevarer. Forurenede arealer skal kortlægges og oprenses, og det skal sikres, at mennesker ikke kommer i kontakt med forurenet jord. Diffus påvirkning af landbrugsarealer som følge af landbrugsvirk–somhed bør fortsat følges og vurderes i en miljø– og sundhedsmæssig sammenhæng.

Mål og indsats de kommende år
Den overordnede målsætning er at sikre, at jordforureninger i boligområder og forurening, der kan true den nuværende eller fremtidige drikkevandsforsyning, ikke giver anledning til sundhedsproblemer.

Det er derfor vigtigt at fastholde indsatsen over for tidligere og kommende jordforurening, herunder diffus forurening i forbindelse med markanvendelsen, som bør følges og vurderes i en miljø- og sundhedsmæssig sammenhæng.

Miljøministeriet vil gøre en indsat for at fremme metoder til oprensning og eksponeringsbegrænsning, blandt andet for at beskytte grundvandet og for at indsatsen over for jordforurening kan gennemføres så effektivt som muligt. Miljøministeriet vil løbende være opmærksom over for mulige nye forureningskilder og vurdering af særlige reguleringsbehov i forhold til disse for at forebygge jordforurening fremover. Principperne for de tiltag, der iværksættes til forbedring af viden om oprydning, undersøgelse og risikovurdering af jordforurening beskrives i det årlige program for Miljøministeriets Teknologiudviklingspulje for jord- og grundvandsforurening.

På grund af den store opgave med at kortlægge og oprense forurenende grunde gennemføres indsatsen over en længere periode, og amter og kommuner koncentrerer i første omgang indsatsen om de arealer, hvor eksponeringsrisikoen er størst, for eksempel boliger og børneinstitutioner, og hvor drikkevandsforsyningen kan være truet nu eller i fremtiden. Jordforureningsloven bygger på forureneren betalerprincippet, men i forbindelse med allerede skete forureninger har det vist sig vanskeligt juridisk at gøre forureneren ansvarlig for forurening og dermed oprydning.Forskning og udvikling skal være en del af grundlaget for den forebyggende indsats over for jordforurening i den kommende periode. Områder af betydning er viden til at vurdere risici og beskyttelsesniveau ved jordforurening, blandt andet:

• viden om jordforureningers biotilgængelighed
• viden om jordforureningers afdampning og påvirkning af indeklimaet
• viden om nedsivning til grundvandet også i forbindelse med diffus påvirkning af landbrugsjord og afgrøder
• udvikling af omkostningseffektive metoder til at kortlægge jordforurening.
  

4.7 Forbrugerprodukter

Som forbrugere udsættes vi for kemiske stoffer overalt gennem de kemiske produkter og varer, vi bruger i dagligdagen. Allergi er den sund–hedseffekt, der oftest sættes i forbindelse med anvendelse af forbruger–produkter. Ud over allergi har vi ikke umiddelbart kendskab til akutte sundhedsskader forårsaget af de enkelte forbrugerprodukter ved normal brug. Forbrugerprodukter kan dog også være årsag til egentlige forgift–ningstilfælde på grund af forkert eller uforsigtig anvendelse. Det er den diffuse udbredelse af kemikalier i varer og anvendelsen af mange for–skellige typer forbrugerprodukter, der giver anledning til bekymring for sundhedseffekter på lang sigt. Målet er at få øget kendskab til hvilke problematiske stoffer, der findes i forbrugerprodukter, om der er en øget sundhedsrisiko ved udsættelse for disse stoffer samt at få alle forbru–gerprodukter omfattet af kemikaliereguleringen.

Mål og indsats de kommende år
Forbrugerne skal beskyttes mod og have mulighed for at beskytte sig selv mod kemikalier fra alle typer af produkter, herunder varer. Det er nødvendigt med en international indsats over for kemikalier i forbrugerprodukter, fordi kemikalierne spredes på tværs af landegrænser – primært gennem handel med varer, men også gennem miljøet.

Indsatsen over for forbrugerprodukter skal ses i sammenhæng med indsatsen over for kemikalier generelt, se afsnit 2.1. Danmark vil i EU arbejde for, at alle anvendelser af kemikalier i forbrugerprodukter skal omfattes af kemikaliereguleringen.

Børns sundhed skal tilgodeses i højere grad, end den bliver i dag. Danmark vil i EU arbejde for udvikling af et helt nyt legetøjsdirektiv, som styrker reguleringen af legetøjs indhold af farlige stoffer. Desuden vil Danmark arbejde for, at kemikalier i legetøj omfattes af den nye fælles kemikalieregulering i EU.

Danmark vil i EU også arbejde for at sikre, at der på længere sigt udarbejdes en positivliste for f.eks. hårfarver, og Danmark vil arbejde for, at kosmetiske produkter også omfattes af den nye fælles kemikalieregulering i EU.

Under det danske EU-formandskab er der indgået et forlig, som betyder at der på en række afgørende punkter er sket store forbedringer af reguleringen af kemiske stoffer. For det første er hvert enkelt allergifremkaldende duftstof i kosmetik, bl.a. i parfumer, omfattet af deklarationspligt, så forbrugerne har mulighed for at fravælge allergifremkaldende parfumerede produkter. For det andet er der opnået enighed om principielt at forbyde CMR-stoffer i kosmetik. Et tredje vigtigt element i forliget er indførelsen af et forbud mod dyreforsøg i forbindelse med test af kosmetik, idet forbudet dog først træder i kraft i 2009 af hensyn til udviklingen af egnede alternative testmetoder.

I både det europæiske og danske miljømærkenævn arbejder Miljøministeriet for, at miljø- og sundhedsskadelige stoffer bliver udelukket eller reduceret i produkter, som producenter ønsker miljømærket med EU’s "Blomsten" eller den nordiske "Svanen". Via kriterierne for tildeling af disse mærker er en lang række miljøfarlige stoffer allerede udelukket, og Miljøministeriet arbejder løbende for, at også en lang række sundhedsskadelige stoffer bliver udelukket.

I Danmark vil Miljøministeriet fortsætte debatten om den unødvendige kemi, og hvad den enkelte forbruger kan gøre for at være med til at minimere den negative påvirkning fra kemikalier.

Vi skal vide, om der er en øget sundhedsrisiko ved anvendelse af forbrugerprodukter. Derfor er der på Finansloven 2002-2004 afsat midler til et løft af indsatsen på dette område. Miljøministeriet igangsætter undersøgelser med det formål at få øget kendskab til hvilke problematiske stoffer, der findes i forbrugerprodukter, hvordan og hvor meget af disse stoffer, der afgives, og om der er en øget sundhedsrisiko ved anvendelse af disse stoffer.

Et Videncenter for Allergi er etableret af Miljøministeriet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet deltager i styregruppen. Centret skal beskæftige sig med allergi forårsaget af kemiske stoffer i forbrugerprodukter. Centret er placeret i sundhedsvæsenet, og det skal skabe et solidt og videnskabeligt funderet grundlag for en indsats for at forebygge allergi forårsaget af kemiske stoffer i forbrugerprodukter.

Forskning og udvikling vil være en del af grundlaget for den forebyggende indsats i forhold til forbrugerprodukter i den kommende periode. Områder af betydning vil være viden om

• hvilke problematiske kemikalier, der findes i forbrugerprodukter,
• hvordan og hvor meget, der afgives af disse stoffer, og
• om det medfører en øget sundhedsrisiko.

4.8 Støj

Støj påvirker mange mennesker. Vi møder støj i mange sammenhænge. I hjemmet, på arbejde, under transport og i fritiden. Målet er at fjerne eller dæmpe en række kilder til skadelig og generende støj. Hvor det ikke er muligt, er målet at beskytte befolkningen mod skadelig støj.

Mål og indsats de kommende år
Det overordnede mål er at fjerne eller dæmpe støjkilder, der udsender støj over de fastsatte grænseværdier. Hvor det ikke umiddelbart er muligt, er målet at gennemføre initiativer, der nedsætter risikoen for at mennesker udsættes for skadelig eller generende støj.

Beskæftigelsesministeriet vil i de kommende år især målrette indsatsen mod støj på arbejdspladser og produktionsprocesser, hvor støj over den vejledende grænseværdi fortsat er et problem. Samtidig vil Beskæftigelsesministeriet øge indsatsen for at dæmme op for det voksende problem med generende støj under grænseværdien. Indsatsen mod støj på arbejdspladser er beskrevet i afsnit 4.2.2.

I forlængelse af vedtagelsen af EU-direktivet om vurdering og styring af ekstern støj vil støj fra større veje, jernbaner, lufthavne og i større byer blive kortlagt i Danmark. Kortlægningen vil bidrage til at målrette og prioritere den forebyggende indsats på området. Som et led i det nye direktiv skal der udarbejdes handlingsplaner for de værst belastede områder.

Som et led i vejstøjstrategien bliver muligheden for at nå en væsentlig begrænsning af antallet af stærkt støjbelastede boliger belyst. En stærkt støjbelastet bolig er belastet med støj over 65 dB. Som en væsentlig del af vejstøjstrategien gennemføres der en samfundsøkonomisk vurdering af dels de sundhedsmæssige konsekvenser af vejstøj, dels de virkemidler, der kan anvendes for at nedbringe antallet af stærkt støjbelastede boliger.

I forlængelse af EU-direktivet om støj fra udendørs maskiner vil EU-kommissionen undersøge, om der kan fastsættes fælles europæiske grænser for støjudsendelsen fra jernbanemateriel.

Erhvervs- og Boligstyrelsen vil nyvurdere de støjrelaterede krav til nye bygninger med henblik på blandt andet at bidrage til at dæmpe nabostøj i etagebyggeri og forbedre de akustiske forhold i børneinstitutioner og skoler.

Forskning og udvikling om konsekvenser af udsættelse for generende støj er utilstrækkelig. Der mangler viden om f.eks.:

• Stressrelaterede, kommunikationsrelaterede og søvnrelaterede konsekvenser. Her er der behov for at nå frem til et vidensniveau, hvor det bliver muligt at kvantificere effekterne sundhedsmæssigt og samfundsøkonomisk.
• Mekanismer bag de effekter, som støj har på for eksempel blodtryk, samt hvilke typer af støj, der giver reaktioner. Det vil give en bedre forståelse for betydningen af støjpåvirkning, for eksempel i arbejdsmiljøet.

4.9 Stråling

Stråling øger risikoen for, at arveanlæggene i cellerne skades. Det meste af den stråling, vi udsættes for i det daglige, skyldes naturligt forekom–mende kilder. Radioaktiv radon i vore boliger er et problem, hvor den forebyggende indsats kan nedsætte sundhedsrisikoen.

Mål og indsats de kommende år
Det overordnede mål er gennem påvirkning af befolkningens livsstil at reducere den skadevirkning, som stråling har på mennesker, herunder især hvad angår udluftning af boliger og solbadning. Målet er desuden at fastholde det generelt høje beskyttelsesniveau for anvendelse af ioniseret stråling samt for stråling fra produkter.

Erhvervs- og Boligstyrelsen og Sundhedsstyrelsen vil fortsat have fokus på den forebyggende indsats mod radonproblemer i såvel nye som eksisterende bygninger.

Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen vil fortsat udsende retningslinier om, hvordan man bedst beskytter sig mod UV-stråling.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |