| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljø og sundhed hænger sammen

5 Tværgående indsatser

Afsnittet behandler centrale emner, som er relevante for forståelse af myndighedernes arbejde med at beskytte befolkningen mod skadelige miljøfaktorer. Der gives en oversigt over de instrumenter og metoder, som myndighederne bruger til at opnå et beskyttelsesniveau mod skadelige effekter fra miljøfaktorer, hvordan myndighederne anvender registrering og overvågning, hvilken type forskning og forskningsområder der anses for centrale, samt hvordan myndighederne anvender information og risikokommunikation til at formidle viden og handlemuligheder til befolkningen. Endvidere peges på fremadrettede mål og indsatser inden for områderne.

Emnerne er meget forskelligartede, og behandlingen af emnerne går på tværs af myndighederne. Derfor er beskrivelserne af områderne forskellige og ikke helt sammenlignelige med de tidligere kapitler.

5.1 Beskyttelsesniveau

Mål og indsats de kommende år
Øget samarbejde og koordinering skal sikres på tværs af ministerierne inden for områderne risikovurdering, risikohåndtering og risikokommunikation, blandt andet med hensyn til beskyttelse af særligt følsomme og udsatte grupper i befolkningen. Følgende er eksempler på områder, hvor øget samarbejde og koordinering kan være med til at fremme en mere sammenhængende beskyttelse af befolkningen:

• Risikovurdering og fastsættelse af principper for risikovurdering af mikroorganismer
• Risikovurdering og fastsættelse af grænseværdier for stoffer i relation til arbejdsmiljø, eksternt miljø og indtagelse via fødevarer. Herunder hensyntagen til bidrag fra andre kilder i fastsættelsen af grænseværdier.
• Opbygning af en samlet eksponeringsmodel for fødevare-, miljø-, indeklima- og arbejdsmil-jøområdet, herunder udvikling og anvendelse af modeller. Anvendelse af modeller for kemisk strukturaktivitetsrelationer i forbindelse med risikovurderinger.
• Vurdering af generelle problemstillinger, for eksempel beskyttelse af særligt udsatte eller følsomme grupper, udsættelse af børn og gravide, kombinationseffekter ved udsættelse for flere stoffer samtidig mv.
• Koordinering af arbejdet med hensyn til regulering af kemiske stoffer og materialer på tværs af sektorerne, for eksempel med hensyn til regulering for emballages kontakt med fødevarer, med vand og med lægemidler og ved bortskaffelse af emballage som affald.
• Koordinering af risikovurdering og -håndtering på områder, hvor beskyttelse af befolkningens sundhed og miljøet går på tværs af ministerielle grænser fx i forbindelse med problemstillinger om anvendelse og deponering af slam, forurenet jord og klaplag.
• Risikokommunikation som en integreret del i kommunikationen til borgerne og mellem myndighederne
• Udvælgelse og anvendelse af indikatorer til vurdering/måling af reguleringens effekt på miljøfaktorer og deres påvirkning af sundhed og miljø.
• Myndighedernes koordinering og indsats med hensyn til indeklima er beskrevet i afsnit 4.3.
  

5.2 Registrering og overvågning

I Danmark sker der en betydelig overvågning og registrering af såvel en række miljøfaktorer som forekomst af en række sygdomme og døds–årsager. Målet er at styrke indsatsen over for miljøfaktorer og sundhed ved at belyse og udnytte mulighederne for at samkøre registre.

Mål og indsats de kommende år
Som det fremgår, gennemfører Miljøministeriet en væsentlig overvågning og registrering af udledninger og forekomst af miljøfaktorer i miljøet. Fødevareministeriet har kontrolprogrammer for udvalgte miljøfaktorers forekomst i fødevarerne, og Sundhedsstyrelsen har registre over en række sygdomskategorier, hvor nogle også medtager oplysninger om årsager.

I de kommende år vil der være tre hovedindsatser. For det første en indsats for at tilpasse og forbedre overvågning og registrering på de forskellige områder. For det andet en indsats for at få bedre indikatorer for sammenhængen mellem miljøfaktorer og sundhed. Og for det tredje en indsats for at belyse og forbedre mulighederne for at samkøre oplysninger fra de forskellige registre.

Eksisterende overvågningsprogrammer og registreringer bliver justeret og tilpasset, når det er nødvendigt. Det vil ske, så de fortsat optimalt kan belyse mål og resultater på miljøområdet, sundhedsområdet, fødevareområdet, arbejdsmiljøområdet, trafikområdet og by- og boligområdet.

Særlig kan nævnes, at Miljøministeriet vil revidere den nationale overvågningsindsats, så overvågningsprogrammet for vandmiljøet (NOVA 2003) fra år 2004 også vil indbefatte naturovervågning. Det reviderede program (NOVANA) vil dække perioden 2004-2009. Programmet skal opfylde internationale forpligtelser om at overvåge og rapportere om miljø- og naturtilstanden.

Der vil blive arbejdet på at følge op på de indikatorer for sammenhængen mellem miljø og sundhed, som er knyttet til regeringens strategi for bæredygtig udvikling. Den koordinerende arbejdsgruppe (se afsnit 6) skal nedsætte en gruppe, der skal belyse mulighederne for at udvikle et bredere sæt indikatorer for sammenhængen mellem miljøfaktorer og sundhed, herunder behovet og mulighederne for at etablere en overvågning af miljørelaterede sundhedseffekter på udvalgte områder.

De relevante ministerier vil undersøge mulighederne for at få flere og bedre oplysninger om sammenhængen mellem miljøfaktorer og sundhed ved at samkøre registre inden for de forskellige områder.

Sundhedsstyrelsen er i gang med at følge op på det pilotprojekt, der er gennemført i embedslægevæsenet ved at gennemgå sine registre og belyse mulighederne for at koble dem til geografiske informationssystemer. På den baggrund er iværksat opbygning af et nationalt geografisk informationssystem vedrørende syge- og dødelighed. I den forbindelse er 2 pilotprojekter under opstart.

På finansloven 2002-2004 er der afsat midler til registerbaserede analyser af sammenhænge mellem sundhed og miljøpåvirkninger især fra kemiske stoffer (se også afsnit 3.3, 3.4, 3.7). På den baggrund er der i 2002 igangsat en forundersøgelse, der kan belyse muligheder og barrierer. Med denne som udgangspunkt vil der i et samarbejde mellem blandt andet Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Miljøministeriet og Fødevaredirektoratet blive taget initiativ til at udarbejde en analyserapport om muligheder samt forslag og anbefalinger. Den vil foreligge i 2003.

5.3 Forskning – behov og indsats

Forskning og udviklingsprojekter om sammenhængen mellem miljøfakto–rer og sundhed er et vigtigt led i den forebyggende indsats. En lang række forsknings– og udviklingsmiljøer i Danmark og i udlandet deltager i videnopbygningen. På en række udvalgte områder er der behov for en indsats for at styrke den eksisterende danske videnopbygning.

Mål og indsats de kommende år
Det er vigtigt, at den nuværende forskningsindsats om sammenhængen mellem miljøfaktorer og sundhed, der udføres på mange forskellige institutter og institutioner, bliver videreført. Det er også vigtigt, at forskningen samordnes og koordineres bedst muligt, så netop spørgsmålet om sammenhængen mellem miljøfaktorer og sundhed kommer i fokus. Dermed kan det også sikres, at der sker en effektiv udnyttelse af de resultater, der opnås.

Denne grundlæggende brede forskningsindsats skal blandt andet belyse aspekter som:

• miljøfaktorers forekomst, omsætning og udbredelse i miljø, arbejdsmiljø, indeklima og fødevarer
• omfanget af menneskers udsættelse for miljøfaktorerne, herunder særligt følsomme grupper
• sammenhæng mellem miljøfaktorer og sundhedsskadelige effekter, blandt andet virkningsmekanismer
• udvikling af værktøjer, der kan medvirke til at prioritere og målrette indsatsen og styrke forebyggelse
• samfundsøkonomiske vurderinger af blandt andet miljøfaktorers sundhedsskadelige effekter og fordele ved at forebygge eller begrænse sundhedsskadelige effekter.

I afsnit 2.1 og 3.1 - 4.9 er der beskrevet en række områder, hvor en forskningsindsats kan danne grundlag for en målrettet og forebyggende indsats.

I årene 2002 til 2004 er der på Finansloven afsat midler til at gennemføre en række udviklingsinitiativer inden for miljø og sundhed. De skal give et bedre videngrundlag og være med til at styrke indsatsen på områderne. Initiativerne er beskrevet i de relevante afsnit.

Danmark vil arbejde for, at sammenhængen mellem miljøfaktorer og sundhed er prioriteret i EU’s forskningsprogrammer. EU’s 6. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling blev vedtaget i juni 2002 og indeholder emner, som relaterer sig til miljø og sundhed. Dermed bliver der også i EU sat fokus på sammenhængen mellem miljø og sundhed, og danske forskningsmiljøer kan samarbejde med andre forskningsmiljøer på området og bidrage til den internationale forskning på området.

En samlet vurdering peger på 4 områder, som vil være centrale for den fremtidige forebyggende indsats. Områderne kan give Forskningsrådene, forskningsmiljøer og virksomheder en pejling om, hvor myndighederne finder, at der kan indgås samarbejde om forskning og udvikling, som vil være til gavn for samfundet som helhed, og hvor der også kan være en erhvervsøkonomisk interesse i fortsat at opnå mere viden. Indsatsen vil bl.a. styrke virksomhedernes mulighed for selv at vurdere sundhedsrisici knyttet til produkter og produktionsprocesser:

• Forskning i tværgående emner om sammenhæng mellem miljø og sundhed
  Der er behov for at få bedre viden om den samlede betydning af den negative påvirkning fra kemikalier for det enkelte menneske i dets samlede livsforløb. Det er et centralt tema at kende menneskets eksponering for miljøfaktorer gennem et grundigt kendskab til forekomst, omsætning og udbredelse af miljøfaktorer. Andre centrale temaer i sammenhængen mellem udsættelse for miljøfaktorer og effekter på sundheden er kombinationseffekter, som kan opstå ved påvirkning med flere forskellige kemiske stoffer på samme tid eller påvirkning med forskellige typermiljøfaktorer på samme tid, for eksempel samtidig udsættelse for organiske opløsningsmidler og støj. Andre vigtige temaer er viden om seneffekter af eksponering for kemiske stoffer, effekter af langvarig lavdosiseksponering, herunder dufte og lugte, som normalt ikke anses for at være problematiske, bedre viden om særlige følsomme grupper i befolkningen, og hvilken betydning mikroorganismer har for sundhed og velvære.

Der er også behov for udvikling af nye metoder til at teste og vurdere kemiske stoffer. De nye metoder skal være mere effektive, lettere at anvende for både myndigheder og producenter, give bedre resultater og mindske anvendelsen af dyreforsøg.

Yderligere er der behov for viden om virus i miljøet og udvikling af metoder til at undersøge for virus.

Endelig er der behov for mere viden om samspillet mellem livsstilsfaktorer og miljøfaktorer og herunder yderligere viden om, hvilken betydning adgang til skov, natur, vand, parker og grønne områder har for sundhed og velvære.

• Hormonforstyrrende effekter
  Der er behov for at udbygge den grundlæggende forskning om de mulige hormonforstyrrende effekter for at skabe større viden om mekanismerne bag kræftfremkaldende effekter, effekter på forplantningsevne og skader på nervesystemet.

Der er også behov for at udvikle bedre testværktøjer til at udpege hormonforstyrrende stoffer. Det er vigtigt at etablere et stabilt forskningsmiljø, hvor der kan ske et systematisk og vedvarende udviklingsarbejde koordineret med aktiviteter i OECD-regi.

Endelig er der behov for at kortlægge, i hvilke mængder de hormonforstyrrende stoffer forekommer i miljøet, hvordan befolkningen udsættes for dem, og i hvilke mængder forskellige befolkningsgrupper udsættes for stofferne.

Som led i udmøntningen af forskningsreserven er der afsat i alt 40 mio. kr. i perioden 2003-2005 til tværfaglig forskning i hormonlignende stoffer.

• Allergi
  Der er behov for bedre viden om, hvordan kemiske stoffer i luften, i indeklimaet og som tilsætningsstoffer i fødevarer kan forstærke og forøge udviklingen af allergi. Der er behov for at belyse, om indeklimaet har en særlig betydning for udviklingen af allergi. Endelig er der behov for bedre viden om, hvordan kemiske stoffer medvirker til, at hudallergi opstår, og hvordan hudallergi kan forebygges.

Der er endvidere behov for en meget mere præcis viden om antallet af mennesker, der udvikler astma og allergi på grund af udsættelse for miljøfaktorer, eller hvor miljøfaktorer er et væsentligt element i deres sygdomsbillede. Der er behov for at få opbygget et bredt vidensbaseret nationalt datagrundlag, som dækker både eksponerings- og effektsiden, og som omhandler både validerede spørgsmål og undersøgelsesmetoder. 

• Fine og ultrafine partikler
  Der er behov for bedre viden om hvilke mekanismer, der kan ligge bag fine og ultrafine partiklers sundhedsskadelige virkninger, herunder luftvejssygdomme, hjerte- og kredsløbslidelser samt lungekræft.

Derudover er der behov for bedre viden om, i hvilke situationer og i hvilket omfang mennesker udsættes for fine og ultrafine partikler fra trafikken. Specielt betydningen af udsættelse for fine og ultrafine partikler i trafikerede gademiljøer ved vi for lidt om.

5.4 Information, åbenhed og risikokommunikation

Aktiv kommunikation og stor åbenhed om viden og især mangel på viden er vigtig for at kunne give befolkningen bedre muligheder for at vurdere risici. De mange aktører, som formidler viden og formodninger om koblin–gen mellem sundhed og miljø har et stort ansvar for at sikre balanceret og nuanceret information.

Mål og indsats de kommende år
Det overordnede mål er at sikre, at alle borgere har tilstrækkelig, god og nuanceret information om mulige risici og mulige effekter. Kun på den måde bliver det muligt for den enkelte at beskytte sig mod uønskede sundhedsskadelige effekter fra miljøfaktorer.

Miljøministeriet prioriterer løbende at give miljøviden på et højt fagligt niveau, og ministeriet arbejder med, hvordan vi takler risikokommunikation og risikohåndtering over for borgere og virksomheder om miljø og sundhed bedst muligt. Miljøstyrelsen samarbejder med Fødevaredirektoratet og Lægemiddelstyrelsen om forskellige modeller for risikohåndtering og undersøger muligheden for en dialog med detailhandel, medier, producenter, eksperter, forbrugerorganisationer mv. for at få en større viden om, hvordan man bedst formidler usikker viden. For eksempel vil det med henblik på at mindske indholdet af kemiske stoffer i fødevarerne blive overvejet, om risikokommunikation kan anvendes til at motivere forbrugerne til at fravælge produkter med stoffer, der via miljøet havner i fødevarerne.

Miljøministeriet vil fortsætte med at styrke formidlingen af spørgsmål omkring sundhed og miljø i form af kampagner og løbende formidling gennem aviser, blade, internet og så videre. For at lette borgernes tilgang til information og viden om miljø og sundhed, har Miljøministeriet lavet en ny portal. Portalen indeholder links til offentlige myndigheder, informationscentre, organisationer og foreninger m.fl., portaler og hjemmesider, tidskrifter og opslagsværker samt en kategori om børn og unge.

Hvert år udvider Miljøministeriet formidlingen af miljødata. En række af disse data vil have relevans for miljø og sundhed. Det gælder for eksempel information om drikkevandets kvalitet eller om spildevand. Disse data er et redskab til at give forbrugere og borgere hurtig indsigt i miljøforholdene i netop deres nærområder.

Fødevareministeriet fortsætter indsatsen med offentliggørelse af kontrolresultater fra detailhandel og restauranter – den såkaldte smileyordning. Det er samtidig hensigten, at de kontrolresultater, der nu hænger i butikkerne, også skal kunne findes på internettet, hvor der findes veludviklede søgemuligheder.

Miljøministeriet vil sikre, at forbrugerne har adgang til uafhængig forbrugerrelateret information om miljøfaktorer og sundhed. I januar 2003 besluttede Miljøministeren at oprette "Informationscentret for Miljø og Sundhed", som skal give borgerne let tilgængelig og handlingsorienteret information om sammenhængen mellem miljø og sundhed, samtidig med, at det skal sikre dialog mellem erhverv og forbrugere.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |