Miljø og sundhed hænger sammen

7 Internationalt samarbejde

Sammenhængen mellem miljøfaktorer og sundhed er også i fokus i det internationale samarbejde. Det internationale samarbejde er vigtigt for at begrænse miljøfaktorers negative påvirkning af sundheden, fordi problemerne ofte er et resultat af grænseoverskridende forurening og øget verdenshandel. Udledningen af ozonlagsnedbrydende stoffer er et eksempel på et globalt problem, der kun kan løses gennem internationalt samarbejde. På samme måde kan handel med varer, der kan indeholde sundhedsfarlige kemiske stoffer, gøre samarbejde og koordinering nød–vendig.

Mål og indsats de kommende år
Danmark vil fortsat arbejde aktivt internationalt for at styrke miljøarbejdet og herunder forbedre sundheden. Det gælder både i FN, i EU og i det bilaterale miljøsamarbejde med Østeuropa, Afrika, Asien og Arktis. Danske initiativer på de konkrete områder er beskrevet i de relevante afsnit. Her er kun medtaget en række overordnede prioriteter.

Verdenstopmødet i Johannesburg i september 2002 satte fokus på en række emner af central betydning for bæredygtig udvikling. På topmødet prioriterede EU med Danmark i formandskabsstolen de områder, hvor der indgår en tværgående indsats som f.eks. vand og energi med henblik på såvel sundhed, miljø og fattigdomsbekæmpelse. I Johannesburg lykkedes det på kemikalieområdet at opnå enighed om en formulering af forsigtighedsprincippet, der også omfatter sundhed. På vand- og energiområdet var EU den drivende kraft bag lanceringen af partnerskaber, som skal sikre en bæredygtig udvikling i udviklingslandene på disse områder.

Danmark vil desuden arbejde for at styrke det globale samarbejde om farlige kemikalier i de internationale beslutningsfora, hvor lande fra alle vegne af verden deltager. Danmark var blandt initiativtagerne til en UNEP-beslutning om at kortlægge og vurdere kviksølv. Danmark arbejder for, at arbejdet resulterer i en global konvention om tungmetaller, hvor kviksølv blot er det første tungmetal, som undersøges. Danmark er endvidere Lead Country for den arktiske indsats mod kviksølv under Arktisk Råd.

Det er en dansk prioritet at sikre, at en række allerede vedtagne og underskrevne konventioner rent faktisk træder i kraft. Det er for eksempel Rotterdamkonventionen om forudgående informeret samtykke (PIC) inden lande eksporterer særligt farlige stoffer, Stockholmkonventionen om udfasning af svært nedbrydelige, organiske stoffer (POP) og Den Internationale Maritime Organisation (IMO) om konvention for udfasning af TBT til antifouling samt reguleringer til forebyggelse af skibskatastrofer.

I OSPAR-sammenhæng (internationalt samarbejde om beskyttelsen af det marine miljø i Nord-søen) er Danmark Lead Country for dioxin og hormonforstyrrende stoffer. For dioxin omfatter opgaven indsamling af data, udarbejdelse af baggrundsdokumenter og koordinering af arbejdet. For hormonforstyrrende stoffer indebærer det blandt andet at have overblik over de initiativer, der tages, og orientere om status. Danmark er desuden aktiv i forbindelse med OSPAR’s arbejde med harmonisering af reglerne for udledning af kemikalier og olie i Nordsøen fra offshore og gasindustrien.I HELCOM-sammenhæng (internationalt samarbejde om beskyttelsen af det marine miljø i Østersøen) vil indsatsen fortsat være koncentreret om aktiviteter, som hjælper landene til at tilnærme deres miljølovgivning til de relevante EU-direktiver.

I samarbejde med Grønlands Hjemmestyre vil der være fokus på sundhed og miljø i Grønland, både i relation til POP’er og tungmetaller og livsstilsfaktorer.

I mellemindkomstlandene i syd vil Danmark sideløbende med de konkrete tiltag fokusere på at styrke landenes muligheder for at gennemføre hensigtsmæssig planlægning og regulering. Der vil blandt andet blive fokuseret på indsatser på områder såsom vand, sanitet, affald og energi, der alle har betydning for forbedring af sundheden.

Regeringen vedtog i foråret 2002 en ny Øststøttestrategi gældende for 2002-2004. De hidtil gældende målsætninger for den danske øststøtte bibeholdes, herunder effektive ledsageforanstaltninger inden for områderne miljø, energi, arbejdsmarked, erhvervsfremme, uddannelse og landbrug. Miljø er fortsat den vigtigste sektor for Øststøtten.

Arbejdet for et bedre miljø står højt på regeringens dagsorden. Et af formålene med indsatsen er at begrænse miljøpåvirkninger og dermed forebygge negative påvirkninger af befolkningens sundhed.

På en lang række områder har vi en solid viden om, hvordan de forskellige miljøfaktorer påvirker sundheden, men der er også områder, hvor vi ikke ved nok til at gøre en målrettet indsats.

Regeringen ønsker med denne strategi at skabe overblik over miljøfaktorers betydning for sundheden og fastsætte mål og initiativer for de kommende år. Strategien skal skabe en fælles ramme for et styrket samarbejde mellem myndighederne i den fremtidige indsats.

Menneskets sundhed bliver påvirket af både livsstilsfaktorer og miljøfaktorer. Livsstilsfaktorer er for eksempel tobak, alkohol, kost og motionsvaner. Regeringen har fastsat mål og initiativer for livsstilsfaktorer i ”Sund hele livet – de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10”.

Dette forslag til strategi omfatter påvirkningen af sundheden fra forskellige miljøfaktorer. Ved miljøfaktorer forstås kemiske, fysiske eller biologiske faktorer, som kan være i vores omgivende miljø, i produkter, i fødevarer, i arbejdsmiljøet eller i indeklimaet.