| Til bund | | Forside |

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 20/2003

Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske analyser

Indholdsfortegnelse

Forord

Som et led i evalueringen af Pesticidhandlingsplan II er blevet foretaget en opdatering af Bicheludvalget driftsøkonomiske beregninger. I denne rapport analyseres reduktionspotentialet i landbrugets pesticidanvendelser set på baggrund af ændringer i forudsætningerne for Bicheludvalgets driftsøkonomiske analyser og anbefalinger.

Rapporten er udarbejdet for Miljøstyrelsen af Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut (FØI).

Til arbejdet har været nedsat en følgegruppe med deltagelse af følgende personer : Per Kristensen, Dansk Planteværn Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Anne Marie Zinck, Dansk Landbrug Lise Nistrup Jørgensen, Danmarks Jordbrugsforskning.

Poul Henning Petersen og Carl Åge Pedersen, Dansk Landbrugsrådgivning Anni Kær Pedersen, Fødevareministeriet Kaj Juhl Madsen (formand) og Lene Gravesen, Miljøstyrelsen

Følgende eksterne projektdeltagere har ydet assistance med vurdering af det aktuelle pesticidforbrug såvel som de faglige normer og muligheder for en reduceret pesticidanvendelse: Lise Nistrup Jørgensen, Danmarks Jordbrugsforskning Poul Henning Petersen, Dansk Landbrugsrådgivning

Foruden kommentarer og faglig sparring fra følgegruppen og de eksterne projektdeltagere, er der under arbejdet modtaget faglig sparring og værdifuldt materiale fra: Jens Erik Jensen og Erik Sandal (Dansk Landbrugsrådgivning) Tove Christensen, Henrik Huusom og Lars Otto samt Inger Larsen, Mona Kristoffersen og Henrik B. Pedersen (Fødevareøkonomisk Institut)

Fødevareøkonomisk Institut tager ansvaret for rapportens samlede indhold og konklusioner. Der rettes en tak for den hjælp der er modtaget ved rapportens tilblivelse.

Fødevareøkonomisk Institut

Afdeling for Jordbrugets Driftsøkonomi, maj 2003

Johannes Christensen

1 Indledning

1.1 Baggrund

Bicheludvalget fandt, at der ved en optimering af pesticidanvendelsen kan ske en nedsættelse af behandlingshyppigheden på behandlede arealer i landbruget fra 2,3 BI i 1995/96 til mellem 1,4 og 1,7 BI (svarende til ++ scenariet) inden for en periode på 5 – 10 år uden væsentlige driftsøkonomiske tab. Det forudsattes, at der anvendes alle til rådighed værende skadetærskler, ligesom der anvendes ukrudtsharvning og mekanisk bekæmpelse, hvor disse metoder er konkurrencedygtige både med hensyn til effekt og økonomi, til de kemiske metoder. Udvalget fandt endvidere at et fald i priserne for markafgrøder ville medføre en yderligere nedsættelse af de samlede forbrug af pesticider.

Underudvalget om produktion, økonomi og beskæftigelse anførte, at der ved beregning af de driftsøkonomiske konsekvenser er benyttet produkt- og faktorpriser fra regnskabsåret 1995/1996. Underudvalget udarbejdede i dets arbejde også enkelte prisfølsomhedsanalyser, der viste, at faldende kornpriser giver et betydeligt fald i behandlingsindekset.

Der vides, at produkt- og faktorpriserne har ændret sig siden Bicheludvalgets analyser. Det gælder endvidere, at der i en række af de store afgrøder på ejendomme, der modtager rådgivning, er opnået gode erfaringer med at reducere pesticidforbruget ud over hvad der var forudsat i Pesticidhandlingsplan II. Der er dog ikke foretaget driftsøkonomiske beregninger af konsekvenserne af dette for pesticidforbruget både generelt og specifikt på enkelte bedriftstyper.

1.2 Formål

Der har været projektets formål at foretage en vurdering af reduktionspotentialet i landbrugets pesticidanvendelser set på baggrund af ændringer i forudsætningerne for Bicheludvalgets driftsøkonomiske analyser.

1.3 Metode og opbygning

De ændrede driftsøkonomiske forudsætninger og muligheder for en reduceret pesticidanvendelse er blevet analyseret med udgangspunkt i Bicheludvalgets driftsøkonomiske analyser (Ørum 1999).

Rapporten indeholder en række baggrundsanalyser af udviklingen i priser og omkostninger (kapitel 2 og 3) samt modelberegninger med og uden fast arealanvendelse (kapitel 7 og 8). Valget af analyser og modeller har dels været bestemt af de driftsøkonomiske analyser for Bicheludvalget, dels været begrundet i ny faglig viden samt mulighederne for et bedre data- og modelgrundlag. Især fastlæggelse af måltal og behandlingsindeksregnskaber (kapitel 4 og 5) har skabt større viden om det aktuelle forbrug på bedrifts- og afgrødeniveau (kapitel 6).

De driftsøkonomiske beregninger af reduktionsmulighederne har været baseret på to principielt forskellige moddeler. Den første model er en lineær programmeringsmodel med partiel optimering af pesticidanvendelsen for Bicheludvalgets 10 bedriftstyper med fast arealanvendelse (kapitel 7). Den anden model er den driftsøkonomiske planteavlsmodel (kapitel 8), hvor det ikke alene er pesticidanvendelsen, men planteavlen og landmandens samlede økonomi der ønskes optimeret.

De nye driftsøkonomiske analyser benytter ikke Bicheludvalgets scenarier (Miljøstyrelsen 1999a) og sædskifter (Mikkelsen et. al. 1998). Analyserne er i stedet baseret på den antagelse, at landmændene handler økonomisk rationelt. Det betyder blandt andet, at de ved krav om en reduceret pesticidanvendelse vil allokere pesticiderne til de afgrøder, hvor de gør størst nytte. På den baggrund er det valgt at analysere mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse med brug af et stigende krav til pesticidernes marginalnytte.

Beregningerne med de 10 bedriftstyper er velegnede til at opsummere reduktionsmulighederne for hele landbruget, mens beregningerne med den driftsøkonomiske planteavlsmodel er mere velegnede til at belyse reduktionsmulighederne på den enkelte bedrift ved en økonomisk rationel adfærd, der blandt andet giver mulighed for justeringer i sædskiftet.

Beregningerne med den driftsøkonomiske planteavlsmodel har været gennemført for tre bedrifter på lerjord med henholdsvis sukkerroer, ren planteavl eller slagtesvin. Den aktuelle pesticidanvendelse og reduktionsmulighederne har i begge moddeler været baseret på fagligt fastsatte normer og muligheder for pesticidanvendelse (Kapitel 6).

I modsætning til Bicheludvalgets driftsøkonomiske beregninger bliver mulighederne for en fuldstændig pesticidudfasning ikke analyseret. Analyserne er dels begrænset af en højeste marginalnytte på mellem 900 og 2.000 kr. pr. BI, dels er pesticidfri dyrkning blevet pålagt et i praksis prohibitivt krav om 5 timer manuel lugning af rodukrudt i alle afgrøder.

I alle sammenhænge vil pesticidforbruget være opgjort i enten kr. pr. ha eller ved hjælp af det såkaldte nye behandlingsindeks (BI). Beregningerne for Bicheludvalget var baseret på det ”gamle” behandlingsindeks der giver et ca. 5 pct. mindre forbrug. Kun tre steder i kapitel 8 refereres der til Bicheludvalgets ”gamle” behandlingsindeks.

2 Prisudvikling

Siden beregningerne for Bicheludvalget er der gennemført en afgiftsstigning på pesticider til landbrugsformål samtidig med at priserne på korn er faldet betydeligt. Da bytteforholdet mellem afgrøderne og pesticiderne kan have stor betydning for forbruget af pesticider er det relevant at analysere prisudviklingen for de vigtigste salgsafgrøder, pesticider og omkostningerne til udbringning af pesticider.

2.1 Produktpriser

Tabel 2.1 viser prisudviklingen for nogle vigtige salgsafgrøder 1995-2002.

Tabellen er baseret på FØI prisstatistik og FØI regnskabsstatistik. Fra regnskabsstatistikken er kun medregnet priser fra bedrifter, hvor mindst 90 pct. af den pågældende afgrøde er omsat på markedet, dvs. at afgrøderne er solgt og ikke opfodret eller på anden måde omsat internt på bedriften.

Tabel 2.1.
Prisudviklingen for udvalgte salgsafgrøder 1995-2002

Afgrøder og driftsgrene	1995	1996	1997	1998	1999	2000	2001	2002
	DKK pr. hkg
FØI‘s prisstatistik
Maltbyg, DLG fakt., køb	126	120	104	99	97	99	101	93
Byg, DLG fakt., køb	100	99	92	86	82	87	87	75
Hvede, DLG fakt., køb	99	99	92	85	83	85	88	78
Ærter, DLG fakt., køb	96	112	111	91	82	99	114	119
Spisekartofler	209	114	82	129	120	83	104	87
Fabrikskartofler	34	31	32	32	31	30	28	26
Sukkerroer	36	35	36	36	35	36	36	35
Raps DLG fakt., køb	147	171	169	173	133	137	166	169
FØI‘s Regnskabsstatistik 1)
01 Vårbyg		104	96	88	89	88	92
02 Vinterbyg		96	90	82	83	83	86
03 Hvede		96	90	80	83	83	88
04 Rug		86	85	75	78	78	76
06 Havre		93	88	75	84	83	82
10 Modne ærter		111	108	86	85	102	120
11 Industri-, spise- og læggekartofler		70	74	75	75	68	79
14 Handelsroer		38	38	36	33	36	37
16 Vinterraps og vårraps		165	163	165	122	134	160
18 Græsfrø		552	592	494	502	498	494
20 Kløverfrø		1.479	1.535	1.230	1.310	1.176	1.418

Kilde: FØI Prisstatistik (fakturerede priser) og FØI Regnskabsstatistik (priser ekskl. tørrings-, rensnings- og handelsomk.)
1) Internt omsatte afgrøder er ikke medregnet

Det fremgår af tabellen, at der er en god overensstemmelse mellem prisstatistikken og regnskabsstatistikken. Priserne i regnskabsstatistikken giver i modsætning til prisstatistikken mulighed for et mere detaljeret indblik i de systematiske prisforskellene mellem bedriftstyper og landsdele mv. Det er imidlertid et problem, at industri-, spise- og læggekartofler samt vinterraps og vårraps i regnskabsstatistikken indtil 2001 har været slået sammen til blot kartofler og raps. Her kan prisstatistikken derfor være et vigtigt supplement til regnskabsstatistikken.

Figur 2.1 viser udviklingen i de fakturerede byg og hvede priser 1991-2002.

Figur 2.1.
Udviklingen i de fakturerede byg og hvede priser 1991-2002

Kilde: FØI Prisstatistik

Det fremgår af figuren, at priserne på hvede og foderbyg er faldet fra ca. 100 kr. pr. hkg i 1996 til ca. 75 kr. pr. hkg i 2002. Det svarer til et samlet prisfald på 25 pct. over 6 år. I den samme periode har priserne på maltbyg ligget 10-15 kr. højere, men i øvrigt fulgt prisudviklingen for hvede og foderbyg.

2.2 Faktorpriser

Prisudviklingen for pesticider er blevet beregnet på grundlag af ”Landmandspriser” i Vejledning Planteværn 1990-2002. Som vægtningsgrundlag er benyttet omsætningen i de enkelte produkter og aktivstoffer i 2001. For 2002 indgår godt 70 af de mest solgte produkter. For 1997 er det fx muligt at finde priser for godt 40 af disse produkter.

Tabel 2.2 viser udviklingen i ”Landmandspriser” for pesticider fra 1991-2003.

Klik her for at se "Tabel 2.2"

Det fremgår af tabellen, at priserne pga. den seneste afgiftsstigning er steget væsentligt fra 1998 til 1999. Denne afgiftsstigning var på 50 pct. for insekticider og 25 pct. for herbicider og fungicider. Det fremgår imidlertid også, at priserne samlet set er faldet fra indeks 110 i 1999 til indeks 100 i 2003. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at priserne på insekticider, der fik den største afgiftsstigning, er faldet mest i pris.

Figur 2.2 viser prisudviklingen for pesticider i perioden 1995-2003.

Figur 2.2.
Prisudvikling for pesticider 1995-2003 (1997/98=100)

 Kilde: Egne beregninger på grundlag af Miljøstyrelsen (2003) og "Landmandspriser" inkl. pesticidafgift; men ekskl. moms, Vejledning Planteværn (1992-2002).

Det fremgår af figuren, at priserne på pesticider generelt er steget med ca. 4 pct. fra året før den seneste afgiftsstigning til 2003. Priserne på insekticider er faldet mest med 6 pct., mens priserne på vækstreguleringsmidler og herbicider er steget mest med ca. 10 pct.

Beregningen af prisstatistikken for pesticider vanskeliggøres af, at midlerne løbende er bl evet udskiftet med nye mere effektive midler eller midler med en bedre miljøprofil. For fungicider giver introduktionen af strobilurinerne og her især Amistar i 1997/98 et væsentligt skift i produktsammensætningen for fungicider. Man skal derfor være lidt forsigtig med at tolke prisudviklingen i fungicider længere tilbage. For insekt- og vækstreguleringsmidler har produkt-sammensætningen derimod været mere stabil.

De ovenstående analyser har under alle omstændigheder demonstreret, at den seneste afgiftsstigning ikke er slået fuldt igennem i ”landmandspriserne”. At priserne tilsyneladende er faldet fra 1999 og til i dag skyldes en række forskellige forhold. Det gælder fx at der har været en skærpet konkurrence blandt udbyderne i grovvarebranchen. En række patenter på især ukrudtmidler er udløbet i perioden, hvilket har medført en øget konkurrence fra kopiprodukter. Grovvarebranchen har for et par år siden sænket listepriserne og dermed også grundlaget for værdiafgiften med 15 pct. samtidigt med at grovvarebranchen har indført en såkaldt emballageafgift. Inden for de enkelte grupper af pesticider er der i øvrigt mange eksempler på produkter, hvor priserne er steget eller faldet ekstra meget i værdi siden 1995/96 og 1997/98. Nogle af disse prisspring skyldes fx ændrede pakningsstørrelser.

2.3 Udviklingen i bytteforhold

Figur 2.3 viser prisudviklingen for byg, hvede, pesticider og marksprøjtning 1991-2002.

Figur 2.3.
Prisudvikling for byg, hvede, pesticider1) og marksprøjtning 1991-2002

Kilde: Egne beregninger på baggrund af FØI Prisstatistik og Vejledning Planteværn (1992-2002).
¹⁾ ”Landmandspriser” inkl. pesticidafgift; men ekskl. moms.

Det fremgår af figuren, at priserne på pesticider siden 1995/96, som var basisåret for Bicheludvalgets beregninger, er steget med 12 pct., mens maskinstationstaksten for marksprøjtning, jf. FØI Prisstatistik er steget med 25 pct. og kornpriserne i samme periode er faldet med mere end 20 pct.

Figur 2.4 viser bytteforholdet mellem hvede og hhv. pesticider og marksprøjtning 1991-2002 Det fremgår af figuren, at de relative priser for pesticiderne i forhold til korn, ligesom de relative priser for udbringning af pesticider, er steget med 50-60 pct. siden basisåret 1995/96.

Figur 2.4.
Bytteforholdet mellem hvede og hhv. pesticider og marksprøjtning 1991-2002

Kilde: FØI Prisstatistik og "Landmandspriser" inkl. afgift, eks. moms, Vejledning Planteværn (1992-2002).

3 Bedriftstyper og regnskabsstatistik

Til brug for de driftsøkonomiske beregninger for Bicheludvalget blev der defineret en række bedriftstyper (Mikkelsen et. al. 1998). Arealanvendelse samt pris-, omkostnings- og udbytteforhold for disse bedriftstyper blev bestemt med brug af Fødevareøkonomisk Instituts regnskabsstatistik for 1995/96, der var basisåret for Bicheludvalgets driftsøkonomiske analyser.. I de nye analyser, der blandt andet er baseret på Fødevareøkonomisk Instituts Regnskabsstatistik Serie A 1995-2001, har det imidlertid været ønskeligt og/eller nødvendigt at foretage en række justeringer i definitionen af bedriftstyperne og afgrøderne i forhold til beregningerne for Bicheludvalget.

Tabel 3.1 viser de opdaterede bedriftstypedefinitioner.

Tabel 3.1.
Opdaterede bedriftstypedefinitioner

Det fremgår af tabellen, at alle de økologiske bedrifter, og bedrifterne under omlægning til økologisk drift, uanset jordtype og specialisering er samlet i én bedriftstype for økologisk bedrifter (13Øko). De konventionelle bedrifter er herefter blevet fordelt efter jordtype. Bedrifterne med mere end 80 pct. lerjord er medtaget i bedriftstyperne på lerjord, mens bedrifter med mere end 80 pct. sandjord er medtaget i bedriftstyperne på sandjord. De konventionelle bedrifter er herefter blevet fordelt i henhold til bedrifternes specialisering.

Bedrifterne med blandet jord er ikke fordelt efter specialisering, men er opsamlet i én bedriftstype for bedrifter med blandet jord (14Bla). Det gælder imidlertid, at kvægbrug med mere end 80 pct. sandjord er medregnet som kvægbrug på sandjord (10Kvg og 11Kvg).

Tabel 3.2 beskriver det anvendte regnskabsmateriale og strukturvariable for bedriftstyperne 2001. 

Klik her for at se "Tabel 3.2"

Det fremgår af tabellerne, hvor mange regnskaber beskrivelsen af de enkelte bedriftstyper er baseret på. Ved hjælp af FØI Regnskabsstatistiks størrelsesøkonomiske (ESE) vægte er det beregnet, hvor stort et landbrugsareal og hvor mange bedrifter de udvalgte regnskaber repræsenterer. Også bedrifternes gennemsnitlige jordtilliggende, dyrehold, antal årsværk, jordkvalitet og andel af det samlede danske landbrugsareal.

De nye definitionerne er stort set identiske med de definitioner der blev benyttet i beregningerne for Bicheludvalget. Mens opdelingen af regnskaber efter jordtype den gang måtte foretages på basis af amter, er opdelingen i de nye beregninger foretaget på basis af bonitetsdata i de enkelte regnskaber. Det betyder, at bedriftstyperne på lerjord nu kun er repræsenteret ved bedrifter på lerjord osv. Med opdeling efter amter blev en del lerjordsbedrifter ved fx Lemvig og på Mors sandsynligvis medregnet til bedriftstyperne på sandjord. Da det er dyrere at reducere pesticidforbruget på lerjord, vil den mere pæne opdeling af bedriftstyperne efter jordbonitet betyde, at det bliver lidt dyrere at reducere på bedriftstyperne på lerjord, og tilsvarende billigere på sandjorden end beregnet for Bicheludvalget.

For at kunne vurdere hvorledes bedriftstypernes strukturvariable har ændret sig fra 1995/96 til 2001, men også for at kunne vurdere betydningen af ændringer i definitionerne af bedriftstyper, er der blevet beregnet et komplet sæt af data for alle årene fra 1995 til og med 2001.

Tabel 3.3 viser regnskabsmateriale og strukturvariable for bedriftstyperne 1996.

En sammenligning af tabel 3.3 og det regnskabsmateriale og de strukturvariable der blev beregnet for Bicheludvalget (Ørum 1999, p. 11 tabel 2.3) viser, at det med de nye beregninger har været muligt at placere en langt større del af landbrugsarealet i de specifikke bedriftstyper, dvs. i bedriftstype 01-05 og 07-11. Det ”uspecificerede” areal er således i de nye beregninger reduceret fra ca. 1.200.000 ha til ca. 800.000 ha.

Klik her for at se "Tabel 3.3"

Det er især for bedriftstyperne på sandjord at regnskabsgrundlaget er blevet forbedret. For fx planteavl på sandjord (07Pla) er antal regnskaber øget fra 27 til 52, antal bedrifter er øget fra 696 til 1.566 og arealet er øget fra 84.150 ha til 104.700 ha. Til gengæld er det gennemsnitlige jordtilliggende for bedrifter med planteavl på sandjord reduceret fra 121 ha til 66 ha i forhold til beregningerne for Bicheludvalget.

Tabel 3.4 viser ændringer i strukturvariable for bedriftstyperne fra 1996 til 2001.

Det fremgår eksempelvis af tabellen, at de økologiske bedrifters andel (13Øko) af det samlede landbrugsareal er øget med 4,4 pct. fra knap 1,2 pct. i 1996 til godt 5,5 pct. i 2001. Det største fald i bedriftstypernes andel af det samlede landbrugsareal er sket for kvægbrug på lerjord (05Kvg) og for kvægbrug med lav belægningsgrad på sandjord (10Kvg). Fra at udgøre 6,7 og 20,4 pct. af det samlede landbrugsareal i 1996 udgør de nu kun 5 og 15,5 pct. i 2001, hvilket svarer til reduktioner på henholdsvis 1,8 og 5 pct. For de fleste bedriftstyper er antallet af bedrifter blevet reduceret, mens bedrifternes gennemsnitlige areal er øget. Kun for svinebrug på sandjord (08Svn) og økologiske landbrug (13Øko) er antallet af bedrifter øget fra 1996 til 2001. I gennemsnit for hele landet er bedrifternes areal steget med 14 ha og antal årsværk er steget med 0,1 årsværk pr. bedrift, mens antal husdyr er steget med 0,08 dyre enheder (DE) pr. ha.

3.1.1 Driftsgrensanalyser

Ved hjælp af Fødevareøkonomisk Instituts Regnskabsstatistik (Serie B) er der for hver bedriftstype blevet estimeret høstudbytter, produktpriser, tilskud og omkostningsstruktur for hver enkelte afgrøde i sædskiftet for kalenderårene 1996 til og med 2001.

Klik her for at se "Tabel 3.4."

De højeste udbytter i vårbyg og vinterhvede (67 hkg og 89 hkg pr. ha) er opnået på bedrifterne med sukkerroer (03Suk). Dette skyldes dels, at disse bedrifter generelt er lokaliseret på den bedste landbrugsjord, dels at især vårbyg her har en god placering i sædskiftet. For kartofler gælder det, at de laveste udbytter er opnået på bedrifter på lerjord. De lavere udbytter skyldes formentligt at der netop her dyrkes lægge- og spisekartofler der giver et mindre udbytte end industrikartoflerne.

Tabel 3.6 viser produktpriser for salgsafgrøder, konventionelle heltidsbedrifter 2001.

Produktpriserne er dels beregnet på grundlag af den fakturerede omsætning for de enkelte afgrøder, dels på grundlag af interne afregningspriser for den del af høsten der er opfodret eller på anden måde er forbrugt på ejendommen. De interne afregningspriser lå typisk på omkring 100 kr. pr. hkg korn indtil sidst i 1990’erne. For årene 1999 til 2000 har prisen v æret ca. 85 kr. pr. hkg opfodret korn. For 2001 er typisk benyttet en pris på 80 kr. pr. hkg korn. Priserne for det internt omsatte korn bliver som oftest bestemt på grundlag af priserne fra Landbrugets Prisudvalg.

Klik her for at se "Tabel 3.6."

Det fremgår af tabellen, at frøavlerne (04Frø) har opnået de bedste priser i vårbyg og vinterhvede. Disse bedrifter producerer en stor andel brød- og eksporthvede samt maltbyg og fremavlskorn, samtidigt med at de stort set ikke opfodrer korn af egen avl. At de ikke specialiserede planteavlere på lerjord (01Pla) har fået 10 kr. mere pr. hkg vårbyg end svineproducenterne på lerjord (02Svn) skyldes formentligt, at planteavlerne dyrker en større andel maltbyg og korn til fremavl end svineproducenterne, der til gengæld dyrker en større andel vårbyg til opfodring.

Tabel 3.7 viser intern omsætning af salgsafgrøder for konventionelle heltidsbedrifter i 2001.

Klik her for at se "Tabel 3.7"

Tabel 3.8 viser udbytter i foderafgrøder for konventionelle heltidsbedrifter 1999-2001.

Klik her for at se "Tabel 3.8."

Tabel 3.9 viser de estimerede kemikalieomkostninger for konventionelle heltidsbedrifter 2001.

Ved fordelingen af kemikalieomkostningerne er der, jf. FØI Regnskabsstatistik Serie B (2003), benyttet en fælles nøgle for hele landet og derfor også for alle bedriftstyperne. Kemikalieomkostningerne er derfor blevet fordelt i et fast forhold afgrøderne imellem.

Det fremgår af tabellen, at kartofler, sukkerroer og fodersukkerroer har de største kemikalieomkostninger på mere end 1.000 kr. pr. ha. Det er bemærkelsesværdigt, at de bedrifter der er specialiseret i produktion af sukkeroer også har de laveste kemikalieomkostninger i sukkerroerne. Det kan skyldes, at ukrudtstrykket er lavere på disse bedrifter, men også at de specialiserede sukkerroeavlere bekæmper ukrudtet tidligt og dermed har gode muligheder for at bruge lave doseringer.

Klik her for at se "Tabel 3.9."

 Bedriftstypernes samlede kemikalieomkostninger i 2001 fremgår af den nederst linie i tabellen. For at få et større overblik over udviklingen i bedriftstypernes og det samlede landbrugs kemikalieomkostninger over tid henvises i øvrigt til tabel 3.13.

Tabel 3.10 viser dækningsbidrag II for konventionelle heltidsbedrifter 2001.

Det fremgår af tabellen, at der er store variationer i dækningsbidrag II fra afgrøde til afgrøde og fra bedriftstype til bedriftstype. Disse variationer skyldes et sammensurium af forudsigelige og uforudsigelige forhold. Her skal blot nævnes pris- og udbyttevariationer, jordtype og årets vejrlig i landsdelene.

For en række afgrøder og bedriftstyper er der nogle særligt store negative dækningsbidrag. Kartofler på planteavlsbrug på sandjord (07Pla) er med et dækningsbidrag II på –10.165 kr. et godt eksempel herpå. Én forklaring kan være, at det kun er bedrifterne, der er specialiseret i kartofler (09Kar), der virkeligt kan tjene penge på kartoffelproduktionen. En anden forklaring kan være, at industrikartoflerne i 2001 gav nogle gode priser, mens spise- og læggekartofler det år gav nogle knap så gode priser, jf. tidligere diskussion af produktmikset for kartofler.

Klik her for at se "Tabel 3.10."

3.2 Arealanvendelse og måltal

Ændringer i bedriftstypernes og landbrugets arealanvendelse kan i sig selv medføre ændringer i det samlede pesticidforbrug. Det vil derfor være relevant at beskrive ændringerne i arealanvendelsen siden basisåret 1995/96 og de tilsvarende ændringer i behovet for pesticider beregnet ved hjælp af pesticidmåltal for 2001.

Det skal bemærkes, at arealet med vårsåede afgrøder var særligt stort i 2001. Det kan være en medvirkende årsag til, at det samlede pesticidforbrug, jf. behandlingsindeksopgørelserne og Miljøstyrelsens forbrugsstatistik, var lavere i 2001 end i både 2000 og 2002.

Tabel 3.11 viser arealanvendelse for konventionelle heltidsbedrifter 2001.

Klik her for at se "Tabel 3.11".

Tabel 3.12 viser beregnede pesticidmåltal (BI) for konventionelle bedrifter

Klik her for at se "Tabel 3.12".

Det fremgår af tabellen, at ændringerne i arealanvendelsen fra 1996 til 2001 i sig selv har medført et reduceret behov for pesticider. Således er pesticidmåltallet for hele landet reduceret med 0,08 BI fra 2,09 til 2,02 BI. Forbruget er ikke faldet jævnt, men for hele perioden har der været en trend i pesticidmåltallet på -4 pct. Kvægbrugene (05Kvg og 10Kvg) har oplevet de største reduktioner på -0,12 BI svarende til en trend på –7 pct.

De ovennævnte beregninger for pesticidforbrug og måltal vedrører de behandlede arealer. I nogle sammenhænge kan det imidlertid være relevant også at inddrage effekten af de ændringer i arealanvendelsen der øger eller reducerer andelen af ubehandlede arealer, brak og vedvarende græs. Ved at tildele disse ”afgrøder” et måltal på 0 kan der beregnes et korrigeret måltal der udtrykker pesticidbehovet for det samlede landbrugsareal.

3.3 Kemikalieomkostninger og måltal

Tabel 3.13 viser bedriftstypernes samlede kemikalieomkostninger 1996-2001.

Klik her for at se "Tabel 3.13."

Det fremgår af tabellen, at kemikaliomkostningerne for hele landet toppede i 1998 og 1999 (474 kr. og 471 kr. i gennemsnit pr. ha). Fra 1996/97 til 2001/2002 er de gennemsnitlige kemikalieomkostninger steget med ca. 10 pct. Det er i den samme periode den seneste afgiftsstigning på 25 pct. (og 50 pct. for insekticiderne) er gennemført. Dette indikerer, at pesticidforbruget i perioden enten er reduceret med mindst 12 pct. (110 pct./125 pct. = 88 pct.) eller at afgiften ikke er slået fuldt igennem på pesticidpriserne (jf. diskussion i afsnit 2.2).

Siden Bicheludvalgets basisår 1995/96 er de samlede kemikalieomkostninger steget mest for kartoffelavlerne (09Kar) og frøavlerne (04Frø) med henholdsvis ca. 145 kr. og 100 kr. pr. ha. For de øvrige bedriftstyper har kemikalieomkostningerne været mere stabile eller ligefrem faldende.

Figur 3.1 viser ændringer i landbrugets kemikalieomkostningerne 1996-2001.

Det fremgår af figuren, at landbrugets kemikalieomkostninger siden 1997/98, som følge af eller på trods af den sidste afgiftsstigning på pesticider, er steget med mindre end 20 kr. pr. ha. For kartoffelavlerne (09Kar) er kemikalieomkostningerne steget med op imod 100 kr. pr. ha. For de øvrige bedriftstyper er omkostningerne enten uændrede eller reduceret med op til 50 kr. pr. ha. Tages der højde for inflation og den almindelige prisudvikling i samfundet, har der med undtagelse af kartoffelavlerne (Kar09) været tale om et reelt fald i bedriftstypernes og landbrugets kemikalieomkostning fra 1997/98 til 2001.

Figur 2.4.
Bytteforholdet mellem hvede og hhv. pesticider og marksprøjtning 1991-2002

Kilde: FØI Prisstatistik og "Landmandspriser" inkl. afgift, eks. moms, Vejledning Planteværn (1992-2002).

Til at belyse sammenhængen mellem kemikaliomkostningerne og behovet for pesticider kan det være nyttigt at beregne kemikalieomkostningerne pr. måltal (BI).

Tabel 3.14 og 3.15 viser henholdsvis kemikalieomkostninger pr. måltal (BI) 1996-2001 og relative måltalskorrigerede kemikalieomkostninger 1996-2001.

Klik her for at se "Tabel 3.14".

Det fremgår af tabel 3.14 at den gennemsnitlige kemikalieomkostninger pr. måltal (BI) er steget med ca. 12 pct. fra 1996/97 til 2000/2001.

Tabel 3.15 bekræfter at frøavlerne (04Frø) og kartoffelavlerne (09Kar) har oplevet de største stigninger i pesticidomkostningerne selv når der korrigeres for ændringer i arealanvendelsen. Dette indikerer, at pesticidpriserne eller pesticidforbruget er steget mest her. Det største prisfald på pesticider eller den største reduktion i forbruget er derimod realiseret af sukkerroeavlerne på lerjord samt planteavlerne på sandjord.

Klik her for at se "Tabel 3.15."

4 Behandlingsindeksopgørelser

4.1 Indeksopgørelser på bedriftstyper

Den aktuelle pesticidanvendelse vil i de driftsøkonomiske beregninger være bestemt på baggrund af godt 8.000 behandlingsindeksopgørelser, der fra 2000 til 2003 er indsamlet i forbindelse med Pesticidhandlingsplan II projektet ”Bedriftshandlingsplaner” med støtte fra Miljøstyrelsen. Opgørelserne er blevet udarbejdet af de lokale planteavlskonsulenter og Dansk Landbrugsrådgivning - Landscenteret Planteavl har koordineret indsatsen.

Resultaterne fra behandlingsindeksopgørelserne har blandt andet været præsenteret på de seneste Danske Planteværnskonferencer (fx Jensen 2001b og 2003). I det følgende vil nogle overordnede resultater fra behandlingsindeksopgørelserne blive præsenteret i henhold til Bicheludvalgets bedriftstyper og afgrøder. For en mere overordnet og fyldestgørende opgørelse af indeksregnskaberne henvises derimod til Jensen (2001a og b samt 2003), Landbrugets Rådgivningscenter (2003) samt Landbrugsinfo.

Tabel 4.1 viser behandlingsindeksopgørelsernes fordeling på bedriftstyperne.

Klik her for at se "Tabel 4.1"

Indeksopgørelserne må ikke forventes at være fuldt repræsentative for dansk landbrug. Det vurderes således i Jensen (2001), at pesticidforbruget i indeksopgørelserne ligger ca. 10 pct. under måltallet, at det er de mest interesserede og motiverede landmænd der har deltaget i projektet i 2000, at der er en overrepræsentation af henholdsvis små og vestjyske bedrifter og en tilsvarende underrepræsentation af store bedrifter og bedrifter fra de østlige øer.

Tabel 4.2 viser antal observationer og aktuelt pesticidforbrug på bedriftstyperne og de største salgsafgrøder samt majs.

Klik her for at se "Tabel 4.2."

Det fremgår af tabellen, at bedrifterne med kartofler på sandjord (09Kar) og sukkerroer på lerjord (04Suk) har haft det største samlede pesticidforbrug (3,77 og 2,25 BI), mens kvægbrugene (05Kvg, 10Kvg og 11Kvg) har haft det laveste forbrug (1,50 BI, 1,45 BI og 1,18 BI).

4.2 Indeksopgørelser for alle afgrøder

Tabel 4.3 viser aktuelt pesticidforbrug for hele landet og alle afgrøder 2000-2002.

Det fremgår af tabellen, at sædskiftegræs har haft det laveste samlede pesticidforbrug (0,12 BI) og industrikartofler har haft det største forbrug (9,57 BI). Det fremgår også, at der for alle afgrøderne er en stor spredning i forbruget målt ved standardafvigelsen, og store variationer i forbruget fra år til år. Størst spredning er bestemt for spisekartofler (3,8 BI) og den mindste spredning i sædskiftegræs (0,5 BI). For disse to afgrøder og for en række andre afgrøder forøges spredningen af, at der er tale om forskellige dyrkningsformål. Der er fx stor forskel på behovet for pesticider i tidlige og sene spisekartofler, i vårsæd med og uden udlæg af frøgræs samt i forskellige typer af frøgræs og specialafgrøder.

Klik her  for at se "Tabel 4.3"

4.3 Indeksopgørelser for herbicider

Tabel 4.4 viser aktuelt forbrug af herbicider og vækstreguleringsmidler på bedriftstyperne og de største salgsafgrøder plus silomajs.

Klik her for at se "Tabel 4.4"

Det fremgår af tabellen, at bedrifterne med sukkerroer på lerjord (04Suk) har det største forbrug af herbicider (1,31 BI) for hele sædskiftet, mens fabriksroer er den af de store afgrøder der har det største herbicidforbrug (2,27 BI) i gennemsnit og for alle bedrifterne.

Det fremgår ligeledes af tabellen, at kvægbrugene og især kvægbrugene på sandjord med en stor andel grovfoderafgrøder (11Kvg) har haft det laveste herbicidforbrug for hele sædskiftet (1,18 BI), mens vinterraps og vårbyg (0,67 BI og 0,79 BI) har haft det laveste herbicidforbrug blandt de store salgsafgrøder. 

4.4   Indeksopgørelser for fungicider og insekticider

Tabel 4.5 viser aktuelt fungicid- og insekticidforbrug på bedriftstyperne 2000- 2002.

Klik her for at se "Tabel 4.5"

Det fremgår af tabellen, at kvægbrug på sandjord (11Kvg) har haft det laveste forbrug af såvel fungicider (0,19 BI) som insekticider (0,15 BI), mens kartoffelproducenterne har haft det største forbrug af fungicider (2,16 BI) og insekticider (0,38 BI) for hele sædskiftet.

Det fremgår ligeledes, at industrikartoflerne er den afgrøde der har haft det største forbrug af såvel fungicider som insekticider (7,57 og 1,12 BI), mens der stort set ikke er anvendt insekticider i vinterbyg samt fungicider i majs og vinterraps.

4.4.1 Fungicid- og insekticidforbrug i landsdelene

I kornafgrøderne er der generelt et større forbrug af fungicider i Jylland og et større forbrug af insekticider i den østlige del af Danmark. Til at belyse sådanne regionale forskelle, er forbruget af fungicider og insekticider blevet opgjort for fire landsdele.

Klik her for at se "Tabel 4.6"

Det fremgår af tabellen, at forbruget af såvel fungicider som insekticider varierer fra landsdel til landsdel. Hvor en landsdel har det største forbrug i en afgrøde, kan den samtidigt have det lavest forbrug i andre afgrøder. Fx har Nord/Vestjylland det højeste forbrug af fungicider i vinterhvede (0,82 BI), men samtidigt også det laveste forbrug i vårbyg (0,35 BI).

5 Modellering af bedrifternes aktuelle pesticidforbrug

5.1 Modelvalg

I de driftsøkonomiske beregninger for Bicheludvalget forgik en del af tilpasningen til en reduceret pesticidanvendelse gennem justeringer i sædskiftet. Med god effekt på pesticidforbruget og uden de store omkostninger kunne en del af vinterhveden blive udskiftet med vårbyg.

Effekten af justeringer i arealanvendelsen kan fastsættes på forskellig vis. Fx indikerer måltallene for vårbyg (1,4 BI) og vinterhvede (2,3 BI), at der kan opnås en reduktion på 0,9 BI for hver ha vinterhvede, der erstattes med vårbyg. Da økonomien i mange tilfælde kan være lige så god i vårbyg og især maltbyg som i vinterhvede, kunne en sådan omlægning blive attraktiv. Med brug af behandlingsindeksopgørelserne er der nu mulighed for nærmere at kvantificere effekten af sådanne justeringer på det aktuelle pesticidforbrug.

Jensen (2001) har vist, at bedriftsstørrelse, landsdele (amter), bedriftstyper, driftsform og jordtype har en klar indflydelse på pesticidforbruget. Disse forhold bør naturligvis tages i betragtning ved vurdering af effekten af justeringer i sædskiftet.

Til at belyse sædskiftets betydning for det aktuelle pesticidforbrug vil det endvidere være nyttigt at kunne beskrive pesticidforbruget med en egentlig sædskiftemodel. Det er til formålet valgt at estimere en kvadratisk model, der beskriver pesticidforbruget i behandlingsindeksopgørelserne 2000-2002 som en funktion af jordtyper, bedriftstyper, landsdele, bedriftsstørrelse, driftsform og arealanvendelse mv.

Modellen er blevet estimeret med brug af SAS/GLM med 92 modelparametre, 8291 frie parametre, en R2 værdi på 0,915 samt en spredning i restleddene på 0,567 BI^1.

Tabel 5.3a og 5.3b viser parameterestimater for den kvadratisk model for det aktuelle pesticidforbrug 2000-2002.

Den fælles reference er planteavlsbrug på lerjord (jb5-6) på de Østlige øer i 2002. Ved specifikation af modellen er 1.ordensleddene og de indbyrdes 2.ordensled for afgrøderne vinterhvede og vårbyg blevet opdelt på sandjord og lerjord. Størrelsen af det dyrkede areal indgår dels i form af det dyrkede areal målt i ha i hhv. 1., 2. og 3. potens, størrelsen af vinterhvedearealet målt i ha, samt størrelsen af det dyrkede areal målt i ha for bedrifter med husdyrhold.

Klik her for at se "Tabel 5.3a" 

Klik her for at se "Tabel 5.3b"

For at begrænse antallet af 2.ordensled er det valgt at pulje afgrøderne i henholdsvis vårsæd, vintersæd, ærter og raps, fabriks- og foderroer, kartofler og majs, frøgræs og øvrige frøafgrøder, kløverfrø, sædskiftegræs og øvrige grovfoderafgrøder. I en række af afgrødekombinationerne er puljen med fabriksroer og foderroer samt puljen med majs og kartofler slået sammen til kun én pulje for rækkeafgrøder.

5.2 Modelberegninger

Til at demonstrere sædskifteeffekter mv. med den estimerede kvadratiske model, er der konstrueret nogle typesædskifter placeret på forskellige jordtyper og i forskellige landsdele. Sædskifterne består af vinterhvede, vårbyg og vinterbyg samt forskellige vekselafgrøder, jf. tabel 5.4.

Klik her for at se "Tabel 5.4"

For netop at belyse effekten af en udskiftning af vinterhvede med vårbyg, er det valgt at beregne pesticidforbruget ved en stigende arealandel vinterhvede. Vinterhveden udskiftes med vårbyg, mens de øvrige afgrøder fastholdes.

Figur 5.1 viser modelberegnet pesticidforbrug for nogle konstruerede typesædskifter.

Det fremgår af figuren, at sædskiftet med kartofler på jb 3 i det sydvestlige Jylland, som forventet, har det største pesticidforbrug (ca. 4,5 BI), mens kvægbrugssædskiftet også på jb 3 i det sydvestlige Jylland har det laveste forbrug (ca. 1,1 BI). De øvrige sædskifter har et mere ensartet pesticidforbrug. Sædskiftet med sukkerroer har her et lidt højere pesticidforbrug (0,5 BI).

For en planteavlsbedrift på de østlige øer med kun vårbyg og vinterhvede i sædskiftet viser figuren, at en halvering af arealet med vinterhvede fra 100 til 50 pct. vil reducere bedriftens samlede pesticidforbrug med ca. 0,3 BI (fra 2,3 BI til 2,0 BI).

Figuren viser også, at pesticidforbruget ved en vinterhvedeandel på mindre end 30 – 40 pct. er rimeligt upåvirket af andelen af vinterhvede. Først når arealet med vinterhvede øges til mere end 50 pct., er der tilsyneladende en øget stigning i pesticidforbruget. Stigningen er tydeligst og alene aktuel på bedrifterne på lerjord. Dyrkning af vinterhvede er mere usikker og mindre udbredt på sandjord. Det fremgår af parameterestimaterne for den kvadratiske model (tabel 5.3a), at også bedriftsstørrelsen (3.gradspolynomiet ha, ha2, ha3) har indflydelse på bedrifternes pesticidforbrug. I figur 5.1 er der således regnet med en bedriftsstørrelse på 66 ha.

Figur 5.1
Modelberegnet aktuelt pesticidforbrug for nogle konstruerede typesædskifter (66 ha)

Kilde: Beregninger med kvadratisk sædskiftemodel. 

Det skal i øvrigt bemærkes, at punkterne i figuren ikke udtrykker aktuelle observationer, men de enkelte beregninger med testdata (tabel 5.4) med den kvadratiske model.

Figur 5.2 viser forskel på måltal og modelberegnet pesticidforbrug for bedrifter på 66 ha.

Figur 5.2  
Modelberegnet aktuelt pesticidforbrug for nogle konstruerede typesædskifter (66 ha)

Kilde: Beregninger med kvadratisk sædskiftemodel.

Det fremgår af figuren, at det modelberegnede aktuelle pesticidforbrug for udvalgte sædskifter generelt ligger under måltallene for 2002. Kun sædskifterne med sukkerroer og ren kornavl på de østlige øer ligger over måltallet og kun ved en lille andel vinterhvede (en stor andel vårbyg). For alle sædskifterne øges afstanden til måltallene ved en stigende andel vinterhvede i sædskiftet. Beregningerne er som nævnt foretaget for en bedriftsstørrelse på 66 ha.

Figur 5.3 viser den marginale reduktion i pesticidforbruget ved at omlægge vinterhvede til vårbyg.

Figur 5.3  
Marginal  reduktion  i  det  aktuelle  pesticidforbrug  ved  at  omlægge vinterhvede til vårbyg


Kilde: Beregninger med kvadratisk sædskiftemodel.

Det fremgår af figuren, at effekten af at udskifte vinterhvede med vårbyg er størst ved en stor andel vinterhvede i sædskiftet. For bedrifter på lerjord med en stor andel vinterhvede er der den bedste marginale effekt af at omlægge vinterhvede til vårbyg (mellem 0,5 og 0,8 BI pr. ha). På lerjord er effekten af at omlægge vinterhvede til vårbyg tydeligt påvirket af arealandelen af vinterhvede. For bedrifter på sandjord er der generelt en lavere, men mere stabil effekt af en udskiftning.

5.2.1 Bedriftsstørrelsen

Parameterestimaterne for den kvadratiske model, jf. tabel 5.3, indikerer, at størrelsen af det dyrkede areal og størrelsen af arealet med vinterhvede har betydning for bedriftens samlede pesticidforbrug. Det indikeres også, at størrelsen af det dyrkede areal har mindre betydning for bedrifter med husdyr. Til at illustrere betydningen af størrelsen af det dyrkede areal, er det samlede pesticidforbrug blevet beregnet for fire konstruerede bedrifter, hvor arealet trinvist bliver øget fra 20 til 275 ha. To af bedrifterne er placeret på lerjord på de østlige øer med 55 pct. vinterhvede, 10 pct. vårbyg, 10 pct. vinterbyg, 10 pct. vinterraps, 10 pct. frøgræs og 5 pct. markærter. De to andre bedrifter er placeret på sandjord i det sydvestlige Jylland og dyrker 50 pct. vårbyg, 20 pct. vinterhvede, 10 pct. vinterbyg, 10 pct. vinterraps og 10 pct. markærter. Den ene af bedrifterne på Øerne og i Jylland har desuden en stor svineproduktion.

Figur 5.4 viser det modelberegnede pesticidforbrug ved forskellige bedriftsstørrelser.

Figur 5.4
Modelberegnet pesticidforbrug ved stigende areal i omdrift ¹⁾

Kilde: Beregninger med kvadratisk sædskiftemodel.

Figuren viser, at pesticidforbruget for alle fire bedrifter stiger signifikant med arealstørrelsen. Når det dyrkede areal på bedrifterne uden husdyr øges fra 50 ha til 200 ha stiger pesticidforbruget således med ca. 0,4 BI (0,15 BI + 0,25 BI). For bedrifterne med husdyr er der en tilsvarende stigning i pesticidforbruget på mellem 0,2 og 0,25 BI.

Modelberegningerne indikerer, at pesticidforbruget - korrigeret for geografi og sædskifte - på store bedrifter på mellem 150 og 200 ha er ca. 0,3 BI eller 15 pct. større end forbruget på de mindre bedrifter på mellem 50 og 80 ha.

Beregningerne viser også, at bedrifterne uden husdyr - for samme sædskifte og samme geografi - har et pesticidforbrug der alt efter størrelsen af det dyrkede areal er mellem 0,1 og 0,3 BI højere end for bedrifterne med husdyr.

Stigningerne i pesticidforbruget som følge af et øget dyrket areal er i øvrigt lidt større (kurverne er lidt stejlere) på de to bedrifter lokaliseret på lerjord på de østlige øer. Dette skyldes blandt andet, at der her er en større andel vinterhvede i sædskiftet. Det kan fx beregnes, at pesticidforbruget er 0,05 BI større i vinterhveden, når arealet med vinterhvede på en stor bedrift øges fra 50 til 200 ha.

5.2.2 Opsummering

Analyserne med den kvadratiske model har vist, at det aktuelle pesticidforbrug i overensstemmelse med Jensen (2001) er påvirket af driftsformen, bedriftsstørrelsen, bedriftstypen, jordtypen og landsdel, men i høj grad også er bestemt af sædskiftet.

Af betydning for reduktionsmulighederne og de driftsøkonomiske beregninger kan det på baggrund af analyserne af det aktuelle pesticidforbrug konkluderes, at:

• Det aktuelle pesticidforbrug kan dårligt beskrives med afgrødebaserede norm- og måltal
• Effekten af at udskifte vinterhvede med vårbyg er mindre end måltallene indikerer
• Der er størst effekt af at udskifte vinterhvede med vårbyg ved en stor andel vinterhvede
• Der er størst effekt af at udskifte vinterhvede med vårbyg på bedrifter på lerjord
• Store bedrifter - alt andet lige - har et større pesticidforbrug
• Bedrifter med husdyrhold - alt andet lige - har et mindre pesticidforbrug

Analyserne rejser desuden nogle spørgsmål af betydning for mulighederne og omkostningerne ved at reducere pesticidforbruget.

Kan fx de systematiske og strukturelle forskelle i det aktuelle pesticidforbruget umiddelbart overvindes ved god rådgivning og godt landmandskab, eller er de udtryk for reale forskelle i pesticidbehovet og de praktiske forhold omkring plantevalen?

For nogle afgrøder og pesticider er der fx størst forbrug på de østlige øer, og for andre er der størst forbrug i det vestlige Danmark. Vil det derfor også være dyrere at reducere fungicidforbruget i fx Nordvestjylland?

Er det fagligt eller økonomisk (vel)begrundet, at de store bedrifter - korrigeret for sædskifte og geografi - benytter ca. 15 pct. flere pesticider end de mindre bedrifter?

5.3 Faglige kommentarer

Beregningerne og analyserne med den kvadratiske model er gennemført på et driftsøkonomisk metodegrundlag. En række af de gennemførte analyser, de benyttede forudsætninger samt konklusionerne og de rejste spørgsmål vil derfor med fordel kunne suppleres, forklares, bekræftes eller forkastes med hjælp fra den planteværnsfaglige ekspertise.

Det har imidlertid ligget uden for rammer af projektet at sikre en grundig planteværnsfaglig vurdering af analyserne på behandlingsindeksopgørelserne (kapitel 4 og 5). Analyserne af behandlingsindeksopgørelserne er derfor alene Føde Fødevareøkonomisk Instituts ansvar.

Det har dog været muligt at supplere analyserne af det aktuelle pesticidforbrug med følgende korte bemærkninger og kommentarer fra planteværnseksperterne ved Danmarks JordbrugsForskning/Flakkebjerg og Dansk Landbrugsrådgivning - Landscenteret for planteavl.

Det er væsentligt for planteværnseksperterne at fastslå, at indeksopgørelserne kun bygger på tre års data, og derfor ikke kan være repræsentativ for alle landsdele og afgrøder. Bag de gennemsnitlige tal på pesticidforbruget ligger en vifte af variationer, som bl.a. er betinget af sædskiftemæssige forhold. Visse år kan der fx være mere meldug og mere nedbør.

Selvom analyserne har vist at der er regionale forskelle i forbruget af pesticider, er der ikke faglig grund til at frygte, at nogle landsdele vil opleve nogle større udbyttetab ved en reduceret fungicidanvendelse i vinterhvede end de egne af landet, der i dag har et lavere fungicidforbrug². Variationen i brugen af insekticider imellem de forskellige landsdele er derimod fagligt velbegrundet, da der er forskel i lusebestanden regionerne imellem.

5.4 Justeringer i de driftsøkonomiske modeller

I de driftsøkonomiske beregninger vil der, som det også var tilfældet med beregningerne for Bicheludvalget, ikke blive benyttet en kvadratisk, men en lineær model til at beskrive pesticidforbruget i de enkelte afgrøder og sædskifter.

Erfaringerne fra blandt andet 17 studielandbrug (Ørum, Noe og Jensen, 2001) og udviklingen af den driftsøkonomiske planteavlsmodel (Bundgaard 2003) i projektet ”Pesticidhandlingsplan II i praksis” har imidlertid givet inspiration til, hvorledes såvel den lineære model som måltal og normer for det aktuelle pesticidforbrug kan justeres og suppleres så de håndterer en række af de i analyserne konstaterede mere komplekse forhold af betydning for pesticidforbruget.

Ved beregning af pesticidforbruget tager de driftsøkonomiske modellerne fortsat ikke eksplicit højde for bedrifternes størrelse, eller det forhold at effekten af justeringer i sædskiftet kan være afhængig af landsdel, driftsform og lignende. Justeringerne har derimod betydet at de driftsøkonomiske modeller bedre kan håndtere effekten af fx en øget andel vintersæd eller effekten af sukkerroer og frøgræs i sædskiftet³.

Justeringerne indebærer også, at de driftsøkonomiske modeller bedre kan håndtere effekten af en udskiftning af fx vinterhvede med vårbyg. Det betyder at effekten af at gennemføre nogle billige reduktioner i nudriften, alt andet lige, er blevet mindre end antaget i beregningerne for Bicheludvalget. En forskel der dog udlignes ved en reduceret pesticidanvendelse.

Helt konkret bliver modeljusteringerne manifesteret i de ”modeller” der bliver benyttet til beskrivelse af den aktuelle pesticidafvendelse og til beskrivelse af de faglige normer og muligheder ved en reduceret pesticidanvendelse (kapitel 6).

5.4.1 Det aktuelle pesticidforbrug i nudriften

Det aktuelle pesticidforbrug der skal indgå i de driftsøkonomiske beregninger er dels beskrevet sammen med pesticidanvendelsesmulighederne i det efterfølgende kapitel (kapitel 6), dels vist i nedenstående oversigtstabel. Tabellen gør det muligt at sammenligne modellernes aktuelle pesticidforbrug med det aktuelle pesticidforbud i behandlingsindeksopgørelserne (tabel 4.2, 4.4 og 4.5) og med effekten af justeringer i nudriften (tabel 5.3)

Tabel 5.5 viser det fagligt vurderede aktuelle pesticidforbrug ved god landmandspraksis 2002.

Der fremgår af tabellen, at der i overensstemmelse med de gennemført modeljusteringer er specificeret a) pesticidforbrug for hver afgrøde, b) tillæg for bekæmpelse af flyvehavre og rodukrudt i sædskiftet, c) tillæg for arealer med udlæg, d) et tillæg for korn i sædskifte med sukkerroer og e) et tillæg for vintersæd efter vintersæd.

Klik her for at se "Tabel 5.5"

⁹ I analyserne med mulighed for justeringer i sædskiftet (kapitel 8) er problemet løst med brugen af dendriftsøkonomiske planteavlsmodel.

8 Beregninger med den driftsøkonomiske planteavlsmodel

8.1 DØP modellen

Arealanvendelsens betydning for den aktuelle pesticidanvendelse er blevet analyseret i kapitel 5, mens bedriftstypernes muligheder for en reduceret pesticidanvendelse med en uændret arealanvendelse er blevet analyseret i kapitel 7. De driftsøkonomiske beregninger for Bicheludvalget viste imidlertid, at muligheden for tilpasninger i sædskiftet havde størst betydning for reduktionsmulighederne og ikke mindst reduktionsomkostningerne ved et krav om større reduktioner i pesticidforbruget. I nærværende kapitel skal reduktionsmulighederne ved en økonomisk rationel adfærd, der blandt andet giver mulighed for justeringer i sædskiftet og i intensiteten af pesticidanvendelsen for de enkelte afgrøder, analyseres med brug af den driftsøkonomiske planteavlsmodel.

Den driftsøkonomiske planteavlsmodel (DØP II) er en aflægger af den driftsøkonomiske pesticidmodel (DØP I) der blev benyttet til Bicheludvalgets driftsøkonomiske beregninger. Den nye model er et værktøj til rådgivning om en økonomisk optimering af planteavlen. Modellen giver forslag til en økonomisk optimal allokering af jord, maskin- og arbejdskraftkapacitet, gødningsnormer, husdyrgødning og pesticider. Modellen er blevet videreudviklet og afprøvet på studielandbrug i forbindelse med projektet ”Pesticidhandlingsplan II i praksis”. Modellering og optimering af især sædskiftet , kvælstofudnyttelsen og maskinparken er centrale elementer i modellen. Pesticidanvendelsen og reduktionsmulighederne er fuldt integrerede i modellen.

Mens beregningerne i forrige kapitel var baseret på bedriftstyper og gennemsnitlige arealanvendelser, er beregningerne med DØP modellen baseret på en ”konkret” bedrift og ”rigtige” sædskifter.

8.1.1 Objektfunktion

Med DØP modellen er der et utal af muligheder for valg af objektfunktion. Alle mulige kombinationer af krav til indtjening, dækningsbidrag, timeløn og arbejdsbelastning mv. kan indgå. Til opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske beregninger er det antaget at landmanden ønsker at optimere dækningsbidrag II for planteavlen. Dækningsbidrag II er overskuddet til aflønning af jord og driftsledelse.

8.1.2 Maskinkapacitet

Ved optimering af planteavlen benytter DØP modellen primært de maskiner og redskaber, der er til rådighed på bedriften, men supplerer efter behov med ydelser fra en maskinstation. Er der fx god økonomi i at placere handelsgødning i vårbyg, er modellen ikke tvunget til at benytte bedriftens egen såmaskine og gødningsspreder, men kan vælge at betale en maskinstation for at udføre opgaven. Maskinparken bliver i øvrigt ikke optimeret.

Overflødige maskiner bliver således hverken solgt eller byttet.

8.1.3 Kvælstof

Som nævnt holder DØP modellen regnskab med og optimerer udnyttelsen af kvælstofgødning. Det er antaget, at bedrifterne kun har udstyr til bredspredning af handelsgødningen og slangeudlægning af gyllen. En maskinstation kan mod betaling placere handelsgødning og nedfælde gylle i vårbyg og sukkerroer. På grund af de ændrede gødningsnormer for det østlige Danmark fra 2004 er det valgt at lade de nye fælles (tidligere fynske og jyske ) kvælstofnormer gælde for hele landet. Justeringerne i gødningsnormerne samt muligheden for at placere og nedfælde kvælstofgødning er ikke uden betydning for beregningerne, da de må formodes at påvirke konkurrenceforholdet mellem vårbyg og vinterhvede (til fordel for vårbyg).

8.1.4 Afgrøder, priser og udbytter

I de aktuelle beregninger har modellen mulighed for at anvende arealet til vinterhvede, vårbyg, vinterbyg, vinterraps, ærter til modenhed og sukkerroer samt permanent brak. Vinterhvede kan dyrkes i form af brødhvede, eksporthvede og foderhvede, mens vårbyg kan dyrkes i form af maltbyg og foderbyg. Efterafgrøder etableres som græsudlæg i en kornafgrøde eller henholdsvis en sent eller tidligt sået nematoderesistent gul sennep. Modellen sikrer, at Plantedirektoratets gødningsnormer, krav om braklægning, efterafgrøder, grønne marker osv. overholdes og udnyttes bedst muligt.

Beregningerne med DØP modellen er fortaget på grundlag af de samme pesticidanvendelsesmuligheder (kapitel 6) og de samme pris- og udbytte-forudsætninger (tabel 7.1 og 7.2), der blev benyttet i beregningerne for de fastholdte sædskifter (kapitel 7). Det antages, at justeringerne i arealanvendelsen (sædskiftet) kan ske uden at påvirke produktpriserne.

Prisen for egne maskinoperationer er fastsat til maskinstationstakst minus 10 pct. og minus omkostninger til afskrivning og forrentning. Denne takst dækker de variable omkostninger til arbejdsløn (120 kr. pr. time), brændstof og vedligeholdelse. Omkostningerne til afskrivning og forrentning er derimod faste omkostninger, der bliver beregnet på baggrund af bedriftens samlede maskinsaldo. Hvor intet andet er nævnt, kalkulerer landmanden (modellen) med en timeløn på 120 kr. pr. time.

Mislykket brødhvede sælges som eksporthvede, mens mislykket eksporthvede og mislykket maltbyg sælges som foderkorn. I udgangspunktet benyttes der maskinstation til radrensning, båndsprøjtning, nedfældning af gylle og placering af handelsgødning. Alt halm snittes og nedmuldes.

Gødningseffekten og omkostningerne til snitning ind- og udregnes ikke i modellen.

8.1.5 Scenarier

Reduktoinsmulighederne bliver beregnet for tre forskellige bedrifter på lerjord. En bedrift med sukkerroer, en planteavlsbedrift på lerjord med korn, ærter og vinterraps i sædskiftet samt en bedrift med slagtesvin. Bedrifterne har samme bonitet og udbyttepotentiale samt et dyrket areal på 100 ha plus 7-11 ha permanent brak¹⁰.

For alle bedrifterne undersøges effekten af at reducere arealet med vinterhvede til fordel for vårbyg, effekten af et sundere sortsvalg og effekten af at radrense roer og raps. Bedrifterne kan i nudriften ikke selv radrense og båndsprøjte, men må benytte maskinstation til disse opgaver. Bedriften med sukkerroer kalkulerer med en timeløn på 120 kr. pr. time, planteavlsbedriften med 80 kr. pr. time og bedriften med slagtesvin kalkulerer med en timeløn på 250 kr. pr. time. Kun bedriften med sukkerroer har mulighed for at investere i en radrenser samt at dyrke brødhvede, og det er kun bedriften med slagtesvin, der har mulighed for at opfodre kornhøsten.

Det antages, at 30 pct. af det nuværende areal med vinterhvede og 20 pct. af det nuværende areal med vårbyg dyrkes med sunde, mindre fungicidkrævende sorter. Andelen har i øvrigt været stigende i vinterhvede, men faldende i vårbyg¹¹. Da det ikke vil være realistisk at dyrke kun sunde sorter¹², er det ved mulighed for et sundere sortsvalg antaget, at landmanden (modellen) kan dyrke sunde sorter af både vinterhvede og vårbyg på yderligere 25 pct. af bedrifternes samlede areal. Det betyder, at en bedrift der kun dyrker vårbyg og vinterhvede kan dyrke sunde sorter på op til ca. 50 pct. af kornarealet og dermed 50 pct. bedriftens samlede areal, mens en bedrift med vårbyg og vinterhvede på kun halvdelen af arealet kan dyrke sunde sorter på 75 pct. af kornarealet og dermed 37,5 pct. af bedriftens samlede areal.

8.1.6 Resistens

Mulighederne for at dyrke korn i Danmark afhænger i høj grad af EU’s fælles landbrugspolitik samt den internationale produktion og efterspørgsel efter fx hvede og maltbyg. Dyrkningsmulighederne påvirkes også af sygdomme, skadedyr og ukrudt samt mulighederne for aktiv eller passiv beskyttelse mod disse skadevoldere. Her har resistens i afgrøderne og hos skadevolderne en stor betydning. Resistens kan både opbygges og nedbrydes. Især for vinterhvede, er det usikkert om resistensgenerne i de sunde sorter er stabile eller vil blive eroderet i løbet af nogle få år, og det er usikkert om septoriasvampene, der er de økonomisk vigtigste sygdomme i vinterhvede, i løbet af et par år vil blive strobilurinresistente. Det kan i værste fald ramme hvedeproduktionen hårdt og blive et økonomisk problem for landbruget. Det er vanskeligt at vurdere, om landbrugets samlede forbrug af pesticider i den forbindelse vil øges eller mindskes. Ikke mindst fordi vinterhveden kan blive erstattet af andre afgrøder.

8.2 Bedrift med sukkerroer

Præsentationen af løsningerne og reduktionsmuligheder for bedriften med sukkerroer vil falde i to dele. Den første del vil under overskrifterne ”Løsningerne”, ”Udgangspunkter og reduktionsveje” samt ”Radrensning og kvoter” give en mere generel og fabulerende introduktion til beregningerne med DØP modellen og deres fortolkningsmuligheder. Den anden mere resultatorienterede del vil under overskifterne ”Den optimale nudrift”, ”De optimale reduktionsmuligheder” og ”Opsummering” gennemgå de konkrete driftsøkonomiske løsninger og reduktionsmuligheder på bedriften med sukkerroer.

8.2.1 Løsningerne

For bedriften med sukkerroer afprøves der dels en løsning med vinterhvede på mindst 50 ha, dels en løsning uden bindinger på størrelsen af hvedearealet. I begge tilfælde er der en sukkerroekvote svarende til 25 ha fabriksroer og mulighed for at dyrke brødhvede med ekstra kvælstofkv ote på 25 ha.

Tabel 8.1 viser muligheder for en reduceret pesticidanvendelse på en bedrift med sukkeroer.

Klik her for at se "Tabel 8.1"

Det fremgår af tabellen, at reduktionsmulighederne er blevet beregnet ved brug af et øget krav til pesticidernes marginalnytte eller skyggepris.

Derudover, har beregningerne været styret af begrænsninger på arealet med vinterhvede, muligheden for at radrense roerne, muligheden for at anskaffe en radrenser samt begrænsninger på arealet med sunde kornsorter.

De forskellige muligheder og begrænsninger er for bedriften med sukkerroer arrangeret i et antal løsninger (løsning A-G) med følgende karakteristika:

A.	Minimum 50 ha vinterhvede
B.	Minimum 50 ha vinterhvede men mulighed for sundere sorter
C.	Minimum 50 ha vinterhvede men mulighed for sundere sorter og radrensning
D.	Optimale reduktionsmuligheder
E.	Optimale reduktionsmuligheder plus mulighed for et sundere sortsvalg
F.	Optimale reduktionsmuligheder plus mulighed for sundere sorter og radrensning
G.	Optimale reduktionsmuligheder plus egen radrenser og mulighed for sundere sorter

For de enkelte løsninger, er det alene kravet til pesticidernes marginalnytte der varierer. Skyggeprisen er 0 kr. pr. BI for den optimale nudrift. Derefter øges skyggeprisen, med 100 kr. ad gangen, til 600 kr. pr. BI. Det giver i alt 7 beregninger pr. løsning. Beregningerne vil i øvrigt optræde som punkter i de efterfølgende figurer. I mange tilfælde kan to beregninger ligge oven i hinanden. Det vil imidlertid altid gæld, at det første punkt på kurverne som minimum inkluderer beregningerne med en skyggepris på 0 kr. pr. BI, mens det sidste punkt som minimum inkluderer beregningerne med en skyggepris på 600 kr. pr. BI.

Muligheden for sundere sorter og radrensning fortolkes i modellen som landmandens mulighed for og vilje til at udnytte mulighederne. Landmanden er kun ”tvunget” til udnytte mulighederne, når de er økonomisk fordelagtige. I løsningen, hvor bedriften har en radrenser (løsning G) er landmanden ikke tvunget til at benytte radrenseren, men tvunget til beholde den og bære de dermed forbundne omkostninger til afskrivninger og forrentning.

For hver beregning med DØP modellen vises nogle udvalgte resultater i tabellen. Det drejer sig om pesticidforbruget (BI), kvælstofoverskud og dækningsbidrag II pr. ha samt bedriftens samlede timeforbrug til planteværn (egne timer).

Det skal understreges, at det er dækningsbidraget, der er optimeret, og derfor kan omtales som det optimale dækningsbidrag. Til den løsning, der giver landmanden det optimale dækningsbidrag er så knyttet et resulterende pesticidforbrug, kvælstofoverskud og timeforbrug.

Ved planlægning og gennemførelse af planteavlen vil/skal landmanden (modellen) opfatte skyggeprisen som en afgift på pesticiderne. Det er først ved præsentation af det beregnede optimale dækningsbidrag, at ”pesticidafgiften” bliver ”refunderet”. Havde det været en rigtig afgift og ikke en frivillig, selvvalgt skyggepris, ville løsningerne have være præcist de samme, men dyrere.

Figur 8.1 viser muligheder for en reduceret pesticidanvendelse på en bedrift med sukkeroer.

Figur 8.1  
Muligheder for en reduceret pesticidanvendelse på en bedrift med sukkeroer.

 
Kilde: Beregninger med den driftsøkonomiske planteavlsmodel (DØP modellen)

Det fremgår af figuren, at løsningen med minimum 50 ha vinterhvede (løsning A) resulterer i et pesticidforbrug på 2,45 BI i den optimerede nudrift (skyggepris 0). Kurven viser at pesticidforbruget reduceres og reduktionsomkostningerne øges ved et stigende krav til pesticidernes marginalnytte. Det er valgt at beregne reduktionsomkostninger i forhold til den af løsningerne (løsning E (og F)) der giver det største dækningsbidrag II i nudriften. Det fremgår således af figuren, at dækningsbidrag II i nudriften er 200 kr. lavere for løsning A end for løsning E.

Ved den højeste skyggepris (600 kr. pr. BI) bliver pesticidforbruget i løsning A reduceret til 1,62 BI og dækningsbidrag II bliver reduceret med 171 kr. pr. ha.

Udgangspunkter og reduktionsveje
Kurverne demonstrer som nævnt nogle mulige løsninger. Er landmanden bundet til én af disse løsning, er hans reduktionsmuligheder – ved en økonomisk rationel adfærd – også afgrænset til den pågældende kurve. Kurverne skal opfattes som kontinuerte funktioner, hvor reduktionsmulighederne også inkluderer liniestykkerne mellem de beregnede punkter.

Langs en kurve sker der en løbende tilpasning af planteavlen gennem ændrede valg af planteværnsstrategier (jf. beskrivelsen af pesticidanvendelsesmulighederne i kapitel 6) og justeringer i sædskiftet mv., under hensyntagen til objektfunktionen og de begrænsninger der er lagt på løsningerne.

De mange sukkerroeavlerne, der i dag bredsprøjter roerne, dyrker et normalt miks af sorter og dyrker en stor andel vinterhvede, har (jf. løsning A i tabel 8.1 samt figur 8.1) et stort pesticidforbrug (2,45 BI), men mange reduktionsmuligheder. De kan fx forblive på den nuværende kurve (løsning A) og kan der - stort set uden omkostninger (47 kr. pr. ha) - reducere pesticidforbruget med 0,43 BI til i alt 2,02 BI. De kan også vælge at skifte løsning, men herom senere.

De sukkerroeproducenter, der i dag selv radrenser og båndsprøjter roerne, vælger sunde sorter og dyrker en stor andel vårbyg har til gengæld (jf. løsning G i tabel 8.1 og figur 8.1) det laveste pesticidforbrug (2,01 BI), men fortsat nogle gode reduktionsmuligheder. Også de kan forblive på deres kurve (løsning G) og der - stort set uden omkostninger (50 kr. pr. ha) - reducere pesticidforbruget med 0,43 BI til i alt 1,58 BI.

Det gælder for alle løsningerne (løsning A-G), at de trods store forskelle i økonomi og pesticidforbrug for mindre end 50 kr. pr. ha kan tilbyde nogle væsentlige reduktioner (ca. 0,4 BI) i pesticidforbruget i forhold til den økonomisk optimale nudrift.

8.2.2 Nye løsninger

Det fremgår af figur 8.1, at der vil være god økonomi i at skifte fra de nuværende mest udbredte løsninger (løsning A og D) til de ”nye” løsninger med sundere sorter, mindre vinterhvede og eventuel mulighed for at radrense og båndsprøjte i roerne (løsning E, F og G). Dækningsbidraget ville kunne forbedredes med mellem 50 og 200 kr. pr. ha, og pesticidforbruget vil kunne reduceres med mellem 0,1 og 0,5 BI. Når disse løsninger ikke er meget udbredte, kan det skyldes en lang række forhold som fx manglende viden, manglende lyst eller kapacitet til at radrense roerne, uvilje mod at være afhængig af maskinstationen, mangel på udsæd, dårligere priser eller problemer med at få kontrakt på de sundere sorter osv. Alt taget i betragtning kan de nuværende løsninger være driftsøkonomisk optimale eller de kan skyldes en manglende viden om de ”nye” løsningers fortræffeligheder.

Er der alene tale om manglende viden, vil et skiftet fra løsning A eller D til løsning E forbedre landmandens økonomi med 50 til 200 kr. pr. ha og samtidigt reducere pesticidforbr uget med 0,1 til 0,2 BI. Er de nuværende løsninger derimod et resultat af fuld viden, er de nuværende løsninger optimale løsninger, hvor landmandens præferencer og lokale eller aktuelle forhold har udlignet forskellen på de 50 og 200 kr. pr. ha og dermed muligheden for nogle ellers attraktive reduktioner i pesticidforbruget.

8.2.3 Radrensning og kvoter

Det fremgår af figur 8.1, at forskellen i dækningsbidraget mellem de forskellige løsninger uden radrensning (løsning A, B, D og E) er uændret ved et stigende kravet til pesticidernes skyggepris og ved en eventuelle pesticidkvote. For løsningerne med radrensning (løsning C, F og G) forbedres konkurrenceevnen imidlertid ved en bindende pesticidkvote. I nudriften er der således lige god økonomi i at bredsprøjte eller radrense og båndsprøjte roerne (løsning B og C samt løsning E og F). Ved en stigende skyggepris reduceres pesticidforbruget imidlertid væsentligt hurtigere i løsningerne med radrensning, Til gengæld er reduktionerne i dækningsbidraget de samme, uanset om der benyttes radrenser eller ej. Det betyder, at radrensning og båndsprøjtning er en økonomisk konkurrencedygtig løsning, der uden væsentlige meromkostninger (mindre end 50 kr. pr. ha) kan tilbyde nogle ekstra reduktioner på 0,1 til 0,2 BI. Disse reduktioner forudsætter imidlertid, at landmanden har et behov for at reducere pesticidforbruget eller at radrense og båndsprøjte roerne. Figuren viser, at det selv ved en skyggepris (afgift) på 600 kr. pr. BI ville koste landmanden mindre end 50 kr. pr. ha at undlade at radrense og båndsprøjte roerne. Det vil derfor kræver nogle skrappe pesticidkvoter (fx 1,4 BI), tilskud eller andre former for detailregulering, hvis man - for en reduktion i landbrugets samlede pesticidforbrug på ca. 0,01-0,03 BI - absolut vil ”tvinge” sukkerroeavlerne til at radrense og båndsprøjte roerne. Båndsprøjtning og radrensning er således en god løsning for både landmanden og pesticidforbruget, men den kan ikke forventes ”at sælge sig selv”.

Figuren viser også, at det kræver en kvote på 1,4 BI eller en skyggepris på 400-500 kr. pr. BI før det, i det aktuelle eksempel, er mest fordelagtigt selv at radrense og båndsprøjte 25 ha sukkerroer. Det understreger, at selv meget store afgifter ikke vil kunne tvinge landmanden til at anskaffe en radrenser.

8.2.4 Optimal nudrift på bedriften med sukkerroer

Med en stor andel vinterhvede i sædskiftet (løsning A-C) har DØP modellen fundet det optimalt at dyrke brødehvede på 25 ha, eksporthvede på 17 ha, foderhvede på 8 ha og maltbyg på de resterende 25 ha. I løsningerne uden bindinger på vinterhvedearealet (løsning D-G) har det forbedret dækningsbidrag II med mellem 150 og 200 kr. pr. ha at skifte de 25 ha eksport- og foderhvede ud med 25 ha maltbyg.

Uanset, om der dyrkes lidt eller meget vinterhvede, har det været økonomisk optimalt at vælge sunde sorter til foderhvede og maltbyg (løsning B og E). Det har til gengæld ikke været økonomisk attraktivt at få maskinstationen til at radrense og båndsprøjte roerne (løsning C og F) i nudriften. Er bedriften derimod selv i besiddelse af det nødvendige udstyr er sagen en anden (løsning G). Her vil radrensning og båndsprøjtning fra begyndelsen være økonomisk optimal og reducere pesticidforbruget med 0,25 BI.

Pesticidforbruget i nudriften varierer mellem 2,0 og 2,45 BI. Forbruget er størst ved en stor andel vinterhvede og et fastholdt sortsvalg (løsning A), og mindst ved en stor andel vårbyg, et sundere sortsvalg i korn og brug af egen radrenser og båndsprøjte i roerne (løsning G).

I løsningen med 50 ha vinterhvede (løsning A) medfører det sundere sortsvalg i foderhvede og vårbyg (løsning B) et plus på godt 50 kr. pr. ha og en reduktion på ca. 0,08 BI. I løsningen med mere vårbyg (løsning D) medfører det sundere sortsvalg (løsning E) et plus på 60 kr. pr. ha og en reduktion på 0,1 BI.

Gevinsten ved et sundere sortsvalg på 50-60 kr. pr. ha for hele bedriften svarer til en gevinst på 200-250 kr. pr. ha for hver eneste ha med kun sunde sorter eller 2,50 til 4,00 kr. pr. hkg. Det betyder, at økonomien i det sundere sortsvalg og en samlet reduktion på 0,22 BI forsvinder ved end merpris på 2,50 – 4.00 kr. pr. hkg for mindre sunde sorter (et normalt miks af sunde og mindre sunde sorter).

I alle de skitserede løsninger for nudriften har der været dyrket brødhvede med en ekstra kvælstofkvote på 25 ha i alle løsningerne. Dette har for bedriften samlet medført, at pesticidforbruget er øget med 0,3 BI og dækningsbidrag II med 15 kr. pr. ha. Beregninger med DØP modellen har vist, at brødhveden først bliver erstattet af eksporthvede ved en skyggepris på mere end 200 kr. pr. BI. Den ekstra N kvote til brødhvede medfører således en gevinst på 15 kr. pr. ha, men øger pesticidforbruget med 0,3 BI.

8.2.5 Optimale reduktioner på bedrift med sukkerroer

Økonomien og pesticidforbruget ved en økonomisk optimal nudrift er blevet gennemgået i det foregående afsnit. I dette afsnit skal mulighederne for og omkostningerne ved yderligere reduktioner belyses. Reduktionsmulighederne er som nævnt beregnet med brug af et stigende krav til pesticidernes marginalnytte.

Det fremgår af figuren (figur 8.1) at pesticidforbruget for alle løsningerne (løsning A-G) - uanset sædskifte, sortsvalg og brug af radrenser - kan reduceres med yderligere 0,4 til 0,6 BI for små omkostninger (mindre end 50 kr. pr. ha).

Vælger landmanden at radrense og båndsprøjte roerne vil det være muligt at reducere forbruget med 0,6 BI for en meromkostning på 50 kr. pr. ha. Ved at kombinere radrensning, båndsprøjtning og et sundere sortsvalg kan bedriften - uanset sædskiftet - reducere pesticidforbruget med 0,8 BI for en samlet omkostning af ca. 50 kr. pr. ha.

For bedriften med en stor andel vinterhvede og et normalt sortsvalg i nudriften er reduktionsmulighederne endnu større. Her viser beregningerne, at bedriften med sukkerroer - uden omkostninger - kan halvere pesticidforbruget fra 2,5 til 1,25 BI.

Det fremgår af tabel 8.1, at N overskuddet for alle løsningerne stiger ved en reduceret pesticidanvendelse. Dette skyldes primært, at udbytterne reduceres uden at kvælstofnormerne reduceres tilsvarende. Det fremgår også, at løsningen med meget vårbyg og maskinstation til radrensning og båndsprøjtning af roerne (løsning F) kræver de færrest timer til planteværn (435-405 timer pr. år), mens løsningen med eget udstyr (løsning G) er den mest kr ævende (473-486 timer pr. år). Det skal også bemærkes, at løsningen med meget vårbyg og egen radrenser (løsning G) ikke i nudriften kræver flere timer (473 timer) til planteværn end løsningen med meget vinterhvede og traditionel bredsprøjtning af roerne (Løsning A, 471 timer).

8.2.6 Evaluering

Sukkerroeavlerne har i dag ved god landmandspraksis et pesticidforbrug på 2,5 BI (jf. bedriftstypen 03Suk i tabel 4.2).

I de driftsøkonomiske analyser for Bicheludvalget (Ørum 1999, Tabel 4.2 side 31) blev det aktuelle (Nudrift) og økonomisk optimale (Fri) pesticidforbrug i nudriften (1995/96 og 1998) anslået til 2,8 BI. Det blev også beregnet, at forbruget kunne reduceres til 1,8 BI (IP scenarium) for en omkostning på 42 kr. pr. ha, mens en reduktion til 0,7 BI (Plus scenarium) ville koste 1.000 kr. pr. ha.

De aktuelle løsninger (løsning A og D) har ved skyggepris 0 et måltal på 2,7 BI og 2;5 BI. I den økonomisk optimale nudrift er forbruget for de to løsninger beregnet til 2,45 BI og 2,34 BI. En reduktion til fx 1,8 BI vil ligesom i beregningerne for Bicheludvalget kræve at der radrenses og båndsprøjtes i roerne. De nye beregninger kommer ikke i nærheden af Bicheludvalgets plus og nulscenarier. I de nye beregninger vil den mest vidtgående reduktion til 1,26 BI koste op til 200 kr. pr. ha. Siden Bicheludvalget har det aktuelle pesticidforbrug således flyttet sig 0,3 BI, mens forbruget i økonomisk optimum har flyttet sig 0,4 BI. Målsætningen på 1,8 BI har derimod ikke flyttet sig. En reduktion til 1,8 BI er fortsat realistisk og stort set omkostningsfri, men kræver nu som før at roerne radrenses og båndsprøjtes. Yderligere reduktioner vil ikke som med Bicheludvalgets beregninger koste 1.000 kr. pr. ha. Ifølge de nye beregninger, kan en reduktion til fx 1,3 for nogle bedrifter være omkostningsfri og for andre bedrifter koste op til 200 kr. pr. ha.

De nye beregninger viser således, at det vil have ingen eller meget begrænsede økonomiske konsekvenser for landbruget og samfundet at begrænse bedrifterne med sukkerroers pesticidforbrug til et niveau (1,8 BI og 1,3 BI), der er henholdsvis 0,7 BI og 1,2 BI under det aktuelle forbrug (2,5 BI) og henholdsvis 0,6 BI og 1,1 BI under forbruget i den økonomisk optimale nudrift (ca. 2,4 BI).

De nye beregninger har imidlertid også vist, at disse reduktioner til fx 1,8 BI ikke kommer af sig selv, men kræver at landmanden har behov for eller vilje til at gennemføre dem.

8.3 Planteavlsbedrift på lerjord

8.3.1 Løsninger

For bedriften med planteavl afprøves en løsning med vinterhvede på 60 ha og 35 ha. I begge tilfælde er der mulighed for at dyrke eksporthvede, foderhvede, fodervårbyg, maltbyg, vinterbyg og vinterraps plus maksimalt 10 ha ærter til modenhed. Planteavleren skal ikke passe husdyr og har ikke mulighed for beskæftigelse uden for bedriften i sprøjtesæsonen. Han kalkulerer derfor med en timeløn på 80 kr. pr. time for eget arbejde.

Tabel 8.2 viser mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse på en planteavlsbedrift på lerjord.

Forklaring til tabellen: A. 60 ha vinterhvede B. 60 ha vinterhvede plus mulighed for et sundere sortsvalg C. 60 ha vinterhvede plus mulighed for et sundere sortsvalg plus egen radrenser mv. D. 35 ha vinterhvede E. 35 ha vinterhvede plus mulighed for et sundere sortsvalg F. 35 ha vinterhvede plus mulighed for et sundere sortsvalg plus egen radrenser mv. G. 35 ha vinterhvede plus mulighed for et sundere sortsvalg minus radrensning For at undgå flaskehalsproblemer ved radrensning af vinterrapsen, er der givet en generel mulighed for at dyrke 10 ha med ærter til modenhed, givet mulighed for at investere i en  radrenser og båndsprøjte (løsning C og F) samt givet mulighed for helt at fravælge radrensning (løsning G).

Figur 8.2 viser mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse på en planteavlsbedrift på lerjord.

Klik her for at se "Tabel 8.2"

Figur 8.2
Muligheder     for     en     reduceret     pesticidanvendelse     på     en planteavlsbedrift på lerjord.


Kilde: Beregninger med den driftsøkonomisk planteavlsmodel (DØP modellen).

8.3.2 Optimal nudrift på planteavlsbedrift

Beregninger viser, at løsningen med egen radrenser og båndsprøjte (løsning C og F) er mindre rentable end løsningerne der benytter maskinstation (løsning A og D). For at gøre figuren (figur 8.2) mere overskuelig er løsningerne med egen radrenser og båndsprøjte (løsningerne C og F) udeladt.

I den aktuelle nudrift med mindst 60 ha vinterhvede (løsning A) bliver der dyrket 60 ha eksporthvede, 30 ha maltbyg og 10 ha ærter til modenhed. Ved en reduceret pesticidanvendelse (en skyggepris på 600 kr. pr. BI) erstattes 6 ha maltbyg med 3 ha vinterbyg og 3 ha vinterraps. I den aktuelle nudrift med mindst 35 ha vinterhvede og et sundere sortsvalg (løsning E) dyrkes der 35 ha eksporthvede, 38 ha maltbyg, 8 ha vinterbyg, 8 ha vinterraps og 10 ha ærter. Markplanen ændres stort set ikke ved et reduceret pesticidforbrug.

Løsningen med kun 35 ha vinterhvede og sunde sorter (løsning E) med et dækningsbidrag II på 3.545 kr. pr. ha er den økonomisk mest interessante løsning i nudriften. Det er samtidigt også en løsning med et lavt pesticidforbrug (1,83 BI). Det fremgår af figuren, at løsningen uden radrensning (løsning G) kun er 20 kr. dyrere pr. ha. Det betyder, at flaksehalsproblemer ved radrensning i vinterrapsen ikke nødvendigvis skal begrænse reduktionsmulighederne på planteavlsbedriften.

Muligheden for at dyrke sundere sorter (løsning B og E) kan reducere pesticidforbruget med ca. 0,1 BI, og en reduktionen i vinterhvedearealet (løsning D og E) kan give en reduktion på 0,14 BI. I alt en reduktionsmulighed (løsning A i forhold til E) i nudriften på op til 0,25 BI.

8.3.3 Optimale reduktionsmuligheder på planteavlsbedriften

Lige som for bedriften med sukkerroer er der gode reduktionsmuligheder for alle løsningerne (løsning A-G). Det vil således være muligt for små

For bedrifterne med en stor andel vinterhvede og et normalt sortsvalg i nudriften (løsning A) er reduktionsmulighederne endnu større. Her viser beregningerne, at planteavlsbedriften - uden omkostninger - kan reducere pesticidforbruget med mere end 0,8 BI fra 2,07 til 1,21 BI (løsning E).

8.3.4 Evaluering

Planteavlsbedriften på lerjord har i dag ved god landmandspraksis et pesticidforbrug på 2,22 BI (jf. bedriftstypen 01Pla i tabel 4.2).

I de driftsøkonomiske analyser for Bicheludvalget (Ørum 1999, Tabel 4.2 side 31) blev det aktuelle (Nudrift) og økonomisk optimale (Fri) pesticidforbrug i nudriften (1995/96 og 1998) anslået til henholdsvis 2,4 og 2,3 BI. Det blev også beregnet, at forbruget uden omkostninger kunne reduceres til 1,5 BI (IP scenarium), mens en reduktion til 0,4 BI (Plus scenarium) ville koste 640 kr. pr. ha.

De aktuelt løsninger (løsning A og D) har ved skyggepris 0 et måltal på 2,4 BI og 2,2 BI. I den økonomisk optimale nudrift er pesticidforbruget for de to løsninger beregnet til 2,07 BI og 1,93 BI. En reduktion til fx 1,5 BI vil være stort set omkostningsfri (mindre end 60 kr. pr. ha). De nye beregninger kommer ikke i nærheden af Bicheludvalgets plus scenarier. I de nye beregninger vil den mest vidtgående reduktion til fx 1,2 BI koste op til 150 kr. pr. ha.

Siden Bicheludvalget har det aktuelle pesticidforbrug således flyttet sig 0,2 BI, mens forbruget i økonomisk optimum har flyttet sig 0,3 BI. Målsætningen på 1,5 BI har derimod ikke flyttet sig. En reduktion til 1,5 BI er fortsat realistisk og kan gøres uden væsentlige omkostninger. Yderligere reduktioner vil ikke som med Bicheludvalgets beregninger (hvor der for nogle bedriftstyper og afgrøder kunne være nogle store spring fra fx IP til Plus) koste 600 kr. pr. ha. Ifølge de nye beregninger, kan en reduktion til fx 1,2 BI for nogle bedrifter koste 100 kr. pr. ha og for andre bedrifter koste op til 150 kr. pr. ha.

De nye beregninger viser således, at det vil have ingen eller begrænsede økonomiske konsekvenser for landbruget og samfundet at begrænse planteavlsbedriften på lerjords pesticidforbrug til et niveau (1,5 BI og 1,2 BI), der er henholdsvis 0,7 BI og 1,0 BI under det aktuelle forbrug (2,2 BI) og henholdsvis 0,5 BI og 0,8 BI under forbruget i den økonomisk optimale nudrift (ca. 2,0 BI).

Det gælder også for planteavlsbedriften på lerjord, at reduktioner til fx 1,5 BI ikke kommer af sig selv, men kræver at landmanden har behov for eller vilje til at gennemføre dem.

8.4 Bedrift med slagtesvin på lerjord

8.4.1 Løsninger

På bedriften med en svineproduktionen skal markdriften aftage 2.500 tons gylle og levere 6.000 hkg foderkorn. Maltbyg eller eksporthvede mv. kan mod en merpris byttes til foderhvede, og gyllen kan afhændes for en omkostning på 33 kr. pr. tons. Landmanden er fuldt beskæftiget med svineproduktionen. For at gennemføre planteværnsopgaverne må han enten selv tage ”overarbejde” eller leje arbejdskraft til markarbejdet og afløsning i stalden. Han kalkulerer derfor med en timeløn på 250 kr. pr. time.

For bedriften med svineproduktion afprøves en løsning med vinterhvede på højest 40 ha og en ubegrænset løsning med typisk 55 til 75 ha vinterhvede. I begge tilfælde er der mulighed for at dyrke eksporthvede, foderhvede, fodervårbyg, maltbyg, vinterbyg og vinterraps plus maksimalt 10 ha ærter til modenhed.

Tabel 8.3 viser muligheder for en reduceret pesticidanvendelse på en svinebedrift på lerjord.

Klik her for at se "Tabel 8.3"

Forklaring til tabellen:

A. Maksimalt 40 ha vinterhvede
B. Maksimalt 40 ha vinterhvede plus mulighed for et sundere sortsvalg
C.Optimal
D. Optimal plus mulighed for et sundere sortsvalg.

Figur 8.3 viser mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse på en svinebedrift på lerjord.

Figur 8.3  
Muligheder for en reduceret pesticidanvendelse på en svinebedrift på lerjord.


Kilde: Beregninger med den driftsøkonomisk planteavlsmodel (DØP modellen).

8.4.2 Optimal nudrift på svinebedriften

I den optimale nudrift på svinebedriften (løsning D) bliver der dyrket 73 ha foderhvede, 18 ha maltbyg og 10 pct. ærter. Der indkøbes ikke foderkorn. Når arealet med vinterhvede begrænses til 40 ha (løsning B) bliver der i nudriften importeret en del foderkorn og dyrket 40 ha foderhvede, 24 ha maltbyg, 17 ha vinterbyg, 10 ha ærter og 10 ha vinterraps.. Med de skrappe regler for udnyttelse af husdyrgødningen er der ikke god (kvælstof) økonomi i at køre gylle på vinterrapsen om efteråret. I alle løsningerne bliver gyllen udnyttet hjemme.

For bedriften med slagtesvin er der bedst økonomi i løsningerne med meget vinterhvede (løsning C og D). En reduktion af arealet med vinterhvede til max 40 ha (løsning A og B) reducerer pesticidforbruget med ca. 0,3 BI, men koster op imod 100 kr. pr. ha. Muligheden for et sundere sortsvalg vil medføre reduktioner på mindre end 0,1 BI.

Optimale reduktionsmuligheder på svinebedriften
Også ved en reduceret pesticidanvendelse vil der for svinebedriften på lerjord være god økonomi i at producere maltbyg. I løsningen med meget vinterhvede (løsning D) dyrkes der ved den højeste skyggepris (600 kr. pr. BI) 55 ha foderhvede, 18 ha maltbyg, 17 ha vinterbyg, 10 ha ærter og 5 ha raps. Når arealet med vinterhvede er reduceret til 40 ha (løsning A og B) er markplanen også ved en høj skyggepris den samme som i nudriften.

For alle løsningerne (løsning A-D) vil det være muligt for beskedne omkostninger (under 50 kr. pr. ha) at reducere pesticidforbruget med ca. 0,5 BI.

Selv ved et meget højt krav til pesticidernes marginalnytte (op til 600 kr. pr. BI) vil det være billigere eller lige så billigt for bedriften med slagtesvin at reducere pesticidforbruget ved en store andel vinterhvede (løsning C og D) end at øge arealet med vårbyg (løsning A og B).

8.4.3 Evaluering

Bedrifterne med slagtesvin på lerjord har i dag ved god landmandspraksis et pesticidforbrug på 1,99 BI (jf. bedriftstypen 02Svn i tabel 4.2).

I de driftsøkonomiske analyser for Bicheludvalget (Ørum 1999, Tabel 4.2 side 31) blev det aktuelle (Nudrift) og økonomisk optimale (Fri) pesticidforbrug i nudriften (1995/96 og 1998) anslået til henholdsvis 2,5 og 2,1 BI. Det blev også beregnet, at forbruget uden omkostninger kunne reduceres til 1,3 BI (IP scenarium), mens en reduktion til 0,4 BI (Plus scenarium) ville koste 550 kr. pr. ha.

De aktuelt løsninger (løsning A og D) har ved skyggepris 0 et måltal på 2,2 BI og 2,5 BI. I den økonomisk optimale nudrift er pesticidforbruget for de to løsninger beregnet til 1,88 BI og 2,06 BI. En reduktion til 1,5 BI vil koste mindre end 50 kr. pr. ha, mens en reduktion til 1,3 BI vil koste op mod 100 kr. pr. ha. De nye beregninger kommer ikke i nærheden af Bicheludvalgets plus scenarier. I de nye beregninger vil den mest vidtgående reduktion til fx 1,2 BI koste mellem 100 og 150 kr. pr. ha.

Siden Bicheludvalget har det aktuelle pesticidforbrug således flyttet sig 0,5 BI, mens forbruget i økonomisk optimum har flyttet sig 0,1 BI. Målsætningen på 1,3 BI har flytte sig 0,2 BI, da en reduktion til 1,5 BI vil være mere realistisk. Yderligere reduktioner vil ikke som med Bicheludvalgets beregninger koste 550 kr. pr. ha. Ifølge de nye beregninger, kan en reduktion til 1,2 BI koste op til 150 kr. pr. ha.

De nye beregninger viser således, at det vil have ingen eller begrænsede økonomiske konsekvenser for landbruget og samfundet at begrænse svinebedrifterne på lerjords pesticidforbrug til et niveau (1,5 BI og 1,2 BI), der er henholdsvis 0,5 BI og 0,8 BI under det aktuelle forbrug (2,0 BI) og forbruget i den økonomisk optimale nudrift (ca. 2,0 BI).

Det gælder også for bedriften med slagtesvin på lerjord, at reduktioner til fx 1,5 BI ikke kommer af sig selv, men kræver at landmanden har behov for eller vilje til at gennemføre dem.

8.5 Opsamling

Beregningerne med DØP modellen har vist, at der med justeringer i sædskiftet og en økonomisk rationel adfærd på nogle typiske bedrifter på lerjord er gode muligheder for at reducere pesticidanvendelsen for små omkostninger (op til 50 kr. pr. ha).

Muligheden for et sundere sortsvalg vil typisk kunne reducere pesticidforbruget med 0,1 BI. Flaskehalsproblemer ved radrensning af sukkeroer og vinterraps vil ikke påvirke reduktionsmulighederne. For nogle bedrifter vil det kunne svare sig at anskaffe det nødvendige udstyr, for andre bedrifter vil det være rationelt at lade vinterrapsen udgå af sædskiftet, eller at lade den erstattes af andre sanerende forfrugter til korn som fx ærter.

En udskiftning af vinterhvede med vårbyg vil med reduktioner på 0,2 til 0,3 BI have en reducerende effekt på pesticidforbruget på alle bedrifterne. For planteavlsbedriften og bedriften med sukkerroer var der god økonomi i udskiftningen, mens den for svinebedriften var forbundet med omkostninger i størrelsesordnen 75 kr. pr. ha.

En reduktion af pesticidforbruget til 1,7 og 1,4 BI som anbefalet af Bicheludvalget vil ikke være optimal for disse lerjordsbedrifter, men kan i nogle tilfælde koste op til henholdsvis 50 og 100 kr. pr. ha at gennemføre.

Finjusteringer, som fx sundere sortsvalg og ændringer i sædskiftet kan flytte pesticidforbruget i den økonomisk optimale nudrift med mellem 0,1 – 0,3 BI. På grund af pesticidernes ringe marginalnytte omkring det økonomiske optimum, vil det imidlertid være muligt at gennemføre yderligere reduktioner stort set uden omkostninger.

Uanset om bedrifterne på lerjord dyrker foderhvede eller højværdiafgrøder som fx maltbyg, brødhvede og sukkerroer, uanset landmandens krav til aflønning og uanset, om der kan radrenses i vinterrapsen eller vælges sundere sorter, vil yderligere reduktioner på mellem 0,4 og 0,5 BI på disse bedrifter ved en økonomisk rationel adfærd kunne gennemføres for mindre end 50 kr. pr. ha.

Ved at udelukke mulighederne for en økonomisk rationel adfærd, herunder muligheden for justeringer i sædskifterne vil de samme reduktioner, jf. foregående kapitel 7, koste mere end det dobbelte eller forudsætte, at en bestemt teknik, en bestemt kapacitet eller nogle særlige resistensegenskaber er til rådighed.

¹⁰ I alle beregningerne har det været økonomisk optimalt at braklægge det mindst mulige areal, og derfor også et lidt mindre areal (7 ha) på bedriften med sukkerroer.

¹¹ Andelen af sunde, mindre fungicidkrævende sorter udgør 30 pct. i hvede og 20 pct. i byg i 2003, og udgjorde 16 pct. i hvede og 25 pct. i vårbyg i 2002 samt 20 pct. i hvede og 25 pct. i vårbyg i 2001 (pers. kom. Jørgensen 2003).

¹² Når alle landmænd ikke alene anvender de mest resistente sorter, skyldes det fx forventninger om mindre udbytte generelt eller på en given lokalitet, uheldige sortsegenskaber, ønske om at sprede høst- og såtid over flere dage eller hensyn til afsætningsmulighederne (Pers. kom. Pedersen C.A, Dansk Landbrugsrådgivning – Landscenteret Planteavl) .

9 Sammendrag, diskussion og konklusion

Opdateringen af Bicheludvalgets driftsøkonomiske analyser har været baseret på en række analyser af udviklingen i priser og omkostninger (kapitel 2 og 3) samt modelberegninger (kapitel 7 og 8). Valget af analyser og modeller har dels været bestemt af de driftsøkonomiske analyser for Bicheludvalget (Ørum 1999), dels været begrundet i ny faglig viden samt mulighederne for et bedre data- og modelgrundlag. Især fastlæggelse af måltal og behandlingsindeksregnskaber (kapitel 4 og 5) har skabt større viden om det aktuelle forbrug på bedrifts- og afgrødeniveau (kapitel 6).

De driftsøkonomiske beregninger af reduktionsmulighederne har været baseret på to principielt forskellige moddeler. Den første model er en lineær programmeringsmodel med partiel optimering af pesticidanvendelsen for Bicheludvalgets 10 bedriftstyper med fast arealanvendelse (kapitel 7). Den anden model er den driftsøkonomiske planteavlsmodel (kapitel 8), hvor det ikke alene er pesticidanvendelsen, men planteavlen og landmandens samlede økonomi der ønskes optimeret.

Beregningerne med de 10 bedriftstyper er velegnede til at opsummere reduktionsmulighederne for hele landbruget, mens beregningerne med den driftsøkonomiske planteavlsmodel er mere velegnede til at belyse reduktionsmulighederne på den enkelte bedrift ved en økonomisk rationel adfærd, der blandt andet giver mulighed for justeringer i sædskiftet.

Beregningerne med den driftsøkonomiske planteavlsmodel har været gennemført for tre bedrifter på lerjord med henholdsvis sukkerroer, ren planteavl eller slagtesvin. Den aktuelle pesticidanvendelse og reduktionsmulighederne har i begge moddeler været baseret på fagligt fastsatte normer og muligheder for pesticidanvendelse (Kapitel 6).

9.1.1 Analyser af udviklingen i priser og omkostninger

En analyse af prisudviklingen på planteavlsprodukter og pesticider har vist, at kornpriserne siden 1995/96, som var basisåret for Bicheludvalgets beregninger, er faldet med 20 pct., mens pesticiderne og maskinstationstaksten for marksprøjtning i samme periode er steget med henholdsvis 12 og 25 pct. Fra året før den senest afgiftsstigning (1997) til 2003 er pesticidpriserne kun steget 4 pct. og for insektmidlerne, der fik den største afgiftsstigning, er priserne ligefrem faldet med 6 pct. Selvom den seneste afgiftsstigning ikke er slået fuldt igennem på pesticidpriserne, er de relative priser for pesticider (landmandspriser inkl. afgift, eks. moms) og i øvrigt også marksprøjtning steget med 50-60 pct. i forhold til korn.

Behovet for pesticider målt ved afgrødernes måltal for pesticidanvendelse er som følge af ændringer i arealanvendelsen fra 1996 til 2001 reduceret med ca. 0,08 BI. Arealanvendelsen og dermed måltallet varierer fra år til år. Netop i 2001 var der en større andel vårsæd og dermed et mindre måltal end sædvanligt, men også trenden fra 1996 til 2001 indikerer et svagt fald i måltallet.

Ifølge regnskabsstatistikken er landbrugets kemikalieomkostninger fra 1997/98 til 2001 på trods af afgiftsstigningen på pesticider steget med mindre end 20 kr. pr. ha, svarende til en stigning på ca. 4 pct. De øgede omkostninger matcher dermed prisstigningen på pesticider.

9.1.2 Analyser af det aktuelle pesticidforbrug

Analyser af behandlingsindeksopgørelser fra perioden 2000 til 2002 har vist, at der er en stor spredning i pesticidforbruget i de enkelte afgrøder, og at pesticidforbruget er påvirket af regionale og strukturelle forhold samt af sædskiftet på den enkelte ejendom. Det fremgår fx, at den pesticidreducerende effekt af at udskifte vinterhvede med vårbyg kan være forskellig fra landsdel til landsdel og fra sædskifte til sædskifte, men effekten er i de fleste tilfælde mindre end måltallene for vinterhvede og vårbyg indikerer.

Det er med brug af indeksopgørelserne beregnet, at store landbrug alt andet lige har et større pesticidforbrug end mindre landbrug, og at husdyrbrugere alt andet lige har et mindre pesticidforbrug end planteavlere. En stor planteavlsbedrift bruger således - alt andet lige - 0,2 BI mere end en stor husdyrbruger, og 0,4 BI mere end et lille planteavlsbrug.

Analyserne af indeksopgørelserne har givet anledning til nogle spørgsmål af principiel betydning for mulighederne og omkostningerne ved en reduceret pesticidanvendelse. Kan de systematiske og strukturelle forskelle i det aktuelle pesticidforbrug umiddelbart overvindes ved god rådgivning og godt landmandskab, eller er de udtryk for reale forskelle i pesticidbehovet og de praktiske forhold omkring planteavlen? Er det fx fagligt eller økonomisk begrundet, at de store bedrifter benytter ca. 15 pct. flere pesticider end de mindre bedrifter? Vil det være dyrere at reducere fx fungicid- og insekticidforbruget i nogle landsdele end i andre?

9.1.3 Modeljusteringer

Det aktuelle pesticidforbrug, pesticidanvendelsesmulighederne og udbyttetab ved en reduceret pesticidanvendelse er blevet opdateret med assistance af planteværnseksperter fra Danmarks JordbrugsForskning/Flakkebjerg og Dansk Landbrugsrådgivning – Landscenteret Planteavl.

Ændringerne af udbyttetab mv. i forhold til Bicheludvalgets faglige rapporter og de driftsøkonomiske beregninger for Bicheludvalget er foretaget, hvor der fx er kommet nye pesticider, nye skadevoldere og sundere sorter. Det aktuelle pesticidforbrug er fastsat ved en faglig vurdering på grundlag af behandlingsindeksopgørelserne.

Erfaringerne fra studielandbrug og udviklingen af den driftsøkonomiske planteavlsmodel samt de statistiske analyser af behandlingsindeksopgørelserne har givet grundlag for en række modelforbedringer på især herbicidområdet. Det har betydet, at de driftsøkonomiske modeller nu bedre kan håndtere effekten af fx en øget andel vintersæd eller effekten af sukkerroer og frøgræs i sædskiftet; samt effekten af en udskiftning af vinterhvede med vårbyg.

Modelgrundlaget er justeret, så det er blevet muligt at udbringe insektmidler og fungicider i samme kørsel, og modellerne skelner nu mellem brødhvede, eksporthvede og foderhvede, samt maltbyg og vårbyg til foder. Ved beregning af behovet for pesticider tager de driftsøkonomiske modeller fortsat ikke eksplicit højde for bedrifternes størrelse eller det forhold, at effekten af justeringer i sædskiftet kan være afhængig af landsdel, driftsform og lignende.

9.1.4 Reduktionsmulighederne

De driftsøkonomiske analyser har som nævnt været opdelt på analyser af en optimal pesticidanvendelse på 10 udvalgte bedriftstyper med fastholdt arealanvendelse og analyser med den driftsøkonomiske planteavlsmodel med optimering af planteavlen på tre udvalgte bedrifter.

De driftsøkonomiske analyser af 10 bedriftstyper med fastholdt sædskifte har vist, at det vil være økonomisk optimalt for dansk landbrug at reducere pesticidforbruget fra de nuværende ca. 2,0 BI til ca. 1,7 BI. Det er desuden vist, at en reduktion til ca. 1,4 BI kan gennemføres uden særlige omkostninger. Yderligere reduktioner vil være stadigt mere bekostelige, men der er ikke konstateret et kritisk punkt eller en ”afgrund”, hvor reduktionerne pludseligt bliver meget dyrere.

Også beregningerne med den driftsøkonomiske planteavlsmodel har vist, at det ved en økonomisk rationel adfærd og justeringer i sædskiftet også på nogle typiske lerjordsbedrifter vil være muligt at reducere pesticidforbruget væsentligt og uden særlige omkostninger. Bedrifterne vil derfor ikke have særlige omkostninger ved at reducere pesticidforbruget i henhold til Bicheludvalgets IP målsætning om et samlet forbrug på 1,4 BI for dansk landbrug.

Beregningerne med den driftsøkonomiske planteavlsmodel har også vist, at finjusteringer, som fx sundere sortsvalg, mere mekanisk ukrudtsbekæmpelse og ændringer i sædskiftet kan flytte pesticidforbruget i den økonomisk optimale nudrift med mellem 0,1 og 0,3 BI. På grund af pesticidernes ringe marginalnytte omkring det økonomiske optimum, vil der imidlertid - ved en økonomisk rationel adfærd - være gode muligheder for at gennemføre yderligere reduktioner på mellem 0,4 og 0,5 BI med begrænsede omkostninger. Beregningerne har således vist, at planteavlsbedrifterne på lerjord uden sukkerroer kan reducere pesticidforbruget til 1,4 BI uden særlige omkostninger. Er der sukkerroer på bedriften, vil en reduktion til 1,4 BI koste op til 125 kr. pr. ha, mens en reduktion til 1,6 BI kan gennemføres med begrænsede omkostninger.

I tilknytning til de driftsøkonomiske beregninger har der været gennemført en række følsomhedsanalyser. Følsomhedsanalyser på de driftsøkonomiske analyser for 10 bedriftstyper med fast arealanvendelse har vist, at en høj timeløn kan øge landbrugets pesticidforbrug med 0,08 BI, men i øvrigt ikke vil fordyre en reduktion til fx 1,4 BI. De ændrede prisrelationer for korn og pesticider har siden Bicheludvalgets basisår 1995/96 i sig selv reduceret landbrugets behov for pesticider med 0,07 BI og reduceret omkostningerne ved en reduktion til fx 1,4 BI. En begrænsning på mulighederne for at dyrke sundere kornsorter og radrense raps og roer, vil forøge landbrugets pesticidforbrug i økonomisk optimum med 0,08 BI og fordyre en reduktion til fx 1,4 BI med ca. 20 kr. pr. ha for hele landet.

Følsomhedsanalyserne med den driftsøkonomiske planteavlsmodel har vist, at mulighederne for at dyrke sundere kornsorter eller mere vårbyg og mulighederne for at radrense raps og roer kan være økonomisk interessante og påvirker pesticidforbruget. Fravalget eller fraværet af disse muligheder har imidlertid ikke de store konsekvenser for hverken reduktionsmulighederne eller reduktionsomkostningerne. Beregningerne har vist, at der kan være god økonomi og pæne reduktioner forbundet med at radrense og båndsprøjte roerne. Analyserne har imidlertid også vist, at selv meget høje afgifter på pesticider ikke vil kunne ”tvinge” landmanden til at benytte maskinstation eller selv at anskaffe en radrenser.

De analyserede reduktioner i pesticidforbruget har været drevet af et stigende krav til pesticidernes marginalnytte. Ved at benytte en fælles mindste marginalnytte er det sikret, at pesticiderne er blevet udnyttet lige godt i alle afgrøder og på alle bedriftstyper, og det har været muligt at undgå nogle ekstreme løsninger, hvor en enkelt bedriftstype rammes særligt hårdt. En fælles mindste marginalnytte kunne derfor være et godt værktøj til at sikre dansk landbrug de ønskede reduktioner i pesticidforbruget for de mindst mulige omkostninger og med den mest retfærdige omkostningsfordeling.

9.2 Diskussion

De nye driftsøkonomiske beregninger har vist, at landbruget ved en økonomisk optimering af pesticidanvendelsen kan reducere pesticidforbruget fra de nuværende ca. 2,0 BI til 1,7 BI, samtidig med at det kan forbedre indtjeningen med op mod 100 kr. pr. ha. At landbruget ikke har udnyttet denne reduktionsmulighed skyldes ikke nødvendigvis manglende viden, vilje eller muligheder.

Erfaringerne fra projektet ”Pesticidhandlingsplan II i praksis” samt afprøvning af den driftsøkonomiske planteavlsmodel har demonstreret, at planteavlen ikke planlægges og gennemføres med det ene formål at reducere pesticidforbruget eller optimere det økonomiske afkast pr. ha til sidste krone. Der efterspørges i stedet nogle praktisk gennemførlige løsninger, hvor der er sikkerhed for, at kvælstofnormer, hektarstøtte, gylleaftaler, foder til husdyrene, kontrakter om foder, kontrakter for næste års høst, forpagtningsaftaler, arbejds- og maskinkapacitet i spidsbelastningsperioder hænger sammen.

På den baggrund kan de driftsøkonomiske beregninger for en optimal pesticidanvendelse nemt risikere at fremstå som suboptimale løsninger, og det er fra et driftsøkonomisk synspunkt vanskeligt at argumentere for, at landmændene ikke allerede gennemfører en økonomisk rationel planteavl. Enhver ændring af nudriften vil koste øget opmærksomhed og give usikkerhed. Ændringer kræver incitamenter, herunder også incitamenter af produktionsmæssig, økonomisk eller lovgivningsmæssig karakter.

Formålet med de driftsøkonomiske beregninger har ikke været at bestemme den økonomisk optimale pesticidanvendelse, men at bestemme reduktions- potentialet. Den optimale pesticidanvendelse kan imidlertid fastsættes på flere måder. Hvis vi antager, at landmanden allerede optimerer sin nytte, kunne den nuværende pesticidanvendelse jf. behandlingsindeksopgørelserne være et godt bud på en driftsøkonomisk optimal pesticidanvendelse. De af planteværnseksperterne fastsatte faglige normer og muligheder giver grundlag for et andet bud på en driftsøkonomisk optimal pesticidanvendelse. Gabet mellem praksis og de faglige muligheder kan skyldes diverse barrierer eller manglende viden og incitamenter. De driftsøkonomiske beregninger kan imidlertid ikke dokumentere at gabet kan overvindes med frivillige midler. Beregningerne viser derfor de omkostninger, der vil være forbundet med reduktioner ud over det økonomisk optimale, når det antages, at landbruget udnytter de faglige muligheder fuldt ud.

Den økonomisk optimale pesticidanvendelse på 1,7 BI er således bestemt på grundlag af planteværnsfaglige normer og muligheder. At landbrugets forbrug af pesticider i dag afviger fra det økonomisk optimale kan blandt andet skyldes barrierer, trægheder samt manglende viden og incitamenter. Forhold som selv en stor rådgivningsindsats og gunstigere prisrelationer ikke har kunnet overvinde. De transaktionsomkostninger der er forbundet med at fjerne disse barrierer og optimere pesticidforbruget til sidste øre, indgår ikke eksplicit i modelberegningerne.

For at reduktionspotentialet kan realiseres, kræves derfor nogle stærke(re) incitamenter. Om det i praksis vil være økonomisk mest fordelagtigt for dansk landbrug, at netop de faglige normer bliver ophøjet til kvoter er dels lidet sandsynligt, dels ikke analyseret i projektet.

9.3 Bicheludvalgets driftsøkonomiske konklusion

De driftsøkonomiske analyser for Bicheludvalget (Ørum 1999, side 76) viste blandt andet, at pesticidanvendelsen dengang kunne reduceres en del uden drastiske driftsøkonomiske tab, samt at de forventede fald i kornpriserne ville kunne bidrage til en reduceret pesticidanvendelse. Reduktionerne ville kræve forbedrede varslingssystemer og tilpasninger i dyrkningspraksis mv. kombineret med øget uddannelse og rådgivning. Med disse midler ville man kunne komme et stykke ad frivillighedens vej, men større reduktioner i pesticidforbruget ville kræve afgifter og kvoter eller lignende.

9.4 Konklusion

De (nye) driftsøkonomiske analyser har vist, at det vil være økonomisk optimalt for dansk landbrug at reducere pesticidforbruget fra de nuværende ca. 2,0 BI til ca. 1,7 BI. Beregningerne viser desuden, at en reduktion til fx 1,4 BI kan gennemføres uden ændringer i sædskiftet og uden særlige omkostninger for dansk landbrug. De nye analyser bekræfter og underbygger dermed Bicheludvalgets driftsøkonomiske analyser og anbefalinger.

Mulighederne for at reducere pesticidforbruget er tilmed blevet forbedret siden analyserne for Bicheludvalget. De forbedrede muligheder skyldes en række faktorer som fx et stort prisfald for især korn, ændringer i arealanvendelsen, et målrettet forsøgsarbejde og flere erfaringer fra praktisk landbrug med reduceret pesticidanvendelse, bedre udstyr osv.

Reduktionerne til 1,7 eller 1,4 BI vil forudsætte en øget brug af planteavlsrådgivningen, ændrede tærskler, mindre tid til marksprøjtninger og mere tid til monitering i markerne, flere pletsprøjtninger og færre plansprøjtninger osv. En sådan adfærdsændring vil kræve øget opmærksomhed af driftslederen og være forbundet med både omkostninger og usikkerhed. De nødvendige adfærdsændringer og reduktionerne i pesticidforbruget kommer derfor ikke af sig selv, men vil, som det også blev konkluderet i Bicheludvalgets driftsøkonomiske analyser, kræve nogle stærke(re) incitamenter i form af fx kvoter eller øgede afgifter.

For nogle landmænd vil det være vanskeligt at omstille sig til nye krav, og for andre vil det være vanskeligt at acceptere nye krav. Forhold som landmandens uddannelse, driftsformen og bedriftsstørrelsen vil og må derfor være bestemmende for effekten af og behovet for incitamenter, løsninger og rådgivningstilbud.

10 Litteraturoversigt

Bundgaard, S. (2003). Tryk på en tast for et optimalt sædskifte . Landsbladet Mark nr. 3.

Danmarks Statistik (2002). Landbrugets forbrug af pesticider 2000/2001. Miljø og energi nr.2002:24.

Dansk Planteværn (2003). Dansk Planteværns Salgsstatistik . Branchestatistik, Dansk Planteværn.

Fødevareøkonomisk Institut (2003). Jordbrugets prisforhold 2001. Serie C nr. 86, Fødevareøkonomisk Institut.

Fødevareøkonomisk Institut (2003). Landbrugsregnskabsstatistik 2001. Serie A nr. 86, Fødevareøkonomisk Institut.

Fødevareøkonomisk Institut (2003). Økonomien i landbrugets driftsgrene 2001. Serie B nr. 86, Fødevareøkonomisk Institut.

Hasler, B., J.S. Schou, J.E. Ørum og L.G. Hansen (2000). Virkemidler i pesticidpolitikken. Faglig rapport nr. 314, Danmarks Miljøundersøgelser.

Jacobsen, L.B. og S.E. Frandsen (1999). Analyse af de sektor- og samfundsøkonomiske konsekvenser af pesticider i dansk landbrug. Rapport nr. 104, Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut.

Jensen, J.E. (2001a). Behandlingsindeks på danske landbrugsbedrifter høstår 2000.

Planteavlsorientering nr. 09.510, 8 juni 2001, Landbrugets Rådgivningscenter.

Jensen, J.E. (2001b). Sådan sprøjter landmændene – analyse af behandlingsindeks og måltal fra 1.700 bedrifter. Efterårs konference – Planteavl 2001. Landbrugets Rådgivningscenter.

Jensen, J.E. (2003). Behandlingsindeks år 2000, 2001 og 2002. Artikel til 20. Danske Planteværnskonference, Danmarks JordbrugsForskning.

Jørgensen, L.N. (2003). Personlig kommunikation. Danmarks JordbrugsForskning/Flakkebjerg.

Landbocentrum (2003). Pesticidfri dyrkning. Faglig rapport, Landbocentrum.

Landbrugets Rådgivningscenter (2003). Pesticidhandlingsplan II, Rådgivning der nytter. Pjece fra Landskontoret for planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter.

Landbrugsforlaget (2002). Håndbog til driftsplanlægning 2002. Landbrugets Rådgivningscenter.

Landbrugsforlaget (2002). Håndbog til Plantedyrkning 2002.Landbrugets Rådgivningscenter.

Landbrugsforlaget (2003). Vejledning i planteværn. Danmarks JordbrugsForskning og Landbrugets Rådgivningscenter.

Landskontoret for Planteavl (2000). Seminar om Planteværn 2000. Landbrugets Rådgivningscenter.

Mikkelsen, G., I.S. Kristensen, S. Holm, P. Kryger Jensen og Lise N. Jørgensen (1998). Udkast til sædskiftemodeller som skal danne baggrund for vurdering af produktion og økonomi ved 100 pct. og 0. pct. anvendelse af pesticider. Faglig rapport udarbejdet til Bicheludvalget.

Miljøstyrelsen (1999a). Rapport fra jordbrugsdyrkningsudvalget. Underudvalgsrapport udarbejdet til Bicheludvalget.

Miljøstyrelsen (1999b). Rapport fra underudvalget om produktion, økonomi og beskæftigelse. Underudvalgsrapport til Bicheludvalget.

Miljøstyrelsen (2002). Bekæmpelsesmiddelstatistik 2001. Miljøstyrelsen.

Noe, E. (2002). Hvordan vælger landmanden bekæmpelsesstrategi? Efterårs konference – Planteavl 2001. Landbrugets Rådgivningscenter.

Pedersen, C.Å. (2002). Oversigt over Landsforsøgene. Landskontoret for planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter.

Pedersen, C.Å. (2003). Personlig kommunikation. Dansk Landbrugsrådgivning –Landscenteret Planteavl.

Schou, Jesper S. (1999). Undersøgelse af landbrugets Pesticidanvendelse. Working Paper no. 13/1998, Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut.

Tersbøl, M., G. Mikkelsen, I. Rasmussen og S. Christensen (19998). Forebyggelse af ukrudtsproblemer, samt kemisk bekæmpelse af ukrudt og effekter på frøpuljen. Faglig rapport udarbejdet til Bicheludvalget, Miljøstyrelsen.

Ørum, J.E. (1999). Driftsøkonomiske konsekvenser af en pesticidudfasning. Rapport nr. 107, Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut.

Ørum, J.E. og J. Christensen (2001). Produktionsøkonomiske analyser af mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse i dansk gartneri. Rapport nr. 128, Statens Jordbrugs og Fiskeriøkonomiske Institut.

Ørum, J.E., E. Noe og J.E. Jensen (2001). Studielandbrugene og pesticidhandlingsplan II i praksis. Tidsskrift for Landøkonomi, årgang 188, nr. 2, side 11-118.

| Til Top | | Forside |