| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske analyser

8 Beregninger med den driftsøkonomiske planteavlsmodel

8.1 DØP modellen

Arealanvendelsens betydning for den aktuelle pesticidanvendelse er blevet analyseret i kapitel 5, mens bedriftstypernes muligheder for en reduceret pesticidanvendelse med en uændret arealanvendelse er blevet analyseret i kapitel 7. De driftsøkonomiske beregninger for Bicheludvalget viste imidlertid, at muligheden for tilpasninger i sædskiftet havde størst betydning for reduktionsmulighederne og ikke mindst reduktionsomkostningerne ved et krav om større reduktioner i pesticidforbruget. I nærværende kapitel skal reduktionsmulighederne ved en økonomisk rationel adfærd, der blandt andet giver mulighed for justeringer i sædskiftet og i intensiteten af pesticidanvendelsen for de enkelte afgrøder, analyseres med brug af den driftsøkonomiske planteavlsmodel.

Den driftsøkonomiske planteavlsmodel (DØP II) er en aflægger af den driftsøkonomiske pesticidmodel (DØP I) der blev benyttet til Bicheludvalgets driftsøkonomiske beregninger. Den nye model er et værktøj til rådgivning om en økonomisk optimering af planteavlen. Modellen giver forslag til en økonomisk optimal allokering af jord, maskin- og arbejdskraftkapacitet, gødningsnormer, husdyrgødning og pesticider. Modellen er blevet videreudviklet og afprøvet på studielandbrug i forbindelse med projektet ”Pesticidhandlingsplan II i praksis”. Modellering og optimering af især sædskiftet , kvælstofudnyttelsen og maskinparken er centrale elementer i modellen. Pesticidanvendelsen og reduktionsmulighederne er fuldt integrerede i modellen.

Mens beregningerne i forrige kapitel var baseret på bedriftstyper og gennemsnitlige arealanvendelser, er beregningerne med DØP modellen baseret på en ”konkret” bedrift og ”rigtige” sædskifter.

8.1.1 Objektfunktion

Med DØP modellen er der et utal af muligheder for valg af objektfunktion. Alle mulige kombinationer af krav til indtjening, dækningsbidrag, timeløn og arbejdsbelastning mv. kan indgå. Til opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske beregninger er det antaget at landmanden ønsker at optimere dækningsbidrag II for planteavlen. Dækningsbidrag II er overskuddet til aflønning af jord og driftsledelse.

8.1.2 Maskinkapacitet

Ved optimering af planteavlen benytter DØP modellen primært de maskiner og redskaber, der er til rådighed på bedriften, men supplerer efter behov med ydelser fra en maskinstation. Er der fx god økonomi i at placere handelsgødning i vårbyg, er modellen ikke tvunget til at benytte bedriftens egen såmaskine og gødningsspreder, men kan vælge at betale en maskinstation for at udføre opgaven. Maskinparken bliver i øvrigt ikke optimeret.

Overflødige maskiner bliver således hverken solgt eller byttet.

8.1.3 Kvælstof

Som nævnt holder DØP modellen regnskab med og optimerer udnyttelsen af kvælstofgødning. Det er antaget, at bedrifterne kun har udstyr til bredspredning af handelsgødningen og slangeudlægning af gyllen. En maskinstation kan mod betaling placere handelsgødning og nedfælde gylle i vårbyg og sukkerroer. På grund af de ændrede gødningsnormer for det østlige Danmark fra 2004 er det valgt at lade de nye fælles (tidligere fynske og jyske ) kvælstofnormer gælde for hele landet. Justeringerne i gødningsnormerne samt muligheden for at placere og nedfælde kvælstofgødning er ikke uden betydning for beregningerne, da de må formodes at påvirke konkurrenceforholdet mellem vårbyg og vinterhvede (til fordel for vårbyg).

8.1.4 Afgrøder, priser og udbytter

I de aktuelle beregninger har modellen mulighed for at anvende arealet til vinterhvede, vårbyg, vinterbyg, vinterraps, ærter til modenhed og sukkerroer samt permanent brak. Vinterhvede kan dyrkes i form af brødhvede, eksporthvede og foderhvede, mens vårbyg kan dyrkes i form af maltbyg og foderbyg. Efterafgrøder etableres som græsudlæg i en kornafgrøde eller henholdsvis en sent eller tidligt sået nematoderesistent gul sennep. Modellen sikrer, at Plantedirektoratets gødningsnormer, krav om braklægning, efterafgrøder, grønne marker osv. overholdes og udnyttes bedst muligt.

Beregningerne med DØP modellen er fortaget på grundlag af de samme pesticidanvendelsesmuligheder (kapitel 6) og de samme pris- og udbytte-forudsætninger (tabel 7.1 og 7.2), der blev benyttet i beregningerne for de fastholdte sædskifter (kapitel 7). Det antages, at justeringerne i arealanvendelsen (sædskiftet) kan ske uden at påvirke produktpriserne.

Prisen for egne maskinoperationer er fastsat til maskinstationstakst minus 10 pct. og minus omkostninger til afskrivning og forrentning. Denne takst dækker de variable omkostninger til arbejdsløn (120 kr. pr. time), brændstof og vedligeholdelse. Omkostningerne til afskrivning og forrentning er derimod faste omkostninger, der bliver beregnet på baggrund af bedriftens samlede maskinsaldo. Hvor intet andet er nævnt, kalkulerer landmanden (modellen) med en timeløn på 120 kr. pr. time.

Mislykket brødhvede sælges som eksporthvede, mens mislykket eksporthvede og mislykket maltbyg sælges som foderkorn. I udgangspunktet benyttes der maskinstation til radrensning, båndsprøjtning, nedfældning af gylle og placering af handelsgødning. Alt halm snittes og nedmuldes.

Gødningseffekten og omkostningerne til snitning ind- og udregnes ikke i modellen.

8.1.5 Scenarier

Reduktoinsmulighederne bliver beregnet for tre forskellige bedrifter på lerjord. En bedrift med sukkerroer, en planteavlsbedrift på lerjord med korn, ærter og vinterraps i sædskiftet samt en bedrift med slagtesvin. Bedrifterne har samme bonitet og udbyttepotentiale samt et dyrket areal på 100 ha plus 7-11 ha permanent brak¹⁰.

For alle bedrifterne undersøges effekten af at reducere arealet med vinterhvede til fordel for vårbyg, effekten af et sundere sortsvalg og effekten af at radrense roer og raps. Bedrifterne kan i nudriften ikke selv radrense og båndsprøjte, men må benytte maskinstation til disse opgaver. Bedriften med sukkerroer kalkulerer med en timeløn på 120 kr. pr. time, planteavlsbedriften med 80 kr. pr. time og bedriften med slagtesvin kalkulerer med en timeløn på 250 kr. pr. time. Kun bedriften med sukkerroer har mulighed for at investere i en radrenser samt at dyrke brødhvede, og det er kun bedriften med slagtesvin, der har mulighed for at opfodre kornhøsten.

Det antages, at 30 pct. af det nuværende areal med vinterhvede og 20 pct. af det nuværende areal med vårbyg dyrkes med sunde, mindre fungicidkrævende sorter. Andelen har i øvrigt været stigende i vinterhvede, men faldende i vårbyg¹¹. Da det ikke vil være realistisk at dyrke kun sunde sorter¹², er det ved mulighed for et sundere sortsvalg antaget, at landmanden (modellen) kan dyrke sunde sorter af både vinterhvede og vårbyg på yderligere 25 pct. af bedrifternes samlede areal. Det betyder, at en bedrift der kun dyrker vårbyg og vinterhvede kan dyrke sunde sorter på op til ca. 50 pct. af kornarealet og dermed 50 pct. bedriftens samlede areal, mens en bedrift med vårbyg og vinterhvede på kun halvdelen af arealet kan dyrke sunde sorter på 75 pct. af kornarealet og dermed 37,5 pct. af bedriftens samlede areal.

8.1.6 Resistens

Mulighederne for at dyrke korn i Danmark afhænger i høj grad af EU’s fælles landbrugspolitik samt den internationale produktion og efterspørgsel efter fx hvede og maltbyg. Dyrkningsmulighederne påvirkes også af sygdomme, skadedyr og ukrudt samt mulighederne for aktiv eller passiv beskyttelse mod disse skadevoldere. Her har resistens i afgrøderne og hos skadevolderne en stor betydning. Resistens kan både opbygges og nedbrydes. Især for vinterhvede, er det usikkert om resistensgenerne i de sunde sorter er stabile eller vil blive eroderet i løbet af nogle få år, og det er usikkert om septoriasvampene, der er de økonomisk vigtigste sygdomme i vinterhvede, i løbet af et par år vil blive strobilurinresistente. Det kan i værste fald ramme hvedeproduktionen hårdt og blive et økonomisk problem for landbruget. Det er vanskeligt at vurdere, om landbrugets samlede forbrug af pesticider i den forbindelse vil øges eller mindskes. Ikke mindst fordi vinterhveden kan blive erstattet af andre afgrøder.

8.2 Bedrift med sukkerroer

Præsentationen af løsningerne og reduktionsmuligheder for bedriften med sukkerroer vil falde i to dele. Den første del vil under overskrifterne ”Løsningerne”, ”Udgangspunkter og reduktionsveje” samt ”Radrensning og kvoter” give en mere generel og fabulerende introduktion til beregningerne med DØP modellen og deres fortolkningsmuligheder. Den anden mere resultatorienterede del vil under overskifterne ”Den optimale nudrift”, ”De optimale reduktionsmuligheder” og ”Opsummering” gennemgå de konkrete driftsøkonomiske løsninger og reduktionsmuligheder på bedriften med sukkerroer.

8.2.1 Løsningerne

For bedriften med sukkerroer afprøves der dels en løsning med vinterhvede på mindst 50 ha, dels en løsning uden bindinger på størrelsen af hvedearealet. I begge tilfælde er der en sukkerroekvote svarende til 25 ha fabriksroer og mulighed for at dyrke brødhvede med ekstra kvælstofkv ote på 25 ha.

Tabel 8.1 viser muligheder for en reduceret pesticidanvendelse på en bedrift med sukkeroer.

Klik her for at se "Tabel 8.1"

Det fremgår af tabellen, at reduktionsmulighederne er blevet beregnet ved brug af et øget krav til pesticidernes marginalnytte eller skyggepris.

Derudover, har beregningerne været styret af begrænsninger på arealet med vinterhvede, muligheden for at radrense roerne, muligheden for at anskaffe en radrenser samt begrænsninger på arealet med sunde kornsorter.

De forskellige muligheder og begrænsninger er for bedriften med sukkerroer arrangeret i et antal løsninger (løsning A-G) med følgende karakteristika:

A.	Minimum 50 ha vinterhvede
B.	Minimum 50 ha vinterhvede men mulighed for sundere sorter
C.	Minimum 50 ha vinterhvede men mulighed for sundere sorter og radrensning
D.	Optimale reduktionsmuligheder
E.	Optimale reduktionsmuligheder plus mulighed for et sundere sortsvalg
F.	Optimale reduktionsmuligheder plus mulighed for sundere sorter og radrensning
G.	Optimale reduktionsmuligheder plus egen radrenser og mulighed for sundere sorter

For de enkelte løsninger, er det alene kravet til pesticidernes marginalnytte der varierer. Skyggeprisen er 0 kr. pr. BI for den optimale nudrift. Derefter øges skyggeprisen, med 100 kr. ad gangen, til 600 kr. pr. BI. Det giver i alt 7 beregninger pr. løsning. Beregningerne vil i øvrigt optræde som punkter i de efterfølgende figurer. I mange tilfælde kan to beregninger ligge oven i hinanden. Det vil imidlertid altid gæld, at det første punkt på kurverne som minimum inkluderer beregningerne med en skyggepris på 0 kr. pr. BI, mens det sidste punkt som minimum inkluderer beregningerne med en skyggepris på 600 kr. pr. BI.

Muligheden for sundere sorter og radrensning fortolkes i modellen som landmandens mulighed for og vilje til at udnytte mulighederne. Landmanden er kun ”tvunget” til udnytte mulighederne, når de er økonomisk fordelagtige. I løsningen, hvor bedriften har en radrenser (løsning G) er landmanden ikke tvunget til at benytte radrenseren, men tvunget til beholde den og bære de dermed forbundne omkostninger til afskrivninger og forrentning.

For hver beregning med DØP modellen vises nogle udvalgte resultater i tabellen. Det drejer sig om pesticidforbruget (BI), kvælstofoverskud og dækningsbidrag II pr. ha samt bedriftens samlede timeforbrug til planteværn (egne timer).

Det skal understreges, at det er dækningsbidraget, der er optimeret, og derfor kan omtales som det optimale dækningsbidrag. Til den løsning, der giver landmanden det optimale dækningsbidrag er så knyttet et resulterende pesticidforbrug, kvælstofoverskud og timeforbrug.

Ved planlægning og gennemførelse af planteavlen vil/skal landmanden (modellen) opfatte skyggeprisen som en afgift på pesticiderne. Det er først ved præsentation af det beregnede optimale dækningsbidrag, at ”pesticidafgiften” bliver ”refunderet”. Havde det været en rigtig afgift og ikke en frivillig, selvvalgt skyggepris, ville løsningerne have være præcist de samme, men dyrere.

Figur 8.1 viser muligheder for en reduceret pesticidanvendelse på en bedrift med sukkeroer.

Figur 8.1  
Muligheder for en reduceret pesticidanvendelse på en bedrift med sukkeroer.

 
Kilde: Beregninger med den driftsøkonomiske planteavlsmodel (DØP modellen)

Det fremgår af figuren, at løsningen med minimum 50 ha vinterhvede (løsning A) resulterer i et pesticidforbrug på 2,45 BI i den optimerede nudrift (skyggepris 0). Kurven viser at pesticidforbruget reduceres og reduktionsomkostningerne øges ved et stigende krav til pesticidernes marginalnytte. Det er valgt at beregne reduktionsomkostninger i forhold til den af løsningerne (løsning E (og F)) der giver det største dækningsbidrag II i nudriften. Det fremgår således af figuren, at dækningsbidrag II i nudriften er 200 kr. lavere for løsning A end for løsning E.

Ved den højeste skyggepris (600 kr. pr. BI) bliver pesticidforbruget i løsning A reduceret til 1,62 BI og dækningsbidrag II bliver reduceret med 171 kr. pr. ha.

Udgangspunkter og reduktionsveje
Kurverne demonstrer som nævnt nogle mulige løsninger. Er landmanden bundet til én af disse løsning, er hans reduktionsmuligheder – ved en økonomisk rationel adfærd – også afgrænset til den pågældende kurve. Kurverne skal opfattes som kontinuerte funktioner, hvor reduktionsmulighederne også inkluderer liniestykkerne mellem de beregnede punkter.

Langs en kurve sker der en løbende tilpasning af planteavlen gennem ændrede valg af planteværnsstrategier (jf. beskrivelsen af pesticidanvendelsesmulighederne i kapitel 6) og justeringer i sædskiftet mv., under hensyntagen til objektfunktionen og de begrænsninger der er lagt på løsningerne.

De mange sukkerroeavlerne, der i dag bredsprøjter roerne, dyrker et normalt miks af sorter og dyrker en stor andel vinterhvede, har (jf. løsning A i tabel 8.1 samt figur 8.1) et stort pesticidforbrug (2,45 BI), men mange reduktionsmuligheder. De kan fx forblive på den nuværende kurve (løsning A) og kan der - stort set uden omkostninger (47 kr. pr. ha) - reducere pesticidforbruget med 0,43 BI til i alt 2,02 BI. De kan også vælge at skifte løsning, men herom senere.

De sukkerroeproducenter, der i dag selv radrenser og båndsprøjter roerne, vælger sunde sorter og dyrker en stor andel vårbyg har til gengæld (jf. løsning G i tabel 8.1 og figur 8.1) det laveste pesticidforbrug (2,01 BI), men fortsat nogle gode reduktionsmuligheder. Også de kan forblive på deres kurve (løsning G) og der - stort set uden omkostninger (50 kr. pr. ha) - reducere pesticidforbruget med 0,43 BI til i alt 1,58 BI.

Det gælder for alle løsningerne (løsning A-G), at de trods store forskelle i økonomi og pesticidforbrug for mindre end 50 kr. pr. ha kan tilbyde nogle væsentlige reduktioner (ca. 0,4 BI) i pesticidforbruget i forhold til den økonomisk optimale nudrift.

8.2.2 Nye løsninger

Det fremgår af figur 8.1, at der vil være god økonomi i at skifte fra de nuværende mest udbredte løsninger (løsning A og D) til de ”nye” løsninger med sundere sorter, mindre vinterhvede og eventuel mulighed for at radrense og båndsprøjte i roerne (løsning E, F og G). Dækningsbidraget ville kunne forbedredes med mellem 50 og 200 kr. pr. ha, og pesticidforbruget vil kunne reduceres med mellem 0,1 og 0,5 BI. Når disse løsninger ikke er meget udbredte, kan det skyldes en lang række forhold som fx manglende viden, manglende lyst eller kapacitet til at radrense roerne, uvilje mod at være afhængig af maskinstationen, mangel på udsæd, dårligere priser eller problemer med at få kontrakt på de sundere sorter osv. Alt taget i betragtning kan de nuværende løsninger være driftsøkonomisk optimale eller de kan skyldes en manglende viden om de ”nye” løsningers fortræffeligheder.

Er der alene tale om manglende viden, vil et skiftet fra løsning A eller D til løsning E forbedre landmandens økonomi med 50 til 200 kr. pr. ha og samtidigt reducere pesticidforbr uget med 0,1 til 0,2 BI. Er de nuværende løsninger derimod et resultat af fuld viden, er de nuværende løsninger optimale løsninger, hvor landmandens præferencer og lokale eller aktuelle forhold har udlignet forskellen på de 50 og 200 kr. pr. ha og dermed muligheden for nogle ellers attraktive reduktioner i pesticidforbruget.

8.2.3 Radrensning og kvoter

Det fremgår af figur 8.1, at forskellen i dækningsbidraget mellem de forskellige løsninger uden radrensning (løsning A, B, D og E) er uændret ved et stigende kravet til pesticidernes skyggepris og ved en eventuelle pesticidkvote. For løsningerne med radrensning (løsning C, F og G) forbedres konkurrenceevnen imidlertid ved en bindende pesticidkvote. I nudriften er der således lige god økonomi i at bredsprøjte eller radrense og båndsprøjte roerne (løsning B og C samt løsning E og F). Ved en stigende skyggepris reduceres pesticidforbruget imidlertid væsentligt hurtigere i løsningerne med radrensning, Til gengæld er reduktionerne i dækningsbidraget de samme, uanset om der benyttes radrenser eller ej. Det betyder, at radrensning og båndsprøjtning er en økonomisk konkurrencedygtig løsning, der uden væsentlige meromkostninger (mindre end 50 kr. pr. ha) kan tilbyde nogle ekstra reduktioner på 0,1 til 0,2 BI. Disse reduktioner forudsætter imidlertid, at landmanden har et behov for at reducere pesticidforbruget eller at radrense og båndsprøjte roerne. Figuren viser, at det selv ved en skyggepris (afgift) på 600 kr. pr. BI ville koste landmanden mindre end 50 kr. pr. ha at undlade at radrense og båndsprøjte roerne. Det vil derfor kræver nogle skrappe pesticidkvoter (fx 1,4 BI), tilskud eller andre former for detailregulering, hvis man - for en reduktion i landbrugets samlede pesticidforbrug på ca. 0,01-0,03 BI - absolut vil ”tvinge” sukkerroeavlerne til at radrense og båndsprøjte roerne. Båndsprøjtning og radrensning er således en god løsning for både landmanden og pesticidforbruget, men den kan ikke forventes ”at sælge sig selv”.

Figuren viser også, at det kræver en kvote på 1,4 BI eller en skyggepris på 400-500 kr. pr. BI før det, i det aktuelle eksempel, er mest fordelagtigt selv at radrense og båndsprøjte 25 ha sukkerroer. Det understreger, at selv meget store afgifter ikke vil kunne tvinge landmanden til at anskaffe en radrenser.

8.2.4 Optimal nudrift på bedriften med sukkerroer

Med en stor andel vinterhvede i sædskiftet (løsning A-C) har DØP modellen fundet det optimalt at dyrke brødehvede på 25 ha, eksporthvede på 17 ha, foderhvede på 8 ha og maltbyg på de resterende 25 ha. I løsningerne uden bindinger på vinterhvedearealet (løsning D-G) har det forbedret dækningsbidrag II med mellem 150 og 200 kr. pr. ha at skifte de 25 ha eksport- og foderhvede ud med 25 ha maltbyg.

Uanset, om der dyrkes lidt eller meget vinterhvede, har det været økonomisk optimalt at vælge sunde sorter til foderhvede og maltbyg (løsning B og E). Det har til gengæld ikke været økonomisk attraktivt at få maskinstationen til at radrense og båndsprøjte roerne (løsning C og F) i nudriften. Er bedriften derimod selv i besiddelse af det nødvendige udstyr er sagen en anden (løsning G). Her vil radrensning og båndsprøjtning fra begyndelsen være økonomisk optimal og reducere pesticidforbruget med 0,25 BI.

Pesticidforbruget i nudriften varierer mellem 2,0 og 2,45 BI. Forbruget er størst ved en stor andel vinterhvede og et fastholdt sortsvalg (løsning A), og mindst ved en stor andel vårbyg, et sundere sortsvalg i korn og brug af egen radrenser og båndsprøjte i roerne (løsning G).

I løsningen med 50 ha vinterhvede (løsning A) medfører det sundere sortsvalg i foderhvede og vårbyg (løsning B) et plus på godt 50 kr. pr. ha og en reduktion på ca. 0,08 BI. I løsningen med mere vårbyg (løsning D) medfører det sundere sortsvalg (løsning E) et plus på 60 kr. pr. ha og en reduktion på 0,1 BI.

Gevinsten ved et sundere sortsvalg på 50-60 kr. pr. ha for hele bedriften svarer til en gevinst på 200-250 kr. pr. ha for hver eneste ha med kun sunde sorter eller 2,50 til 4,00 kr. pr. hkg. Det betyder, at økonomien i det sundere sortsvalg og en samlet reduktion på 0,22 BI forsvinder ved end merpris på 2,50 – 4.00 kr. pr. hkg for mindre sunde sorter (et normalt miks af sunde og mindre sunde sorter).

I alle de skitserede løsninger for nudriften har der været dyrket brødhvede med en ekstra kvælstofkvote på 25 ha i alle løsningerne. Dette har for bedriften samlet medført, at pesticidforbruget er øget med 0,3 BI og dækningsbidrag II med 15 kr. pr. ha. Beregninger med DØP modellen har vist, at brødhveden først bliver erstattet af eksporthvede ved en skyggepris på mere end 200 kr. pr. BI. Den ekstra N kvote til brødhvede medfører således en gevinst på 15 kr. pr. ha, men øger pesticidforbruget med 0,3 BI.

8.2.5 Optimale reduktioner på bedrift med sukkerroer

Økonomien og pesticidforbruget ved en økonomisk optimal nudrift er blevet gennemgået i det foregående afsnit. I dette afsnit skal mulighederne for og omkostningerne ved yderligere reduktioner belyses. Reduktionsmulighederne er som nævnt beregnet med brug af et stigende krav til pesticidernes marginalnytte.

Det fremgår af figuren (figur 8.1) at pesticidforbruget for alle løsningerne (løsning A-G) - uanset sædskifte, sortsvalg og brug af radrenser - kan reduceres med yderligere 0,4 til 0,6 BI for små omkostninger (mindre end 50 kr. pr. ha).

Vælger landmanden at radrense og båndsprøjte roerne vil det være muligt at reducere forbruget med 0,6 BI for en meromkostning på 50 kr. pr. ha. Ved at kombinere radrensning, båndsprøjtning og et sundere sortsvalg kan bedriften - uanset sædskiftet - reducere pesticidforbruget med 0,8 BI for en samlet omkostning af ca. 50 kr. pr. ha.

For bedriften med en stor andel vinterhvede og et normalt sortsvalg i nudriften er reduktionsmulighederne endnu større. Her viser beregningerne, at bedriften med sukkerroer - uden omkostninger - kan halvere pesticidforbruget fra 2,5 til 1,25 BI.

Det fremgår af tabel 8.1, at N overskuddet for alle løsningerne stiger ved en reduceret pesticidanvendelse. Dette skyldes primært, at udbytterne reduceres uden at kvælstofnormerne reduceres tilsvarende. Det fremgår også, at løsningen med meget vårbyg og maskinstation til radrensning og båndsprøjtning af roerne (løsning F) kræver de færrest timer til planteværn (435-405 timer pr. år), mens løsningen med eget udstyr (løsning G) er den mest kr ævende (473-486 timer pr. år). Det skal også bemærkes, at løsningen med meget vårbyg og egen radrenser (løsning G) ikke i nudriften kræver flere timer (473 timer) til planteværn end løsningen med meget vinterhvede og traditionel bredsprøjtning af roerne (Løsning A, 471 timer).

8.2.6 Evaluering

Sukkerroeavlerne har i dag ved god landmandspraksis et pesticidforbrug på 2,5 BI (jf. bedriftstypen 03Suk i tabel 4.2).

I de driftsøkonomiske analyser for Bicheludvalget (Ørum 1999, Tabel 4.2 side 31) blev det aktuelle (Nudrift) og økonomisk optimale (Fri) pesticidforbrug i nudriften (1995/96 og 1998) anslået til 2,8 BI. Det blev også beregnet, at forbruget kunne reduceres til 1,8 BI (IP scenarium) for en omkostning på 42 kr. pr. ha, mens en reduktion til 0,7 BI (Plus scenarium) ville koste 1.000 kr. pr. ha.

De aktuelle løsninger (løsning A og D) har ved skyggepris 0 et måltal på 2,7 BI og 2;5 BI. I den økonomisk optimale nudrift er forbruget for de to løsninger beregnet til 2,45 BI og 2,34 BI. En reduktion til fx 1,8 BI vil ligesom i beregningerne for Bicheludvalget kræve at der radrenses og båndsprøjtes i roerne. De nye beregninger kommer ikke i nærheden af Bicheludvalgets plus og nulscenarier. I de nye beregninger vil den mest vidtgående reduktion til 1,26 BI koste op til 200 kr. pr. ha. Siden Bicheludvalget har det aktuelle pesticidforbrug således flyttet sig 0,3 BI, mens forbruget i økonomisk optimum har flyttet sig 0,4 BI. Målsætningen på 1,8 BI har derimod ikke flyttet sig. En reduktion til 1,8 BI er fortsat realistisk og stort set omkostningsfri, men kræver nu som før at roerne radrenses og båndsprøjtes. Yderligere reduktioner vil ikke som med Bicheludvalgets beregninger koste 1.000 kr. pr. ha. Ifølge de nye beregninger, kan en reduktion til fx 1,3 for nogle bedrifter være omkostningsfri og for andre bedrifter koste op til 200 kr. pr. ha.

De nye beregninger viser således, at det vil have ingen eller meget begrænsede økonomiske konsekvenser for landbruget og samfundet at begrænse bedrifterne med sukkerroers pesticidforbrug til et niveau (1,8 BI og 1,3 BI), der er henholdsvis 0,7 BI og 1,2 BI under det aktuelle forbrug (2,5 BI) og henholdsvis 0,6 BI og 1,1 BI under forbruget i den økonomisk optimale nudrift (ca. 2,4 BI).

De nye beregninger har imidlertid også vist, at disse reduktioner til fx 1,8 BI ikke kommer af sig selv, men kræver at landmanden har behov for eller vilje til at gennemføre dem.

8.3 Planteavlsbedrift på lerjord

8.3.1 Løsninger

For bedriften med planteavl afprøves en løsning med vinterhvede på 60 ha og 35 ha. I begge tilfælde er der mulighed for at dyrke eksporthvede, foderhvede, fodervårbyg, maltbyg, vinterbyg og vinterraps plus maksimalt 10 ha ærter til modenhed. Planteavleren skal ikke passe husdyr og har ikke mulighed for beskæftigelse uden for bedriften i sprøjtesæsonen. Han kalkulerer derfor med en timeløn på 80 kr. pr. time for eget arbejde.

Tabel 8.2 viser mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse på en planteavlsbedrift på lerjord.

Forklaring til tabellen: A. 60 ha vinterhvede B. 60 ha vinterhvede plus mulighed for et sundere sortsvalg C. 60 ha vinterhvede plus mulighed for et sundere sortsvalg plus egen radrenser mv. D. 35 ha vinterhvede E. 35 ha vinterhvede plus mulighed for et sundere sortsvalg F. 35 ha vinterhvede plus mulighed for et sundere sortsvalg plus egen radrenser mv. G. 35 ha vinterhvede plus mulighed for et sundere sortsvalg minus radrensning For at undgå flaskehalsproblemer ved radrensning af vinterrapsen, er der givet en generel mulighed for at dyrke 10 ha med ærter til modenhed, givet mulighed for at investere i en  radrenser og båndsprøjte (løsning C og F) samt givet mulighed for helt at fravælge radrensning (løsning G).

Figur 8.2 viser mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse på en planteavlsbedrift på lerjord.

Klik her for at se "Tabel 8.2"

Figur 8.2
Muligheder     for     en     reduceret     pesticidanvendelse     på     en planteavlsbedrift på lerjord.


Kilde: Beregninger med den driftsøkonomisk planteavlsmodel (DØP modellen).

8.3.2 Optimal nudrift på planteavlsbedrift

Beregninger viser, at løsningen med egen radrenser og båndsprøjte (løsning C og F) er mindre rentable end løsningerne der benytter maskinstation (løsning A og D). For at gøre figuren (figur 8.2) mere overskuelig er løsningerne med egen radrenser og båndsprøjte (løsningerne C og F) udeladt.

I den aktuelle nudrift med mindst 60 ha vinterhvede (løsning A) bliver der dyrket 60 ha eksporthvede, 30 ha maltbyg og 10 ha ærter til modenhed. Ved en reduceret pesticidanvendelse (en skyggepris på 600 kr. pr. BI) erstattes 6 ha maltbyg med 3 ha vinterbyg og 3 ha vinterraps. I den aktuelle nudrift med mindst 35 ha vinterhvede og et sundere sortsvalg (løsning E) dyrkes der 35 ha eksporthvede, 38 ha maltbyg, 8 ha vinterbyg, 8 ha vinterraps og 10 ha ærter. Markplanen ændres stort set ikke ved et reduceret pesticidforbrug.

Løsningen med kun 35 ha vinterhvede og sunde sorter (løsning E) med et dækningsbidrag II på 3.545 kr. pr. ha er den økonomisk mest interessante løsning i nudriften. Det er samtidigt også en løsning med et lavt pesticidforbrug (1,83 BI). Det fremgår af figuren, at løsningen uden radrensning (løsning G) kun er 20 kr. dyrere pr. ha. Det betyder, at flaksehalsproblemer ved radrensning i vinterrapsen ikke nødvendigvis skal begrænse reduktionsmulighederne på planteavlsbedriften.

Muligheden for at dyrke sundere sorter (løsning B og E) kan reducere pesticidforbruget med ca. 0,1 BI, og en reduktionen i vinterhvedearealet (løsning D og E) kan give en reduktion på 0,14 BI. I alt en reduktionsmulighed (løsning A i forhold til E) i nudriften på op til 0,25 BI.

8.3.3 Optimale reduktionsmuligheder på planteavlsbedriften

Lige som for bedriften med sukkerroer er der gode reduktionsmuligheder for alle løsningerne (løsning A-G). Det vil således være muligt for små

For bedrifterne med en stor andel vinterhvede og et normalt sortsvalg i nudriften (løsning A) er reduktionsmulighederne endnu større. Her viser beregningerne, at planteavlsbedriften - uden omkostninger - kan reducere pesticidforbruget med mere end 0,8 BI fra 2,07 til 1,21 BI (løsning E).

8.3.4 Evaluering

Planteavlsbedriften på lerjord har i dag ved god landmandspraksis et pesticidforbrug på 2,22 BI (jf. bedriftstypen 01Pla i tabel 4.2).

I de driftsøkonomiske analyser for Bicheludvalget (Ørum 1999, Tabel 4.2 side 31) blev det aktuelle (Nudrift) og økonomisk optimale (Fri) pesticidforbrug i nudriften (1995/96 og 1998) anslået til henholdsvis 2,4 og 2,3 BI. Det blev også beregnet, at forbruget uden omkostninger kunne reduceres til 1,5 BI (IP scenarium), mens en reduktion til 0,4 BI (Plus scenarium) ville koste 640 kr. pr. ha.

De aktuelt løsninger (løsning A og D) har ved skyggepris 0 et måltal på 2,4 BI og 2,2 BI. I den økonomisk optimale nudrift er pesticidforbruget for de to løsninger beregnet til 2,07 BI og 1,93 BI. En reduktion til fx 1,5 BI vil være stort set omkostningsfri (mindre end 60 kr. pr. ha). De nye beregninger kommer ikke i nærheden af Bicheludvalgets plus scenarier. I de nye beregninger vil den mest vidtgående reduktion til fx 1,2 BI koste op til 150 kr. pr. ha.

Siden Bicheludvalget har det aktuelle pesticidforbrug således flyttet sig 0,2 BI, mens forbruget i økonomisk optimum har flyttet sig 0,3 BI. Målsætningen på 1,5 BI har derimod ikke flyttet sig. En reduktion til 1,5 BI er fortsat realistisk og kan gøres uden væsentlige omkostninger. Yderligere reduktioner vil ikke som med Bicheludvalgets beregninger (hvor der for nogle bedriftstyper og afgrøder kunne være nogle store spring fra fx IP til Plus) koste 600 kr. pr. ha. Ifølge de nye beregninger, kan en reduktion til fx 1,2 BI for nogle bedrifter koste 100 kr. pr. ha og for andre bedrifter koste op til 150 kr. pr. ha.

De nye beregninger viser således, at det vil have ingen eller begrænsede økonomiske konsekvenser for landbruget og samfundet at begrænse planteavlsbedriften på lerjords pesticidforbrug til et niveau (1,5 BI og 1,2 BI), der er henholdsvis 0,7 BI og 1,0 BI under det aktuelle forbrug (2,2 BI) og henholdsvis 0,5 BI og 0,8 BI under forbruget i den økonomisk optimale nudrift (ca. 2,0 BI).

Det gælder også for planteavlsbedriften på lerjord, at reduktioner til fx 1,5 BI ikke kommer af sig selv, men kræver at landmanden har behov for eller vilje til at gennemføre dem.

8.4 Bedrift med slagtesvin på lerjord

8.4.1 Løsninger

På bedriften med en svineproduktionen skal markdriften aftage 2.500 tons gylle og levere 6.000 hkg foderkorn. Maltbyg eller eksporthvede mv. kan mod en merpris byttes til foderhvede, og gyllen kan afhændes for en omkostning på 33 kr. pr. tons. Landmanden er fuldt beskæftiget med svineproduktionen. For at gennemføre planteværnsopgaverne må han enten selv tage ”overarbejde” eller leje arbejdskraft til markarbejdet og afløsning i stalden. Han kalkulerer derfor med en timeløn på 250 kr. pr. time.

For bedriften med svineproduktion afprøves en løsning med vinterhvede på højest 40 ha og en ubegrænset løsning med typisk 55 til 75 ha vinterhvede. I begge tilfælde er der mulighed for at dyrke eksporthvede, foderhvede, fodervårbyg, maltbyg, vinterbyg og vinterraps plus maksimalt 10 ha ærter til modenhed.

Tabel 8.3 viser muligheder for en reduceret pesticidanvendelse på en svinebedrift på lerjord.

Klik her for at se "Tabel 8.3"

Forklaring til tabellen:

A. Maksimalt 40 ha vinterhvede
B. Maksimalt 40 ha vinterhvede plus mulighed for et sundere sortsvalg
C.Optimal
D. Optimal plus mulighed for et sundere sortsvalg.

Figur 8.3 viser mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse på en svinebedrift på lerjord.

Figur 8.3  
Muligheder for en reduceret pesticidanvendelse på en svinebedrift på lerjord.


Kilde: Beregninger med den driftsøkonomisk planteavlsmodel (DØP modellen).

8.4.2 Optimal nudrift på svinebedriften

I den optimale nudrift på svinebedriften (løsning D) bliver der dyrket 73 ha foderhvede, 18 ha maltbyg og 10 pct. ærter. Der indkøbes ikke foderkorn. Når arealet med vinterhvede begrænses til 40 ha (løsning B) bliver der i nudriften importeret en del foderkorn og dyrket 40 ha foderhvede, 24 ha maltbyg, 17 ha vinterbyg, 10 ha ærter og 10 ha vinterraps.. Med de skrappe regler for udnyttelse af husdyrgødningen er der ikke god (kvælstof) økonomi i at køre gylle på vinterrapsen om efteråret. I alle løsningerne bliver gyllen udnyttet hjemme.

For bedriften med slagtesvin er der bedst økonomi i løsningerne med meget vinterhvede (løsning C og D). En reduktion af arealet med vinterhvede til max 40 ha (løsning A og B) reducerer pesticidforbruget med ca. 0,3 BI, men koster op imod 100 kr. pr. ha. Muligheden for et sundere sortsvalg vil medføre reduktioner på mindre end 0,1 BI.

Optimale reduktionsmuligheder på svinebedriften
Også ved en reduceret pesticidanvendelse vil der for svinebedriften på lerjord være god økonomi i at producere maltbyg. I løsningen med meget vinterhvede (løsning D) dyrkes der ved den højeste skyggepris (600 kr. pr. BI) 55 ha foderhvede, 18 ha maltbyg, 17 ha vinterbyg, 10 ha ærter og 5 ha raps. Når arealet med vinterhvede er reduceret til 40 ha (løsning A og B) er markplanen også ved en høj skyggepris den samme som i nudriften.

For alle løsningerne (løsning A-D) vil det være muligt for beskedne omkostninger (under 50 kr. pr. ha) at reducere pesticidforbruget med ca. 0,5 BI.

Selv ved et meget højt krav til pesticidernes marginalnytte (op til 600 kr. pr. BI) vil det være billigere eller lige så billigt for bedriften med slagtesvin at reducere pesticidforbruget ved en store andel vinterhvede (løsning C og D) end at øge arealet med vårbyg (løsning A og B).

8.4.3 Evaluering

Bedrifterne med slagtesvin på lerjord har i dag ved god landmandspraksis et pesticidforbrug på 1,99 BI (jf. bedriftstypen 02Svn i tabel 4.2).

I de driftsøkonomiske analyser for Bicheludvalget (Ørum 1999, Tabel 4.2 side 31) blev det aktuelle (Nudrift) og økonomisk optimale (Fri) pesticidforbrug i nudriften (1995/96 og 1998) anslået til henholdsvis 2,5 og 2,1 BI. Det blev også beregnet, at forbruget uden omkostninger kunne reduceres til 1,3 BI (IP scenarium), mens en reduktion til 0,4 BI (Plus scenarium) ville koste 550 kr. pr. ha.

De aktuelt løsninger (løsning A og D) har ved skyggepris 0 et måltal på 2,2 BI og 2,5 BI. I den økonomisk optimale nudrift er pesticidforbruget for de to løsninger beregnet til 1,88 BI og 2,06 BI. En reduktion til 1,5 BI vil koste mindre end 50 kr. pr. ha, mens en reduktion til 1,3 BI vil koste op mod 100 kr. pr. ha. De nye beregninger kommer ikke i nærheden af Bicheludvalgets plus scenarier. I de nye beregninger vil den mest vidtgående reduktion til fx 1,2 BI koste mellem 100 og 150 kr. pr. ha.

Siden Bicheludvalget har det aktuelle pesticidforbrug således flyttet sig 0,5 BI, mens forbruget i økonomisk optimum har flyttet sig 0,1 BI. Målsætningen på 1,3 BI har flytte sig 0,2 BI, da en reduktion til 1,5 BI vil være mere realistisk. Yderligere reduktioner vil ikke som med Bicheludvalgets beregninger koste 550 kr. pr. ha. Ifølge de nye beregninger, kan en reduktion til 1,2 BI koste op til 150 kr. pr. ha.

De nye beregninger viser således, at det vil have ingen eller begrænsede økonomiske konsekvenser for landbruget og samfundet at begrænse svinebedrifterne på lerjords pesticidforbrug til et niveau (1,5 BI og 1,2 BI), der er henholdsvis 0,5 BI og 0,8 BI under det aktuelle forbrug (2,0 BI) og forbruget i den økonomisk optimale nudrift (ca. 2,0 BI).

Det gælder også for bedriften med slagtesvin på lerjord, at reduktioner til fx 1,5 BI ikke kommer af sig selv, men kræver at landmanden har behov for eller vilje til at gennemføre dem.

8.5 Opsamling

Beregningerne med DØP modellen har vist, at der med justeringer i sædskiftet og en økonomisk rationel adfærd på nogle typiske bedrifter på lerjord er gode muligheder for at reducere pesticidanvendelsen for små omkostninger (op til 50 kr. pr. ha).

Muligheden for et sundere sortsvalg vil typisk kunne reducere pesticidforbruget med 0,1 BI. Flaskehalsproblemer ved radrensning af sukkeroer og vinterraps vil ikke påvirke reduktionsmulighederne. For nogle bedrifter vil det kunne svare sig at anskaffe det nødvendige udstyr, for andre bedrifter vil det være rationelt at lade vinterrapsen udgå af sædskiftet, eller at lade den erstattes af andre sanerende forfrugter til korn som fx ærter.

En udskiftning af vinterhvede med vårbyg vil med reduktioner på 0,2 til 0,3 BI have en reducerende effekt på pesticidforbruget på alle bedrifterne. For planteavlsbedriften og bedriften med sukkerroer var der god økonomi i udskiftningen, mens den for svinebedriften var forbundet med omkostninger i størrelsesordnen 75 kr. pr. ha.

En reduktion af pesticidforbruget til 1,7 og 1,4 BI som anbefalet af Bicheludvalget vil ikke være optimal for disse lerjordsbedrifter, men kan i nogle tilfælde koste op til henholdsvis 50 og 100 kr. pr. ha at gennemføre.

Finjusteringer, som fx sundere sortsvalg og ændringer i sædskiftet kan flytte pesticidforbruget i den økonomisk optimale nudrift med mellem 0,1 – 0,3 BI. På grund af pesticidernes ringe marginalnytte omkring det økonomiske optimum, vil det imidlertid være muligt at gennemføre yderligere reduktioner stort set uden omkostninger.

Uanset om bedrifterne på lerjord dyrker foderhvede eller højværdiafgrøder som fx maltbyg, brødhvede og sukkerroer, uanset landmandens krav til aflønning og uanset, om der kan radrenses i vinterrapsen eller vælges sundere sorter, vil yderligere reduktioner på mellem 0,4 og 0,5 BI på disse bedrifter ved en økonomisk rationel adfærd kunne gennemføres for mindre end 50 kr. pr. ha.

Ved at udelukke mulighederne for en økonomisk rationel adfærd, herunder muligheden for justeringer i sædskifterne vil de samme reduktioner, jf. foregående kapitel 7, koste mere end det dobbelte eller forudsætte, at en bestemt teknik, en bestemt kapacitet eller nogle særlige resistensegenskaber er til rådighed.

¹⁰ I alle beregningerne har det været økonomisk optimalt at braklægge det mindst mulige areal, og derfor også et lidt mindre areal (7 ha) på bedriften med sukkerroer.

¹¹ Andelen af sunde, mindre fungicidkrævende sorter udgør 30 pct. i hvede og 20 pct. i byg i 2003, og udgjorde 16 pct. i hvede og 25 pct. i vårbyg i 2002 samt 20 pct. i hvede og 25 pct. i vårbyg i 2001 (pers. kom. Jørgensen 2003).

¹² Når alle landmænd ikke alene anvender de mest resistente sorter, skyldes det fx forventninger om mindre udbytte generelt eller på en given lokalitet, uheldige sortsegenskaber, ønske om at sprede høst- og såtid over flere dage eller hensyn til afsætningsmulighederne (Pers. kom. Pedersen C.A, Dansk Landbrugsrådgivning – Landscenteret Planteavl) .

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |