| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske analyser

9 Sammendrag, diskussion og konklusion

Opdateringen af Bicheludvalgets driftsøkonomiske analyser har været baseret på en række analyser af udviklingen i priser og omkostninger (kapitel 2 og 3) samt modelberegninger (kapitel 7 og 8). Valget af analyser og modeller har dels været bestemt af de driftsøkonomiske analyser for Bicheludvalget (Ørum 1999), dels været begrundet i ny faglig viden samt mulighederne for et bedre data- og modelgrundlag. Især fastlæggelse af måltal og behandlingsindeksregnskaber (kapitel 4 og 5) har skabt større viden om det aktuelle forbrug på bedrifts- og afgrødeniveau (kapitel 6).

De driftsøkonomiske beregninger af reduktionsmulighederne har været baseret på to principielt forskellige moddeler. Den første model er en lineær programmeringsmodel med partiel optimering af pesticidanvendelsen for Bicheludvalgets 10 bedriftstyper med fast arealanvendelse (kapitel 7). Den anden model er den driftsøkonomiske planteavlsmodel (kapitel 8), hvor det ikke alene er pesticidanvendelsen, men planteavlen og landmandens samlede økonomi der ønskes optimeret.

Beregningerne med de 10 bedriftstyper er velegnede til at opsummere reduktionsmulighederne for hele landbruget, mens beregningerne med den driftsøkonomiske planteavlsmodel er mere velegnede til at belyse reduktionsmulighederne på den enkelte bedrift ved en økonomisk rationel adfærd, der blandt andet giver mulighed for justeringer i sædskiftet.

Beregningerne med den driftsøkonomiske planteavlsmodel har været gennemført for tre bedrifter på lerjord med henholdsvis sukkerroer, ren planteavl eller slagtesvin. Den aktuelle pesticidanvendelse og reduktionsmulighederne har i begge moddeler været baseret på fagligt fastsatte normer og muligheder for pesticidanvendelse (Kapitel 6).

9.1.1 Analyser af udviklingen i priser og omkostninger

En analyse af prisudviklingen på planteavlsprodukter og pesticider har vist, at kornpriserne siden 1995/96, som var basisåret for Bicheludvalgets beregninger, er faldet med 20 pct., mens pesticiderne og maskinstationstaksten for marksprøjtning i samme periode er steget med henholdsvis 12 og 25 pct. Fra året før den senest afgiftsstigning (1997) til 2003 er pesticidpriserne kun steget 4 pct. og for insektmidlerne, der fik den største afgiftsstigning, er priserne ligefrem faldet med 6 pct. Selvom den seneste afgiftsstigning ikke er slået fuldt igennem på pesticidpriserne, er de relative priser for pesticider (landmandspriser inkl. afgift, eks. moms) og i øvrigt også marksprøjtning steget med 50-60 pct. i forhold til korn.

Behovet for pesticider målt ved afgrødernes måltal for pesticidanvendelse er som følge af ændringer i arealanvendelsen fra 1996 til 2001 reduceret med ca. 0,08 BI. Arealanvendelsen og dermed måltallet varierer fra år til år. Netop i 2001 var der en større andel vårsæd og dermed et mindre måltal end sædvanligt, men også trenden fra 1996 til 2001 indikerer et svagt fald i måltallet.

Ifølge regnskabsstatistikken er landbrugets kemikalieomkostninger fra 1997/98 til 2001 på trods af afgiftsstigningen på pesticider steget med mindre end 20 kr. pr. ha, svarende til en stigning på ca. 4 pct. De øgede omkostninger matcher dermed prisstigningen på pesticider.

9.1.2 Analyser af det aktuelle pesticidforbrug

Analyser af behandlingsindeksopgørelser fra perioden 2000 til 2002 har vist, at der er en stor spredning i pesticidforbruget i de enkelte afgrøder, og at pesticidforbruget er påvirket af regionale og strukturelle forhold samt af sædskiftet på den enkelte ejendom. Det fremgår fx, at den pesticidreducerende effekt af at udskifte vinterhvede med vårbyg kan være forskellig fra landsdel til landsdel og fra sædskifte til sædskifte, men effekten er i de fleste tilfælde mindre end måltallene for vinterhvede og vårbyg indikerer.

Det er med brug af indeksopgørelserne beregnet, at store landbrug alt andet lige har et større pesticidforbrug end mindre landbrug, og at husdyrbrugere alt andet lige har et mindre pesticidforbrug end planteavlere. En stor planteavlsbedrift bruger således - alt andet lige - 0,2 BI mere end en stor husdyrbruger, og 0,4 BI mere end et lille planteavlsbrug.

Analyserne af indeksopgørelserne har givet anledning til nogle spørgsmål af principiel betydning for mulighederne og omkostningerne ved en reduceret pesticidanvendelse. Kan de systematiske og strukturelle forskelle i det aktuelle pesticidforbrug umiddelbart overvindes ved god rådgivning og godt landmandskab, eller er de udtryk for reale forskelle i pesticidbehovet og de praktiske forhold omkring planteavlen? Er det fx fagligt eller økonomisk begrundet, at de store bedrifter benytter ca. 15 pct. flere pesticider end de mindre bedrifter? Vil det være dyrere at reducere fx fungicid- og insekticidforbruget i nogle landsdele end i andre?

9.1.3 Modeljusteringer

Det aktuelle pesticidforbrug, pesticidanvendelsesmulighederne og udbyttetab ved en reduceret pesticidanvendelse er blevet opdateret med assistance af planteværnseksperter fra Danmarks JordbrugsForskning/Flakkebjerg og Dansk Landbrugsrådgivning – Landscenteret Planteavl.

Ændringerne af udbyttetab mv. i forhold til Bicheludvalgets faglige rapporter og de driftsøkonomiske beregninger for Bicheludvalget er foretaget, hvor der fx er kommet nye pesticider, nye skadevoldere og sundere sorter. Det aktuelle pesticidforbrug er fastsat ved en faglig vurdering på grundlag af behandlingsindeksopgørelserne.

Erfaringerne fra studielandbrug og udviklingen af den driftsøkonomiske planteavlsmodel samt de statistiske analyser af behandlingsindeksopgørelserne har givet grundlag for en række modelforbedringer på især herbicidområdet. Det har betydet, at de driftsøkonomiske modeller nu bedre kan håndtere effekten af fx en øget andel vintersæd eller effekten af sukkerroer og frøgræs i sædskiftet; samt effekten af en udskiftning af vinterhvede med vårbyg.

Modelgrundlaget er justeret, så det er blevet muligt at udbringe insektmidler og fungicider i samme kørsel, og modellerne skelner nu mellem brødhvede, eksporthvede og foderhvede, samt maltbyg og vårbyg til foder. Ved beregning af behovet for pesticider tager de driftsøkonomiske modeller fortsat ikke eksplicit højde for bedrifternes størrelse eller det forhold, at effekten af justeringer i sædskiftet kan være afhængig af landsdel, driftsform og lignende.

9.1.4 Reduktionsmulighederne

De driftsøkonomiske analyser har som nævnt været opdelt på analyser af en optimal pesticidanvendelse på 10 udvalgte bedriftstyper med fastholdt arealanvendelse og analyser med den driftsøkonomiske planteavlsmodel med optimering af planteavlen på tre udvalgte bedrifter.

De driftsøkonomiske analyser af 10 bedriftstyper med fastholdt sædskifte har vist, at det vil være økonomisk optimalt for dansk landbrug at reducere pesticidforbruget fra de nuværende ca. 2,0 BI til ca. 1,7 BI. Det er desuden vist, at en reduktion til ca. 1,4 BI kan gennemføres uden særlige omkostninger. Yderligere reduktioner vil være stadigt mere bekostelige, men der er ikke konstateret et kritisk punkt eller en ”afgrund”, hvor reduktionerne pludseligt bliver meget dyrere.

Også beregningerne med den driftsøkonomiske planteavlsmodel har vist, at det ved en økonomisk rationel adfærd og justeringer i sædskiftet også på nogle typiske lerjordsbedrifter vil være muligt at reducere pesticidforbruget væsentligt og uden særlige omkostninger. Bedrifterne vil derfor ikke have særlige omkostninger ved at reducere pesticidforbruget i henhold til Bicheludvalgets IP målsætning om et samlet forbrug på 1,4 BI for dansk landbrug.

Beregningerne med den driftsøkonomiske planteavlsmodel har også vist, at finjusteringer, som fx sundere sortsvalg, mere mekanisk ukrudtsbekæmpelse og ændringer i sædskiftet kan flytte pesticidforbruget i den økonomisk optimale nudrift med mellem 0,1 og 0,3 BI. På grund af pesticidernes ringe marginalnytte omkring det økonomiske optimum, vil der imidlertid - ved en økonomisk rationel adfærd - være gode muligheder for at gennemføre yderligere reduktioner på mellem 0,4 og 0,5 BI med begrænsede omkostninger. Beregningerne har således vist, at planteavlsbedrifterne på lerjord uden sukkerroer kan reducere pesticidforbruget til 1,4 BI uden særlige omkostninger. Er der sukkerroer på bedriften, vil en reduktion til 1,4 BI koste op til 125 kr. pr. ha, mens en reduktion til 1,6 BI kan gennemføres med begrænsede omkostninger.

I tilknytning til de driftsøkonomiske beregninger har der været gennemført en række følsomhedsanalyser. Følsomhedsanalyser på de driftsøkonomiske analyser for 10 bedriftstyper med fast arealanvendelse har vist, at en høj timeløn kan øge landbrugets pesticidforbrug med 0,08 BI, men i øvrigt ikke vil fordyre en reduktion til fx 1,4 BI. De ændrede prisrelationer for korn og pesticider har siden Bicheludvalgets basisår 1995/96 i sig selv reduceret landbrugets behov for pesticider med 0,07 BI og reduceret omkostningerne ved en reduktion til fx 1,4 BI. En begrænsning på mulighederne for at dyrke sundere kornsorter og radrense raps og roer, vil forøge landbrugets pesticidforbrug i økonomisk optimum med 0,08 BI og fordyre en reduktion til fx 1,4 BI med ca. 20 kr. pr. ha for hele landet.

Følsomhedsanalyserne med den driftsøkonomiske planteavlsmodel har vist, at mulighederne for at dyrke sundere kornsorter eller mere vårbyg og mulighederne for at radrense raps og roer kan være økonomisk interessante og påvirker pesticidforbruget. Fravalget eller fraværet af disse muligheder har imidlertid ikke de store konsekvenser for hverken reduktionsmulighederne eller reduktionsomkostningerne. Beregningerne har vist, at der kan være god økonomi og pæne reduktioner forbundet med at radrense og båndsprøjte roerne. Analyserne har imidlertid også vist, at selv meget høje afgifter på pesticider ikke vil kunne ”tvinge” landmanden til at benytte maskinstation eller selv at anskaffe en radrenser.

De analyserede reduktioner i pesticidforbruget har været drevet af et stigende krav til pesticidernes marginalnytte. Ved at benytte en fælles mindste marginalnytte er det sikret, at pesticiderne er blevet udnyttet lige godt i alle afgrøder og på alle bedriftstyper, og det har været muligt at undgå nogle ekstreme løsninger, hvor en enkelt bedriftstype rammes særligt hårdt. En fælles mindste marginalnytte kunne derfor være et godt værktøj til at sikre dansk landbrug de ønskede reduktioner i pesticidforbruget for de mindst mulige omkostninger og med den mest retfærdige omkostningsfordeling.

9.2 Diskussion

De nye driftsøkonomiske beregninger har vist, at landbruget ved en økonomisk optimering af pesticidanvendelsen kan reducere pesticidforbruget fra de nuværende ca. 2,0 BI til 1,7 BI, samtidig med at det kan forbedre indtjeningen med op mod 100 kr. pr. ha. At landbruget ikke har udnyttet denne reduktionsmulighed skyldes ikke nødvendigvis manglende viden, vilje eller muligheder.

Erfaringerne fra projektet ”Pesticidhandlingsplan II i praksis” samt afprøvning af den driftsøkonomiske planteavlsmodel har demonstreret, at planteavlen ikke planlægges og gennemføres med det ene formål at reducere pesticidforbruget eller optimere det økonomiske afkast pr. ha til sidste krone. Der efterspørges i stedet nogle praktisk gennemførlige løsninger, hvor der er sikkerhed for, at kvælstofnormer, hektarstøtte, gylleaftaler, foder til husdyrene, kontrakter om foder, kontrakter for næste års høst, forpagtningsaftaler, arbejds- og maskinkapacitet i spidsbelastningsperioder hænger sammen.

På den baggrund kan de driftsøkonomiske beregninger for en optimal pesticidanvendelse nemt risikere at fremstå som suboptimale løsninger, og det er fra et driftsøkonomisk synspunkt vanskeligt at argumentere for, at landmændene ikke allerede gennemfører en økonomisk rationel planteavl. Enhver ændring af nudriften vil koste øget opmærksomhed og give usikkerhed. Ændringer kræver incitamenter, herunder også incitamenter af produktionsmæssig, økonomisk eller lovgivningsmæssig karakter.

Formålet med de driftsøkonomiske beregninger har ikke været at bestemme den økonomisk optimale pesticidanvendelse, men at bestemme reduktions- potentialet. Den optimale pesticidanvendelse kan imidlertid fastsættes på flere måder. Hvis vi antager, at landmanden allerede optimerer sin nytte, kunne den nuværende pesticidanvendelse jf. behandlingsindeksopgørelserne være et godt bud på en driftsøkonomisk optimal pesticidanvendelse. De af planteværnseksperterne fastsatte faglige normer og muligheder giver grundlag for et andet bud på en driftsøkonomisk optimal pesticidanvendelse. Gabet mellem praksis og de faglige muligheder kan skyldes diverse barrierer eller manglende viden og incitamenter. De driftsøkonomiske beregninger kan imidlertid ikke dokumentere at gabet kan overvindes med frivillige midler. Beregningerne viser derfor de omkostninger, der vil være forbundet med reduktioner ud over det økonomisk optimale, når det antages, at landbruget udnytter de faglige muligheder fuldt ud.

Den økonomisk optimale pesticidanvendelse på 1,7 BI er således bestemt på grundlag af planteværnsfaglige normer og muligheder. At landbrugets forbrug af pesticider i dag afviger fra det økonomisk optimale kan blandt andet skyldes barrierer, trægheder samt manglende viden og incitamenter. Forhold som selv en stor rådgivningsindsats og gunstigere prisrelationer ikke har kunnet overvinde. De transaktionsomkostninger der er forbundet med at fjerne disse barrierer og optimere pesticidforbruget til sidste øre, indgår ikke eksplicit i modelberegningerne.

For at reduktionspotentialet kan realiseres, kræves derfor nogle stærke(re) incitamenter. Om det i praksis vil være økonomisk mest fordelagtigt for dansk landbrug, at netop de faglige normer bliver ophøjet til kvoter er dels lidet sandsynligt, dels ikke analyseret i projektet.

9.3 Bicheludvalgets driftsøkonomiske konklusion

De driftsøkonomiske analyser for Bicheludvalget (Ørum 1999, side 76) viste blandt andet, at pesticidanvendelsen dengang kunne reduceres en del uden drastiske driftsøkonomiske tab, samt at de forventede fald i kornpriserne ville kunne bidrage til en reduceret pesticidanvendelse. Reduktionerne ville kræve forbedrede varslingssystemer og tilpasninger i dyrkningspraksis mv. kombineret med øget uddannelse og rådgivning. Med disse midler ville man kunne komme et stykke ad frivillighedens vej, men større reduktioner i pesticidforbruget ville kræve afgifter og kvoter eller lignende.

9.4 Konklusion

De (nye) driftsøkonomiske analyser har vist, at det vil være økonomisk optimalt for dansk landbrug at reducere pesticidforbruget fra de nuværende ca. 2,0 BI til ca. 1,7 BI. Beregningerne viser desuden, at en reduktion til fx 1,4 BI kan gennemføres uden ændringer i sædskiftet og uden særlige omkostninger for dansk landbrug. De nye analyser bekræfter og underbygger dermed Bicheludvalgets driftsøkonomiske analyser og anbefalinger.

Mulighederne for at reducere pesticidforbruget er tilmed blevet forbedret siden analyserne for Bicheludvalget. De forbedrede muligheder skyldes en række faktorer som fx et stort prisfald for især korn, ændringer i arealanvendelsen, et målrettet forsøgsarbejde og flere erfaringer fra praktisk landbrug med reduceret pesticidanvendelse, bedre udstyr osv.

Reduktionerne til 1,7 eller 1,4 BI vil forudsætte en øget brug af planteavlsrådgivningen, ændrede tærskler, mindre tid til marksprøjtninger og mere tid til monitering i markerne, flere pletsprøjtninger og færre plansprøjtninger osv. En sådan adfærdsændring vil kræve øget opmærksomhed af driftslederen og være forbundet med både omkostninger og usikkerhed. De nødvendige adfærdsændringer og reduktionerne i pesticidforbruget kommer derfor ikke af sig selv, men vil, som det også blev konkluderet i Bicheludvalgets driftsøkonomiske analyser, kræve nogle stærke(re) incitamenter i form af fx kvoter eller øgede afgifter.

For nogle landmænd vil det være vanskeligt at omstille sig til nye krav, og for andre vil det være vanskeligt at acceptere nye krav. Forhold som landmandens uddannelse, driftsformen og bedriftsstørrelsen vil og må derfor være bestemmende for effekten af og behovet for incitamenter, løsninger og rådgivningstilbud.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |