Statistik for glasemballage 2001

9 Datakvalitet

9.1 Beregning af glasemballagepotentialet
9.2 Beregning af indsamlingen af glasemballage
9.3 Genbrugelige engangs øl- og vandflasker
9.4 Beregning af indsamlet skårmængde
9.5 Eksport af skår
9.6 Vægt af flasker
9.7 Indberetninger til EU
9.8 Samlet vurdering

Statistik for glasemballage 2001 bygger på flere datakilder. Kvaliteten af de data, der har indflydelse på statistikken, beskrives nedenfor.

9.1 Beregning af glasemballagepotentialet

Beregningen gennemføres ved at anvende data fra Danmarks Statistik, VSOD, Skatteministeriet og Emballageforsyningen i Danmark 2001.

Fordelingen af importen af vin fordelt på bulk og flasker fås af VSOD. Det gælder også andelen af vin solgt på papemballage i Danmark. Forbruget af alkoholholdige varer solgt i Danmark opgøres af Danmarks Statistik. VSOD offentliggør imidlertid disse oplysninger i en mere egnet form, hvorfor denne kilde er anvendt i notatet.

Usikkerheden er primært knyttet til vurderingen af, hvor stor en andel vin der sælges på papemballage. Mængden er opgjort til 10 % af den beskattede mængde svarende til ca. 23,3 mio. flasker eller 11.100 tons. Det er således usikkerheden på denne størrelse, der skal vurderes. VSOD oplyser, at andelen er vigende, fordi danskerne nu køber mere vin af bedre kvalitet end tidligere.

Omfanget af vin og spiritus i grænsehandel er beregnet af Skatteministeriet. Det skal dog understreges, at Skatteministeriet har valgt ikke at gennemføre beregningerne for 2001, hvorfor beregningerne for 2000 er repeteret. Kommentarerne anført i det følgende er således stadig gældende. Størrelsen var beregnet til 14.665 tons glasemballage i 2000.

Det er vanskeligt at vurdere usikkerheden på denne beregning. I forhold til tidligere skøn i glasemballagestatistikken medtog Skatteministeriet også udlændinges køb af vin og spiritus i grænsehandel. Før 1999 indgik dette køb ikke i statistikken. Alt andet lige kunne beregningerne for 2000 derfor siges at være mere dækkende uden, at det dermed kunne konkluderes, at grænsehandlens niveau var korrekt. I forhold til 1998 hvor der anvendtes andre datakilder lå grænsehandlens omfang i 2000 ca. 12.000 tons lavere. Der var således tale om mere end en halvering. Denne reduktion har betydning for beregning af glasemballagepotentialet samt for beregning af genanvendelses- og indsamlingsprocenten.

Omfanget af øl på engangsflaske i grænsehandel er bl.a. bestemt ud fra oplysninger fra Skatteministeriet. Mængden af øl solgt i grænsehandel er anslået til knap 218 mio. liter. Det er antaget at 75 % af denne mængde tappes på dåse. De resterende 25 % tappes på glasflaske. Hovedparten nemlig anslået 75 % tappes på engangsflaske. Som det fremgår af ovenstående er beregningerne baseret på antagelser. For det første er det samlede volumen en usikker størrelse. For det andet er fordelingen mellem salg på dåse og flaske et bedste bud. De faste procentfordelinger medfører endvidere, at når salget af øl i grænsehandel stiger ja, så stiger salget af øl på engangsflaske og vice versa. I beregningerne tages der således ikke højde for at der kan ske et skift i valg af emballage. Den beskrevne fremgangsmåde er anvendt for 1999, 2000 og 2001.

Oplysninger om andre glasemballager end flasker hentes fra ”Emballageforsyningen i Danmark 2001”, hvor denne størrelse beregnes på baggrund af data fra Danmarks Statistik. For en beskrivelse af usikkerheden henvises til kilden.

9.2 Beregning af indsamlingen af glasemballage

Beregningen gennemføres ved at anvende data fra indberetningsskemaer, der for 2001 kun er udsendt til flaskehandlere og flaskeskyllerier. I de foregående år er også kommuner og genbrugscentre /7/ blevet spurgt som et led i opdatering af Kommunedatabasen. Databasen har ikke været benyttet som kilde til statistikken hverken i 2000 eller 2001. De manglende oplysninger fra kommunerne betyder at den beregnede skårmængde i 2001 formodentlig er undervurderet.

Alle skyllerier indgår i statistikken og det vurderes, at det samme gælder for flaskehandlere. Kvaliteten af oplysningerne er svingende men generelt tilfredsstillende, idet branchen er domineret af få meget store virksomheder, der har en god registrering. For 2001er der kun konstateret en mindre afvigelser mellem den mængde, som flaskehandlerne oplyser de indsamler, og den mængde, som skyllerierne oplyser de modtager fra flaskehandlerne. Antallet af dobbeltregistreringer er således reduceret yderligere for 2001, hvilket har forbedret kvaliteten på statistikken.

Visse flaskehandlere lagerfører uskyllede flasker. Som noget nyt er flaskehandlerne blevet bedt om at oplyse om ændring i lagerbeholdningen af uskyllede flasker. Oplysninger herom har forbedret opgørelsen af indsamlingen af flasker.

Usikkerheden på beregningen af glaspotentialet knytter sig bl.a. til vægtenheden. Alle data vedrørende flasker indberettes i antal stk. Der omregnes med en flaskevægt på 475 gram pr. flaske i gennemsnit. Fordelingen mellem vinflasker og spiritusflasker i indsamlingen kendes ikke. Hvis forholdet i indsamlingen er den samme som i potentialet udgør spiritusflasker ca.10 %. Anvendes fordelingen som i potentialeberegningen (med en flaskevægt for vin på 475 gram og for spiritus på 650 gram) fås en stigning i indsamlingsmængden på 1.000 tons eller knap 2 %. Konsekvensen af ændrede vægtberegninger er således marginal.

9.3 Genbrugelige engangs øl- og vandflasker

Med udgangen af 2000 ophørte genbruget af engangsøl- og vandflasker. Oplysninger om mængden af genbrugelige engangsøl- og vandflasker er tidligere modtaget fra kommunale genbrugscentre og sammenholdt med oplysninger fra de bryggerier, der genpåfyldte disse. Mængden er skønnet og udgjorde 300 tons i 2000.

9.4 Beregning af indsamlet skårmængde

Beregningen gennemføres ved primært at anvende data fra indberetningsskemaerne. Beregningen suppleres og korrigeres eventuelt på baggrund af oplysninger fra Rexam Holmegaard.

Fra indberetningsskemaerne modtages data for skårmængden og disponeringen af heraf. Den mængde, som de indberettende virksomheder oplyser transporteres til Rexam Holmegaard i 2001 stemmer ikke overens med den mængde, som glasværket registrerer. Skårmængden fra virksomhederne er 5.715 tons lavere eller en afvigelse på 10 % ifht. glasværkets oplysninger. Forskellen skyldes formodentlig en kombination af mangelfulde indberetninger fra virksomhederne og manglende oplysninger fra en række kommuner. I Statistik for glasemballage 2001 er der regnet med data, der modtages fra glasværket.

9.5 Eksport af skår

Beregningen gennemføres ved at anvende data fra indberetningsskemaerne. Der sammenholdes med oplysninger fra DS. Den eksporterede mængde er opgjort til 10.584 tons i 2001. DS’ udenrigshandelsstatistik viser en eksport på 27,3 tons. Danmarks Statistik har ingen umiddelbar forklaring på denne lille tonnage, som i tidligere år har ligget på et niveau svarende til hvad flaskehandlerne oplyser. I statistikken er der regnet med data fra flaskehandlernes indberetninger.

9.6 Vægt af flasker

Branchen besluttede i efteråret 1992 at benytte en gennemsnitlig flaskevægt på 475 gram for vinflasker og 650 gram for spiritusflasker. Det er disse gennem-snitlige flaskevægte, der er benyttet i statistikken. Der er fra branchens side ikke givet udtryk for, at flaskevægtene, trods forekomst af letvægtede flasker på 300 gram, skal justeres endnu. Udviklingen i resten af Europa tyder dog på, at man på lidt længere sigt må forvente, at flaskevægtene vil falde. Branchen har vurderet, at det også i 2001 var mest korrekt at regne med en gennemsnitsvægt på 475 gram pr. vinflaske og 650 gram for en spiritusflaske.

9.7 Indberetninger til EU

Opgørelsen af tomme og fyldte emballager i kapitel 8 stammer fra ”Emballageforsyningen i Danmark 2001”, hvor usikkerheden også er beskrevet.

9.8 Samlet vurdering

Statistik for glasemballage 2001 vurderes som helhed at være dækkende og pålidelig. Dækkende fordi alle væsentlige flaskehandlere og alle flaskeskyllerier indgår i statistikken. Pålidelig fordi de indsamlede oplysninger viser god indbyrdes konsistens.

Den største usikkerhed knytter sig primært til vurderingen af omfanget af grænsehandlen. Et forhold der har betydning for beregningen af det samlede potentiale for glasemballagen og dermed for beregningen af indsamlings- og genanvendelsesprocenten. Da formålet med statistikken bl.a. er at kunne vurdere aktiviteterne på genanvendelsesområdet må betydningen af denne usikkerhed ikke underkendes.