Danmarks Tredje Nationalrapport

Forord

Det overordnede formål med det internationale klimasamarbejde er beskrevet i artikel 2 i FN’s Klimakonvention: ”at opnå en stabilisering af koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som kan forhindre farlig menneskelig indvirkning på klimasystemet.”

I september 2001 fremlagde FN’s Klimapanel (IPCC) sin 3. vurderingsrapport. Rapporten viser, at der er stærkere bevis for at mennesket påvirker det globale klima end hidtil antaget, og at størstedelen af den observerede opvarmning af jordens overflade over de sidste 50 år formentlig er menneskeskabt. Klimaet har ændret sig i løbet af det 20. århundrede og større ændringer forventes i det 21. århundrede.

Ingen kender helt præcist omfanget af de fremtidige klimaændringer. Men omvendt kan ingen i dag betvivle risikoen for at klimaændringerne får konsekvenser for mennesker og miljø, i både den fattige og rige del af verden. At tage truslen om af klimaændringer alvorligt er blevet en forudsætning for at opnå en bæredygtig udvikling.

Den danske regering tager truslen om de globale klimaændringer alvorligt og vil leve fuldt op til sine internationale forpligtelser.

Inden for rammnerne af Kyoto-protokollen har Danmark i EU-regi forpligtet sig til at reducere sine udledninger af drivhusgasser med 21% i 2008-12 i forhold til niveauet i 1990, når der tages højde for den usædvanlig store el-import i 1990. Det er en af hårdeste reduktionsmålsætninger i verden.

Siden Danmark fremlagde sin første (1994) og anden (1997) nationalrapport under Klimakonventionen er Kyoto-protokollen vedtaget, og Partskonferencen har truffet de nødvendige beslutninger om udmøntningen af protokollen. Danmark ratificerede Kyoto-protokollen sammen med de øvrige EU-lande den 31. maj 2002. Den danske regering håber, at protokollen træder i kraft i 2003.

Denne tredje nationalrapport er resultatet af et meget omfattende arbejde, som Miljøstyrelsen har koordineret, og som et stort antal af offentlige institutioner har deltaget i. Rapporten indeholder oplysninger om Danmarks, Grønlands og Færøernes implementering af forpligtelserne under FN’s Klimakonvention, herunder om udledning og optag af drivhusgasser, politikker og virkemidler og den forventede effekt af disse.

Rapporten redegør for den danske regerings nye nationale klimastrategi, som Folketinget tilsluttede sig i marts 2003. Strategien lægger vægt på, at Danmark efterlever sit Kyoto-mål på en måde, som sikrer mere miljø for pengene. Strategien omfatter derfor både anvendelse af omkostningseffektive nationale virkemidler, Kyoto-protokollens fleksible mekanismer og EU’s system for handel med kvoter.

Danmark har igennem 90’erne igangsat en betydelig national indsats på klimaområdet, som også vil bidrage med reduktioner i fremtiden. Og ser man på den samlede udledning af alle drivhusgasser nåede Danmark i år 2000 Klimakonventionens målsætning om at nå ned på niveauet i 1990. Trods en betydelig økonomisk vækst vendte CO₂-udledningen tilbage til niveauet fra 1990. Mens el-eksporten har været stigende, er CO₂-udledningen forbundet med de hjemlige aktiviteter faldet med mere end 13 %.

Et af de seneste iværksatte virkemidler er en afgift på de industrielle drivhusgasser (HFC’er, PFC’er og SF6), som trådte i kraft i marts 2001. I juli 2002 blev dette fulgt op med regler om afvikling af brugen af disse stoffer. Afviklingen vil med visse undtagelser ske over perioden 2003-2006.

Klimaudfordringen kræver målrettet, langsigtet og fælles handling, i overensstemmelse med princippet om landenes fælles, men differentierede ansvar. Industrilandene bør fortsat gå forrest med reduktioner i udledningen af drivhusgasser og yde bistand til udviklingslandene, blandt andet i form af teknologioverførsel og kapacitetsopbygning. Omvendt er den økonomiske udvikling i flere lande, som ikke er optegnet i Klimakonventionens Annex I nu så gunstig, at også de snart vil være i stand til at yde et større bidrag til opbremsningen i de stigende udledninger af drivhusgasser. Ikke på bekostning af deres økonomiske udvikling, men til fordel for denne. Der eksisterer i dag adskillige teknologiske muligheder for at fremme økonomisk udvikling samtidig med at udledningerne af drivhusgasser reduceres. Vedvarende energi er et godt eksempel.

Der er behov for at vi snarest igangsætter en proces, som bygger på åbenhed og troværdighed mellem parterne, og som sigter på yderligere handling efter 2012 –med henblik på at efterleve vore fælles mål, Klimakonventionens overordnede målsætning.

København, maj 2003

Signatur

Hans Chr. Schmidt
Miljøminister