Danmarks Tredje Nationalrapport

Danmarks Tredje Nationalrapport

Indledning

Ved de Forenede Nationers Konference for Miljø og Udvikling i Rio de Janeiro, juni 1992, underskrev mere end 150 lande FN’s Rammekonvention om Klimaændringer (Klimakonventionen).

Den 21. december 1993 blev Klimakonventionen ratificeret af så mange lande, herunder Danmark, at den kunne træde i kraft den 21. marts 1994.

Ifølge beslutninger truffet i medfør af Klimakonventionens artikel 12 om Parternes tilvejebringelse af information skal konventionens i-lande fremsende en 3. Nationalrapport til konventionssekretariatet.

I overensstemmelse med retningslinier under Klimakonventionen indeholder denne 3. nationalrapport et sammendrag (Kapitel 1), oplysninger om de nationale omstændigheder som har betydning for udledninger og optag af drivhusgasser (Kapitel 2), oplysninger om drivhusgasopgørelser (Kapitel 3), politik og virkemidler, som har betydning for udledninger og optag af drivhusgasser (Kapitel 4), fremskrivninger og den samlede effekt af politikker og virkemidler (Kapitel 5), sårbarhed, effekter og tilpasning ved klimaændringer (Kapitel 6), økonomisk og teknologisk bistand til andre lande (Kapitel 7), klimaforskning og –observationer (Kapitel 8) samt uddannelse, efteruddannelse og offentlighedens kendskab (Kapitel 9).

Denne rapport indeholder således oplysninger om Danmarks implementering af forpligtelserne under Klimakonventionen.

Danmark bidrager desuden til Den Europæiske Unions implementering af klimakonventionsforpligtelserne – herunder bl.a. i forbindelse med opgørelser af EU’s samlede udledning og optag af drivhusgasser og i forbindelse med iværksættelse af fælles og koordinerede virkemidler til begrænsning af drivhusgasudledning bl.a. under EU’s Klimaprogram (ECCP).

Yderligere oplysninger om EU’s klimapolitik m.v. findes i EU’s 3. Nationalrapport.

Da Danmarks ratifikation af Klimakonventionen omfatter hele Rigsfællesskabet, indeholder denne rapport også oplysninger om Grønland og Færøerne. Til forskel fra Danmarks 2. Nationalrapport fra 1997, er det nu muligt at vise foreløbige opgørelser af Grønlands og Færøernes drivhusgasudledninger, da sådanne opgørelser nu indgår i de årlige emissionsrapporter til Klimakonventionen. Med hensyn til Danmarks opgørelser og fremskrivninger af udledninger og optag af drivhusgasser skal det bemærkes, at disse både er gengivet på den form, som skal anvendes under Klimakonventionen og på den form som de forventes opgjort under Kyoto-protokollen. Overordnede opgørelse for de økonomiske sektorer i Danmark er også vist. Yderligere oplysninger og mere detaljerede data-sammenstillinger er tilgængelige på Miljøstyrelsens hjemmeside (www.mst.dk).

Kyoto-protokollen blev vedtaget af konventionsparterne i november 1997, og efter indgåelse af den politiske aftale om EU-landenes byrdefordeling af EU’s samlede forpligtelse under Kyoto-protokollen i juni 1998 ratificerede Danmark og de øvrige EU-lande protokollen i maj 2002. Der blev taget territorialt forbehold for Færøerne i forbindelse med Danmarks ratifikation af protokollen. Det skal bemærkes, at det alene er drivhusgasudledningerne i Danmark, der indgår under EU’s byrdefordeling af forpligtelsen under protokollens artikel 4, da Grønland og Færøerne ikke er medlemmer af EU.

Udover Miljøstyrelsen som er ansvarlig for arbejdet, har følgende institutioner bidraget til denne 3. nationalrapport:

Skov- og Naturstyrelsen,
Danmarks Miljøundersøgelser,
Forskningscentret for Skov og Landskab,
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse,
Kort- og Matrikelstyrelsen,
Energistyrelsen,
Udenrigsministeriet,
Finansministeriet, Trafikministeriet,
Danmarks Meteorologiske Institut,
Kystdirektoratet,
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
Danmarks JordbrugsForskning,
Grønlands Hjemmestyre, herunder Direktoratet for Miljø og Natur,
Færøernes Hjemmestyre, herunder Olieministeriet,
Danmarks Statistik,
Forskningscenter Risø,
Københavns Universitet,
Aarhus Universitet,
Danmarks Tekniske Universitet,
Amternes og Kommunernes Forskningscenter,
Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole.