| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Danmarks Tredje Nationalrapport

7 Økonomisk bistand og teknologioverførsel

7.1 DANSK UDVIKLINGSPOLITIK

Danmarks vision for en regional og global bæredygtig udvikling er en verden med økonomisk udvikling, social velfærd og øget miljøbeskyttelse. Det omfatter et verdensmarked med fri handel baseret på høje miljø- og sociale standarder, og det omfatter respekt for menneskerettigheder, demokratisering, åbenhed og ansvarlighed i forvaltninger.

Både gennem den danske udenrigspolitik og miljøpolitik vil der blive arbejdet aktivt for at fremme den internationale indsats. Den danske internationale bistand ligger fortsat langt over FN’s målsætning på 0,7 procent af BNI. Danmark lægger vægt på sikring af sammenhængen mellem udviklings-, miljø- og handelspolitik.

Danmark ønsker en stærk global struktur til fremme af alle elementer i en global bæredygtig udvikling, herunder en stærkere struktur til fremme af internationalt miljøsamarbejde og miljøregulering.

Indsatsen for at fremme en national bæredygtig udvikling, er tæt knyttet til de globale udfordringer for bæredygtig udvikling - og omvendt. Stigende handel og internationale kapitalstrømme, konflikter og flygtningestrømme samt det øgede pres på naturressourcer, har gjort de enkelte lande stadig mere afhængig af omverdenen. Danmark har derfor en stor interesse i at bidrage til en bæredygtig udvikling gennem en national indsats, gennem EU, FN, WTO, OECD og de internationale finansielle institutioner, herunder Verdensbanken og Den Internationale Valutafond.

Verden står over for en lang række regionale og globale udfordringer. Af jordens omkring 6 mia. mennesker lever 2,8 mia. for mindre en 2 dollars om dagen og 1,2 mia. lever for mindre end én dollar om dagen. Udfordringen består derfor først og fremmest i at udrydde fattigdom og skabe bedre livsvilkår for jordens fattige befolkning. For eksempel er en femtedel af jordens befolkning uden adgang til rent vand og sanitet, og det går særligt ud over kvinder, børn, oprindelige folk og andre særligt udsatte befolkningsgrupper.

Kampen om knappe naturressourcer er i en række tilfælde årsag til voldelige konflikter, som særligt i udviklingslandene skaber store flygtningeproblemer. Analyser fra FN’s Klimapanel viser, at klimaændringer med stor sandsynlighed allerede er en realitet. De største negative konsekvenser af klimaændringer forventes i udviklingslandene. Den biologiske mangfoldighed er under stigende pres, og naturens ressourcer udnyttes ofte på et grundlag, der ikke er bæredygtigt. Brugen af farlige kemikalier er et stigende problem både for menneskers sundhed og for dyre- og plantelivet.

Der er ofte en tæt sammenhæng mellem fattigdom og miljøproblemer. Det er ofte de fattigste, der bliver hårdest ramt af nedslidning på miljøet. Fattigdom begrænser samtidig mulighederne for bæredygtig udnyttelse af naturressourcer, fordi der er begrænsede ressourcer til rådighed for investeringer i beskyttelse af miljøet. For eksempel bidrager fattigdom til udpining af jord og ørkendannelse i Afrika. Omvendt fører en ukontrolleret økonomisk vækst i u-lande og de lidt mere udviklede lande i Øst og Syd ofte til øget brug af naturressourcer og belastning af miljøgrundlaget.

Danmark lægger, i sin samlede internationale indsats for en global bæredygtig udvikling, vægt på behovet for at integrere og balancere den økonomiske dimension (fattigdomsorienteret vækst), den sociale dimension (fremme sociale sektorer som uddannelse og sundhed) og den miljømæssige dimension (beskyttelse af miljøet).

Danmark vil fortsat arbejde for global bæredygtig udvikling ved:

• at sikre afkobling, det vil sige bryde sammenhængen mellem økonomisk vækst, ressourceforbrug og nedbrydning af naturgrundlaget
• at integrere miljøhensyn i politikker og beslutninger
• at sikre fortsat fremdrift i den globale miljødagsorden
• at fremme økonomisk samarbejde og partnerskab for udvikling, herunder bekæmpelse af den globale fattigdom og regulering af handel og investeringer
• at bidrage til international fred og stabilitet, og arbejde for at fremme demokrati og menneskerettigheder
• at arbejde for en fortsat udvikling og demokratisering af det internationale samarbejde med vægt på åbenhed og deltagelse, også af de svageste grupper
• at udvikle en miljøpolitik, som fremmer et realistisk internationalt samarbejde om at nedbringe forureningen, hvor man får mest for pengene
• at fremme gensidigt forpligtende partnerskab med den private sektor
  

7.1.1 Udviklingssamarbejdet

Efter regeringsskiftet i november 2001 har regeringen foretaget en gennemgang af udviklingsbistanden og miljøbistanden til udviklingslandene med det formål at prioritere, fokusere og effektivisere bistanden.

De herefter vedtagne ændringerne af bistanden indebærer bl.a., at der stilles større krav til regeringerne i samarbejdslandene om at vise respekt for menneskerettigheder og demokrati. Systematiske og vedvarende krænkelser af menneskerettigheder og demokratiske spilleregler vil ikke længere blive accepteret. Dette har medført at bistandssamarbejdet med Eritrea, Malawi og Zimbabwe er ophørt. Danmark har herefter 15 programsamarbejdslande -Bangladesh, Benin, Bhutan, Bolivia, Burkina Faso, Egypten, Ghana, Kenya, Mozambique, Nepal, Nicaragua, Tanzania, Uganda, Vietnam og Zambia.

Det danske udviklingssamarbejde finansieres hovedsagelig af ulandsrammen (10,5 milliarder DKK i 2002), der har som overordnet formål at fremme bæredygtig udvikling gennem fattigdomsorienteret vækst. Kvinder og mænds lige deltagelse i udviklingsprocessen, hensynet til miljø og demokratisering har afgørende betydning for bekæmpelse af fattigdom, og er derfor integreret i alle aspekter af bistanden.

Danmark fik senest i 1999 topkarakter i OECD’s regelmæssige gennemgange af bistanden. Den seneste OECD-gennemgang af den danske bistand fandt sted i foråret 2003, og resultatet heraf afventes.

Grundige miljøanalyser spiller en væsentlig rolle i de kommende års revision af landestrategierne for Danmarks programsamarbejdslande. Det vil også være en vigtig opgave at søge de internationale miljøaftalers målsætninger bedre integreret i det bilaterale bistandssamarbejde.

På finansloven for 2003 har regeringen valgt at prioritere en række emner, hvortil der er afsat yderligere midler, såsom god regeringsførelse, bistand til flygtninge i nærområder, miljø, erhvervsudvikling, kvinder samt handel og udvikling.

Danmark forsøger aktivt at få de mange lande – også EU-lande – som yder en udviklingsbistand mindre end FN’s mål på 0,7 % af BNI - til at øge deres bistand. Danmark vil fortsat ligge i det absolutte førerfelt, når det gælder udviklingsbistand, med en bistandsprocent, der i 2003 forventes at være omkring 0,9% af BFI.

7.1.2 Nye og additionelle bistandsmidler

Bilateral indsats

Danmark har været i front med hensyn til at stille midler til rådighed for miljøindsatser i udviklingslandene og østlandene. Det er dels sket gennem i bistanden under ulandsrammen, der som nævnt i ovenstående har fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene som sit overordnede formål, dels gennem etablering af Miljø-, Freds,- og Stabilitetsrammen (MIFRESTA) som led i opfølgningen af Rio-konferencen i 1992. Gennem sidstnævnte er der siden 1993 anvendt betydelige midler til miljøindsatsen i ulande, østeuropæiske lande og Arktis. Under MIFRESTA-bistanden gennemføres desuden indsatser på flygtningeområdet og for konfliktforebyggelse.

I udviklingslandene søger bistanden i de fattigste lande især at afhjælpe fattigdomsbetinget pres på miljø og natur, og Danmark yder, i et nært og forpligtende samarbejde med modtagerlandene, betydelig støtte til områder af relevans for bæredygtig udvikling. Konkret gælder det blandt andet på vandområdet, hvor indsatsen medvirker til at sikre millionvis af fattige adgang til vand og beskytte vandkilder – for eksempel ved træplantning og ved at opbygge kapacitet til bæredygtig forvaltning. På energiområdet ydes støtte til bæredygtig energiforsyning på landet, for eksempel støttes fattige kvinder i plantning af træ til brændsel, der både giver indkomst og miljøbeskyttelse. På naturressourceområdet arbejdes for at styrke bæredygtig forvaltning og produktion, så udpining af jord og ørkendannelse forebygges. I de rigere udviklingslande, med stigende økonomisk aktivitet, sigter støtten på at hjælpe landene med miljø- og naturbeskyttelse,primært ved at styrke landenes egen kapacitet til at løse problemerne og ved at øge miljøbevidsthed.

I Østeuropa rettes miljøbistanden mod at løse akutte miljøproblemer, og at gennemføre EU‘s miljøregler i kandidatlandene. Siden 1990 er der gennemført en lang række konkrete miljøprojekter, som på flere måder forbedrer miljøtilstanden i Danmarks nærområder. I Arktis overvåges den grænseoverskridende forurening, hvilket er en indikator på regional og global forurening, eftersom polarområdet er meget miljøfølsomt. Og der gennemføres desuden en række miljøprojekter i Grønland.

Miljøbistanden formidles primært bilateralt – fra Danmark direkte til et andet land.

Klik her for at se "Tabel 7.1"

Den særlige miljøbistand under MIFRESTA-rammen er steget frem til 2002. Men som følge af større krav til modtagerlandene om i højere grad at tage ansvar for indsatserne er der fra 2002 sket en betydelig reduktion af denne bistand, og antallet af lande, der kan modtage denne bistand, er skåret ned. MIFRESTA-landene er nu Botswana, Sydafrika, Namibia, Mozambique, Tanzania, Vietnam og Cambodia, Thailand og Malaysia, mens bistanden til Swaziland, Lesotho, Malawi, Zimbabwe, Zambia og Laos er skåret helt væk.

Danmark vil samlet set fortsat yde en omfattende støtte til fordel for miljøet i ulandene, idet det skønnes at godt 15% af ulandsrammen anvendes til miljøbistand.

Miljøbistanden under MIFRESTA-rammen omfatter en række centrale aktiviteter, som er en vigtig del af Danmarks samlede internationale profil. Regeringen har i lyset af Johannesburg-topmødet, den forestående ikrafttræden af Kyoto-protokollen og udvidelsen af EU besluttet at gennemgå den samlede MIFRESTA-bistand i foråret 2003. Resultatet heraf forventes indarbejdet i finansloven for 2004.

Klik her for at se "Tabel 7.2"

Klik her for at se "Tabel 7.3"

Klik her for at se "Tabel 7.4"

Klik her for at se "Tabel 7.5"

Klik her for at se "Tabel 7.6"

Danmark har - først og fremmest gennem EU - arbejdet for bindende og effektiv regulering af internationale miljøproblemer gennem de regionale og globale miljøkonventioner. Det gælder blandt andet konventionerne om biologisk mangfoldighed, klima og ørkenbekæmpelse, Base-konventionen om grænseoverskridende transport af farligt affald og konventioner på kemikalieområdet, Stockholm-konventionen om svært nedbrydelige organiske giftstoffer og IMO-konventionen om giftige bundmalinger. Danmark har arbejdet for, at konventionerne koordineres og håndhæves effektivt og for at forsigtighedsprincippet får en central rolle i reglerne. Danmark er en betydelig bidragyder til Montreal-protokollens fond til finansiering af ulandes udfasning af ozon-nedbrydende stoffer.

Desuden støtter Danmark anvendelse af bæredygtig energi gennem såkaldte ’trust fond-bidrag’ til Verdensbanken og den Asiatiske udviklingsbank.

Danmarks bidrag til en bæredygtig udvikling omfatter en væsentlig støtte til internationale organisationer, ikke mindst til FN-systemet, hvor alle lande i verden deltager på lige fod. Danmark arbejder her for at styrke FN’s Kommission for Bæredygtig Udvikling, CSD. Danmarks indsats er ligeledes rettet mod en effektivisering af FN, så arbejdsdelingen mellem organisationerne bliver bedre, og overlapning søges undgået.

På miljøområdet arbejder Danmark for at styrke Den Globale Miljøfacilitet (GEF) finansielt og organisatorisk. Det danske bidrag til GEF’s genopfyldning for årene 2002-2005, den største til dato, er øget med ca. 50 %i forhold den forrige genopfyldning. Danmark har sammen med en række EU-medlemsstater ydet et ekstra frivilligt bidrag til den tredje genopfyldning.

Klik her for at se "Tabel 7.7"

Danmark er, målt per capita, en af de største bidragsydere til FN’s miljøprogram UNEP. Ud over det årlige bidrag til programmets Environment Fund gives der både faglige og finansielle bidrag til en række særlige UNEP-aktiviteter, ikke mindst de som finder sted på de særlige samarbejdscentre for energi og miljø (på Forskningscenter Risø, startet i 1991) og for vand og miljø (på Dansk Hydraulisk Institut, startet i 2002). Særlig Risø-centret arbejder meget med klimarelaterede spørgsmål og bæredygtig energi og har bl.a. ydet væsentlige bidrag til afsnittene om tilpasning i Det interguvernmentale panel for Klimaændringers (IPCC) tredje vurderingsrapport. På centrets arbejdsprogram for de kommende år står adskillige aktiviteter vedrørende Kyoto-protokollens Clean Development Mechanism og bidrag til IPCC’s fjerde vurderingsrapport. Den danske støtte til de to centre og til andre klimarelaterede aktiviteter, primært i UNEP-regi, fremgår af tabel 7.8.

Af ulandsrammen ydes der endvidere støtte til internationale NGO’er, der er involveret i arbejdet med klimaændringer. Det gælder for IUCN/World Conservation Union og International Institute Environment and Development (IIED). Bidragene fremgår af følgende tabel, der også viser Danmarks bidrag til multilaterale institutioner og programmer.

Klik her for at se : ‘Tabel 7.8‘

De mindst udviklede lande er blandt de lande, der er mest sårbare over for klimaændringer. Fra dansk side lægges der derfor særlig vægt på at bistå disse lande med at tilpasse sig klimaændringer. På denne baggrund har Danmark i 2002 ydet sit første bidrag på 11,4 mio. DKK til fonden for de mindst udviklede lande (LDC-fonden) under Klimakonventionen. Bidraget skal finansiere de mindst udviklede landes arbejde med National Adaptation Plans of Action (NAPA).

7.1.3 Bistand gennem den private sektor

Danmark har følgende bistandsinstrumenter for støtte til ulandene gennem den private sektor:

Blandede kreditter

Blandede kreditter kan ydes i forbindelse med projekter inden for både den offentlige og den private sektor.

Bundne blandede kreditter er rentefrie lån til udviklingsprojekter i kreditværdige udviklingslande med BNI pr. indbygger på maksimalt USD 2.380 (2002/2003) og er således ikke forbeholdt programsamarbejdslande. Lånene ydes fra en dansk bank til en kreditværdig låntager i modtagerlandet. Renteudgiften, eksportkreditpræmie m.v. betales over bistandsmidlerne. Projekternes bistandsmæssige relevans vurderes med udgangspunkt i Danidas almindelige regler for projektvurdering. I perioden 1997-2001 er der bevilget støtte til med blandede kreditter til i alt 75 projekter med en samlet kontraktsum på 3,6 mia. kr. og en bevillingsudgift til rentebetalinger, eksportkreditpræmie m.v. på samlet 1,4 mia. kr., se tabel 7.9. Omkring en femtedel af disse projekter drejer sig om vedvarende energi, ikke mindst vindmølleparker.

Tabel 7.9
ANTAL PROJEKTER OG SAMLEDE BEVILLINGSUDGIFTER UNDER ORDNINGEN FOR BLANDEDE KREDITTER 1997-2001

	1997	1998	1999	2000	2001	I alt
Antal projekter bevilget	12	11	20	18	14	75
Kontraktsum (mio. kr.)	949	323	947	929	418	3566
Bevillingsudgift (mio. kr.)	371	128	396	345	141	1381

I tillæg til den eksisterende bundne blandede kredit ordning er der som noget nyt i 2002 etableret en ordning for ubundne blandede kreditter. Den ubundne ordning svarer i store træk til den eksisterende bundne ordning. Den afgørende forskel på de to ordninger er, at støttemulighederne under den ubundne ordning ikke er begrænset til danske leverandører, og at der ikke er oprindelseskrav i forbindelse med leverancer. Hertil kommer, at den ubundne ordning kun kan finde anvendelse i Danmarks programsamarbejdslande og i Sydafrika.

Privatsektor-programmet

Danmark støtter samarbejde mellem den private sektor i modtagerlandene og i Danmark, herunder især konkrete samarbejdsprojekter mellem virksomheder. En del af projekterne er miljørelaterede, f.eks. projekter der relaterer sig til vedvarende energi og energibesparelser gennem overførsel af renere teknologier. Støtten til disse projekter fremgår af tabel 7.10.

Klik her for at se "Tabel 7.10"

Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) investerer i ’joint ventures’ i udviklingslandene, herunder projekter om vedvarende energi. IFU kan også yde tilskud til træning af personel i virksomheder i udviklingslande. IFU administrerer bl.a. midler fra Danidas Miljø- og Træningsfond.

Klik her for at se "Tabel 7.11"

7.1.4 Bistand til udviklingslande, der er særligt sårbare overfor klimaændringer

Små østater, der er udviklingslande (SIDS – Small Island Development States), er særligt sårbare overfor global miljøpåvirkning, herunder klimaændringer, og Danmark lægger stor vægt på støtten til SIDS i overensstemmelse med Agenda 21 og Barbados-handlingsplanen. Ved FN’s særlige generalforsamling i september 1999 om disse lande, understregede man fra dansk side prioriteringen af de fattigste udviklingslande blandt SIDS samt vægtningen af indsatsen for kvinder og de fattigste målgrupper. Danmark har i 1999 afholdt en større NGO-konference om vedvarende energi og små østater. Desuden yder Danmark støtte til SIDS gennem multilateral bistand til regionale projekter på klima- og energiområdet samt til projekter på Maldiverne. Dette sker dels gennem den regionale organisation ”South Pacific Regional Environment Programme” (SPREP), dels gennem UNEP.

Siden 1998 og løbende frem til 2002 har Danida støttet et SPREP-projekt om videns- og kapacitetsopbygning af de sydlige stillehavsøers regeringer, NGO’er og regionale organisationer på klimaområdet. Desuden finansierer Danida et supplerende kapacitetsopbygningsprojekt, som UNEP gennemfører, om vind- og anden vedvarende energiteknologi i elektricitetssystemerne på Stillehavsøerne. I 2003 planlægges et nyt projekt om bæredygtig energi til fordel for SIDS.

7.1.5 Aktiviteter i forbindelse med teknologioverførsel

Som eksempler på dansk-støttede aktiviteter, der medfører overførsel af teknologi, kan nævnes energisektoren i Malaysia og etablering af en stor vindmøllepark i Egypten.

Den danske støtte til energisektoren i Malaysia har som hovedformål at bistå landet med at udvikle strategier for vedvarende og bæredygtig energi samt at identificere måder for at øge energieffektiviteten.

Projektet i Egypten har omfattet støtte til etablering af en vindmøllepark i Rødehavs-området med en kapacitet på 60 MW. Det er et af de største anlæg af sin art i udviklingslandene. Bilag C indeholder flere oplysninger om disse projekter.

7.2 SAMARBEJDE MED CENTRAL -OG ØSTEUROPA

7.2.1 MIFRESTA-rammen

Danmark har siden 1989 støttet de central- og østeuropæiske landes bestræbelse på at opbygge velfungerende demokratier, som efter en række turbulente år nu er præget af økonomisk vækst og stadig stærkere demokratiske institutioner. Den danske øststøtte har spillet en væsentlig rolle i denne proces.

Miljøindsatserne i Østeuropa har længe udgjort langt den største del af den samlede danske øststøtte.

DANCEE har ydet tilskud til en række projekter rettet mod begrænsning af energiforbrug og CO2-emissioner. Den samlede reduktion af CO2-emissioner af allerede gennemførte og igangværende projekter vurderes nu til ca. 0,75 mio. tons pr. år. Hovedindsatsområderne fremgår af tabel 7.12.

Tabel 7.12
HOVEDINDSATSOMRÅDERNE FOR PROJEKTER RETTET MOD BEGRÆNSNING AF ENERGIFORBRUG OG CO₂-EMISSIONER I CENTRAL OG –ØSTEUROPA.

Teknologi	Drivhusgasredukti on i tons CO2-ækv.	Samlet investering i mio. DKK	DANCEE tilskud i DKK	DANCEE andel af finansiering
Geotermi og fjernvarme	349.724	489,5	40,3	8,2 %
Cementindustri	42.138	35,9	8,0	20,0 %
Fjernvarme og kraftvarme	289.662	549,5	77,8	14,2 %
Vindmøller	4.710	35,9	13,3	37,1 %
Biobrændsler	61.682	176,1	50,2	28,5 %
I alt:	747.916	1.290,8	189,6	14,7 %

I tabel 7.13 er givet en række konkrete eksempler på projekter med CO2-reduktion. Bilag C indeholder flere oplysninger om disse projekter.

Klik her for at se "Tabel 7.13"

Miljøinvesteringsfaciliteten (MIØ) under Investeringsfonden for Østlandene (IØ) yder bidrag til en række miljøprojekter i de central- og østeuropæiske lande. Disse bidrag, der fremgår af tabel 7.14 ydes som aktiekapital og projektlån, og kan således ikke betragtes som egentlig udviklingsbistand.

Klik her for at se "Tabel 7.14"

7.2.2 Strategi for den danske øststøtte i 2002-2003

I april 2002 fremlagde regeringen sin strategi for den danske Øststøtte i årene 2002-2003. Der er afsat 700 mio. DKK til miljøprojekter i de to år, heraf 130 mio. DKK til Joint Implementation.

Under den hidtidige miljøstøtte til central- og Østeuropa er der gennemført projekter, som samlet set har medført en CO₂ reduktion på ca. 0,75 mio. tons per år.

Der er indgået samarbejdsaftaler med Slovakiet og Rumænien om samarbejde med henblik på Joint Implementation-projekter. Der er endvidere forhandlinger med Estland, Letland Rusland, Ukraine, Polen og Tjekkiet om indgåelse af samarbejdsaftaler.

I den planlagte indsats 2002-2003 indgår projekter med væsentlig reduktion af CO₂, som det vil tilstræbes at kunne godskrive det danske klimaregnskab. Det forventes at der i 2003 bliver indgået flere konkrete aftaler, bl.a. i Rumænien, Slovakiet og Polen.

I tillæg hertil vil der blive ydet teknisk assistance til landene med henblik på at opbygge kapacitet som vil være nødvendig for at indgå aftaler vedrørende JI.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |