| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kvantificering af sandsynligheder for fejl i regnvandsanlæg og gråvandsanlæg

5 Erfaringer fra eksisterende anlæg

I dette kapitel beskrives de erfaringer, der haves fra eksisterende anlæg i Danmark, Tyskland og England.

5.1 Erfaringer fra Danmark

Skønnet antal regnvandsanlæg i Danmark

I Danmark er der skønsmæssigt 300-400 regnvandsanlæg, der er registreret enten via byøkologisk centers hjemmeside (lokal agenda 21), ved de enkelte producenter eller i de enkelte kommuner. Derudover er der et utal af uautoriserede anlæg, altså anlæg der benytter regnvand til f.eks. havevanding eller bilvask m.v., som ikke er registreret.

Erfaringer indhentet fra Odense, Århus og København

Det har ikke været muligt at indsamle oplysninger fra alle anlæg, da det er problematisk at lokalisere alle anlæg. Der er derfor valgt et repræsentativt udvalg, som skal give et overblik i hele landet. Som udgangspunkt er erfaringer fra Odense, Århus og København indhentet, da dette er tre store byer på henholdsvis Fyn, Jylland og Sjælland. Desuden er der foretaget en forespørgsel på en del regnvandsanlæg angivet på Byøkologisk centers hjemmeside for at indsamle så mange brugererfaringer som muligt.

5.1.1 Erfaringer fra Odense

Fem registrerede regnvandsanlæg i Odense

I Odense er der fem registrerede forsøgsanlæg/regnvandsanlæg:

• Blangstedgaard (forsøgsanlæg etableret i 1993)
• Godthåbsgade 61 (etableret i 1993)
• Stadionvej 77-79 (etableret i 1994)
• Valdhalsvej 12
• Holluf Pile Skole (etableret i 1995)

Observerede mangler og fejl ved anlæggene

Dette er regnvandsanlæg, der alle er blevet godkendt før etableringen. Det er dog anlæg, der er godkendt før udarbejdelsen af Rørcentrets anvisning 003. Da der i år (2000) blev foretaget en kontrol af disse fem anlæg blev følgende fejl bemærket:

• Et anlæg var anmærkningsfrit (anlægget på Holluf Pile Skolen).
• Et anlæg var under total ombygning, da indehaveren var en aktiv selvbygger (anlægget på Valdhalsvej 12).
• Et anlæg var behæftet med en enkelt fejl, nemlig manglende luftgab ved spædevandspåfyldningen.
• Et anlæg var behæftet med fire fejl og mangler:
  • Manglende luftgab ved spædevandspåfyldning.
  • Manglende luftgab ved overløb fra forrådstank (overløbet ført neddykket i kælderens gulvafløb).
  • Kuglekontraventil fejlmonteret.
  • Direkte forbindelse mellem drikkevands- og regnvandsinstallation ved plastslange mellem to kuglehaner (ingen kontraventil).
• Et anlæg var behæftet med seks fejl og mangler:
  • Spulehane med slangeforskruning direkte forbundet med regnvandspumpens sugeledning. Spulehanen monteret før afregningsmåler (cirkel 1 angivet på figur 5.1).
  • Slangetilslutning på regnvandspumpens sugeledning til spædning af pumpen (cirkel 2 angivet på figur 5.1).
  • Direkte forbindelse mellem drikkevands- og regnvandsinstallationen til reserveforsyning i tilfælde af pumpesvigt (cirkel 3 angivet på figur 5.1).
  • Direkte forbindelse mellem drikkevands- og regnvandsinstallation til reserveforsyning i tilfælde af pumpesvigt (cirkel 4 angivet på figur 5.1).
  • Ingen luftgab ved spædevandspåfyldning (cirkel 5 på figur 5.1).
  • Taphane på regnvandsanlægget (cirkel 6 på figur 5.1).

Det sidste anlæg, hvor der blev bemærket seks fejl er vist på figur 5.1. Øverst ses en principskitse af anlægget, sådan som det så ud, da det blev godkendt i 1993. Nederst ses principskitsen af anlægget ved tilsyn i år 2000.

Figur 5.1:
Øverst ses anlægstegning godkendt i 1993. Nederst ses anlægget i 2000. Der er etableret to kortslutninger mellem det lokale tryksystem og det offentlige vandforsyningsnet i form af en permanent slange- og rørforbindelse. /Original billede fra Odense Vandselskab as/.

Ved dette anlæg skal det bemærkes, at vandselskabets tilsynsførende foranledigede, at den direkte forbindelse før afregningsmåleren blev fjernet (forbindelse på figur 5.1 fra ”1” til ”2”), men tre dage senere, da der skulle tages supplerende fotos, var denne forbindelse atter genoprettet. På figur 5.2 ses to billeder, der viser fejlene angivet på figur 5.1 ved ”3” og ”4”. de to direkte forbindelser mellem drikkevands- og regnvandsinstallationen.

Figur 5.2:
Til venstre ses den direkte forbindelse mellem drikkevands- og regnvandsinstallationen til reserveforsyning i tilfælde af pumpesvigt. Til højre ses den direkte forbindelse mellem drikkevands- og regnvandsinstallationen til reserveforsyning i tilfælde af pumpesvigt.

På figur 5.3 ses to billeder, der viser fejlene angivet på figur 5.1 ved henholdsvis ”1” og ”2”.

Se billede i fuld størrelse 

Figur 5.3:
Til venstre ses en spulehane med slangeforskruning direkte forbundet med regnvandspumpens sugeledning, Spulehanen monteret før afregningsmåleren. Til højre ses en slangetilslutning på regnvandspumpens sugeledning til spædning af pumpen.

Fejlforbindelse opstrøms afregningsmåleren

Billederne på figur 5.3 viser den direkte fejlforbindelse mellem drikkevands- og regnvandsinstallationen før afregningsmåleren. Det vil sige, at alt spædevandet, der ledes til regnvandstanken via denne fejlforbindelse betales der ikke for.

Ved et af de andre anlæg var der over regnvandsanlægget hængt et skilt med ordene: ”STORM P. HAR IKKE LEVET FORGÆVES”.

Opsummering af erfaringer fra Odense

For at opsummere erfaringerne fra Odense kan følgende vigtige fejl/mangler i forbindelse med mulig forurening af det offentlige vandforsyningsnet fremhæves:

• Tre ud af fem anlæg havde intet luftgab.
• To ud af fem anlæg havde en direkte forbindelse mellem drikkevands- og regnvandsinstallationen. På det ene anlæg var der etableret to forbindelser.

5.1.2 Erfaringer fra Århus

Ti registrerede regnvandsanlæg i Århus

I Århus er der ti registrerede forsøgsanlæg/regnvandsanlæg:

• Bredskiftevej 30 (regnvandsanlæg for lastvognsvask, etableret i 1999)
• Dannebrogsgade 8 A (regnvandsanlæg for toiletter, etableret i 1996)
• Ewaldsgade 15 (regnvandsanlæg for vaskemaskiner, etableret i 1991)
• Grønkærvej 12 (regnvandsanlæg for toilet og vaskemaskine, etableret i 1991)
• Hjortshøj Møllevej 190 (regnvandsanlæg for vaskemaskiner, etableret i 1998)
• Hjulby Hegn 78-138 (regnvandsanlæg til blomstervanding, etableret i 1997)
• Klostergade 78 (regnvandsanlæg for toiletter, etableret i 1991)
• Skejbyparken 360-376 (regnvandsanlæg for vaskemaskiner, etableret i 1998)
• Studsgade 12-14 (regnvandsanlæg for vaskemaskiner, etableret i 1999)
• Studsgade 46 (regnvandsanlæg for toiletter, etableret i 1989)

Observerede fejl og mangler ved anlæggene

Dette er regnvandsanlæg, der alle (på nær et) er blevet godkendt af Århus Kommunale Værker, Vandforsyningen før etableringen. Da der i år (2000) blev foretaget en kontrol af disse ti anlæg blev følgende fejl bemærket:

• Et anlæg var anmærkningsfri.
• Et anlæg var behæftet med følgende fejl.
  • Manglende vakuumventil på drikkevandsforsyningen.
  • Manglende kontraventil på drikkevandsforsyningen.
• Et anlæg var behæftet med følgende fejl.
  • Direkte rørforbindelse mellem drikkevands- og regnvandsinstallationen.
  • Manglende afspærringsventil ved vandmåler.
• Et anlæg var behæftet med følgende fejl.
  • Manglende vakuumventil ved drikkevandsforsyningen.
  • Manglende kontraventil ved drikkevandsforsyningen.
  • Udendørs spulehane.
  • Manglende mærkning ved udendørs spulehane.
  • Installationen mangler vandmåler på spædevandstilfyldningen.
• Et anlæg var behæftet med følgende fejl.
  • Direkte rørforbindelse mellem drikkevands- og regnvandsinstallationen.
  • Vakuumventil fejlplaceret.
  • Manglende mærkning af ledninger.
  • Afspærringsventil mangler ved vandmåler for regnvand.
• Et anlæg var behæftet med følgende fejl.
  • Udendørs spulehane.
  • Manglende mærkning ved udendørs spulehane.
• Et anlæg var behæftet med følgende fejl.
  • Direkte rørforbindelse mellem offentlig vandforsynings- og regnvandsinstallation.
  • Afspærringsventil mangler ved vandmåler for regnvand.
• Et anlæg var behæftet med følgende fejl.
  • Manglende vakuumventil ved drikkevandsforsyningen.
  • Afspærringsventil mangler ved vandmåler for regnvand.
• Et anlæg var behæftet med følgende fejl.
  • Manglende vakuumventil ved drikkevandsforsyningen.
• Et anlæg var behæftet med følgende fejl.
  • Manglende vakuumventil ved drikkevandsforsyningen.
  • Manglende kontraventil ved drikkevandsforsyningen.

På figur 5.4. ses nogle billeder fra regnvandsanlægget på Ewaldsgade. Regnvandsanlægget havde en direkte rørforbindelse mellem drikkevandsforsyningen og regnvandsinstallationen. På billedet er markeret med "1", hvor sammenkoblingen sker.

 
Se billede i fuld størrelse

Figur 5.4:
Regnvandsanlæg på Ewaldsgade i Århus. Til venstre ses 2 af de ialt 6 regnvandstanke. Til højre ses fejlforbindelsen hvor drikkevandsforsyningen er koblet på regnvandsanlægget. Der skulle have været et frit luftgab.

På figur 5.5 ses billeder fra et andet regnvandsanlæg. Også dette anlæg havde en direkte rørforbindelse mellem drikkevandsforsyningen og regnvandsanlægget - denne rørforbindelse er markeret med "2" på det ene billede.

Se billede i fuld størrelse

Figur 5.5:
Regnvandsanlæg på Klostergade i Århus. Til venstre ses 2 regnvandstanke, samt pumpe og rørforbindelser. Til højre er der zoomet ind på rørforbindelserne og her ses fejlforbindelsen, hvor drikkevandsforsyningen er koblet på regnvandsanlægget.

Opsummering af erfaringer fra Århus

 For at opsummere erfaringerne fra ti anlæg i Århus kan følgende vigtige fejl/mangler fremhæves:

• Ved tre af anlæggene blev der observeret direkte forbindelser mellem drikkevands- og regnvandsinstallationen.
• Ved tre af anlæggene var der manglende kontraventil.
• Ved fem af anlæggene var der manglende vakuumventil.
• Ved tre af anlæggene var der manglende luftgab.
• Ved fire af anlæggene var der manglende mærkning af ledninger.

Ændring af regnvand fra forureningsgrad 4 til forureningsgrad 3 jævnfør DS 439

Det skal bemærkes, at de tre anlæg, hvor der er observeret direkte forbindelser mellem drikkevands- og regnvandsinstallationen er de samme tre anlæg, hvor der er observeret manglende luftgab. To af anlæggene har fra etablering været udført med direkte forbindelse mellem drikkevands- og regnvandsinstallationen og dermed ikke med luftgab. Dette skyldes, at regnvand tidligere har været placeret under forureningsgrad 4 og dermed kun krav om kontraventil og vakuumventil i forbindelse med drikkevandstilledning jævnfør Norm for vandinstallation, DS 439. Der er dog senere sket en revurdering af regnvandskvaliteten, hvilket har bevirket, at regnvand nu karakteriseres under forureningsgrad 3, og der er dermed krav om 20 mm luftgab og kontraventil. Århus Kommunale Værker, Vandforsyningen har ved denne ændring udsendt breve til indehaverne af de anlæg, hvor der ikke fra starten har været luftgab, vedrørende krav om luftgab. Disse krav er der så ikke reageret på, og derfor er disse fejl fortolket som værende fejl og mangler ved anlæggene.

Til sidst bemærkes det, at Århus Kommunale Værker, Vandforsyningen har udsendt breve til alle indehaverne af regnvandsanlæggene i Århus, hvor det forventes, at alle fejlene rettes hurtigst muligt.

5.1.3 Erfaringer fra telefonundersøgelse

Der er udført en mindre undersøgelse i form af telefoninterview med ejere/driftsfolk af forskellige regnvandsanlæg rundt omkring i landet. Anlæggene er fundet via Byøkologisk Centers hjemmeside (lokal agenda 21). Det drejer sig om følgende regnvandsanlæg:

• Anlæg i København (regnvand til toiletter)
  Der er 12 toiletter. Hvert år sparer anlægget 225.000 liter drikkevand. Har en tank på 4000 l. Der har ikke været problemer med anlægget - bortset fra lidt problemer med tilstopning af grovfilter ved indløbene. Grovfilteret er derefter udskiftet. Der kan godt benyttes almindelig vandværksvand i tilfælde af, at anlægget ikke fungerer. Det kræver dog, at der lukkes for nogle haner og sættes et nyt stykke rør i. Der er frit luftgab til regnvandstanken. Ellers har anlægget fungeret fuldt tilfredsstillende.
  
• Anlæg i Esbjerg (oprindeligt gråt spildevand til toilet og vask, nu kun regnvand til toiletter, 1995)
  En regnvandstank på 15000 l til 14 toiletter. Oprindeligt var det et gråvandsanlæg, hvor regnvand blev benyttet til vaskemaskiner og bruservand til wc-skyl. Beboerne mente dog ikke, at tøjet blev rent nok, så anlægget blev derfor nedlagt. Man stoppede også med at bruge bruservand til toiletterne pga. lugtgener. Er ikke bekendt med fejlkoblinger. Det nye anlæg har kun kørt godt et år. Påfyldning af vandværksvand foregår, når det er nødvendigt - det er nusjældent. Der er ikke umiddelbart nogen mulighed for at koble regnvandsanlægget fra og bruge vandværksvand. Det vides ikke om der er frit luftgab til tanken.
  
• Anlæg i Rødovre (regnvand til vaskeri, 1996)
  Der har ikke været særlige problemer. Der er frit luftgab og regnvandsanlægget kan kun kobles fra ved hjælp af en særlig nøgle for at tilkoble drikkevand. Der udarbejdes en driftsrapport og en årlig rapport til kommunen, og der er løbende taget vandprøver.
  
• Anlæg i Helsingør (privat, regnvand til toilet, 1980, 1999)
  Ejeren har selv bygget anlægget. Oprindeligt var det kun til havevanding, men bliver nu også benyttet til wc-skyl. Bruger sin gamle olietank på 2500 l. Der er 2 toiletter i huset, dog er kun det ene koblet på regnvandsanlægget - af den grund er der ikke behov for spædevandstilførsel. Ejeren har kendskab til en del ikke-godkendte anlæg. Vandforbruget af vandværksvand er reduceret fra 175 m³ om året til under 50 m³ pga. anlægget og nye vandbesparende toiletter. Der er sket en vandbesparelse på ca. 10 m³ ved at bruge regnvand til toiletter.
  
• Anlæg i København (regnvand til toilet, 1992)
  Et anlæg fra 1992 til 10 lejligheder, regnvand benyttes kun til wc-skyl. Lagertankene er "åbne" tanke, der er opstillet i kælder. Drikkevandsspædningen sker åbent 100 mm over tankenes øverste kant. Der er ikke forberedt alternativ forsyning. En VVS- installatør vil dog inden for få timer kunne udskifte dele, så man kan lede vandværksvandet uden om regnvandsanlægget. Det er ikke bekendt, at brugerne har ændret tilslutninger. Der er ikke udført aftapninger, studse eller lignende, hvor der er mulighed for at tilslutte brugsgenstande. Anlægget er med dobbeltpumpning idet alt vandet løber til en almindelig pumpebrønd hvorfra vandet pumpes til lagertank. Når lageret er fuldt løber vandet i overløbsledning til den samme pumpebrønd. Når den er fuld har den overløb til kloaksystemet. Denne løsning har vist sig ikke at være god. Godt nok øges lagervolumenet med pumpebrøndens volumen, men pumpen stopper ikke. Derfor bør overløb fra lagertank gå direkte til kloak. Ejendommen, som ved renoveringen ejedes af Byfornyelsesselskabet København, er i dag solgt til en privat ejer, og derfor vides ikke, hvordan anlægget har det i dag, og hvordan driften har været de seneste år.
  
• Anlæg i Dalum (regnvand til toilet, 1995)
  En arkitekt har tegnet et hus (til ca. 3 personer) med regnvandsanlæg med 3 m³ regnvandstank i jorden. Regnvandet benyttes til 1 toilet og 1 vaskemaskine samt bilvask og havevanding. Tilledning af drikkevand sker ved, at man manuelt skal åbne 2 haner. Det har kun været nødvendigt 3-4 gange inden for en 5-årig periode. Slangen er fastkoblet på regnvandsanlægget og røret til spædevandstilførslen kan komme under vandstanden i regnvandstanken, men det anses af arkitekten som umuligt, at der vil ske noget, da der jo manuelt skal åbnes for hanerne. Der bruges 28 m³ om året af rent drikkevand. Overløbet fra tanken går til et guldfiskebassin.
  
• Anlæg i Slagelse (regnvand til toilet, 1995)
  Der er 2 tanke á 2500 l gravet ned i jorden. Regnvandspumpen er placeret i krybekælderen. Der er et frit luftgab til regnvandstanken. Der opsamles regnvand fra en tagflade på 200 m². Regnvand benyttes til 7 toiletter. Regnvandet ledes gennem en bladfanger og bundfældningstank, inden det kommer til regnvandstankene. Der er et problem med at udnytte nok regnvand, idet der ikke er overløb på regnvandstanken, og derfor sker en fordeling af regnvandet, inden det når ned i tanken. Det har den effekt, at tanken aldrig bliver fyldt op. Der ønskes en ændring af anlægget, så overløbet er i tanken. De forventede at få dækket 70 % af deres vandforbrug med anlægget, men det er kun lykkedes at dække det halve af forbruget. Midt i november skete en fejl med anlægget, hvilket betød, at der blev ledt vandværksvand ud i kælderen. Det var et stort arbejde at få ryddet op efter skaden. De har ikke haft behov for at gøre tankene rene - det kan kun gøres ved at tømme tankene og spule dem. De har en taphane til vanding - der kræves en særlig nøgle til at åbne den - den bruges ikke meget. De har bevaret den oprindelige vandinstallation til toiletterne, som kan tilkobles ved at åbne 2 haner. Hermed kobles regnvandsystemet fra. Man skal kende systemet for at kunne finde de rigtige haner.
  
• Anlæg i Silkeborg (regnvand til toilet og vask, 1995)
  Anlægget består af 10 regnvandstanke á 1000 l, som forsyner regnvand til toiletter i 14 lejligheder og til vaskeri. Den sidste skylning i vaskeriet er med vandværksvand.
  
  Der er blandt beboerne ikke særlig stor tilfredshed med anlægget. Toiletvandet har ifølge dem en anden farve. Der er meget vedligeholdelse på grund af anlægget, især på toiletterne, hvor der er registreret belægninger i cisternen. Bortset fra det har der ikke været problemer ved anlægget. Der sker ikke en påfyldning af drikkevand i regnvandstankene. Hvis der ikke er regnvand sørger en mekanisme for, at vand fra vandværket ledes til toiletterne. Umiddelbart kunne det lyde som om, der ikke er frit luftgab.
  
• Anlæg i Nykøbing Falster (regnvand til toilet, 1995)
  Anlægget har en tank på 9000 l - der opsamles regnvand fra 450 m² tagflade og 150 m² gårdareal. Regnvandet benyttes til toiletter i 13 boliger. Der er et mindre problem med alger i tankene. En gang har de oplevet hærværk med methylenblåt i vandet, hvorved alle beboerne fik blåt vand i toilettet. Påfyldning af vandværksvand sker automatisk, når en flyder når under ca. 1000 l regnvand i tankene. Der menes at være et frit luftgab. Man kan ikke umiddelbart koble anlægget fra og kun benytte vandværksvand - til gengæld er der 2 hydroforpumper, således at hvis den ene ikke virker, så kan den anden træde til. Der skiftes drift mellem pumperne hver måned. De sidste 54 måneder er der benyttet 1300 m³ til toiletskyl - 1008 m³ kommer fra regnvand.
  
• Anlæg i Kolding (regnvand til toilet, 1993)
  Der er en tank på 20 m³ og en sø på yderligere 20-30 m³ som supplerende reservoir. Hvis tanken bliver fyldt går det videre til søen, og der ledes vand fra søen tilbage til tanken. Der er 130 lejligheder - vandet benyttes kun til toiletter og havevanding. Anlægget har kørt fint uden de store problemer. Der er ikke foretaget ændringer på anlægget, siden driften er startet. Der sker en påfyldning af vandværksvand, og der er et frit luftgab. Der er en "uofficiel slangeløsning", hvis anlægget ikke fungerer, så man kan lede vandværksvand uden om regnvandsanlægget - det menes, at være tilstrækkeligt sikkert, for der er 2 kontraventiler i serie, som først skal være i stykker. Det er blevet benyttet få gange i kortere tid. Det er nødvendigt med en sådan mulighed ifølge viceværten, ellers har han alle beboerne på nakken.
  Beboerne er tilfredse med anlægget, men i starten var der en undren over farven af vandet - det har folk vænnet sig til i dag. Der er sket en besparelse af vandforbruget til toiletter på ca. 50 %.
  
• Anlæg på Frederiksberg (regnvand til toilet og vask, 1990)
  Anlægget har en tank på 18000 l. Der benyttes regnvand til 26 toiletter og til klarvask i vaskeriet (til skyl og forvask bruges vandværksvand). Der var lidt for meget slam i vandet, som gjorde, at der ikke kunne nøjes med regnvand til vaskeriet. Der er ikke regnvand nok. Anlægget kunne ifølge viceværten være bedre, hvis man installerede en vandtank på loftet. Det kunne spare meget el-udgift. Pumpen går i gang hver gang toilettet trækkes. Anlægget har kørt i 10 år uden særlige problemer. Der er frit luftgab med tragt. Viceværten har modtaget anvisningen fra rørcentret og må erkende, at anlægget ikke opfylder de nye krav.
  
• Anlæg i Vrads (privat, regnvand til vask og bruser ,1993)
  Ejeren har selv lavet anlægget, som har en tank på 7000 l. Der bruges regnvand til alt bortset fra drikkevand, selv til brusebad og til at børste tænder. Der har ikke været problemer med anlægget. Der fyldes manuelt drikkevand i tanken, hvis det er nødvendigt - men det har det ikke været de sidste 4 år. Der ligger en slange, så påfyldningen bare kan ske ved at åbne en hane.
  
• Anlæg i RY (privat, regnvand til toilet, vask, bruser mm. 1997)
  Ejeren har selv bygget anlægget. Der bruges ligeledes regnvand til det hele - kun drikkevand kommer fra vandværket. Der bruges kun 4 m³ vandværksvand om året. I løbet af de 3 år anlægget har kørt, er der kun blevet påfyldt vandværksvand 1 gang. Ejeren har kendskab til 3 andre anlæg i kommunen, der er under opførelse. Der er stort set ikke sket ændringer på anlægget, siden han byggede det - kun lidt med filtret er blevet ændret.
  
• Anlæg i Herning (regnvand til toilet, 1996+1999)
  Regnvandet benyttes kun til toiletskyl for 48 boliger. Anlægget blev opført i 1996, men opbygget i 1999, fordi tankene i kælderen gav lugtgener. Der er nu gravet en 32 m³ tank ned i 4 meters dybde. Der er frit luftgab. Man kan ikke koble anlægget fra og bruge rent vandværksvand uden at tilkalde en VVS-installatør. Der er blevet udskiftet en pumpe, og der vil blive anskaffet en ekstra for at sikre driftsstabilitet. Der opsamles 900 m³ regnvand om året. Der spares i forhold til de andre boliger 66 l pr. dag pr. bolig. Det vil sige forbruget er kun 113 l pr. dag pr. bolig mod 179 l i andre boliger. Boligselskabet er meget tilfreds med anlægget og vil gerne installere det i de kommende byggerier, de skal have lavet.
  

Opsummering af telefonrundspørge

Generelt må siges, at der er stor tilfredshed med de enkelte regnvandsanlæg. De fleste brugere oplever meget få problemer med anlægget, hvilket også giver sig udtryk i, at ingen omtaler anlægget negativt. Faktisk så er der et udbredt ønske om at udbrede det - det gælder både fra boligforeninger og privatpersoner. De fleste giver dog også udtryk for at det ikke er økonomisk rentabelt, hvis ikke der er fritagelse for vandafledningsafgiften. Der er meget forskel på, hvor godt de enkelte personer kender anlægget, for eksempel ved enkelte ikke, om der er frit luftgab. Flere nævner også, at de har en såkaldt fejlforbindelse - et par personer bruger en uautoriseret slangeløsning til at fylde vand i regnvandstanken - og andre kan tilføre drikkevand til toiletter ved at åbne og lukke for nogle haner. Det skal understreges, at alle anlæg er bygget før anvisning 003 fra Rørcenteret trådte i kraft. Udfra ovenstående erfaringer må det konkluderes, at der er behov for en anvisning, der kan være med til at sikre, at regnvandsanlæggene bliver opbygget forsvarligt. Det er ikke mange af ovenstående anlæg, der vil opfylde den nye anvisning fra Rørcenteret.

5.1.4 Erfaringer fra producenter

Erfaringer fra 16 nyere anlæg

Efter at have undersøgt 16 nyere anlæg bygget på Sjælland inden for de sidste par år, må det konkluderes, at sikkerheden af disse anlæg er bedre end de erfaringer, der er hentet fra ældre anlæg. Ikke desto mindre er der fundet fejl på anlæggene.

Opsummering af de væsentligste fejl

Der blev fundet 3 anlæg uden luftgab (og dermed direkte forbindelse mellem drikkevands- og regnvandsinstallationen) og 1 anlæg med fejl på luftgabet. På de 2 anlæg viste ejeren ikke, at det var påkrævet - anlæggene var opført af samme firma. I det 3. anlæg mente ejeren, at luftgabet havde være installeret, men at det måske var flyttet ned til regnvandstanken, men det kunne ikke ses. I anlægget med fejl på luftgabet var der påført en lille slangestump på luftgabet, fordi spædevandet sprøjtede ud på gulvet. Denne slangestump havde den lokale VVS-mand påført.

Ingen mærkning af rørene

Desuden må siges, at næsten alle anlæg havde en dårlig eller ingen mærkning af rørene - flere udtrykte, at de havde planer om at gøre mærkningen bedre. Mærkningen er især vigtig, når huset skifter ejer eller en anden VVS-mand skal foretage ændringer ved anlæggene. Hvis ikke rørene er tydeligt mærket, kan der let etableres fejlforbindelser mellem drikkevands- og regnvandsinstallationen.

Generelt må det siges, at anlæg, hvor der er benyttet en såkaldt påfyldningscisterne, er mere sikre mod fejlforbindelser. En stor del af anlægget er placeret i en ”kasse”, som ikke indbyder til ændringer. Denne løsning er dog dyrere, hvorfor mange stadig vælger løsningen uden cisterne.

Fra mange af ejerne lyder det samstemmende, at det havde været ønskeligt, hvis installatøren af anlægget, havde større kendskab til, hvordan det skulle installeres. En bedre vejledning fra leverandøren kunne have undgået mange fejl fra installatørens side. De mange fejl har ligeledes fordyret anlæggene for mange af ejerne set i forhold til, hvad de først var stillet i udsigt.

Alt i alt må det konkluderes, at selvom komponenterne til anlæggene er i orden, så opstår der alligevel mange fejl pga. manglende uddannelse af installatørerne, så det viser, hvor vigtigt det er, at det indgår i uddannelsen fremover.

For en mere detaljeret beskrivelse af anlæggene henvises til Appendiks A.

5.2 Erfaringer fra Tyskland

Erfaringer fra Tyskland

Tyskland har i lang tid før Danmark accepteret brug af regnvand i boliger og andre bygninger. Derfor har mange refereret til tysk viden om regnvandsanlæg under hele opstarten af debatten i Danmark. I Tyskland er regnvandsanlæg meget udbredt, og de har ligeledes haft en debat om risici ved brug af regnvand til wc-skyl og tøjvask. Der er dog primært fokuseret på de mikrobiologiske risici ved brug af regnvand til wc-skyl og tøjvask og ikke på de tekniske fejl, der kan opstå i forbindelse med drift og vedligeholdelse af regnvandsanlæggene. Hele debatten omkring forurening af den offentlige vandforsyning har ligeledes været debatteret i Tyskland, så der er mange paralleller mellem den tyske og den danske udvikling vedrørende brug af regnvand til wc-skyl og tøjvask.

Ingen teknisk risikoanalyse udført i Tyskland

Der er dog i Tyskland hverken foretaget en kvalitativ eller en kvantitativ risikoanalyse, hvor der alene er fokuseret på tekniske risici og ikke mikrobiologiske risici.

Gældende regler i Tyskland

I Tyskland findes der ligeledes regler omkring installation af regnvandsanlæg, som skal overholdes. Disse er beskrevet i DIN 1989-1 fra august 2000, som netop er ved at blive udfærdiget. Indtil denne standard træder i kraft har kravet været, at der skal opfyldes standarden for vandinstallationer DIN 1988-1, der bl.a. foreskriver et frit luftgab.

Kontakt til tyske regn- vandseksperter

Gennem kontakt med tyske eksperter indenfor regnvandsanlæg bl.a. Dr. Holländer, fra "Landesuntersuchungsamt für Chemie, Hygiene und Veterinärmedizin" i Bremen og Dr. Lücke fra "FB Haushalt & Ernährung, Fachhochschule Fulda" og Professor Schoenen fra "Hygienische Institut, Bonn Universitet", er det lykkes at lokalisere følgende vigtige referencer vedrørende tekniske fejl på tyske regnvandsanlæg:

• Hygienische Aspekte der Regenwassernutzung –Dokumentation des fbr- Fachsymposium in Fulda (Fachvereinigung Betriebs- und Regenwassernutzung) – 21.10.1998.
• Dachablaufwassernutzungsanlagen: Hygienische Probleme von W. Hentschel og U. Heudorf (1996).

I disse to referencer gengives resultater fra to tyske undersøgelser henholdsvis i Frankfurt am Main og Wetzlar.

Undersøgelse i Frankfurt am Main

Fra undersøgelsen i Frankfurt am Main kan følgende resultater fremhæves:

• 10 % - Intet luftgab (3 af 31anlæg)
• 4 % - Kortslutning mellem regnvand og vandværksvand (1 af 25 anlæg)
• 28 % - Udførelsesfejl – anlæggene var i strid med det tyske drikkevandsregulativ (15 af 55 anlæg)
• 57 % - Ikke tilfredsstillende mærkning af rør (21 af 37 anlæg)

Undersøgelsen omfattede regnvandsanlæg til flere forskellige brug bl.a. wc-skyl, vaskemaskine og havevanding. Derfor varierer antallet af anlæg afhængig af hvilken fejltype, der betragtes. Anlæg til havevanding har f.eks. ikke tilledning af vandværksvand, derfor indgår disse anlæg ikke under fejlen –intet luftgab.

Alle anlæg var godkendte

Det skal her pointeres, at følgende var gældende for alle regnvandsanlæggene:

• anlæggene var opført af fagfolk
• der var givet offentlig støtte
• man havde forinden bygning krævet fremlagt byggebeskrivelse
• man havde rådgivningssamtaler
• havde lavet brochurer om emnet ”sikkerhed for drikkevandshygiejnen”
• installatøren havde forpligtiget sig til at følge plantegningerne
• et flertal af anlæggene var nyopførte, så de var i den bedst mulige tilstand
• kort før undersøgelsen havde vandforsyningsmyndighederne gennemført egen kontrol, således at de værste mangler var udbedret inden undersøgelsens start

Undersøgelse i Wetzlar

Fra en lignende undersøgelse i Wetzlar (Hygienische und technische Aspekte der Regenwassernutzung -anhand von Praxiserfahrungen aus der Stadt Wetzlar, G. Deltau, S. Christen, marts 2000), hvor der er bygget ialt 135 offentligt støttede anlæg, blev følgende tal observeret:

Følgende anlæg havde fejl på de frie luftgab:

• 22 % - Gamle anlæg bygget 1993 - 1996
• 16 % - Nye anlæg (97/98) uden rådgivning
• 3 % - Nye anlæg (97/98) med rådgivning

Blandt de nye anlæg havde ca. 60 % installeret det frie luftgab, som et særligt modul, hvorved fejl på luftgabet undgås, og der sikres en større driftsikkerhed. Alle anlæg blev bygget i perioden 1993 til 1998.

Der blev blandt de nye anlæg fundet 1 fejlforbindelse, dvs.

• 2 % - Kortslutning mellem regnvand og vandværksvand

Som det fremgår af ovenstående tal, er de tyske erfaringer i forbindelse med regnvandsanlæg meget lig de danske. Der er overraskende mange fejl på det fri luftgab, samt der er observeret direkte forbindelser mellem drikkevands- og regnvandsinstallationen. Det skal dog ligeledes bemærkes, at i undersøgelsen fra Wetzlar observeres en betydelig nedgang i antallet af fejl på det frie luftgab, hvis regnvandsanlæggene etableres med rådgivning fra fagfolk. Dette er et emne, der behandles senere i rapporten.

Forureningseksempel i Bietigheim- Bissingen

På konferencen i Fulda refereres til et uheld i Bietigheim-Bissingen i 1992. Et regnvandsanlæg med en 4 m³ tank havde en fejlforbindelse til det offentlige vandforsyningsnet. Der skete en forurening af vandforsyningsnettet, hvilket betød, at der måtte bruges ca. 1.500 m³ drikkevand til at skylle ledningsnettet, og i 14 dage måtte forbrugerne koge vandet. De samlede saneringsomkostninger løb op i ca. 50.000 kr.

(Kilde: Dachablaufwassernutzung: ein hygienischer, ökologiscer und ökonomischer Irrweg; H.G. Moll, 1994; Berichte über einen Schadensfall in Bietigheim-Bissingen 1992. Bietigheimer Zeitung 9/3, 11/3, 28/3 1992; Zeitschrift für die Kunden der Stadtwerke Bietigheim-Bissingen 5/6 ‘92).

Forureningseksempel i Köln

I et andet tilfælde i Köln fandt man, at drikkevandsnettet blev forurenet af regnvand. Anlægget var placeret i et hus, der var lejet af studerende. De studerende klagede over den dårlige vandkvalitet, og dermed fandt sundhedsmyndighederne ud, at der var en fejlforbindelse i anlægget.

(Kilde: Schreiben der Ruchtsrheinische Gas- und Wasserversorgung an der DVGW 17.11.1992)

Der er ikke kendskab, til særlig mange hændelser, hvor regnvand har forurenet vandforsyningsnettet, men der er mange eksempler på, at anlæg er udført forkert, således at der er en reel mulighed for at det kan ske. Det viser de ovenfor citerede undersøgelser, og der kan også nævnes følgende andre erfaringer, der er gjort i Tyskland:

Regnvandsanlæg i Münster

I Münster blev 32 lejligheder i 4 rækkehuse udstyret med et regnvandsanlæg til toiletskyl. Anlægget blev udover det frie luftgab forsynet med en direkte slangeforbindelse samt med en fast forbindelse mellem drikkevandsforsyningen og regnvandsanlægget for i tørre tider, hvor tanken er tom, at kunne lede vand direkte til toiletterne, og dermed spare strøm til pumpen.

(Kilde: Schreiben an der Stadtwerke Münster an das BGA vom 6.4 und 24.5.1993)

Undersøgelse i Hamborg

I en undersøgelse af regnvandsanlæg i Hamborg beskrives, at der i nogle anlæg ved vandmangel forbindes en slange mellem drikkevandsledningen og regnvandsledningen. Desuden nævnes, at wc-cisterner i regnvandsanlæg ofte har 2 fyldeventiler (en for drikkevand og en for regnvand), hvilket igen forøger risikoen for at få regnvand ud i vandforsyningen.

(Kilde: Hartung, H. et al: Einige Schwachstellen müssen noch beseitigt werden - Betriebserfahrungen mit Regenwassernutzungsanlagen in Hamburg, SHT 59 (1994), S. 62. )

Desuden blev på konferencen i Fulda refereret til en undersøgelse (det har ikke været muligt at lokalisere kilde nærmere – derfor skal dette tages med et vist forbehold). Af de undersøgte anlæg var lidt over 50 % installeret med en drikkevandstilledning under maksimal opstuvningsniveau. Ca. 10-20 % havde ikke opfyldt standarden for luftgabet (DIN-1998). Alle anlæggene var blevet bygget af godkendte installatører.

5.3 Erfaringer fra England

Kontakt til engelsk firma

Under udarbejdelsen af denne rapport er der etableret en kontakt til et engelsk firma – Water Dynamics Limited, mere specifikt Paul D. Williams. Water Dynamics Limited er et engelsk firma, der i over 10 år har arbejdet med gråvands- og regnvandsanlæg. De har etableret over 2000 anlæg, hvor størstedelen benytter gråvand til wc-skyl. På figur 5.6 ses en simpel principskitse af Water Dynamics’ anlæg.

Figur 5.6:
Principskitse af regn-/gråvandsanlæg, hvor anlægsopbygningen følger Water Dynamics’ gældende regler.

Se billede i fuld størrelse

Beskrivelse af anlæg

Anlægget fungerer således, at regn-/gråvandet ledes gennem et filter, hvor det filtrerede vand ender i tank1. I tanken er der placeret en dykpumpe, som aktiveres via en styreenhed, der registrerer vandstanden i tank2. Vandet pumpes fra tank1 til tank2, hvor det først ledes gennem en desinfektion. Fra tank2 ledes vandet videre til toilettet. På grund af brug af desinfektionsmidler kan vandet ikke bruges til vaskemaskine, men kun til wc-skyl.

I tilfælde af spædevandstilførelse sker dette via et luftgab i tank2, der overholder kravene stillet af myndighederne. Der er ligeledes placeret et overløb i tank2, således at opstuvning til luftgab ikke er muligt.

Autoriseret håndværk er et krav

Anlægget skal installeres af autoriserede vvs-mestre og alle elektriske komponenter skal installeres af en autoriseret elektriker. Desuden skal de generelle anvisninger angivet af Water Dynamics følges.

Sammenligning af danske og engelske anlæg

Sammenlignes de engelske anlæg med de danske, er der adskillige forskelle:

• Både anlæg til regnvand og gråvand indeholder desinfektion i de engelske anlæg, dette er ikke tilfældet i danske anlæg. I de danske anlæg er det primært kun gråvandsanlæg, der har en eller anden form for desinfektion.
• De fleste danske gråvandsanlæg, opført på forsøgsbasis, har en indbygget aerob eller anaerob rensning. Dette er ikke tilfældet med de engelske gråvandsanlæg.
• De engelske anlæg er meget kompakte og dermed mindre pladskrævende.
• Ved eventuel elafbrydelse er der ved de engelske anlæg et tankvolumen i tank2, som kan benyttes til wc-skyl i en begrænset periode, inden strømmen atter genoprettes. Dette bevirker, at incitamentet til fejlforbindelser nedsættes betydeligt.
• Hele den kritiske situation, hvor der er etableret en fejlforbindelse mellem drikkevands- og regnvandsinstallationen, samt hvor trykket i det lokale system er større end i den offentlige vandforsyning er ikke en mulighed i de engelske anlæg. Der kan ikke etableres en direkte forbindelse mellem drikkevands- og regnvandsinstallationen nedstrøms pumpen.

Efter Water Dynamics informationer overholder det behandlede vand de gældende sundhedskrav, der eksisterer i England. Umiddelbart virker de engelske anlæg mere sikre, når der fokuseres på forurening af den offentlige vandforsyning, da incitamentet for etablering af direkte forbindelser mellem drikkevands- og regnvandsinstallationen nedsættes betydeligt.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |