Kvantificering af sandsynligheder for fejl i regnvandsanlæg og gråvandsanlæg
9 RISIKO – regnvandsanlæg9.1 Modelberegning – teoretiske overvejelser9.2 Væsentlige parametre for beregning af risiko I dette afsnit sammenholdes den teoretiske overvejelser med de faktiske modelberegninger. På denne måde valideres den teoretiske indgangsvinkel på baggrund af faktiske modelberegninger i et kalibreret opland. Desuden diskuteres hvilke parametre, der er de væsentligste for beregning af risiko for en uønskede hændelse. 9.1 Modelberegning – teoretiske overvejelserTeoretiske overvejelser - modelberegninger I dette afsnit sammenlignes de teoretiske overvejelser med de faktiske modelberegninger. På denne måde valideres den teoretiske indgangsvinkel på baggrund af faktiske modelberegninger i et kalibreret opland. Risikoen afhænger af pumpeområdets størrelse I teoriafsnittet blev det vist, at risikoen for forurening af den offentlige vandforsyning er afhængig af pumpeområdets størrelse i anden potens, figur 8.3. På figur 9.1 er figuren gengivet, men i stedet for det teoretiske eksempel på 5000 personer, indlægges de faktiske data for Århus zone 80-syd. Data for Århus zone 80-syd I Århus zone 80-syd er der 12.500 personer. Ifølge Danmarks statistik bor der i gennemsnit 2,19 personer pr. husstand i Århus. Dette medfører, at der ca. er 5.700 husstande i Århus zone 80-syd. I det kritiske tilfælde, hvor trykket i det lokale genbrugssystem er større end trykket i den offentlige vandforsyning, er en af forudsætningerne, at denne forurening foregår om natten. På dette tidspunkt af døgnet forsyner kun pumperne i området og ikke højdebeholderen. Det vil sige, at der i Århus zone 80-syd er fire forsyningskilder på dette tidspunkt – Viby Vandværk, Observatoriestien, Lysengværket og Hermelinvej. Forudsættes det, at alle forsyningskilder forsyner et lige stort område, giver dette i gennemsnit et forsyningsområde pr. forsyningskilde på 1427 husstande (3125 personer). Tages der samtidig udgangspunkt i, at der dels installeres ét regnvandsanlæg per 50 personer, og dels at der benyttes en fejlhyppighed på 1 * 10-7 pr. år for, at den uønskede hændelse indtræffer, kan modelberegningerne for situationen trykket i det lokale genbrugssystem er større end trykket i den offentlige vandforsyning indlægges i den teoretiske figur. Fejlhyppigheden 1 * 10-7 pr. år er ca. midtpunktet i intervallet af de beregnede fejlhyppigheder i kapitel 7 og er derfor valgt som udgangspunkt til validering af de teoretiske beregninger. Teoretisk resultat På figur 9.1 er de faktiske data for Århus zone 80-syd indlagt og markeret med den røde linie. Antal personer i hvert pumpeområde er ca. 3125. Dette giver ifølge de teoretiske overvejelser en risiko for forurening af den offentlige vandforsyning på 1 eksponering per 105 år, når udgangspunktet er en fejlhyppighed på 1 * 10-7 pr. år. Modelresultater Der er foretaget fire modelberegninger med den situation, hvor trykket i det lokale genbrugssystem er større end i den offentlige vandforsyning, hver af disse beregninger er indlagt i figur 9.1 og markeret med en grøn linie. Det fremgår, at risikoen varierer mellem 1 eksponeret person per 60 år til 400 år. Middeltallet af de fire beregninger er på 1 eksponeret person per 150 år. På figur 9.2 ses de samme overvejelser som beskrevet ovenfor dog med den forskel, at der benyttes en fejlhyppighed på 1*10-3 per år i stedet for 1*10-7 per år. Den teoretiske indgangsvinkel giver, at der vil være 1 eksponeret person hver 0,01 år, altså 100 eksponerede personer per år. Modelberegninger viser en god overensstemmelse med de teoretiske overvejelser. Teori stemmer fint overens med modelberegningerne Umiddelbart må det udfra ovenstående konkluderes, at udfra de fire modelberegninger, stemmer teorien fint overens med faktiske modelberegninger. Det skal dog bemærkes, at der kun er foretaget modelberegninger på et opland, da disse beregninger er meget tidskrævende.
Figur 9.1: Figur 9.2: 9.2 Væsentlige parametre for beregning af risikoTo vigtige parametre Som det er vist ovenfor er der to vigtige parametre, der til dels bestemmer, hvor stor risikoen for en uønsket hændelse er. Det skal her huske, at risiko er defineret som fejlhyppigheden ganget med konsekvensen. Den ene faktor er på fejlhyppighedssiden og den anden er på konsekvenssiden. Disse er følgende:
Fejlforbindelse - fejlhyppighed Forskellen på Figur 9.1 og Figur 9.2 er fejlhyppighedens størrelse. I det ene tilfælde blev der benyttet 1 * 10-7 per år og i det andet 1 * 10-3 per år. Forskellen i størrelsen på fejlhyppigheden kan forklares ved, hvor fejlforbindelsen mellem drikkevands- og regnvandsinstallationen etableres, og dermed hvor mange komponenter, der skal fejle før hændelsen indtræffer. Udfra det foreliggende datamateriale er det ikke muligt at foretage en opdeling af disse fejlforbindelser, således at de blev grupperet afhængig af, hvor denne fejlforbindelse etableres. Det værste tilfælde er den registrerede fejlforbindelse i Odense, hvor samtlige komponenter forbigås via fejlforbindelsen. Dette er dog et enkelt stående eksempel. Det skal dog bemærkes, at det er et meget afgørende punkt for, hvor stor fejlhyppigheden bliver for den uønskede hændelse. Hvis der ikke forefindes fejlforbindelser kan risiko sættes til stort set nul. Pumpeområdets størrelse er ligeledes en meget vigtig faktor. Denne faktor er på konsekvenssiden og ikke på fejlhyppighedssiden. Det fremgår af de teoretisk udledte grafer, at jo større pumpeområdets størrelse er, jo større vil eksponeringen af det forurenet vand blive. Dette vil selvfølgelig også afhænge af andre faktorer som f.eks. placeringen af regnvandsanlægget samt tidspunktet af døgnet for forureningen. For at få en ide om, hvor store pumpeområder, der findes i Danmark, er der via Danske Vandværkers Forening foretaget en lille undersøgelse. Det viste sig, at der var meget store variation fra by til by. I det følgende nævnes et par eksempel. Sæby – Der forsynes ca. 11.000 fastboende personer samt et antal fritidshuse. Forsyningen sker gennem 8 trykzoner. Vandet pumpes fra Vandværket til byzonen og derfra videre til de øvrige trykzoner. Hvis f.eks. er findes et regnvandsanlæg i byzonen lige nedstrøms for vandværket, vil dette anlæg teoretisk kunne forurene næsten alle beboerne i Sæby, hvis den uønskede hændelse indtræf. Roskilde – Der forsynes ca. 49.500 personer. Forsyningen sker gennem 2 trykzoner. Den ene forsyner 10.414 ejendomme, mens den anden forsyner 1.604 lavtliggende ejendomme. Roskilde er ligeledes et eksempel på, at hvis der sker en forurening i det område, hvor der forefindes 10.414 ejendomme, vil et stort antal personer eksponeres for forureningen. Dette er blot to eksempler på store pumpeområder. Selv ved den lave fejlhyppighed på 1 * 10-7 per år, vil sådan store pumpeområder medfører en forholdsvis høj risiko jævnfør figur 9.1 og figur 9.2. Tilsyn med anlæggene Af ovenstående fremgår det, at det er meget vigtigt at reducere antallet af fejlforbindelser i forbindelse med projektering/konstruktion/drift/vedligeholdelse af et regnvandsanlæg. Den eneste måde hvorpå sådan en reduktion kan finde sted, er ved regelmæssig kontrol (inspektion) af anlæggene. Denne kontrol skal udføres af fagfolk, da det ikke kan overlades til indehaveren af anlæggene. Indehaveren kan tilse resten af anlægget og vedligeholde dette, men kravene til vandforsyningssiden (tilbagestrømningssikring) og dermed mulige fejlforbindelser skal kontrolleres af fagfolk. Risikokommunikation Det er desuden vigtigt at sørge for en målrettet risikokommunikation til alle, der arbejder eller generelt kommer i forbindelse med regnvandsanlæg. Indehaveren skal have kendskab til anlægget og vide, hvordan de gældende regler omkring regnvandsanlæg er. Installatøren af anlægget skal have kendskab til Rørcentrets anvisning, således at de væsentligste fejl kan undgås. Det bedste er at indbygge installation af regnvandsanlæg i den generelle vvs-uddannelse, hvilket er ved at blive implementeret.
|
