| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Industrielle fejlforbindelser til vandforsyningsnet

3 Industri

Indledning
I dette kapitel beskrives begreber som branchekode og forureningsgrad, som udgør grundlaget for udvælgelse af industrier til nærmere undersøgelse af sikkerhedsforanstaltningerne i forhold til mulig forurening af den offentlige vandforsyning. Desuden beskrives de gældende regler vedrørende kravet til sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med installationer til den offentlige vandforsyning i Danmark. Disse regler sammenlignes med reglerne i England og den nye EU-standard (prEN1717) om sikkerhedsforanstaltninger behandles.

3.1 Branchekoder  

Brancher
I Danmark er alle virksomheder opdelt i forskellige brancher. Begrebet ”branche” har dog flere forskellige betydninger. Der er følgende to, principielt meget forskellige definitioner på en branche:

• et fællesskab omkring en teknologi
• en fælles type produkter

I daglig tale er branchebegrebet derfor ikke særlig præcist, hvilket afspejler sig tydeligt i de forskellige brancheforeningers medlemsskarer. Fællesnævneren for disse foreninger kan netop enten være teknologi (elektronik) eller – parallelt hermed – en råvare (plast), eller det kan være produktet (medicin, møbler m.v.).

Økonomisk indgangsvinkel

For at opnå en mere klar definition af en branche, betragtes en økonomisk indgang til branchebegrebet. Den økonomiske definition tager udgangspunkt i selve produktet, virksomheden fremstiller, og lyder således:

• En branche er en gruppe af virksomheder, der udbyder substituerende produkter

Substitutter
Spørgsmålet er nu, hvad betyder det, at to produkter er substituerbare ? Definitionen er følgende:

• at to produkter er substitutter betyder, at forbrugerne anser de to produkter for at kunne tilfredsstille det samme behov

At en branche er defineret på denne måde, skyldes, at formålet med en brancheopdeling er at indfange de virksomheder, der er i direkte konkurrence, for at kunne analysere karakteren af denne konkurrence (set udfra en økonomisk indgangsvinkel).

I nedenstående tabel er listet alle branchekoder, definition af de respektive branchekoder samt antallet af virksomheder registreret under hver branchekode i 1996.

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 3.1‘

Valg af industri

Ved udvælgelse af industrier til nærmere undersøgelse er det vigtigt at få valgt industrier, der er lokaliseret under forskellige branchekoder. Det skal samtidig bemærkes, at det ikke er muligt at medtage samtlige branchekoder, da dette ville være en for omfattende undersøgelse, derfor udvælges branchekoder, hvor et stort antal industrier er registreret og/eller som skønnes relevante for undersøgelsen.

3.2 Sikring mod tilbagestrømning

Tapsteder skal sikres mod tilbagestrømning
Alle installationer for drikkevand skal udformes således, at vand, der er tappet ved et tapsted, ikke kan strømme tilbage til drikkevandsinstallationen og dermed spredes ud i den offentlige vandforsyning.

Hvis denne sikring ikke eksisterede ville der ofte opstå situationer, hvor folk ville komme til at drikke vand, der ikke overholdt drikkevandskvaliteten. Afhængig af hvilken industri forureningen kommer fra, ville konsekvensen af denne forurening være mere eller mindre alvorlig. Sikkerhedsforanstaltningerne til sikring mod tilbagestrømning af aftappet vand er afpasset efter det aftappede vands sundhedsfarlighed og installationens art og brug.

Regler
I henholdsvis SBI-anvisning 165 - Vandinstallationer og Dansk Standard - Norm for vandinstallationer er de sikkerhedsforanstaltninger, der er påkrævet ved forskellige installationer, beskrevet i detaljer. Sikkerhedsforanstaltningerne beskrives senere i dette afsnit. For at give den fornødne forståelse af sikkerhedsforanstaltningerne, beskrives først de komponenter, som indgå i sikring mod tilbagestrømning.

3.2.1 Komponenter til sikring mod tilbagestrømning

Komponenter
De komponenter, som benyttes i forbindelse med sikkerhedsforanstaltningerne beskrives i det følgende:

• Luftgab

Luftgab

Ved luftgab forstås den fri højde mellem en tapventils udløbstud og den højeste tænkelige vandstand i den installationsgenstand, beholder og lignende, som tapventilen er anbragt over. Hvis installationsgenstanden er forsynet med overløb, og hvis dette med sikkerhed kan bortføre den størst tilførte vandmængde, kan afstanden regnes hertil. Hvis der ved bidet, håndvask og køkkenvask findes overløb, anses dette ikke for at have tilstrækkelig kapacitet, og højden regnes derfor her over installationsgenstandens overkant.
Der regnes med to forskellige højder af luftgab:
a. 50 mm luftgab, der anvendes ved særligt farlige installationer med indhold af giftige eller ætsende stoffer (forureningsgrad 1).
b. 20 mm luftgab, der er tilstrækkelig ved andre former for væsker (forureningsgrad 2-5).
Signaturen for et luftgab ses på figur 3.1.

Figur 3.1:
Signatur for et luftgab. Afstanden kan være 20 mm eller 50 mm afhængig af forureningsgrad. 

• Kontraventil

Kontraventil

En kontraventil er et armatur, der kun tillader gennemstrømning i èn retning. Afhængig af installationen skal kontraventilen udformes således, at dens funktion kan kontrolleres. Det kan f.eks. ske ved, at kontraventilen anbringes efter en afspærringsventil og en aftapningsventil. Der forefindes forskellige typer af kontraventiler bl.a. klapkontraventil, sædekontraventil og kuglekontraventil. Desuden forefindes kontrollerbare og stilbare kontraventiler. Signaturerne ses på figur 3.2.

	kontraventil
	kontraventil, kontrollerbar
	kontraventil, stilbar

Figur 3.2:
Signatur for en kontraventil. Signaturen er vist for en standard kontraventil, en kontrollerbar samt en stilbar kontraventil.

•  Vakuumventil

Vakuumventil

En vakuumventil er en tilbagestrømningssikring, som ved undertryk i vandledningen åbner forbindelse til yderluften, hvorved hævertvirkningen brydes. Vakuumventilen kan anbringes, enten så den normalt er under tryk, eller så den kun er under tryk, når der åbnes for en tapventil. Vakuumventiler anbringes direkte på tilgangsledningen i et T-stykke, hvos højde over overkanten af installationsgenstanden er mindst 300 mm. Signaturen for en vakuumventil ses på figur 3.3.

 vacuumventil

Figur 3.3:
Signatur for en vakuumventil.

• Åben rørafbryder

Åben rørafbryder

En åben rørafbryder er en rørdel til hvis indre luften har permanent adgang. Den kan f.eks. være udformet efter ejektorprinippet. Rørafbrydere anbringes i en højde af mindst 200 mm over installationsgenstandens overkant. Åbne rørafbrydere i forbindelse med skylleventiler ved wc’er eller bækkenskyllere anbringes dog altid mindst 300 mm over skålens overkant. En åben rørafbryder er en form for vakuumventil.

VA-godkendelse
De ovennævnte komponenter sammenbygget på forskellig måde udgør sikkerhedsforanstaltningerne i Danmark mod tilbagestrømning ved hver enkelt installation. Der er dog krav til valg af komponenttype. Normen stiller som et krav, at installationer skal udføres af materialer, der ikke afgiver sundhedsfarlige stoffer til vandet eller omgivelserne i sådanne mængder, at der opstår forureningsrisiko. Kravet vedrører alle materialer, der indgår i installationen (rør, armaturer m.v.). Dette krav opretholdes ved, at alle produkter som anvendes skal godkendes af By- og Boligministeriet. Godkendelsen går ikke på materiel eller konstruktion, men på selve produktet. Godkendelsen angives som ”VA-godkendt”. Disse godkendelser offentliggøres i form af godkendelsesblade, som automatisk tilstilles alle amter og kommuner.

CE-mærkning
Det skal dog bemærkes, at By- og Boligministeriets godkendelser, i løbet af de kommende år, vil blive erstattet af CE-mærkning på baggrund af harmoniserede standarder eller europæiske tekniske godkendelser.

3.2.2 Forureningsgrader

I forbindelse med sikring af installationer for mulig tilbagestrømning i den offentlige vandforsyning med forurenet vand, er alle installationer inddelt under følgende fem forskellige forureningsgrader:

Forureningsgrad 1

• Forureningsgrad 1
  Stærkt koncentrerede giftstoffer eller særligt farlige vira og bakterier.

Forureningsgrad 2

• Forureningsgrad 2
  Apparater og udstyr, hvor der forekommer eller tilsættes sundhedsfarlige stoffer

Forureningsgrad 3

• Forureningsgrad 3
  Apparater og udstyr, hvori vira, sygdomsfremkaldende bakterier, afføring eller urin forekommer.

Forureningsgrad 4

• Forureningsgrad 4
  Stoffer, der kun i større mængder er sundhedsfarlige.

Forureningsgrad 5

• Forureningsgrad 5
  Ikke-sundhedsfarlige stoffer, der giver ulemper i form af f.eks. misfarvning, ilde lugt eller smag.
  

Sikkerhedsforanstaltninger

For hver af de fem nævnte forureningsgrader gælder de sikkerhedsforanstaltninger, der er angivet i tabel 3.2. I tabel 3.2 findes desuden eksempler på anlæg angivet under hver forureningsgrad. Afgørende for forureningsgraden er, hvad en installationsgenstand bruges til, og hvor den er placeret.

Eksempel - vask
Eksempelvis kan nævnes, at en vask i et kemisk laboratorium henføres under forureningsgrad 1, da der er mulighed for at komme i kontakt med stærkt koncentrerede giftstoffer, mens en vask i en bolig henføres til forureningsgrad 5, da der som hovedregel kun forefindes ikke sundhedsfarlige stoffer.

Eksempel - tapventil Et andet eksempel kan være en tapventil. Sikkerhedsforanstaltninger varierer afhængig af type af tapventil, der omtales. En tapventil uden forskruning eller kobling på udløbet kan sikres mod tilbagestrømning på tre forskellige måder:

• Hvis der er udløb over installationsgenstandens kant foretages sikringen via et 20 mm luftgab.
• Hvis der er udløb under installationsgenstandens kant foretages sikringen via en afspærringsventil og en vakuumventil.
• Sikringen kan også foretages med en ikke-stilbar kontraventil på udløb eller kontraventil på såvel koldtvandstilgang som varmtvandstilgang.

En tapventil med forskruning eller kobling på udløbet kan ikke sikres ved luftgab, da dette ikke vil give den store mening. Sikringsmetoden er enten en stilbar kontraventil eller en afspærringsventil i forbindelse med en kontraventil.

Ovenstående eksempel viser, at afhængig af installationens placering og brug kan både forureningsgraden og sikringen mod tilbagestrømning variere.

Forurenings-grad	Forureningens eller risikoens art	Eksempler	Sikringsmetode
1	Stærkt koncentrerede giftstoffer eller farlige vira og bakterier	Kemiske industrier Laboratorier	Luftgab 50 mm
2	Apparater og udstyr, hvori forekommer eller tilsættes sundhedsfarlige stoffer	Doseringsapparater i f.eks. gartnerier og stalde	Luftgab 20 mm
3	Apparater og udstyr, hvori vira, sygdomsfremkaldende bakterier, afføring eller urin forekommer	Vandklosetter, urinaler, bideter, vaskemaskiner og opvaskemaskiner i sygehuse	Luftgab 20 mm eller Åben rørafbryder indbygget i skylleventil eller separat
4	Stoffer, der kun i større mængder er sundhedsfarlige (chlorider, sulfater, nitrater, vaskemidler m.v.)	Afhærdnings- og blødgøringsanlæg, husholdningsmaskiner, rengøringsmaskiner	Kontraventil + vakuumventil eller Kontrollerbar kontraventil + vakuumventil
5	Ikke-sundhedsfarlige stoffer, der giver ulempe i form af f.eks. misfarvning, ilde lugt eller smag m.v.	Cisterner, badekar, håndvaske, brandslukningsanlæg, periodevis ubenyttede installationer	Kontraventil eller Vakuumventil eller Luftgab

Tabel 3.2:  
Forureningsgrader og sikringsmetoder. /SBI-anvisning 165/

Det fremgår af tabel 3.2, at ved forureningsgrad 1-2 er der krav om luftgab, mens kravene bliver mindre ved forureningsgrad 3-5. Der er ingen tvivl om, at et luftgab er den mest sikre metode til at forhindre tilbagestrømning af forurenet vand i den offentlige vandforsyning. Dette forudsætter, at der ikke ændres på konstruktionen ved f.eks. påsætning af en slange på luftgabet eller lignende.

Udvælgelse af industrier
Ved udvælgelse af industrier til nærmere undersøgelse, er det vigtigt at få dækket forureningsgraderne og dermed installationsgenstandene så bredt som muligt.

3.3 Gældende regler i Danmark og det øvrige Europa

EU-standard
EU har udarbejdet en ny standard (prEn1717 – Protection against pollution of potable water in water installations and general requirements of devices to prevent pollution by backflow), som skal sikre, at der eksisterer en fornuftig beskyttelse af drikkevandet i alle EU-lande. EU-standarden er ikke implementeret i landene endnu og derfor eksisterer der forskellige regler, hvad angår sikringen af vandforsyningen mod tilbagestrømning i de forskellige EU-lande. I det følgende vil reglerne i udvalgte lande blive beskrevet og sammenlignet med de danske regler og den nye EU-standard. Det skal bemærkes, at ikke alle sikkerhedsforanstaltninger er medtaget i sammenligningen, da dette ikke er nødvendigt for at få det store overblik.

3.3.1 Danmark

Regler i Danmark
I Danmark er der udarbejdet regler for installationer, der skal sikre, at vand, der er tappet, ikke kan strømme tilbage til drikkevandsinstallationen. Foranstaltningerne til at sikre mod tilbagestrømning afpasses efter det tappede vands farlighed. Derfor er det opdelt i 5 forureningsgrader. Disse er nævnt i afsnit 3.2.

Fem forureningsgrader
Til forureningsgrad 1 og 2 er der krav om luftgab. Ved forureningsgrad 3 er det muligt at vælge mellem enten luftgab eller en åben rørafbryder. Ved forureningsgrad 4 kræves en sikring med en kontraventil og en vakuumventil og ved forureningsgrad 5 kan der vælges mellem kontraventil, vakuumventil eller luftgab. Sikkerhedsforanstaltninger er angivet i tabel 3.2.

Kontrol og vedligeholdelse
I den danske norm stilles der krav til, at komponenter, der kræver pasning og vedligeholdelse, skal være let tilgængelige, og desuden skal der foreligge en fyldestgørende drifts- og vedligeholdelsesinstruktion.

Den enkelte borger eller den driftsansvarlige i en industri skal selv foretage vedligeholdelsen af komponenterne. Denne foretages ikke af myndighederne.

3.3.2 England

Regler i England
I England er flydende væsker og ligeledes sikkerhedsforanstaltningerne opdelt i 5 kategorier baseret på deres forureningsgrad. Kategorierne/forureningsgraderne er defineret anderledes end de danske. Kategori 1/forureningsgrad 1 er den værste i Danmark, men er den mindste forureningsgrad i England. I England gælder følgende:

Kategori 1

• Kategori 1 – forureningsgrad 1
  Vand fra vandforsyningen, der overholder lovens krav for drikkevand.

Kategori 2

• Kategori 2 – forureningsgrad 2
  Vand fra kategori 1, som er forringet pga. en ændring af temperaturen eller pga. en tilstedeværelse af organismer, der ændrer smagen, lugten eller farven. F.eks. vandet i varmtvandssystemet.

Kategori 3

• Kategori 3 – forureningsgrad 3
  Vand med lille sundhedsrisiko, fordi koncentrationen af stofferne har lav giftighed.

Kategori 4

• Kategori 4 – forureningsgrad 4
  Vand med betydelige sundhedsrisiko. Dette inkluderer vand indeholdende kemikalier, kræftfremkaldende stoffer eller pesticider eller organismer med en potentiel sundhedsrisiko.

Kategori 5

• Kategori 5 – forureningsgrad 5
  Vand med alvorlig sundhedsrisiko, pga. koncentration af patogene organismer, radioaktive eller meget giftige stoffer. Dette inkluderer ekskrementer eller menneskelig affald, slagteriaffald eller andet dyreaffald eller patogene organismer fra andre kilder.

Generelt kræves der en sikring mod tilbagestrømning fra ethvert vandsystem (installation), dog er der et par undtagelser:

• For det første er det ikke nødvendigt med en sikring i en vandvarmer, hvor udvidelsen af vandet har lov til at strømme tilbage i vandforsyningsledningen.
• For det andet er det ikke nødvendigt i en ventilleret vandbeholder, der forsynes fra en anden vandbeholder. Dog kræves, at vandet i ledningen og i cisternen ikke må overstige 25 C.

Den sikring, der vælges mod tilbagestrømning, skal svare til forureningsgraden af den væske, som kan strømme tilbage.

Tilbagestrømningssikring
I England benyttes ofte en tilbagestrømningssikring af typen RPZ-ventil (ligner TBS-ventilen). Se figur 7.4 for yderligere detaljer.

Denne ventil må benyttes til sikring mod vand, der hører under kategori 1 til 4. Ventilen kan være eneste sikring mod forurening af den offentlige vandforsyningen. Vandforsyningsmyndighederne kræver dog, at der gives tilladelse før ventilen kan tages i brug i specifikke installationer. Desuden foreligger der krav om, at ventilen vedligeholdes og jævnligt kontrolleres. Hyppigheden for kontrollen fastsættes af vandforsyningsmyndigheden, dog må intervallerne ikke overstige 12 måneder, og kontrollen skal foretages af en godkendt kontrollør.

RPZ-ventilen må f.eks. bruges følgende steder som eneste sikring mod tilbagestrømning, (dvs. luftgab er ikke nødvendigt):

Sprinklersystem med frostvæske, flaskevask system, mejerier, opvaskemaskiner, sodavandsmaskiner, køleapparater, bryggerier og destillerier, autovaskerier, industri tøjvaskerier, farveudstyr, industriel desinfektionsudstyr, fotografisk udstyr.

Sikkerhedsforanstaltninger
Generelt for de fem kategorier gælder følgende:

• Ved kategori 5 er der krav om luftgab som sikring mod tilbagestrømning.
• Ved kategori 4 er der krav om brug af RPZ-ventilen som sikring mod tilbagestrømning.
• Ved kategori 3 er der valgmulighed mellem en dobbelt kontraventil eller en vakuumventil.
• Ved kategori 2 er en kontraventil tilstrækkelig sikring mod tilbagestrømning.
• Ved kategori 1 er der ikke krav om nogen sikkerhed mod tilbagestrømning.

Under kategori 3 er nævnt, at en vakuumventil er tilstrækkelig sikring mod tilbagestrømning. Dette er kun for det tilfælde, hvor der opstår et undertryk (trykket går af nettet). I det tilfælde, hvor trykket i det lokale system er større end i det offentlige vandforsyningsnet, er en vakuumventil ikke tilstrækkelig, der skal kontraventil løsningen benyttes.

3.3.3 EU

EU-standard, EN1717
Den europæiske komité for standardisering har lavet et udkast til en ny standard for beskyttelse af drikkevand i drikkevandsinstallationer og generelle krav til anordninger, der skal forebygge forurening ved tilbagestrømning. Standarden hedder EN 1717 ” Protection against pollution of potable water in water installations and general requirements of devices to prevent pollution by backflow”. Denne er i Danmark godkendt ved officiel høring og skal snart implementeres.

I EU-standarden påpeges, at typen af beskyttelse afhænger af, forureningsgraden af det vand, som drikkevandet skal beskyttes imod. Af den grund er vand opdelt i fem forskellige kategorier. Kategorierne minder en del om den engelske opdeling. De fem kategorier er listet nedenunder:

EU kategori 1

• Kategori 1
  Vand som bliver benyttet til drikkevand og kommer direkte fra vandforsyningssystemet.

EU kategori 2

• Kategori 2
  Vand som ikke er sundhedsfarlig. Vand som kan drikkes, f.eks. vand fra vandforsyningen, der har ændret smag, lugt eller farve.

EU kategori 3

• Kategori 3
  Vand, som er lidt sundhedsskadelig pga. tilstedeværelse af et eller flere skadelige stoffer.

EU kategori 4

• Kategori 4
  Vand, som er sundhedsskadelig pga. tilstedeværelse af et eller flere meget giftige stoffer eller et eller flere radioaktive, mutagene eller kræftfremkaldende stoffer.

EU kategori 5

• Kategori 5
  Vand, som er sundhedsskadelig pga. tilstedeværelse af mikrobiologiske elementer (vira).

Krav til benyttede komponenter
For enheder, der skal beskytte mod tilbagestrømning gælder der bl.a. følgende krav:

• De skal kunne klare tryk op til 1 MPa (10 bar) og temperaturer op til 65 ƒ£C eller 90 ƒ£C i mindst 1 time.
• Produktspecifikationen skal indeholde en levetidstest med angivelse af forventet levetid.
• Der skal være nem adgang til komponenten for at kontrollere eller reparere den.

Sikkerhedsforanstaltninger
En tilbagestrømningssikring (TBS-ventil) kan sikre distributionsnettet mod vand i kategori 4. Hvis det forurenede vand er i kategori 5 kan der kun ske en sikring med et luftgab.

Kontraventiler, uanset om de er enkelte eller dobbelte, giver kun sikring mod vand i kategori 2.

En vakuumventil kombineret med en kontraventil giver sikring mod vand i kategori 3, hvis vandtrykket ikke overstiger 1 atm.

3.3.4 Sammenfatning af regler

På trods af, at både England og Danmark er med i EU, forefindes der på nuværende tidspunkt forskelle i de regler, der gælder, for at undgå tilbagestrømning af forurenet vand i den offentlige vandforsyning. De engelske regler ligger tættest på den nye EU-norm.

En af de tydelige forskelle er, at forureningsgraderne er defineret forskelligt. I Danmark er forureningsgrad 1 det mest forurenede vand, mens kategori 1 i det engelske regelsæt og i EU-normen svarer til rent drikkevand. En anden væsentlig forskel er, at ifølge EU-normen og den engelske standard, så er en TBS-ventil (eller lignende tilbagestrømningssikring) nok til at sikre vand i kategori 4 (hvilket nogenlunde svarer til forureningsgrad 2 i det danske regelsæt), mens denne type ventiler i Danmark kun må benyttes som sikkerhed for vand med forureningsgrad 4. (dvs. ifølge EU-norm: kategori 2).

En tredje forskel mellem de engelske og danske regler, der kan observeres, er den, at vandinstallationer med varmtvandsbeholdere ikke behøver sikring mod tilbagestrømning, fordi et overtryk skal kunne trykkes tilbage i systemet. I Danmark kræves her en sikkerhedsventil.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |