| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Industrielle fejlforbindelser til vandforsyningsnet

4 Beskrivelse af kendte forureningseksempler

Indledning
I dette kapitel beskrives kort eksempler på allerede dokumenterede forureningshændelser såvel nationalt som internationalt. De fleste af forureningstilfældene stammer fra industriforurening, men enkelte er forårsaget af andre kilder.

4.1 Danske erfaringer

Registrerede forureningstilfælde
For at finde frem til de forureningstilfælde, som er blevet registreret i den offentlige vandforsyning forårsaget af industrien, er ca. 30 større kommuner blevet kontaktet. I bilag A er disse kommuner listet. Kommunerne er udvalgt således, at Danmark geografisk er dækket så bredt som muligt. Ligeledes er både store som små kommuner medtaget. Foruden den direkte kontakt til kommunerne, er oplysninger vedrørende forureningstilfælde ligeledes søgt i avisdatabasen Polinfo, der indeholder oplysninger fra de fleste større aviser samt Ritzau helt tilbage fra 1985.

Ikke mange registrerede forureningstilfælde
Generelt kan det konkluderes, at der i Danmark ikke er registreret mange forureningstilfælde af vandforsyningen. Det kan skyldes flere forskellige årsager:

• at der reelt ikke sker mange forureninger af vandforsyningen
• at en del af forureningerne ikke opdages
• at kun en lille del af forureningstilfældene registreres

Betragtes de mange og forskelligartede forureningsmuligheder, der eksisterer på et traditionelt distributionsnet, hyppigheden af kvalitetskontrollen af sikkerhedsforanstaltningerne ved disse tilslutninger samt antallet af kontrolmålinger i distributionsnettet (der forefindes krav om et meget lille antal kvalitetsmålinger i distributionsnettet), må antagelsen ”at der reelt ikke sker mange forureninger af vandforsyningen” vurderes med skepsis.

Kun få forureninger fanges via stikprøvekontrol
Da der i distributionsnettet kun foretages stikprøvekontroller af vandkvaliteten, er det statistisk kun få forureninger, som fanges i disse stikprøver. Nogle forureningstilfælde opdages ved, at borgerne straks kontakter kommunen, hvis deres vand smager dårligt (eller har anden farve). Industrier kan melde, hvis de har forårsaget en forurening, der opdages. Den resterende del af forureningerne opdages ikke. Konsekvensen af disse kan ikke være stor, da dette ville medføre klager fra borgere og dermed opdagelse og registrering. Antallet kan ikke kvantificeres, men formodes at variere meget afhængig af de lokale forhold.

Ikke mange registrerede forureningstilfælde
Det er dog vigtigt at bemærke, at der i Danmark ikke foregår en decideret desinfektion af drikkevandet f.eks. kloring. Dette bevirker, at drikkevandet, der via distributionsnettet ledes ud til forbrugerne, er mere følsomt overfor mikrobiel forurening, end det er tilfældet mange andre steder i udlandet, så derfor vil en forurening have større konsekvens i Danmark end f.eks. i et andet land, hvor en desinfektion finder sted.

Opdages en forurening er registrering ingen naturlig konsekvens
Hvis en forurening opdages er det ikke en selvfølge, at den enkelte kommune foretager en intern registrering af forureningstilfældet. Dette betyder, at kendskabet til forureninger ofte afhænger af, hvor længe det eksisterende driftspersonale har været ansat, og hvad de kan huske. Opdages en mangel ved en installation, som har forårsaget en forurening, rettes denne og ingen registrering foretages nødvendigvis.

Ovenstående anskueliggør, at kun de mest alvorlige forureningstilfælde, hvor borgerne har opdaget forureningen og klaget over vandkvaliteten, er blevet registreret, og fra disse tilfælde findes der undertiden væsentlige erfaringer (skriftligt eller mundtligt). Mindre forureningstilfælde som opdages, men som ingen betydelig effekt har haft, registreres ikke.

Holdningsændring er nødvendig
Der er brug for en ændret holdning til sådanne uheld, hvis der ønskes større viden om hyppigheden af forurening af den offentlige vandforsyning. Uheld og forureninger opfattes af nogle kommuner og industrier, som noget der skal holdes internt i systemet. De kan måske have den holdning, fordi de ikke ønsker at skabe unødigt hysteri blandt borgerne, eller fordi de vil undgå at blive stillet over for erstatningskrav. Hvis folk blev klar over, at det er i alles interesse, at uheld og forureningstilfælde bliver registreret, ville det være en mulighed, at man kunne lære af forureningstilfældene.

Forureningsdatabase i Danmark
Det kunne derfor være hensigtsmæssigt i Danmark at udarbejde en samlet database over forureningstilfælde, hvortil kommunerne skal indberette både store og små forureningstilfælde. Det sker flere steder i udlandet, bl.a. i USA og England findes der et sådant register. I Storbritannien samles alle forureningstilfælde af ”Drinking Water Inspectors”, som hører under det britiske miljø- og transportministerium.

I det følgende beskrives nogle af de forureningstilfælde, der i løbet af de sidste 30 år er blevet registreret i Danmark.

4.1.1 Nykøbing Falster 1996

Forurening i Nykøbing Falster med myresyre
Om eftermiddagen den 19. august 1996 modtog kommunen meldinger fra borgerne om, at drikkevandet lugtede og smagte dårligt. I løbet af aftenen kunne forureningen kortlægges via klager fra hele Nykøbing Falster by (ca. 18.000 borgere). Overalt i byen blev der opstillet tankvogne med rent drikkevand. Der blev foretaget analyser af vandet og beredskabsstyrelsens kemiske laboratorium og Farmaceutisk Højskole fastslog, at vandet var forurenet med myresyre.

Ansvarlig for forureningen ikke lokaliseret
Der blev undersøgt forskellige mulige forureningskilder og ved hjælp af flowdiagrammer blev forureningens sandsynlige udspring lokaliseret, men den ansvarlige for forureningen blev aldrig lokaliseret.

Formentlig skyldtes forureningen, at der i forbindelse med afkalkning af en vandtank var blevet åbnet for haner ind til forsyningsnettet i stedet for aftapning.

Opfordring fra kommuner til alle virksomheder
Kommunen anmodede alle virksomheder i området om at gennemgå deres procedure for afkalkning af varmtvandsbeholdere og andre tanksystemer med forbindelse til det offentlige forsyningsnet.

4.1.2 Nakskov 1996

Fjordvand i Nakskov vandforsyning
Vandforsyningsnettet blev forurenet med brakvand fra Nakskov inderfjord. Forureningen blev konstateret ved frokosttid den 26. oktober 1996, da meldinger om for dårlig drikkevand blev registreret. Årsagen til forureningen blev hurtigt bestemt, da Daniscos Nakskov Sukkerfabrik kontaktede myndighederne og meddelte, at fejlbetjening af nogle ventiler havde været skyld i, at fjordvand var ledt ind i ledningsnettet.

Forureningens omfang
Det blev undersøgt, hvor langt forureningen havde bredt sig i vandforsyningsnettet ved prøvetagning rundt omkring i byen. Der blev under hele forløbet taget ca. 200 prøver. Forureningen berørte ca. 15.000 borgere, og varede i 12 dage inden alle igen kunne drikke vand fra vandværket. I den periode var der opstillet tankvogne centrale steder i byen, hvorfra borgerne kunne hente vand.

4.1.3 Silkeborg 1997

Rutineprøve opdager forurening
I august måned 1997 blev der ved en rutineprøve målt et for højt indhold af termotolerante colibakterier i drikkevandet. Dette igangsatte et stort undersøgelsesarbejde for at lokalisere kilden til forureningen. Der blev i alt foretaget ca. 2000 analyser i løbet af de 8 dage forureningen varede.

Kilden til forureningen ikke lokaliseret
For at lokalisere forureningskilden blev ledningsnettet opdelt i sektioner, og borgerne blev anmodet om at henvende sig, hvis de havde oplysninger, der evt. kunne lokalisere kilden. Mange muligheder blev undersøgt. Teknologisk Institut havde en teori om, at et undertryk i ledningssystemet havde suget kloakvand ind. Det blev dog ikke bekræftet af undersøgelserne, og det lykkedes aldrig at lokalisere kilden. I alt blev 3000 personer berørt af forureningen.

Dette er et eksempel på, hvor svært det kan være at lokalisere forureningskilder i vandforsyningssystemer. En del kilder kan være lejlighedsvise, hvilket besværliggør lokaliseringen yderligere.

4.1.4 Århus 2000

Forurening i Århus fra fjernvarmevand
Om formiddagen d. 27. oktober 2000 blev der konstateret en forurening af drikkevandet i en del af Århus. Forureningen viste sig umiddelbart at stamme fra fjernvarmevand.

Defekte kontraventil lokaliseret. Kilden til forurening aldrig fastlagt
Ved hjælp af modelleringsværktøjet AQUIS og ud fra borgernes meldinger om, hvor de havde registreret forureningen, kunne Århus Kommunale Værker (ÅKV) foretage beregninger og dermed lokalisere, hvor forureningen havde sit udspring. Det lykkedes på den måde at afgrænse området, hvor forureningen kunne være opstået. ÅKV lokaliserede i dette område 2 defekte kontraventiler på en vandinstallation, som blev udbedret. Umiddelbart blev det dog ikke konstateret, om disse defekte kontraventiler faktisk var skyld i forureningen. Det lykkedes aldrig at finde den reelle årsag til forureningen. Det varede ca. 7 dage inden forureningen var helt væk, således at borgerne igen kunne drikke vand direkte fra vandhanen.

4.1.5 Esbjerg 1982

Lokal forurening i Esbjerg havn
Vandforsyningsnettet i Esbjerg havn blev den 20. september 1982 forurenet af saltvand. Da havnen har sit eget ledningsnet, som er beskyttet med kontraventiler til den offentlige vandforsyning, skete der ikke nogen forurening af den offentlige vandforsyning. Men da havnen leverer vand til flere industrier (fiskeri- og fødevareindustrier), der er placeret på havnen, blev disse forurenet.

Kilden lokaliseret
Forureningen skete, da der på DFDS skib ”Dana Gloria” blev foretaget en spuling og rengøring med ferskvand fra skibets brandhaner. Havnen leverede vandet til skibets brandhaner. En automatik sørger for, at skibets brandledninger holdes under tryk af en saltvandspumpe. Denne automatik blev ikke slået fra, hvilket betød, at da trykket faldt blev der pumpet saltvand direkte ud i ledningsnettet. Dette foregik under hele rengøringen fra kl. 7.00 til 10.30. Allerede kl. 9.30 kom den første henvendelse fra KFK, at deres vand smagte salt. En vandprøve viste et indhold på 12 % af havvand. Kl. 12.20 blev vandet til havnen lukket af og der påbegyndes udskylning af ledningsnettet. Kl. 21.30 viste nye vandanalyser, at forureningen var ophørt.

Tryk i internt system større end i den lokale vandforsyning
Hændelsen bevirkede, at der blev monteret kontraventiler flere steder for at forhindre lignende situationer. Tilfældet illustrerer, at det ikke er en forudsætning, at trykket går af det offentlige ledningsnet. Det illustrerer, at tryk på et lokalnet kan udgøre en tilsvarende fare, om ikke større.

4.1.6 Frederikshavn 1985

Kilden ikke lokaliseret
I 1985 blev der registreret et forureningstilfælde, hvor der kom saltvand ind i ledningsnettet. Kilden blev ikke lokaliseret, men det menes, at det sandsynligvis kom fra et skib eller værft, eftersom kajhydranterne manglede kontraventiler. En stor del af byen blev berørt – ca. 1000 personer.

Forureningen var skyllet væk efter et døgn. Der blev efterfølgende installeret kontraventiler for at undgå, at lignende hændelser skulle ske igen.

4.1.7 Fredericia 1970

I starten af 70’erne skete en forurening af ledningsnettet i Fredericia med saltvand. Sygehuset henvendte sig til vandforsyningen, fordi kaffen smagte af salt.

Fejlmontering skyld i forurening
Kilden blev lokaliseret ved et beredskabssystem for brandfolk på havnen. En brandpumpe var fast installeret til forsyning af et slukningssystem med havvand. Slukningssystemet kunne også forsynes med vandværksvand, og det var sikret mod tilbagestrømning af en kontraventil. På grund af fejlbetjening under en øvelse, blev der pumpet saltvand ind på ledningsnettet.

Forureningen havde kun været kortvarig, da fejlen blev opdaget meget hurtigt, og der blev derfor ikke iværksat beredskabsmæssige initiativer.

Kontrol af alle spulesystemer
Efter denne hændelse blev alle indtag og kaj spulesystemer kontrolleret.

4.1.8 Randers

4 forureningstilfælde i Randers
I Randers er der i løbet af de sidste ca. 30 år registreret 4 forureningstilfælde.

Storvaskeri – i starten af 80’erne
Forurening opdaget via rutinemæssig udskylning af brandhaner.
I forbindelse med rutinemæssig udskylning af brandhaner blev det konstateret, at der fra en brandhane kom et orangefarvet stof ud.

Kilden lokaliseret
Det nærliggende vaskeri blev straks undersøgt, og det viste sig, at der manglede en kontraventil. Forureningen opstod ved, at der skete en fejlbetjening af ventilerne under en returskylning af filtret på vaskeriet. Rørinstallationerne lignede en Storm P. opstilling. Det var utroligt heldigt, at udskylningen af brandhanen foregik på samme tidspunkt som filterskylningen. På denne måde blev det undgået, at der kom filtermasse i vandforsyningen. Fejlene blev straks rettet.

Bilvaskanlæg – ca. 1991
Fejlmontering i vaskeanlæg
På en grillkiosk i tilknytning til en tankstation blev der opdaget en fejl i en sodavandsmaskine, da denne løb over med sæbevand. Tankstationens vaskeanlæg blev undersøgt, og det viste sig, at der i forbindelse med udskiftning af en ny bilvaskemaskine var sket en fejlmontering af enkelte slanger, således af sæbedoseringen var tilsluttet koldtvandstudsen.

Kontraventil forhindrede forurening af den offentlige vandforsyning
Ifølge leverandøren skulle dette ikke kunne lade sig gøre, da der var specielle gevind for de forskellige tilslutninger. Problemet var, at anlægget var leveret med forkerte slanger, og dermed med mulighed for fejltilkobling. En kontraventil sikrede, at forureningen ikke bredte sig ud i vandforsyningsnettet.

Vildfaren rensesvamp – ca. 1995-96
Glemt rensesvamp i ledningsnet
I forbindelse med etablering af en ny ledning, blev der anbragt en rensesvamp i ledningen. Pga. yderligere ombygning blev ledningen ikke taget i brug.

Da der efter noget tid skete et rørbrud i samme område, blev en del hovedventiler aflukket. Efter reparationen blev der også åbnet for ventilen til den nye ledning, som befandt sig samme sted som de aflukkede hovedventiler. Det bevirkede, at svampen ”stak af” ud i ledningsnettet. Efter nogle få timer væltede det ind med klager fra forbrugerne over meget snavset vand, som indeholdt okker mudder og rust.

Efter en hel dags arbejde lykkedes det at fange svampen. Der gik yderligere flere dage med udskylning af ledningen inden situationen normaliseredes.

Ca. 3000 – 4000 personer blev berørt af uheldet. Vandet var ikke sundhedsskadeligt, så det havde ikke sundhedsmæssige konsekvenser. Til gengæld fik forbrugerne en del omkostninger på reparation af vaskemaskiner og toiletcisterner og mange fik også ødelagt tøj.

Forurening med kloakvand -1973
5 boringer forurenet
Dette var et omfattende forureningstilfælde af 5 boringer på vandforsyningens kildeplads Oust Mølle.

Forureningen skete således:

Kilde lokaliseret
Ca. 10 meter fra nærmeste boring fandtes en kloakpumpestation, hvor pumperne var gået i stå, og eftersom der ikke var alarm i pumpestationen, bevirkede det, at de omkringliggende kloakbrønde løb over. Da der på området var højt græs, var der ingen, der bemærkede overløbet fra kloakboringerne.

Da vandboringerne var placeret lavere end kloakbrøndene, løb kloakvandet ind på vandforsyningens område, hvor det sivede ned i jorden. Her fulgte kloakvandet de nedlagte elkabler, der var omgivet med sand uden afskærende lerforsejlinger, frem til boringerne og ned langs borerørene.

Forureningen opdaget via sygdomstilfælde
Det blev opdaget ved, at mange mennesker i et bestemt område blev syge. Der blev taget noget vandprøver og de viste, at vandet var årsagen til problemerne. Der gik ca. 8 dage inden kilden blev fundet og problemet blev løst. I løbet af den tid nåede forureningen et omfang så ca. ¼ af byen blev berørt.

Ledningssystemet blev pumpet rent og kloret i 2-3 måneder inden boringerne kunne tages i drift igen. Det lykkedes aldrig helt at komme af med forureningen, og kloringen betød, at flere virksomheder måtte få vand fra tankvogne, for ikke at få ødelagt deres produktion. Til sidst blev det valgt at købe 6 ha jord og placere 10 nye boringer ca. 800 m fra de oprindelige boringer.

4.1.9 Kolding

Fejlmontering
For nogle få år siden blev der lavet en fejl ved installationen i et svømmebad, således at klorvandet kunne ledes uden om en kontraventil og ind i det lokale vandforsyningsnet.

Kontraventil forhindrede forurening af den offentlige vandforsyning
Der skete kun forurening af det lokale net, da en kontraventil sikrede, at det ikke kom ud i det offentlige vandforsyningsnet.

Kolding sygehus, der har egen vandforsyning, oplevede for et par år siden en mindre bakterieforurening internt i deres system. Men da der slet ikke er forbindelse til det offentlige vandforsyningsnet, kunne forureningen ikke spredes.

Defekte kontraventiler og fejlmontering i fjernvarmeanlæg
Der har været ca. 5 tilfælde med forurening af fjernvarmevand indenfor de sidste 10 år. Det er tilfælde, som kun har ramt nogle få ejendomme, og hurtigt er blevet opdaget, da forbrugerne kan se af vandets farve, at der er noget galt. Hændelserne er sket pga. svigtende kontraventiler og fejlinstallationer.

4.1.10 København

Forurening i Godsbanegården
I Godsbanegården skete en forurening af det lokale drikkevandssystem, da en lækage i vaskesystemet til vask af toge, sugede sæbevand ind i nettet. Der var risiko for, at det offentlige forsyningsnet blev forurenet.

Forurening af højdebeholder i Bellahøj
Ekskrementer i højdebeholder
I 1998 blev drikkevandet i Bellahøj i København forurenet. Vandprøver viste, at der var colibakterier i vandet, og der blev derefter udstedt kogepåbud. Forureningen skyldtes at nogle vinduer til højbeholderen var gået i stykker og derved kunne duer komme ind og forurene vandet med ekskrementer.

4.1.11 Odense

I Odense er der sket følgende forureningshændelser i vandforsyningen. Sagerne er fremkommet ved en brainstorm mellem medarbejdere, og det er ikke lykkedes at fremskaffe yderligere materiale (der forefindes ikke skriftlige beskrivelser af forureningstilfældene):

1. Forurening med kanalvand i forbindelse med en brandslukning på Kanalvej ved Lumby Mølle
2. Forurening med luft/vand fra et kompressoranlæg på virksomheden Perfect ved Munkebjergvej/Rødegaardsvej
3. Forurening med filtermateriale fra et filteranlæg hos en virksomhed bag Rosengaardscenteret
4. Forurening med fjernvarmevand fra utætte kappevandvarmere
5. Forurening med salt fra Ionbytningsanlæg
6. Forurening med kloakvand på Palnatokeværket
7. Forurening med olie fra kapselblæsere på Hovedværket
8. Forurening med klor i forbindelse med rengøring og desinfektion af LilleSamleBrønd
9. Forurening med vandbænkebidere i Højdebeholder Bolbro

Der forefindes ikke en mere detaljeret beskrivelser af forureningstilfældene.

4.1.12 Aalborg

Bakteriel forurening af ledningsnettet

Kilden til forureningen lokaliseret
Kilden til forureningen blev sporet til tre gamle beholdere. Der var ikke monteret tætning mellem dækslerne til adgangsskakterne, og i en af dem, var der opstået en revne i bunden af afgangsskakten, hvilket havde medført, at der var groet trærødder ind i beholderen. Endelig blev der fundet enkelte døde firben i beholderne. Beholderne blev taget ud af drift. Tre yderligere beholdere blev rengjort og desinficeret med klor. Med disse tiltag blev problemet løst.

Forurening på Aalborg kaserne

Forurening af lokal vandforsyning
Aalborg kaserne oplevede i november 1996 en forurening af drikkevandet. Da kasernen har eget vandværk var der ikke andre end kasernens personel og de værnepligtige, der blev berørt af forureningen. Alligevel blev over 100 soldater syge og 25 indlagt med mavetilfælde. Undersøgelser af vandet viste et indhold på 150 kolibakterier pr. liter vand.

Det menes, at den ene af kasernens to vandboringer var blevet forurenet af tilstrømmende overfladevand.

4.2 Andre forureningstilfælde i Danmark

Generelle problemer i forbindelse med fjernvarmeanlæg
Udover de nævnte eksempler har flere kommuner nævnt, at de flere gange har oplevet forureninger af fjernvarmevand lokalt i den enkelte bolig, og i enkelte tilfælde er de nærmeste naboer også blevet berørt. Det er dog ikke noget større problem eftersom borgerne nemt kan se, at vandet er forurenet, da fjernvarmevand, de fleste steder, er tilsat et farvestof og i øvrigt hævdes det, at et glas fjernvarmevand ikke skulle give nogen sundhedsrisiko.

Det er et forholdsvis begrænset antal forureningstilfælde, det er lykkedes at finde, hvor forurening af vandforsyningen er forårsaget af, at urent vand er kommet direkte ind i ledningssystemet.

Forurening af boringer og grundvandet
Naturligvis findes der mange andre tilfælde af forurening af vandforsyningen, men det er hovedsageligt, fordi der er sket en forurening af boringerne og grundvandet. Disse forureninger har betydet lukninger af mange boringer rundt omkring i landet.

Ål i vandforsyningen
Et andet og lidt besynderligt forureningstilfælde skete i Fredericia i starten af 80’erne. Der var kommet ål ind i rentvandsledningerne. Hændelsen blev opdaget ved, at forbrugerne klagede over manglende vand. For at bestemme årsagen var det nødvendigt med opgravninger, og der blev lokaliseret 7-8 ål forskellige steder i ledningsnettet. Det viste sig, at ålene var kommet ind gennem et tilgangsrør i voldgraven. Tilgangsrøret blev lukket af for at forhindre, at det skulle gentage sig.

4.3 Indberetning til EU

Hvert tredje år indberetter Miljøstyrelsen til EU, hvordan drikkevandskvaliteten overholdes i Danmark. Denne indberetning kan måske give en yderligere identifikation af, hvor ofte der sker forurening af vores drikkevand. Problemet med indberetningen er dog, at det kun ca. er 10 % af alle vandforsyninger, der skal indberette deres analysedata til EU. De 10 % kommer af, at det kun er vandforsyninger, der producerer mere end 350.000 m³ vand om året, der er indberetningspligtig.

Udfra en studenterrapport /”Mikrobiologiske forureninger af danske vandforsyninger” af Ulla T. Andersen, Institut for Miljø og Ressourcer, 2001/ er data for indberetningerne for 1996 og 1997 beskrevet. Disse er gengivet i tabel 4.1.

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 4.1‘

Det fremgår, at der i 1996 var 33 vandværker og i 1997 42 vandværker, som havde en eller flere overskridelser af en eller flere parametre. Antallet af personer betyder ikke, at hver enkelt borger har modtaget forurenet vand, men at der på det vandværk eller i dele af det vandforsyningsnet, som de er tilsluttet, har været forurenet vand.

Disse tal fra 1996 og 1997 tyder på, at antallet af forureninger i vandforsyningen er større end ovenstående data oplyst fra kommunerne antyder. Kilden til forureningerne er meget forskellige og er oplyst til blandt andet følgende:

• Laboratoriefejl eller prøvetagningsfejl
• Forurening
• Ukendt eller ikke rapporteret

Forureningen stod for 22 % af tilfældene i 1996 og 49 % i 1997. Under forurening er industriforurening indeholdt. Desuden skal det bemærkes, at i henholdsvis 53 % og 33 % af tilfældene i 1996 og 1997 var årsagen til overskridelsen ikke kendt, hvilket antyder, at det er meget svært at lokalisere en mulig kilde til en forurening af drikkevandet.

Når ovenstående tal betragtes, er det bekymrende, at kommunerne ikke har registreret flere forureningstilfælde. En årsag kan være, at mange af ovenstående tilfælde af overskridelser medfører med al sandsynlighed ”kun” en dårlig mave, hvilket ikke altid spores til drikkevandet og derfor ikke registreres af kommunerne som et forureningstilfælde.

4.4 Opsamling på de danske forureningstilfælde

Kilden svær at lokalisere
Ovenstående forureningstilfælde viser, at det oftest ikke er muligt at lokalisere forureningskilden. Dette skyldes bl.a., at lejlighedsvise kilder er meget svære at identificere/lokalisere. Enkelte tilfælde viser, at kontrolmålinger kan være med til at identificere kilden til en eventuel forurening af den offentlige vandforsyning. Det skal dog bemærkes, at antallet af kontrolmålinger i ledningsnettet er meget lille, hvilket bevirker, at sandsynligheden for at opdage en forurening via kontrolmålinger ikke er stor – dog viser erfaringerne, at det lykkedes ind imellem.

Forureningshændelser forsvinder sammen med driftspersonel
Desuden fremgår det, at en del af forureningstilfældene kun er registreret via erfaringer fra driftspersonel og ikke via skriftlige registreringer. Dette bevirker, at der med stor sandsynlighed forefindes et stort antal af forureningshændelser, som ikke er indeholdt i ovenstående beskrivelser, da erfaringerne er forsvundet sammen med udskiftning i personel. EU-indberetningerne viser, at antallet af overskridelser af vandkvaliteten er større end ovenstående forureningstilfælde antyder. Overskridelserne har en årsag som kommunerne i mange tilfælde ikke har kendskab til.

Fejlmonteringer øger risikoen for forurening
En sidste faktor som fremgår af forureningstilfældene er, at en stor del af disse skyldes fejlmonteringer af en eller anden form. En komponent forbigås og dermed mindskes sikkerheden og risikoen for forurening forøges.

4.5 Udenlandske erfaringer

Der har i udlandet været mange uheld med forurening af drikkevandet pga. tilbagestrømning. I det følgende vil der primært blive fokuseret på USA.

En rapport fra USA dokumenterer 210 forureningstilfælde mellem 1923 og 1995. Nogle af disse vil blive nævnt i det følgende.

100 døde og 400000 mennesker syge
I Danmark har vi heldigvis ikke oplevet store ulykker med vandbårne sygdomsudbrud, men i USA har der været en del tilfælde. Det værste har nok været i Milwaukee i Wisconsin, hvor mere end 400.000 mennesker blev syge og over 100 døde, fordi vandforsyningen var blevet forurenet med parasitten cryptosporidium. Den amerikanske miljøministerium har lavet en liste over de værste tilfælde i perioden 1986-1994, som kan ses på figur 4.1.

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Figur 4.1‘

4.5.1 Pesticidforurening i Maryland – 1983

Pesticidtank skyld i forurening
I juni 1983 oplevede beboerne i byen Woodsboro i Maryland, at deres drikkevand havde fået en gul farve. En undersøgelse af vandet viste, at plantebeskyttelsesmidlet ”Paraquat” havde forurenet drikkevandet. Kilden til forureningen var en pesticidtank, hvor en person havde glemt at lukke en ventil, der forbandt tanken og byens vandforsyningsnet. Uheldigvis faldt trykket på samme tidspunkt i vandforsyningsnettet pga. en pumpefejl, og pesticidet blev dermed suget ud i nettet. Forureningen bredte sig ud igennem hele nettet, hvorved det meste af byen blev berørt. Heldigvis medførte hændelsen ikke tilfælde af alvorlige sygdomme eller død, men det blev en stor økonomisk omkostning for byen pga. tankvogne, der skulle give beboerne rent drikkevand og de mange vandanalyser.

4.5.2 Forurening fra autovaskeri, Seattle, Washington - 1979

I februar 1979 klagede en del beboere i Greenwood distriktet i Seattle over, at deres drikkevand var ”grågrønt, fedtet og sæbeagtigt”. Undersøgelser viste, at vandet var blevet forurenet med et vaskemiddel. Det viste sig, at et autovaskeri havde pumpet genbrugt vaskevand ud i vandforsyningen. Uheldet skete fordi en højtrykspumpe i vaskehallen gik i stykker. Pumpen blev benyttet til at pumpe genbrugsvandet til den første skylning i vaskeprogrammet, og den var ikke normalt forbundet med vandforsyningsnettet, men pga. pumpe nedbruddet blev der lavet en forbindelse, så man i stedet kunne bruge vandværksvand til skylningen. Da pumpen blev sat i drift igen blev forbindelsen mellem vandforsyningsnettet og vaskehallen ikke fjernet, og der blev således pumpet genbrugsvaskevand direkte ud i det offentlige net. Personalet opdagede hurtigt, at der var sket en fejl, fordi de kunne se det i toiletvandet, og de fjernede straks forbindelsen, men da var det for sent. Det blev vurderet at ca. 8 beboerblokke blev omfattet af forureningen. To personer meldte, at de var blevet syge pga. forureningen.

4.5.3 Forurening fra en kemisk virksomhed – Alabama, 1986

I oktober 1986 blev en arbejder fra vandforsyningen, der var i færd med at reparere en ledning, forbrændt på benet af et uidentificeret kemisk stof. Flere beboere i Lacey’s Chapel klagede over forbrændinger i mund og hals efter at have drukket vandet. Nogle havde fået røde vabler på kroppen efter at have været i bad. Forureningen stammede fra en kemisk fabrik, der distribuerede kemikalier såsom natriumhydroxid. Natriumhydroxiden ankom i store tankvogne og blev tømt ud i store beholdere, for derfra at blive ledt over i mindre beholdere af 200 liter. Den dag, der var brud på vandledningen, var lastbilchaufføren netop ved at fylde vand ind i tankvognen fra en forbindelse i bunden af tanken. Da bruddet skete blev vandet i tanken suget ud i vandforsyningen.

Ca. 60 familier blev berørt af forureningen og pH blev i nogle af disse hjem målt til 13.

Virksomheden havde ingen sikring mod tilbagestrømning, og der var heller ikke et kontrolprogram til sikring mod fejlforbindelser, selvom loven krævede dette.

4.5.4 Forurening fra en kyllingefarm, Arkansas – 1991

I juni 1991 blev beboerne nær en kyllingefarm i Casa, Arkansas bekymret over deres drikkevand, fordi det havde fået en anderledes farve. Det viste sig, at der var sket tilbagestrømning fra kyllingefarmen.

Defekte kontraventiler
Kyllingestalden blev forsynet med vand både fra en lokal boring og fra byens vandværk. Landmanden blandede antibiotika og vacciner i vandet for at behandle og vaccinere kyllingerne. Vandforsyningen var beskyttet med 2 enkelte kontraventiler i serie, men de virkede ikke og dermed kunne der opstå tilbagestrømning.

Heldigvis skete der ingen sundhedsskader i dette tilfælde, men myndighederne blev klar over risikoen og stillede krav om en bedre sikring mod tilbagestrømning.

4.5.5 Pineville, Lousianna, USA - 2000

Fejlforbindelse
I den lille by Pineville blev 350 af indbyggernes drikkevand forurenet med spildevand. Forureningen stod på i næsten 3 måneder, inden det blev opdaget, og i den tid havde beboerne badet og drukket af det forurenede vand. Forureningen var forårsaget af, at nogle håndværkere fejlagtigt var kommet til at forbinde et afløbsrør med en underjordisk vandforsyningsledning.

Den kommunale forvaltning mente, at sundhedsrisikoen havde været minimal, eftersom der tilsættes tilstrækkelig med klor til at slå bakterierne ihjel. Alligevel blev borgerne bedt om at koge vandet midlertidigt, da det blev opdaget.

Filtrene på vaskemaskiner, opvaskemaskiner og ismaskiner blev stoppet til med et hvidt materiale, som senere viste sig at være brugt toiletpapir. Vandvarmere blev fyldt op med skidt, og det viste sig at være ekskrementer.

Kloring minimerer konsekvensen
Heldigvis var konsekvenserne ikke så store i form af sygdomme pga. kloringen, men det har stadig været en meget ubehagelig oplevelse for borgerne. Hvis noget sådan skete i Danmark kunne det få alvorlige konsekvenser, fordi der ikke er kloring af drikkevandet.

4.5.6 Walkerton, Ontario, Canada – 2000

I maj 2000 skete den værste E.Coli forurening i vandforsyningen i Canadas historie. Forureningen skete i en lille by Walkerton med 4800 indbyggere, og resulterede i 7 dødsfald og mere end 600 syge. Kilden til forureningen var formentlig, at en oversvømmelse forårsaget af et stort regnskyl kort forinden havde skyllet komøg ned i byens vandboring. At noget af udstyret ved vandforsyningsfirmaet ikke har fungeret kan have været med til at forværre situationen. Maskinen som doserer klor til drikkevandssystemet havde været defekt i nogen tid.

Regnhændelsen var den 12. maj, og den 17. maj kom klager fra indbyggere med symptomer på E.Coli forgiftning. Den 18. maj viste vandprøver indsamlet den 15. maj, at der var E.Coli i drikkevandet. Offentligheden blev ikke informeret. Først den 21. maj blev der indført kogepåbud overfor befolkningen. Den 22. maj kom det første dødsfald, som var direkte relateret til forureningen. Den 30. maj var dødstallet nået op på 7 døde.

Denne hændelse viser tydeligt, hvor katastrofalt det kan ende, hvis der sker en E.Coli-forurening af drikkevandet. Eksemplet viser også, hvor vigtigt det er, at offentligheden bliver informeret hurtigst muligt. I Walkerton kunne der måske være reddet nogle menneskeliv, hvis borgerne var blevet informeret øjeblikkeligt.

Kommunikationen til offentligheden er vigtig – specielt i Danmark
I Danmark er risikoen for alvorlige konsekvenser større end i mange andre land, fordi vi ikke tilsætter klor til drikkevandet, og derfor er det vigtigt med en grundig sikring af drikkevandet og et ordentlig beredskab i tilfælde af drikkevandsforurening. Beredskabsstyrelsen har af den grund udgivet et hæfte om beredskabet i tilfælde af drikkevandsforurening.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |