| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Industrielle fejlforbindelser til vandforsyningsnet

7 Analyse af industrier

I dette kapitel beskrives de enkelte gennemførte industribesøg. Afsnittene er opbygget således, at først beskrives den observerede fejl. Dernæst fremlægges, hvilken forureningsgrad installationsgenstanden, hvor fejlen er observeret, hører under, og til sidst beskrives de gældende sikkerhedsforanstaltninger jævnfør tabel 3.2.

7.1 Fredericia Havn

Fredericia Havn
Fredericia Havn er Danmarks største havn, hvad angår godstransport, med mere end 2500 skibe om året.

Vandpåfyldning på skibe
Havnen har i de senere år gennemgået en udbygning, hvor sikkerheden omkring vandpåfyldning på skibe, er blevet øget betydeligt, så den i dag må anses for at være meget sikker. Dette betyder, at risikoen for at få forurenet vand fra skibe ind i den lokale vandforsyning og dermed i den offentlige vandforsyning er meget lille.

Kontraventil ved hovedmåler kontrolleres jævnligt
Der findes i havnen 4 hovedmålebrønde, hvor vandforsyningen leverer vand til havnen. En sådan hovedmålebrønd indeholder en kontraventil, som er placeret før måleren. Da måleren jævnligt aflæses, kontrolleres kontraventilen ligeledes, hvilket bevirker, at denne stort set altid vil være funktionsdygtig. Fra hovedmålebrøndene ledes vandet videre til ca. 40 kajhydranter af mærket Mittelmann, som alle er sikret med en speciel kuglekontraventil, der ifølge vandforsyningen Trefor skulle være en af de bedste kontraventiler, der eksisterer på markedet. En yderligere sikkerhedsforanstaltning forefindes på skibene i form af et frit luftgab ved påfyldning af vand.

Tre sikkerhedsniveauer
Der er altså tre sikkerhedsniveauer før den direkte forbindelse til den offentlige vandforsyning er etableret, hvilket må anses for at være tilstrækkeligt.

Luftgab på skibe er det svage led i processen
Det er dog svært for havnen eller vandforsyningen at kontrollere om der reelt forefindes luftgab på de enkelte skibe ved påfyldning af vand, hvilket bevirker, at dette er det svage led i processen. Til gengæld er der de nævnte to yderligere sikkerhedsniveauer i Fredericia Havn. Det skal ligeledes bemærkes, at trykket enten skal gå af nettet eller trykket skal være højere i havnens lokale vandforsyning end i den offentlige vandforsyning, for at en forurening af den offentlige vandforsyning er en realitet.

Industrier tilsluttet den lokale vandforsyning
Derfor må det konkluderes, at sikkerhedskravene til havnen var overholdt, og at risikoen for forurening af den offentlige vandforsyning må anses for at være minimal. På selve havneområdet ligger der et stort antal industrier. Hvorvidt disse overholder sikkerhedskravene, er ikke undersøgt nærmere, så der ligger en risiko for forurening af den lokale vandforsyning i havnen via disse industrier. Kort over området ses på figur 7.1. 

 
Figur 7.1:
Kort over Fredericia Havn med angivelse af et par industrier inden for havnens område. De sorte numre angiver kajpladser med tilhørende kajhydrant.

Nye installationer i havnen kontrolleres
Ved etablering af nye ledninger eller nye udtag i havnen skal Trefor godkende dette inden udførelsen og Trefor kræver ligeledes dokumentation for, at arbejdet er udført af en autoriseret VVS-installatør. Trefor kontrollerer selv, at installationerne er udført efter reglerne, men foretager ikke en kontrol senere for at se, om der er sket ulovlige ændringer af installationer.

Trefor har et godt samarbejde med havnen, som følger de krav, som bliver stillet. Generelt har Trefor et godt samarbejde med alle industrier/virksomhederne i Trefors dækningsområde, dvs. Middelfart, Vejle, Børkop og Fredericia kommune.

Det skal til sidst bemærkes, at Fredericia Havn er en meget sikker havn, men at dette ikke er kendetegnet for alle havne i Danmark. Der har været rygter om forurening fra havne på grund af manglende sikkerhedsforanstaltninger ved udtag af drikkevand ( for eksempel: forureningshændelse i Esbjerg). Til gengæld viser erfaringerne fra Fredericia Havn, at hvis de rigtige sikkerhedsforanstaltninger er foretaget, er risikoen for forurening minimal og forholdene derfor acceptable.

7.2 Kemikalievirksomhed

Denne virksomhed er placeret i Århus i havneområdet og producerer dagligt 350 tons af sit produkt.

Sikkerhedsforanstaltningerne i top
En gennemgang af anlægget viste, at sikkerhedsforanstaltningerne til beskyttelse af vandforsyningen var helt i top. Der var flere steder installeret ekstra kontraventiler for at være på den sikre side.

For lille vakuumventil
Kun en enkelt mindre fejl kunne påpeges: Der var i ledningen til procesanlægget monteret en vakuumventil, som var for lille i forhold til den rørtykkelse, der var benyttet (figur 7.2).

Anlægget hører under forureningsgrad 4, hvor der er krav om kontraventil og vakuumventil. Disse sikkerhedsforanstaltninger var overholdt på nær størrelsen af vakuumventilen. Dette er vist på tegningen til venstre, hvor der er angivet et kryds over vakuumventilen (for signatur henvises til kapitel 3).

 
Figur 7.2:
Vakuumventil for lille set i forhold til det benyttede rør.

Påbud om rettelse af fejlen
Århus Kommunale Værker har efterfølgende bedt virksomheden om at bringe sagen i orden ved at installere en ekstra vakuumventil.

Virksomhedens procesanlæg, der indeholder en del giftige stoffer var adskilt fra vandforsyningen med et frit luftgab. Derudover var der yderligere 2 kontraventiler og en vakuumventil som sikkerhed, så sandsynligheden for forurening af den lokale vandforsyning var minimal.

Jævnlig kontrol af kontraventil på stikledning
Virksomheden kontrollerede jævnligt kontraventilen på stikledningen fra den offentlige vandforsyning. Et opslag ved kontraventilen viste, at den var kontrolleret ca. 6 gange det sidste år.

 
Figur 7.3:
Kontraventilen på stikledningen kontrolleres jævnligt. Registrering af kontrol via ophængt skema.

7.3 Fødevareindustri

En grundig kontrol af sikkerhedsforanstaltningerne på to fødevareindustrier i Århus er foretaget.

Seks fejl registreret ved det ene besøg
Generelt kan det bemærkes, at der blev registreret seks fejl i den ene industri, som forøgede risikoen for forurening af den lokale vandforsyning betydeligt.

 
Ved en vandinstallation (spulehane) ved en vaskeplads manglede sikring med en VA-godkendt kontraventil. Installationen hører under forureningsgrad 5, hvor sikkerhedsforanstaltningerne er en kontraventil, en vakuumventil eller et luftgab. I forbindelse med en spulehane er kravet en kontraventil. Denne manglede, hvilket er vist på tegningen til venstre.

I varmerummet manglede der, ved en 1000 liter varmtvandsbeholder, en VA-godkendt vakuumventil monteret over top af beholderen. Installationsgenstanden hører under forureningsgrad 4, hvor sikkerhedskravet er en kontraventil og en vakuumventil. Vakuumventilen manglede.

 
I en tappehal manglede ved alle spulehaner en VA-godkendt kontraventil. Alle disse installationsgenstande hører under forureningsgrad 5, hvor sikkerhedsforanstaltningerne er enten en kontraventil, en vakuumventil eller et luftgab. I forbindelse med en spulehane er kravet en kontraventil. Denne manglede ved alle installationer.

I en overdækket vaskeplads manglede der ligeledes kontraventiler på spulehanerne. Disse er som overfor hørende under forureningsgrad 5. Der henvises til ovenstående forklaring.

I rummet med blødgøringsanlægget manglede der en VA-godkendt kontraventil ved vakuumventilen og desuden burde installationen mærkes ”IKKE DRIKKEVAND”. Et blødgøringsanlæg hører under forureningsgrad 4, hvor kravet er en kontraventil og en vakuumventilen. Kontraventilen manglede.

 
I kantinen var opvaskemaskinen ikke forsynet med en godkendt kontraventil. Installationen hører under forureningsgrad 5, hvor kravet enten er en kontraventil, en vakuumventil eller et luftgab. I dette tilfælde manglede kontraventilen.

Arbejde ikke udført af autoriserede VVS-installatører
Alt i alt viste denne kontrol betydelige fejl på anlægget. Desuden viste det sig, at i visse situationer benyttede industrien egne folk til at installere nye komponenter, som ikke altid var VA-godkendte. Desuden er det et klart krav i loven (autorisationsloven), at alt arbejde skal udføres af autoriserede VVS-installatører.

Tre fejl registreret ved det andet besøg
I den anden tilsvarende virksomhed blev der observeret 3 fejl.

I et laboratorium manglede der ved opvaskemaskinen et skilt med teksten ”Teknisk vand – IKKE DRIKKEVAND”.

 
I kantinen manglede der en VA-godkendt kontraventil på koblingsledningen til ovnen. Installationen hører under forureningsgrad 5, hvor sikkerhedskravet er en kontraventil, en vakuumventil eller et luftgab. I dette tilfælde manglede der en kontraventil.

Generelt må det konkluderes, at der i disse to industrier blev observeret et betydeligt antal af fejl, som øger risikoen for forurening af den lokale vandforsyning. Alle fejl er karakteriseret under forureningsgrad 4 eller 5, hvilket betyder, at alvoren ved en eventuel forurening ikke er katastrofal.

Generelle fejl
Generelle fejl er manglende kontraventil på mange spulehaner og antallet af disse var meget stort. Desuden mangler mærkning af ledninger. På figur 7.3 ses et billede fra blødgøringsrummet, hvor det tydeligt fremgår, at det kan være svært at lokalisere, hvilke rør, der fører vandværksvand og hvilke, der fører vand, der ikke overholder drikkevandskvaliteten. Dette øger risikoen for fejltilslutninger med deraf følgende forurening.

 
Figur 7.3:
Loftet i blødgøringsrummet. Det fremgår tydeligt, at mærkning af rør ville mindske risikoen for fejltilslutninger.

7.4 Svinefarm

Medicindoseringsaggregat direkte på vandforsyningen
Sæby vandforsyning har konstateret et stort problem i mange af de 400 landbrug, der er tilsluttet Sæby vandforsyning. I de fleste svinefarme benyttes et medicindoseringsaggregat, som er koblet direkte på vandinstallationen uden nogen form for sikring af den lokale vandforsyning og i godt 25 % af tilfældene ingen form for sikring af den offentlige vandforsyning. Sæby vandforsyning skønner nemlig, at godt 25 % af landbrugene har så gamle vandinstallationer, at der ikke er indbygget en kontraventil i forbindelse med vandmåleren på stikledningen.

Debat omkring sikkerhedsforanstalt-ninger
Alle disse doseringsanlæg indebærer en stor risiko for forurening af vandforsyningen. Der er delte meninger blandt landbrugets repræsentanter og vandforsyningen om, hvilken forureningsgrad disse anlæg repræsenterer. Vandforsyningen mener, at det vil være mest korrekt, at doseringsanlæggene blev karakteriseret som hørende under forureningsgrad 2 og dermed krav om frit luftgab. Udfra Norm for vandinstallation synes dette at være en fornuftig fortolkning af reglerne. Det vil dog betyde, at landmanden er nødt til at installere et kar, hvorfra han kan lede vandet ud til sine stalde og dermed opnå et frit luftgab. Det er en forholdsvis dyr løsning, som også kan betyde en forringelse af vandkvaliteten med risiko for sygdom i svinebesætningen og dermed produktionstab.

Tilbagestrømningssik-ringsventil
Landmændene har udvist en vis utilfredshed med løsningen om etablering af et frit luftgab, hvilket har bevirket, at vandforsyningen har accepteret en anden løsning, hvor der installeres en tilbagestrømningssikringsventil (TBS-ventil). Denne ventil er ifølge producenterne Danfoss og Honeywell meget sikker, og ifølge den nye EU-norm tillades denne også som eneste sikring for anlæg/vand, der er repræsenteret i den næstværste forureningsgrad. På figur 7.4 ses et billede af en TBS-ventil fra Danfoss.

Figur 7.4:
Et billede af tilbagestrømningssikringsventilen.

Ikke VA-godkendte aggregater benyttes l
Medicindoseringsaggregaterne er ikke VA-godkendte, og er derfor umiddelbart ulovlige at koble direkte på vandinstallationen. Ikke desto mindre er de meget anvendte, og derfor har vandforsyningen været nødt til at stille nogle krav til anlæggene, som landmændene har kunne acceptere.

Besøg på en svinefarm
Der blev foretaget en gennemgang af en svinefarms vandinstallationer med det formål at undersøge sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelsen til den lokale og den offentlige vandforsyning. Landmanden havde for et års tid siden installeret et medicindoseringsaggregat. VVS-installatøren havde i første omgang installeret det med kun en kontraventil som sikring efter måleren, men da vandforsyningen skulle godkende det, blev der fremført krav om installation af en TBS-ventil, som efterfølgende blev installeret. Figur 7.5 ses placeringen af TBS-ventilen.

 
Figur 7.5:
Placeringen af tilbagestrømningssikringen lige efter måleren ved indgangen til stalden.

Figur 7.6:
Ventiler, der kan drejes, så der ledes enten rent vandværksvand eller vand blandet med medicin ind i stalden.

Aggregatet kan kobles fra og til
Medicindoseringsaggregatet kan kobles til og fra ved hjælp af nogle ventiler. På figur 7.6 ses disse ventiler, som landmanden kan dreje på.

Manglende kontraventil på spulehaner
Til sidst skal det bemærkes, at der flere steder manglede kontraventiler i forbindelse med spulehaner, hvilket kan medføre en forurening af det lokale vandforsyningsnet. Dette er et stort problem, da der dermed er mulighed for forurening af den offentlige vandforsyning. Der er desuden mulighed for forurening af den lokale vandforsyning og dermed hele besætningen på gården. Figur 7.7: Et sammensat billede, der viser et eksempel på et medicindosseringsaggregat, som er tilsluttet direkte på vandforsyningsledningen. Der er ingen TBS-ventil til sikring af det lokale net og heller ingen kontraventil på aftapningen.

Figur 7.7:
Et sammensat billede, der viser et eksempel på et medicindosseringsaggregat, som er tilsluttet direkte på vandforsyningsledningen. Der er ingen TBS-ventil til sikring af det lokale net og heller ingen kontraventil på aftapningen.

Ingen sikring mod forurening
Som skrevet tidligere er der i Sæby Vandforsyning set flere anlæg, hvor det lokale vandforsyningsnet ikke var beskyttet mod tilbagestrømning. Figur 7.7 viser netop en opstilling af et medicindosseringsaggregat, hvor der ikke var nogen sikring med en TBS-ventil. I det pågældende eksempel sad der dog en kontraventil efter måleren ved indgangen til landbrugsejendommen, således at den offentlige vandforsyning var beskyttet af denne. Dette er dog ikke tilfældet i ca. 25 % af alle landejendommene i kommunen /Sæby Vandforsyning/.

Sæby Vandforsynings vurdering
Det er vandforsyningens vurdering, at der er mange fejl i landbrugets installationer (den besøgte svinefarm var en af de få i området, der havde installeret tilbagestrømningssikringen). Vandforsyningen mener, at det kun er et spørgsmål om tid, inden der vil forekomme forureningstilfælde, hvis der ikke bliver sat kraftigt ind.

Sommerhus problemer
Derudover er der 1400 sommerhuse i kommunen, som også har mange ulovlige installationer, fordi mange selv foretager deres installationer. Dertil kommer, at mange VVS-installatører ifølge vandforsyningen hellere følger kundens ønsker end overholder vandinstallationsnormen, og derfor forekommer der ofte ulovlige installationer også selvom, de er udført af en autoriseret VVS-installatør.

Hul i de danske regler
Ovenstående antyder, at gældende regler for landbruget ikke er overholdt i mange tilfælde og dermed er der stor risiko for forurening af vandforsyningen. Spørgsmålet er nu, om det også er rigtigt, eller er der et hul i de danske regler?

I det følgende gennemgås de gældende regler omkring vandinstallationer, da dette er et væsentligt punkt. Normalt ville kravene for doseringsanlæg være et luftgab, men der gælder specifikke regler for avls- og driftsbygninger.

7.4.1 Gældende regler for avls- og driftsbygninger

Gældende regler
Umiddelbart hvis de gældende regler fortolkes, burde medicindoserings-anlæg høre under forureningsgrad 2, jævnfør tabel 3.2, hvilket medfører, at sikkerhedsforanstaltningen burde være et 20 mm luftgab.

Tre overordnede love
I Danmark er vandinstallationer i bygninger reguleret med følgende tre overordnede love:

Byggeloven

• Byggeloven – Lovbekendtgørelse nr. 452 af 24/06/1998.

Autorisationsloven

• Lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand – og afløbsledninger (Autorisationsloven) – Lov nr. 206 af 27/03/2000.

Vandforsyningsloven

•   Vandforsyningsloven – Lovbekendtgørelse nr. 130 af 26/02/1999.

Byggeloven og autorisationsloven hører under By- og Boligministeriet og Vandforsyningsloven hører under Miljø- og Energiministeriet. Der gives en kort beskrivelse af disse tre love i det følgende.

Byggeloven

Beskrivelse af Byggeloven
Byggelovgivningen består af Bygningsreglement 1995 (BR 95), Bygningsreglement for småhuse (BR-S 98) og lokale vedtægter.

Bygningsreglementerne indeholder de tekniske bestemmelser. Generelt gælder, at vandinstallationer i bygninger skal udføres i henhold til DS 439 – Norm for vandinstallationer, med undtagelse af avls- og driftsbygninger og vindmøller. Dette er specificeret i BR 95 kapitel 13. Disse bygninger skal følge DS 432 – Norm for Afløbsinstallationer, men ikke DS 439. Der henvises heller ikke til, at der skal benyttes VA-godkendte komponenter for vandinstallationer i disse bygninger, selv om dette er et krav for afløbsinstallationer, fordi DS 432 gælder.

Til gengæld kan de almene vandforsyningers regulativer indeholde bestemmelser om, at DS 439 er gældende, og at der skal anvendes VA-godkendte komponenter. Mange kommuner har dog ikke sådanne krav for avls- og driftsbygninger.

Ovenstående antyder, at hvis der i regulativet for en alment vandforsyning ikke er regler om installationer i avls- og driftsbygninger, er der ingen krav om sikkerhedsforanstaltninger og brug af VA-godkendte komponenter.

Konklusion: Der er ikke noget ulovligt ved installationerne i Sæby.

Vandforsyningsloven
Beskrivelse af vandforsyningsloven
Vandforsyningsloven indeholder ingen bestemmelser om installationer på ejendomme/i bygninger, som ikke er tilsluttet et alment vandforsynings-anlæg.

Vandforsyningsloven indeholder i kapitel 9, Forholdet mellem et alment vandforsyningsanlæg og forbrugerne, blandt andet bestemmelser om vandinstallationer. Loven foreskriver, at vandinstallationer i de enkelte ejendomme udføres og benyttes på sådan måde, at der ikke opstår fare for forurening af vandet eller på anden måde voldes ulemper. Ejeren af ejendommen skal lade foretage de foranstaltninger, som Vandforsyningen i den anledning pålægger ham. Ejendommens ejer skal sørge for, at ejendommens vandinstallationer holdes forsvarligt vedlige, og at enhver mangel snarest bliver afhjulpet. Disse bestemmelser gælder også for avls- og driftsbygninger, som forsynes med vand fra et alment vandforsyningsanlæg.

Regulativer
For ethvert alment vandforsyningsanlæg skal kommunalbestyrelsen udarbejdet et regulativ, som bl.a. skal indeholde nærmere regler om grundejernes forpligtelser med hensyn til vandinstallationer.

Miljøstyrelsen har i 1975, 1981 og 1996 udarbejdet Normalregulativer, dvs. vejledninger om udfærdigelse af regulativer, dels for kommunale, dels for private vandforsyninger, som kommunerne har kunne anvende som paradigma.

Alle ovennævnte Normalregulativer indeholder regler om, at arbejder med vandinstallationer skal udføres af autoriserede vandmestre (VVS-installatører) og i overensstemmelse med gældende forskrifter, samt at apparater, filtre og armaturer m.v., der er tilsluttet vandledningsnettet, skal være godkendt af boligministeriet (VA-godkendt).

Konklusion: Installationen skal udføres, således at der ikke opstår fare for forurening af vandet. Dette er ikke overholdt i Sæby, så derfor kan Vandforsyningen pålægge landmanden at få rettet op på dette. Der er ingen krav om at følge DS 439, men arbejdet skal udføres af autoriserede VVS-installatører.

Autorisationsloven

Beskrivelse af autorisationsloven
Vandinstallationer skal udføres af autoriseret VVS-installatør, medmindre tilslutningen sker til et forsyningsanlæg for en enkelt privat forbruger. Landbrugets avls- og driftsbygninger er således omfattet af kravet om, at vandinstallationerne skal udføres af en autoriseret VVS-installatør, medmindre de forsynes fra et vandindvindingsanlæg, som kun forsyner en enkelt forbruger. Den autoriserede VVS-installatør har pligt til at følge de gældende regler, herunder regler fastsat i et vandforsyningsregulativ. Har kommunalbestyrelsen udfærdiget et regulativ, der følger Normalregulativet, vil det fremgå, at grundejeren/bygherren har pligt til at meddele bygningsmyndigheden, når denne udfører nye installationer eller ændrer på gamle. Har kommunen i vandforsyningsregulativet ikke angivet regler om installationsarbejdernes udførelse m.v., findes der ingen regler for vandinstallationer i avls- og driftsbygninger, fordi de ikke er omfattede af BR 95.

Konklusion: Arbejdet skal udføres af autoriserede VVS-installatører, men igen ingen regler om DS 439 og VA-godkendte komponenter.

Ændring af gældende regler en nødvendighed
Sammenlagt må det konkluderes, at der er behov for at ændre de gældende regler, således at avls- og driftsbygninger skal overholde DS 439 –Norm for vandinstallationer. Dette kan ske på to måder:

• BR 95 ændres, således at installationer i avls- og driftsbygninger udføres i overensstemmelse med DS 439. Desuden henvises til VA-godkendelser og SBI-anvisning 165 –Vandinstallationer.
• Kommuner indbygger i de lokale vedtægter (regulativer), at DS 439 skal overholdes.
  

7.5 Grundfos

Grundfos
Grundfos er en af verdens største producenter af pumper med over 45000 pumper om dagen.

Besøg på industrien
Der blev foretaget en gennemgang af vandinstallationerne på Grundfos for at undersøge, om der skulle være installationer, der ikke følger normen – DS 439.

Privat boring
Grundfos har eget vandværk (privat boring) og bruger stort set kun vand fra denne i deres produktion, hvilket bevirker, at risikoen for forurening af den lokale og den offentlige vandforsyning lille.

Udvalgte steder tjekkes
Der er dog enkelte steder i produktionen, hvor der er udtag af kommunevand i tilfælde af, at den private boring er defekt. Derfor har hovedformålet med kontrollen været at efterse disse steder og ikke de resterende 50 km vandledning i fabrikken.

To mulige forureningssteder
Der er to steder, hvor der kan etableres en forbindelse mellem den lokale vandforsyningsledning og Grundfos egen boring (procesvand).

Det ene sted var et reservoir, hvor der kunne efterfyldes med kommunevand via et frit luftgab i reservoiret i de tilfælde, hvor den private boring var defekt. Umiddelbart var denne konstruktion i overensstemmelse med kravet i normen og risikoen for tilbagestrømning minimal. Det var dog ikke muligt at tjekke luftgabets placering i forhold til nødoverløb i tanken, da reservoiret var en afspærret beholder.

En mindre fejl observeret
Ved blødgøringsanlægget og osmoseanlægget var det atter en mulighed for at spæde drikkevand til processen, hvis der ikke var nok procesvand. (anordningen kan ses på figur 7.8). Denne spædning kunne foretages ved at dreje på nogle ventiler, der lukker for procesvandsledningen og åbner for kommunevandet. Kommunevandet er her sikret med en vakuumventil og en kontraventil, hvilket er i overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltninger for forureningsgrad 4.

Figur 7.8:
Viser muligheden for spædning med vandværksvand i stedet for procesvand til blødgøringsanlægget.

 
Det skal dog bemærkes, at vakuumventilen ikke var placeret korrekt. Vakuumventilen skal anbringes direkte til tilgangsledningen i et T-stykke, hvis højde over overkanten af installationsgenstanden er mindst 300 mm. Højden er mindre end 300 mm.

Til gengæld var der ikke nogen umiddelbar grund til at have denne ekstra mulighed for at spæde drikkevand til procesvandet, da muligheden allerede eksisterede ved vandreservoiret tidligere i processen.

Der var ligeledes et utal af aftapningsmuligheder i produktionshallerne, som alle var forsynet med den korrekte sikkerhed. Da Grundfos har et ledningsnet på 50 km, har det ikke været muligt at undersøge alle aftapningssteder.

7.6 Producent af metalkomponent

En stor producent af metalkomponenter har fået gennemgået deres vandinstallationer af Århus Kommunale Værker.

Manglende frit luftgab
Der blev konstateret adskillige fejl, hvor den væsentligste var, at et frit luftgab var blevet forlænget direkte ned i et svovlsyrebassin og på denne måde var der direkte forbindelse mellem den lokale vandforsyning og svovlsyren.

Svovlsyre er karakteriseret som stærkt koncentreret giftstof og installationen hører dermed til under forureningsgrad 1. Sikkerhedskravene er dermed et luftgab på 50 mm. Dette luftgab var ikke-eksisterende.

7.7 Fødevarevirksomhed

Vandinstallationerne i en fødevarevirksomhed i Århus blev kontrolleret. Der blev i alt lokaliseret tre fejl.

I blødgøringsrummet manglede en kontraventil i forbindelse med vakuumventilen og en rørføring skulle ændres for at overholde kravene i normen (DS 439).


Blødgøringsanlæg hører under forureningsgrad 4, hvor sikkerhedskravene er en kontraventil og en vakuumventil. Kontraventilen manglede.

 
I tankrummet manglede en kontraventil i en spulehane. Installationen hører under forureningsgrad 5, hvor kravet er en kontraventil, en vakuumventil eller et luftgab. I dette tilfælde er kravet en kontraventil. Denne manglede.

 
I en procestank er luftgabet ikke-eksisterende, da dette var ført direkte ned i tanken. Denne installation er karakteriseret som hørende under forureningsgrad 2, hvor kravet er et 20 mm luftgab. Dette luftgab var ikke-eksisterende. På figur 7.9 ses det manglende luftgab.

 
Figur 7.9:
Luftgabet er blevet forlænget ind i procestanken og dermed er kravene i DS 439 ikke overholdt. Overløbet er placeret højere end luftgabet.

7.8 Gartneri

Besøg på gartneri
En af industrierne, som blev kontrolleret var et gartneri.

Genanvendelse af vandet
På stikledningen ved indgangen til det ene drivhus var placeret en kontraventil og en vakuumventil i overensstemmelse med reglerne. Gartneriet blev forsynet med vand fra vandværket, men for at nedbringe vandforbruget blev overskydende vand fra vandingen genanvendt. Vandet blev opsamlet i et stort kar, og herfra blev vandet pumpet op i et blandingsaggregat, hvor de forskellige syrer og gødningspræparater blev tilsat vandet. Aggregatet kan ses på figur 7.10.

Figur 7.10:
Viser blandingsaggregatet, hvor gødningsstoffer og syrer bliver blandet i vandingsvandet for at give planterne de bedste vækstbetingelser.

Frit luftgab installeret
I aggregatet, der indeholdt en mindre vandbeholder, var der et frit luftgab og et overløb under luftgabet, således at der ikke var nogen risiko for tilbagestrømning. Fra dette blandingsaggregat blev vandet ledt rundt i alle drivhusene til vanding af planterne.

 
Sikringen af den offentlige vandforsyning var i orden, men flere steder manglede der kontraventiler på aftapninger af vandværksvand (spulehaner), og dermed var det lokale net ikke sikret. Installationen hører under forureningsgrad 5, hvor kravet er en kontraventil, en vakuumventil eller et luftgab. I tilfælde af en spulehane er kravet en kontraventil. Denne manglede.

Der manglede desuden mærkning af rørene, så det tydeligt fremgår, hvad der var vandværksvand og gødningsvand.

Ovenstående er gartnerier behandlet som om, at de skulle overholde sikkerhedskravene angivet i DS 439, jævnfør tabel 3.2. Det forholder sig dog således, at gartnerier hører under avls- og driftsbygninger og dermed er der ikke krav om overholdelse af DS 439, afhængig af de enkelte kommuners lokale vedtægter. Problemet er det samme som blev behandlet under svinefarme.

Selvom der ikke umiddelbart er krav om overholdelse af DS 439, var sikkerhedsforanstaltningerne ved dette gartneri overholdt set i forhold til DS 439, men standarden på andre gartnerier er ikke nødvendigvis af samme kvalitet. Gartnerier har ligesom svinefarme forskellige doseringsanlæg tilkoblet vandforsyningen og afhængig af de lokale vedtægter, kan der være situationer, hvor der ikke stilles krav til sikkerheden ved hver enkelt installationsgenstand. Gartnerier burde være omfattet af DS 439 såvel som svinefarme, da risikoen for forurening er stor disse steder.

7.9 Fotohandler

Besøg hos fotohandler
En fotohandler i Hvidovre kommune blev ligeledes kontrolleret. Fotohandleren var placeret i et storcenter, hvor der på vandindtaget til storcenteret var en kontraventil i forbindelse med hovedmåleren.

Forurening af den lokale vandforsyning en mulighed

 
Der var ingen kontraventil på indgangen til forretningen og heller ingen kontraventil på aftapningen til vasken. Vasken blev benyttet til rengøring af ting, som indeholdt eller havde berøring med meget sundhedsskadelige kemikalier og en slange kunne føres helt ned i vasken. Billede af vasken kan ses på figur 7.11. Dermed var der en reel risiko for tilbagestrømning, men dog kun det lokale net i butikscentret, eftersom den fælles vandmåler ved indgangen til centret indeholdt en kontraventil.

 
Installationen hører under forureningsgrad 1, da der er tale om giftige stoffer og dermed er sikkerhedskravet et 50 mm luftgab. Dette var ikke-eksisterende, da der var påsat en slange, der kunne føres helt ned i vasken.

På aftapningen, som blev benyttet til påfyldning af fremkaldermaskinerne sad en hane med indbygget kontraventil, men hvis denne skulle svigte, ville der også kunne opstå en direkte forbindelse til det lokale net i butikscentret med mulighed for forurening med kemikalier. Det er vigtigt, at der ikke påsættes en slange på denne aftapning, da dette ville være i strid med normen. En aftapning, hvor der er mulighed for forbindelse med farlige/giftige stoffer hører under forureningsgrad 1 eller 2, hvorved kravet er et luftgab.

Figur 7.11:
Billede af vask hos fotohandler, hvor der ikke er sikring mod tilbagestrømning.  

7.10 Servicestation med bilvask

Besøg i en bilvaskehal
Under en gennemgang af vandinstallationerne i en bilvaskehal i Hvidovre, blev der fundet en fejl.

Manglende sikring af blødgøringsanlæg
Ved indgangen til vaskehallen var der som sikring mod tilbagestrømning placeret en kontraventil med skueglas og en vakuumventil. Denne sikring havde dog kun en effekt på trykforøgeranlægget, fordi der lige før kontraventilen var lavet en afgrening ned til blødgøringsanlægget (se figur 7.12).

Figur 7.12:
De 2 billeder viser rørsystemet i en vaskehal. Billedet tv. viser kontraventil med skueglas og vakuumventil og på billedet th. ses, at vandet kommer ind og forgrenes til blødgøringstanken uden nogen sikring mod tilbagestrømning.

Her blev vandet ledt ned i en beholder, hvor overløbet af tanken befandt sig et stykke over tilledningen.

 
Et blødgøringsanlæg hører under forureningsgrad 4, hvor kravet er en kontraventil i forbindelse med en vakuumventil. Hverken kontraventil eller vakuumventil var påsat grenen, der første til blødgøringsanlægget.

Ved indgangen til tankstationen i forbindelse med en vandmåler var der indbygget en kontraventil. Dette betød, at der på trods af fejlen var en sikring af den offentlige vandforsyning.

Vandforsyningen mente dog, at fejlen var så alvorlig, at denne mangel skulle udbedres snarest.

7.11 Svømmebad

Besøg i et svømmebad
Vandinstallationer i et svømmebad i københavnsområdet blev gennemgået. Der var på stikledningen ind til svømmehallen installeret en kontraventil, således at den offentlige vandforsyning var sikret ved denne kontraventil.

Manglende sikring af klortankene

I forbindelse med kloring af vandet var der opstillet tre tanke, som ikke var sikret yderligere. Jævnfør tabel 3.2 hører sådanne tanke under forureningsgrad 4, hvorefter sikkerhedsforanstaltningerne er en kontraventil i forbindelse med en vakuumventil.

Figur 7.13:
Billede af  klorblandingstank, hvor der ikke er nogen sikring mod tilbagestrømning.

Mulig forurening af det lokale net
Denne mangel betød, at der ikke var nogen sikring mod tilbageløb i det lokale net, og dermed skulle kun en enkelt kontraventil svigte før der opstod en mulighed for forurening af den offentlige vandforsyning. Efter samtale med driftslederen, må denne fejl anses for at være tilstede i mange andre svømmebade.

Udbedring af fejlen og yderligere kontrol af lignende steder
Vandforsyningen bad om at få udbedret manglen og ville efterfølgende undersøge de andre svømmebade i kommunen.

7.12 Renseri

Besøg på et renseri
Et renseri i københavnsområdet blev besøgt.

Vandet til rensemaskinerne kom fra en beholder, som blev fyldt manuelt med en vandkande. Rensemaskinerne genbrugte vandet og benyttede derfor meget lidt vand. Ejeren påstod, at han ikke havde fyldt nyt vand på i flere år. Et dampaggregat fik kontinuerligt tilført vand i en vandtank. Det skete gennem et frit luftgab, og der var overløb under luftgabet, så denne maskine var sikret tilstrækkelig mod tilbagestrømning.

 
Figur 7.14:
Billede af damp-aggregatet på et renseri. Aftapningen til aggregatet er sikret med luftgab.

7.13 Opsummering

Fejl ved stort set alle industrier
Der er lokaliseret fejl af mere eller mindre alvorlig karakter ved mange af de udvalgte industrier, hvor der er foretaget en kontrol af sikkerhedsforanstaltningerne mod forurening af den lokale og den offentlige vandforsyning.

Mange forskellige installationsgenstande
De udvalgte industrier har haft installationsgenstande, der omfatter alle fem forureningsgrader, hvilket bevirker, at mange forskellige typer installationsgenstande er blevet kontrolleret i undersøgelsen. Der er dog flere installationsgenstande, der har været repræsenteret ved stort set alle de udvalgte industrier, her kan blandt andet nævnes spulehaner, tapventiler samt blødgøringsanlæg.

DS 439 ikke opfyldt
Det generelle indtryk er, at sikkerhedsforanstaltningerne i DS 439 ikke er opfyldt for en stor del af industrien. Nogle fejl er generelt gennemgående for alle industrierne. Blandt andet kan det nævnes, at stort set alle industrier ikke har kontraventil i forbindelse med en spulehane, og der dermed er en direkte risiko for forurening af den lokale vandforsyning.

Problem i landbruget og ved gartnerier
Specielt landbruget (og gartnerier) er meget udsatte i forbindelser med spulehaner uden kontraventil, da der i mange tilfælde ikke forefindes en kontrolventil på stikledningen gående fra den offentlige vandforsyning til det enkelte indtag.

Rygter
Der går rygter om situationer, hvor landmanden skal fylde sin pesticidtank op, og lader slangen ligge i tanken, mens kaffen drikkes. Senere opdager landmanden, at tanken er tom og ikke fyldt. Pesticiderne er suget ud i den offentlige vandforsyning. Dette er et typisk eksempel på en spulehane uden kontraventil.

Avls- og driftsbygninger
Industrier, som hører under avls- og driftsbygninger (landbrug og gartnerier), er et problem, da gældende regler i DS 439 ikke er omfattet for disse installationer, hvis det ikke specifikt er nævnt i de lokale vedtægter i den enkelte kommune. Dette bevirker, at der ikke kan stilles krav til landbruget og gartnerierne. Når begge industrier samtidig arbejder med forskellige typer af doseringsanlæg, må dette anses for at være en meget alvorlig trussel mod vandkvaliteten i den offentlige vandforsyning, og derfor må det anbefales, at der i den gældende lovgivning indbygges, at avls- og driftsbygninger skal opfylde DS 439. På nuværende tidspunkt skal avls- og driftsbygninger overholde kravene i DS 432, så derfor må det anses for at være naturligt ligeledes at opfylde kravene i DS 439.

Ikke-autoriserede VVS-installatører
En anden observation er, at det er langt fra alle industrier, der benytter autoriserede VVS-installatører til at udføre arbejdet internt i industrien. Ofte er det den lokale driftsmand, der foretager installationerne, hvilket bevirker, at der ikke altid benyttes VA-godkendte komponenter. Brug af ikke-autoriserede fagfolk er primært et problem i de store industrier, hvor der eksisterer en lokal driftsmand. Dette er dog i direkte strid med autorisationsloven.

Ingen fejltilslutninger primært undladelser
Når det tages i betragtning, at der er fejl ved næsten alle industrier, der dog er af meget varierende alvorlighed, er det forbavsende, at der ikke registreres flere forureningstilfælde i den offentlige vandforsyning. En af forklaringerne til dette kunne være, at det er meget sjældent, at der er observeret fejltilslutninger i industrien, hvor for eksempel kontraventilen på stikledningen er forbigået. Der er primært tale om undladelser, hvor f.eks. en kontraventil ikke er installeret. Dette betyder, at i størstedelen af tilfældene er der altid en kontraventil på stikledningen til den offentlige vandforsyning som sikkerhed.

Forurening i den lokale vandforsyning
Dette burde til gengæld betyde, at den lokale vandforsyning i de enkelte industrier oftere burde blive forurenet. Her skal det dog bemærkes, at for at opnå en forurening af den lokale vandforsyning, skal trykket gå af vandforsyningen eller der skal være et tryk lokalt ved en installationsgenstand, der er større end i den lokale vandforsyning. Hvor ofte dette sker, har ikke været muligt at konkretisere i denne undersøgelse.

Spørgeskemaunder-søgelse
En måde at undersøge omfanget af en lokal forurening, kunne være at udsende spørgeskemaer til udvalgte industrier og på den måde indsamle oplysninger om en eventuel intern forurening. Resultatet af sådan en undersøgelse vil afhænge meget af industriernes villighed og ærlighed omkring sådan en undersøgelse.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |