| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Industrielle fejlforbindelser til vandforsyningsnet

8 Risikovurderinger

I dette kapitel beskrives risikoen for forurening af den offentlige vandforsyning fra industrianlæg. Desuden foretages en kvalitativ vurdering af, om den største risiko for forurening af den offentlige vandforsyning ligger i forbindelse med industrianlæg eller ved regnvands-/gråvandsanlæg.

8.1 Risiko – industrianlæg

Definitioner
Risiko er defineret i kapitel 2 som produktet af sandsynligheden for en uønsket hændelse indtræffer og konsekvensen af denne hændelse, når den indtræffer. Konsekvensen er defineret som alvoren af hændelsen og omfanget af hændelsen. Dette er to vigtige definitioner, når risikoen for forurening af den offentlige vandforsyning af industrianlæg skal diskuteres. De følgende afsnit beskriver først sandsynligheden for en uønsket hændelse, dernæst konsekvensen af en uønsket hændelse og til sidst risikoen ved den uønskede hændelse.

8.1.1 Sandsynlighed for den uønskede hændelse

Sandsynlighed
Ud fra de erfaringer, der er indsamlet ved besøg på de udvalgte industrier beskrevet i kapitel 7, må det antages, at det er relativt sandsynligt, at der lejlighedsvis sker forurening af den lokale vandforsyning i industrierne, men at det er mindre sandsynligt, at det samtidig medfører en forurening af den offentlige vandforsyning.

Manglende sikkerhedsforanstaltninger
Sikkerhedsforanstaltningerne ved de enkelte installationsgenstande i de udvalgte industrier er ofte mangelfuld med direkte fare for forurening af den lokale vandforsyning. Dette forudsætter dog, at trykket skal gå af nettet i den lokale vandforsyning eller, at der forefindes et større tryk ved den betragtede installationsgenstand end i den øvrige vandforsyning.

To situationer betragtes
Da sandsynligheden for, at sikkerhedsforanstaltningerne ikke er overholdt (kan ikke kvantificeres ud fra det indsamlede datamateriale), er stor, er det vigtigt at konkretisere, hvor ofte en af de to nævnte forudsætninger for forurening indtræffer:

• trykket går af nettet i den lokale vandforsyning
• der forefindes et større tryk ved den betragtede installationsgenstand end i den øvrige vandforsyning

Trykket går af nettet
Betragtes først situationen, hvor trykket skal gå af nettet i den lokale vandforsyning, kan dette ske ved, at trykket går af den offentlige vandforsyning eller, at der internt i industrien er forhold som for eksempel rørbrud, som medfører, at trykket går af den lokale vandforsyning. Data fra rapporten ”Kvantificering af sandsynligheder for fejl i regnvandsanlæg og gråvandsanlæg” angiver, at sandsynligheden for, at en borger oplever, at trykket går af nettet er 0,037 per år på grund af ledningsbrud. Den gennemsnitlige nedtid er 2,9 timer. Dette tal kan direkte overføres til en industri. Denne sandsynlighed er bestemt udfra data oplyst af Århus Kommunale Værker. Afhængig af størrelsen af vandforsyningen, vil trykket ligeledes gå af nettet ved strømafbrydelser, da det ikke er alle vandforsyninger, der har nødgeneratorer. Strømafbrydelse sker i gennemsnit 0,7 gange per husstand per år (gennemsnit over 10 år). Den gennemsnitlige nedtid er 1 time. Data kan igen direkte overføres til en industri. Data er hentet fra Elselskabernes forskningsinstitution DEFU.

Det vil sige, at den samlede sandsynlighed (andel af tid på et år ) for, at trykket går af den offentlige vandforsyning kan beregnes til følgende:

0,037 per år*2,9/(365*24) år + 0,7 per år*1/(365*24) år = 9,2*10^-5

Hvis det antages, at alle vandforsyninger har en nødgenerator eller tilstrækkeligt vandvolumen i en højdebeholder ændres sandsynligheden til 1,3*10^-5 (0,10 timer/år). Strømafbrydelse er altså den væsentligste kilde og tallene viser, at dette optræder lidt sjældnere end èn gang om året.

Fortolkning af data
Tallet skal ses i forhold til en skala gående fra 0 til 1, hvor 0 er et udtryk for, at trykket aldrig går af nettet, mens 1 er et udtryk for, at trykket hele tiden er gået af nettet. Det skal bemærkes, at disse forhold også er gældende for gråvands- og regnvandsanlæg. Samme betragtninger er beskrevet i rapporten ”Kvantificering af sandsynligheder for fejl for regnvandsanlæg og gråvandsanlæg”.

Rørbrud i lokal vandforsyning er ikke mulig at give en kvantitativ vurdering, da det ville kræve en mere dybtgående undersøgelse, hvor for eksempel en spørgeskemaundersøgelse indgår. Resultatet af en sådan spørgeskemaundersøgelse er ikke til at forudsige, da størstedelen af industrierne nok ikke har nogen logbog, hvor udskiftning af rør er registreret. Det er derfor ikke sikkert, at data er tilgængelige. Et sådant rørbrud vil nok også kun yderst sjældent i praksis give anledning til en forurening.

Større tryk lokalt
Den anden situation, hvor der forefindes et større tryk ved installationsgenstandene end i den lokale vandforsyning, afhænger meget af, hvilken type installationsgenstand, der betragtes (trykforøgeranlæg, blødgøringsanlæg m.v.). Det er derfor ikke muligt udfra det foreliggende materiale at kvantificere denne størrelse. Den kan enten sættes til 0 eller 1 afhængig af anlægstype.

Den farligste situation
Det vurderes, at den farligste situation vil være den, hvor trykket er større ved installationsgenstanden end i den lokale vandforsyning. Dette begrundes i, at det er relativt sjældent, at trykket går af den offentlige vandforsyning. Resultatet er ikke nogen overraskelse, da dette ligeledes var konklusionen i rapporten ”Kvantificering af sandsynligheder for fejl i regnvandsanlæg og gråvandsanlæg”.

Sammenfatning
Sammenfattende for sandsynligheden for forurening af den lokale vandforsyning må antages, at denne er relativt stor. Dette begrundes i, at den situation, hvor trykket er større ved installationsgenstanden end i den lokale vandforsyning er styrende for sandsynligheden samt, at sandsynligheden for, at sikkerhedsforanstaltningerne ikke er overholdt, er stor. Sandsynligheden for, at trykket går af det lokale net skønnes ikke at have stor indflydelse på risikoen. For at give en mere kvantitativ vurdering af sandsynligheden er det nødvendigt med yderligere undersøgelser. Det skal dog bemærkes, at selv ved yderligere undersøgelser vil der være parametre, der ikke kan kvantificeres.

8.1.2 Konsekvensen af den uønskede hændelse

Konsekvens
Konsekvensen af en lokal forurening vil variere meget afhængig af den enkelte industri samt dennes størrelse. Konsekvensen beskrives som alvoren samt omfanget af en hændelse. Omfanget kan angives som antallet af personer, der rammes af forureningen. I en stor industri med mange ansatte vil omfanget kunne være stor set i forhold til en lille industri med 4-5 ansatte. Alvoren af konsekvensen afhænger af, hvilken type installationsgenstand, der forårsager forureningen. Er installationsgenstanden karakteriseret under forureningsgrad 1, er alvoren ved forureningen stor, mens en installationsgenstand karakteriseret under forureningsgrad 5 medfører, at alvoren er lille. Lignende betragtninger gælder, når konsekvensen af en forurening af den offentlige vandforsyning betragtes.

Ud fra de foreliggende data er det ikke muligt at kvantificere/kvalificere konsekvensen yderligere.

8.1.3 Risiko ved den uønskede hændelse

Risiko
Risikoen for forurening af vandforsyningen i de enkelte industrier er som nævnt produktet af sandsynligheden og konsekvensen af en hændelse. Sandsynligheden er styret af de manglende sikkerhedsforanstaltninger og af, at trykket er større ved installationsgenstandene end i den øvrige vandforsyning. Konsekvensen må anses for at være meget varierende afhængig af de lokale forhold. Ud fra de foreliggende oplysninger om forurening af denne type, kan den dog ikke anses for at være katastrofal, da der så ville være rapporteret betydeligt flere forureningstilfælde.

Kontraventil til forskel
Forurening af vandforsyningen i den enkelte industrier er afspærret fra den offentlige vandforsyning med kontraventilen på stikledningen. Tal for at denne ikke virker kan findes i rapporten ”Kvantificering af sandsynligheder for fejl i regnvandsanlæg og gråvandsanlæg”. Sandsynligheden for, at kontraventilen ”kortsluttes” må ud fra data anses at være stort set nul. Til gengæld er der registreret enkelte tilfælde, hvor kontraventilen var ikke eksisterende.

Udfra ovenstående vurderes det, at der foreligger en vis risiko for forurening af den offentlige vandforsyning forårsaget af industrier. Det kræver dog altid, at kontraventilen på stikledningen er defekt eller mangler. Desuden skal enten trykket gå af den offentlige vandforsyning eller der skal forefindes et større tryk ved installationsgenstandene end i den lokale/offentlige vandforsyning. I forbindelse med gråvands- og regnvandsanlæg, blev den sidste situation karakteriseret som den med størst risiko. Ved en del af installationsgenstandene i industrierne forekommer der, ligesom ved en del af regnvandsanlæggene, et større tryk end det, der forefindes i den lokale og offentlige vandforsyning. Derfor må denne situation anses for at være den med størst risiko.

Når erfaringerne fra kapitel 4 inddrages, kan det undre, at der ikke registreres flere forureningstilfælde i de enkelte vandforsyninger. Forklaringer kan være mange, blandt andet dem som er omtalt i afsnit 4.1:

• At der reelt ikke sker mange forureninger af vandforsyningen
• At en del af forureningerne ikke opdages
• At kun en lille del af forureningstilfældene registreres

En del forureninger spores ikke tilbage til drikkevandet
Men som skrevet i kapitel 4, er der i de erfaringer, der indberettes til EU en del eksempler på, at drikkevandskvaliteten ikke er overholdt. Dette tyder på, at der forekommer flere forureningshændelser end forventet. En dårlig mave medfører måske ikke mistanke om dårligt vand. Der kan derfor forekomme en del hændelser, som aldrig registreres, da konsekvensen i form af alvoren ikke er så stor, at der bliver iværksat undersøgelser for at finde årsagen til problemet. Det er således forklaring 2 og 3 foroven – at en del af forureningerne ikke opdages samt at kun en lille del af forureningstilfældene registreres – som er de sandsynlige forklaringer.

Sammenfatning
Sammenfattende kan det konkluderes, at der er en stor sandsynlighed for forurening af den lokale vandforsyning i industrierne, men at sandsynligheden er betydeligt mindre for forurening af den offentlige vandforsyning.

8.2 Konklusion - regnvands- og gråvandsanlæg

Konklusion fra tidligere rapport
I dette afsnit fremhæves de vigtigste punkter af konklusion fra rapporten ”Kvantificering af sandsynligheder for fejl af regnvandsanlæg og gråvandsanlæg”. Til orientering se på figur 8.1 ses en principskitse af et regnvandsanlæg og et gråvandsanlæg.

Se billede i fuld størrelse
Figur 8.1:
Principskitse af et regnvandsanlæg og et gråvandsanlæg.

Udfra kvantificeringen af risikoanalysen for regnvandsanlæg og gråvandsanlæg samt besigtigelse af udvalgte eksisterende anlæg fremhæves følgende punkter:

• Overholdes DS 439 og dermed Rørcentrets anvisning 003 for regnvandsanlæg er risikoen for forurening af den offentlige vandforsyning forsvindende lille.
• For at forurening af den offentlige vandforsyning med regnvand, spildevand eller gråt spildevand er en realitet, er det en forudsætning, at der etableres en fejlforbindelse mellem drikkevands- og genbrugsinstallationen. Der er i forbindelse med tilsyn af eksisterende anlæg registreret fejl ved det frie luftgab samt direkte forbindelser mellem drikkevands- og genbrugsinstallationen ved ca. 6 % af alle anlæggene. Erfaringerne viser, at selvom alle anlægsdelene er leveret af leverandører, foretages der forkert installation af anlægsdelene.
• Det anbefales, at for alle gråvandsanlæg, som tillades på forsøgsbasis, bør der som minimum stilles krav svarende til regnvandsanlæg.
• Kvantificeringen viser generelt, at hyppigheden for de uønskede hændelser, afhænger direkte af hvor fejlforbindelsen mellem drikkevands- og genbrugsinstallationen etableres. I de fleste tilfælde foretages denne fejlforbindelse nedstrøms den kontraventil, der er placeret på stikledningen til den enkelte husstand.
• Den farligste situation for anlæggene var ikke, som først forventet, at trykket går af den offentlige vandforsyning, og der dermed kan ske tilbagesug af forurenet vand. Den farligste situation er den, at pumpen i det lokale genbrugssystem pumper forurenet vand direkte ud i den offentlige vandforsyning.
• Konsekvensen af de uønskede hændelser afhænger specifikt af den enkelte situation – især hvor i forsyningsnettet er genbrugssystemet placeret, på hvilket tidspunkt af døgnet sker forureningen. Desuden viser de teoretiske overvejelser, at antallet af eksponerede personer afhænger af pumpeområdets størrelse i anden potens. Jo større pumpeområde, jo flere personer eksponeres.
• Det anbefales, at der etableres et regelmæssig eftersyn – serviceordning – af regnvandsanlæggene, som skal foretages af fagfolk, således at eventuelle fejlforbindelser kan minimeres.
  

8.3 Sammenligning af industrianlæg og regn-/gråvandsanlæg

Sammenligning
I dette afsnit sammenlignes risikoen for, at der sker forurening af den offentlige vandforsyning fra henholdsvis industrianlæg og regnvands-/gråvandsanlæg.

Overholdes reglerne – risikoen meget lille
Først og fremmest skal det bemærkes, at hvis begge potentielle forureningskilder overholdt de gældende regler ville risikoen for forurening af den offentlige vandforsyning være meget lille. For regnvands- og gråvandsanlæg ville den være forsvindende. For industrianlæg ville der dog være enkelte brancher, hvor der stadigvæk ville være en reel risiko for forurening. Indenfor landbrug og gartnerier er der en reel risiko på grund af de manglende krav til landbruget og gartnerierne (ikke indeholdt i DS 439).

Reglerne overholdes ikke
Besøgene på de udvalgte anlæg for begge forureningskilder viste dog, at de gældende regler ikke var overholdt, hvilket bevirker, at risikoen for forurening er større end ovenover beskrevet.

Identiske forhold for begge forureningskilder
For de to forureningskilder er der forhold, som er identiske og som derfor ikke behøver indgå i en sammenligning. Blandt andet kan det nævnes, at for dem begge er det en forudsætning for at opnå en forurening af den offentlige vandforsyning, at enten trykket skal gå af den offentlige vandforsyning eller der skal forefindes et større tryk ved installationsgenstanden end i den offentlige vandforsyning. For begge forureningskilder er den sidst nævnte situation den farligste og samtidig den sværeste at kvantificere (enten forefindes der et større tryk eller ej).

Begge forureningskilder har i størstedelen af de undersøgte anlæg en kontraventil på stikledningen. Størrelsen af kontraventilen varierer og er størst for industrianlæg. Hyppighed for svigt er dog stort set den samme uafhængig af størrelsen på kontraventilen (oplysninger modtaget fra Danfoss). Derfor er dette forhold ligeledes identisk for begge forureningskilder. Det bemærkes dog, at for regnvands- og gråvandsanlæg er der krav om en tilbagestrømningssikring i forbindelse med kontraventilen. Dette reducerer risikoen markant, men denne installeres ikke på nuværende tidspunkt.

Forskelle
En forskel mellem forureningskilderne er, at for regnvands- og gråvandsanlæg er der registreret en del fejltilslutninger (i 6 % af alle undersøgte anlæg), dog er de fleste af disse registreret nedstrøms kontraventilen på stikledningen, således at denne forefindes som sidste sikkerhedsforanstaltning. Der er derimod ikke registreret fejltilslutninger i forbindelse med industrianlæg. En del steder er kontraventilen på stikledningen dog undladt. Dette gælder primært indenfor de specifikke branchekoder – landbrug og gartnerier og ved mindre industrier.

Eksponering
Eksponeringen (konsekvensen) i form af antal personer, der rammes af en forurening i vandforsyningsnettet er identisk, hvis det antages, at anlægget er placeret samme sted i forsyningsnettet samt, at det er situationen, hvor trykket går af nettet, der betragtes. Hvis den anden situation betragtes, må det antages, at i størstedelen af tilfældene vil trykket i industrien samt pumpekapaciteten og vandvoluminet være større end i regnvands-/gråvandsanlæg, og derfor vil eksponeringen være størst for industrianlæg.

Konsekvensen vil variere meget afhængig af forureningskilden. Konsekvensen udtrykt i alvoren vil være størst i størstedelen af tilfældene i forbindelse med forurening forårsaget af industrianlæg, da der er mulighed for eksponering af alle mulige stoffer her i blandt kemiske. For regnvands- og gråvandsanlæg er det primært regnvand og gråvand samt i enkelte tilfælde spildevand, der kan pumpes ud i vandforsyningen.

Industrianlæg er den farligste forureningskilde
En oplagt forskel er antallet af industrianlæg set i forhold til antallet af regnvands- og gråvandsanlæg. Der forefindes kun en brøkdel af regnvands- og gråvandsanlæg sammenlignet med industrianlæg. Dette sammenholdt med, at konsekvensen i forbindelse med et uheld er større for industrianlæg samt sandsynligheden for, at sikkerhedsforanstaltningerne ikke er overholdt i industrien gør at, det må konkluderes, at den største risiko for forurening af den offentlige vandforsyning er industrianlæg.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |