Vurdering af etablerede forsøg med opsamling, rensning og genanvendelse af gråvand til toiletskyl
3. Gennemgang af forsøgsanlæg3.1 Formål3.2 Anvendt procedure for teknisk gennemgang 3.3 Tilsynsresultater fra aktive forsøgsanlæg 3.3.1 Generelt 3.3.2 Hedehusene, Bofællesskabet Stationsvej 3.3.3 Folehaven, Vaskeri 3.3.4 Afd. 42 Virklund, Silkeborg Boligselskab 3.3.5 LEVHuset, Bofællesskabet Pile Allé 3.3.6 Afd. 47 Virklund, Silkeborg Boligselskab 3.3.7 Nordhavnsgården, Foreningen Socialt Boligbyggeri 3.3.8 Vestbadet 3.3.9 Øvrige aktive anlæg 3.4 Gennemgang af resultater fra nedlagte forsøgsanlæg 3.4.1 Generelt 3.4.2 Baldersgade 20-22, København 3.4.3 Ryesgade 1 og Sankt Hans Gade 10, København 3.5 Sammenfatning af resultater fra forsøgsanlæg 3.5.1 Anlægs- og procestekniske data 3.5.2 Driftstekniske data 3.5.3 Økonomiske nøgletal 3.1 FormålGennemgangen af de aktive forsøgsanlæg er gennemført med henblik på at indsamle data til karakterisering af anlæggenes kapacitet, opbygning, dimensioner og de driftstekniske karakteristika. 3.2 Anvendt procedure for teknisk gennemgangDer er gennemført en visuel kontrol og et interview af den driftsansvarlige på hvert af de identificerede anlæg. Den visuelle kontrol har i hovedtræk omfattet følgende:
3.3 Tilsynsresultater fra aktive forsøgsanlæg3.3.1 GenereltDen tekniske gennemgang på forsøgslokaliteter har omfattet følgende anlæg: 1. Hedehusene, Bofællesskabet Stationsvej I forbindelse med tilsynet er der for hvert anlæg udarbejdet en ”Tilsynsrapport Teknisk gennemgang”. Disse rapporter er medtaget i bilag A. Hvor der er konstateret gravende fejl ved installationerne, er der sendt kopi af tilsynsrapporten til den driftsansvarlige eller kontaktpersonen på lokaliteten. I det følgende er de væsentligste resultater fra den tekniske gennemgang for hvert anlæg sammenfattet. Derudover er der i afsnit 3.4 medtaget projektresultater fra to nedlagte
anlæg ”Baldersgade 20-22” og ”Ryesgade 1 og Sankt Hans Gade 10” i vurderingerne. 3.3.2 Hedehusene, Bofællesskabet StationsvejTilsynsrapporten fremgår af bilag A, rapport nr. 1. Anlæggets udformning og nøgledata Foto af anlægget: Figur 14: Flowdiagram: Fremgår af bilag A, Tilsynsrapport nr. 1. I nedenstående tabel er de registrerede nøgledata sammenfattet. Vurdering af anlæggets udformning og drift Siden opstarten i 1995 har anlægget været ramt af en del driftsproblemer hovedsageligt pga. tilstopninger af ventiler og finfiltre, ligesom biotanken har været tømt for slam flere gange. I 2001 besluttede man at ombygge anlægget (pris ca. kr. 35.000), og der er etableret nyt UVanlæg med en intern recirkuleringssløjfe over biofiltret. Imidlertid har denne ombygning ikke hjulpet på driftsproblemerne, og det overvejes nu at nedlukke gråvandsdelen. Det vurderes umiddelbart, at problemet med slampartikler i systemet skyldes utilstrækkeligt sedimentation af ”biofilterslam”. Sedimentationstanken har et volumen på ca. 0,2 m3, hvilket giver en gennemsnitlig hydraulisk opholdstid på ca. 4-5 timer (uden belastning fra recirkulationsstrøm), hvilket skulle være tilstrækkeligt vurderet ud fra normal dimensioneringspraksis for bundfældningstanke. Tanken, som er indbygget i biofiltertanken, har dog en uhensigtsmæssigt udformning, hvilket sammen med den forøgede belastning fra recirkuleringen formentlig er årsagen til den dårlige tilbageholdelse af slam. Derudover skal der påregnes en regelmæssig tømning af sedimenteret slam, såfremt der skal opretholdes et afløb uden væsentligt indhold af suspenderet stof. Anlægget er oprindeligt udført med luftgab mellem spædevandstilførsel og gråvandstank (tilførsel sker i biofilter, eftersom der ikke findes en rentvandstank) og en tydelig mærkning af rør. Ved gennemgangen af anlægget blev det konstateret, at der efterfølgende er etableret kobling fra rent vandværksvand til gråvandsledning kun adskilt af en manuel betjent ventil (se foto medtaget i bilag A under rapport 1). Denne anlægsændring indebærer en reel risiko for, at der kan ske en forurening af drikkevandsforsyningen ved svigtende tryk, og hvis ventilen efterlades i åben position. Høje Tåstrup Kommune indgik i 2001 en serviceaftale med HOH Vandteknik på regelmæssig driftsservice på anlægget. Firmaet har dog meddelt, at man ønsker at opsige aftalen, eftersom det ikke har været muligt at løse driftsproblemerne. Kommunen overvejer nu at nedlægge gråvandsanlægget. 3.3.3 Folehaven, VaskeriTilsynsrapporten fremgår af bilag A, rapport nr. 2. Idet anlægget er baseret på genanvendelse af vaskevand fra et større fælles vaskeri, og da anlægget i vid udstrækning bygger på grøn rensning og dermed adskiller sig noget fra de øvrige anlæg, er det valgt at medtage fotos fra hvert rensningstrin.
Figur 16:
Figur 17:
Figur 18:
Figur 19: Flowdiagram: I nedenstående tabel er de registrerede nøgledata sammenfattet.
Vurdering af anlæggets udformning og drift Anlægget har været drift siden 2000, og det første års drift er evalueret i rapporten ”Det grønne vaskeri i Folehaven” /14/. Baseret på denne rapport og den tekniske gennemgang af anlægget kan de konstaterede driftsproblemer resumeres, som følger:
Anlæggets drift er forbundet med et betydeligt driftstilsyn (0,5 mandår). Det er endvidere vurderet i evalueringen /14/, at bortskaffelsen af slam kan løbe op i op til 10.000 kr. pr. år, såfremt der ikke kan opnås dispensation til at udlede det til offentlig kloak. Der er ikke indgået aftale om en rutinemæssig driftsservice på anlægget. Analyser af slammet viste, at der er fundet høje koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i slammet /14/, hvilket kan være et miljømæssigt problem, såfremt det ikke kan reduceres. Anlæggets afløbskvalitet er vurderet i /14/ på grundlag af to stikprøveudtagninger foretaget den 30.08.01 og den 06.09.01. Resultaterne er sammenfattet under afsnit 2.8.2. Såfremt afløbskvaliteten sammenlignes med kvalitetskravene til drikkevand, kan det konkluderes, at den ”højst tilladelige” kravværdi er overskredet for TotalP, sulfat, pH, temperatur og tørstof / inddampningsrest. Anlæggets rensningseffektivitet kan ikke bedømmes, da der ikke foreligger analyser på tilløbet. 3.3.4 Afd. 42 Virklund, Silkeborg BoligselskabTilsynsrapport fremgår af bilag A, rapport nr. 3 Foto af anlægget
Figur 21:
Flowdiagram: Fremgår af bilag A, Tilsynsrapport nr. 3. I nedenstående tabel er de registrerede nøgledata sammenfattet.
Vurdering af anlæggets udformning og drift Anlægget drives stort set med den oprindelige opbygning og med de oprindelige komponenter, idet dog pumpen på trykforøgeranlægget er udskiftet. Der findes ikke en egentlig sedimentationstank efter biofiltret, hvilket betyder, at der er stor risiko for, at der bundfældes slam i den efterfølgende rentvandstank, og der kunne ved gennemgangen konstateres et mindre slamophobning i bunden. Det er således uhensigtsmæssigt, at der ikke findes en tømmeventil i tankens bund. Spædevandstilførsel sker med et luftgab på 13 cm over max. vandspejlsniveau i rentvandstanken. Der er ikke gennemført en mærkning af gråvandsledninger og drikkevandsledninger, ligesom det ikke fremgår af ledningerne ved cisternerne, at der anvendes gråvand. Der er ikke angivet en frekvens for udskiftning af UVlampe, og følgelig er den ikke skiftet siden anlæggets etablering. Gråvandsanlægget drives af viceværten, som også er ansvarlig for driften af anlægget ved Virklund, afd. 47 efter en driftsvejledning, som fandtes på lokaliteten. Den rutinemæssige drift af anlægget er begrænset til følgende:
Der er ikke indgået aftale om en serviceordning på anlægget. Der findes igen vandanalyser, hvorfor anlæggets rensningseffektivitet ikke kan bedømmes. 3.3.5 LEVHuset, Bofællesskabet Pile AlléTilsynsrapport fremgår af bilag A, rapport nr. 4. Foto af anlægget:
Figur 23:
Flowdiagram: Fremgår af bilag A, tilsynsrapport nr. 4. I nedenstående tabel er de registrerede nøgledata sammenfattet.
Vurdering af anlæggets udformning og drift Anlægget, som blev opstartet i 1994, har været drevet siden med den originale anlægsopbygning, som omfatter både en original regnvands- og gråvandsdel. I nærværende projekt er alene gråvandsanlægget vurderet. Der er gennemført en kobling af spædevandstilførsel til gråvandsanlæg, som alene er adskilt ved to manuelt betjente ventiler og en vandslange. Den ”direkte” sammenkobling indebærer en ikke ubetydelig risiko for forurening af drikkevandsforsyningen ved åbning af begge ventiler og i tilfælde af mindre tryk på drikkevandsforsyningen end på gråvandssystemet. Der har periodevis været driftsproblemer, som kan sammenfattes i følgende hovedpunkter:
Anlægget skal drives af personalet i beboerhuset, som på besigtigelsestidspunktet ikke havde kendskab til anlæggets funktion. Ingen af det nuværende personale havde kendskab til driften, og der var ikke lavet serviceaftale med et eksternt firma. Der findes en driftsvejledning udarbejdet af DANTI på lokaliteten. Den beskriver hovedsageligt kun frekvenser på rensning og udskiftning af snavssamler, finfiltre og UVlampe. Slamtømning er ikke nævnt. UVlampen var ikke skiftet siden 1997 på trods af, at driftsvejledningen foreskrev udskiftning hver andet år. ”Vandaflæsningsskemaer” med vandforbrugsregistreringer er ikke ført systematisk. Der er ikke gennemført mærkning af rør. Da der ikke er gennemført et vandanalyseprogram, kan anlæggets rensningseffektivitet ikke bedømmes. 3.3.6 Afd. 47 Virklund, Silkeborg BoligselskabTilsynsrapport fremgår af bilag A, rapport nr. 5. Foto af anlægget:
Figur 25: Fremgår af bilag A, Tilsynsrapport nr. 5. I nedenstående tabel er de registrerede nøgledata sammenfattet. Vurdering af anlæggets udformning og drift Anlægget drives med den oprindelige opbygning og de oprindelige komponenter bortset fra tilløbspumpen, som blev udskiftet i 2001. Anlægget har kørt stabilt, og der er kun registreret et enkelt driftsstop, som skyldes relæudfald pga. en fejl på tilløbspumpen. Spiralklaringen synes at fungere tilfredsstillende, og der har ikke her været problemer med sedimentation af slam i buffertanken. Der er ikke foretaget slamtømning, idet produktionen er lav, og der recirkuleres bundfældet slam fra spiralklaringen til biofiltret. Derudover drives anlægget med en recirkulationssløjfe, således at det rensede gråvand cirkuleres fra buffertank over UV-anlæg og tilbage til buffertanken. Gråvand til toiletskyl pumpes fra buffertanken via et trykforøgeranlæg til cisternerne. Det vurderes umiddelbart, at dette kan indebære en risiko for, at der kan ske bakteriologisk vækst i buffertanken, og at bakterieholdigt gråvand pumpes ud til cisternen uden den tilsigtede UV-belysning. Spædevandstilførsel sker med et luftgab på 15 cm over max. vandspejlsniveau i buffertanken. Der er ikke gennemført en mærkning af gråvandsledninger og drikkevandsledninger, ligesom det ikke fremgår af ledningerne ved cisternerne, at der anvendes gråvand. Der er ikke angivet en frekvens for udskiftning af UV-lampe, og følgelig er den først skiftet primo maj 2002, inden måleprogrammet blev igangsat. Gråvandsanlægget drives af viceværten, som også er ansvarlig for driften af anlægget ved Virklund, afd. 42. Der fandtes ingen driftsvejledning på lokaliteten, idet leverandøren stoppede sine aktiviteter, før anlægget blev indkørt. Den rutinemæssige drift af anlægget er begrænset til følgende:
Der er ikke indgået aftale om en serviceordning på anlægget, dog tilkaldes en tidligere underleverandør til Aqua Safe, såfremt der opstår driftsproblemer. Der er tidligere i 1999 foretaget en enkelt prøveudtagning og vandanalyser på anlæggets tilløb og afløb. Resultaterne fremgår af afsnit 2.8.2. Baseret på denne enkelte analyse kan anlæggets rensningseffektivitet for COD beregnes til ca. 90% og total suspenderet stof til 83%, hvilket svarer til, hvad man kan forvente af et biofilteranlæg. Derimod ligger den bakteriologiske rensningseffektivitet lavt, idet rensningsgraden for kimtal ved 25°C, coliforme bakterier og termotolerante bakterier viser et niveau på 78%, 43% og 43. En effektiv UVbelysning skulle normalt kunne reducere disse indikatorbakterier med op til 99-99,9%. Den dårlige rensning skyldes formentlig utilstrækkelig effekt på UVlampen, ligesom den etablerede recirkulationssløjfe kan medvirke til, at der opnås en dårligere rensningseffektivitet, såfremt UVlampen var koplet direkte på forsyningsledningen til cisternen. Under nærværende projekt er der foretaget tre nye prøveudtagninger og spildevandsanalyser i aprilmaj 2002. Prøveudtagnings- og analyseprogrammet samt resultaterne heraf er behandlet i kapitel 4. 3.3.7 Nordhavnsgården, Foreningen Socialt BoligbyggeriTilsynsrapport fremgår af bilag A, rapport nr. 6. Anlægget er etableret i 2001, og det er medfinansieret inden for Aktionsplanens rammer under projektet ”Etablering og drift af anlæg til opsamling, rensning og genanvendelse af gråvand til toiletskyl og maskinvask af tøj”, som varetages af Moe & Brødsgaard. Projektets status her i maj 2002 er, at anlægget er opført og indkørt, og at der er foretaget en række indledende vandanalyser. I maj 2002 er der opnået dispensation til at genanvende vandet til toilet skyl. Nu resterer der en eftervisning af anlæggets rensningseffektivitet og en endelig rapportering til Miljøstyrelsen i december 2002. Eftersom der ikke er foretaget funktion, og da vandanalyser i sammenfattende vurderinger af anlæggets kke har været til rådighed for nærværende tekniske gennemgang af anlægget, er det valgt at medtage de midlertidige resultater, som blev registreret i forbindelse med den tekniske gennemgang den 8. april 2002. Foto af anægget. Figur 27:
Flowdiagram: Fremgår af bilag A, Tilsynsrapport nr. 6. I nedenstående tabel er de registrerede nøgledata sammenfattet.
Vurdering af anlæggets udformning og drift Hvor de øvrige anlæg er ”skræddersyede anlæg”, minder dette anlæg mere om et modulopbygget anlæg, som er udviklet til serieproduktion. Umiddelbart forekommer de anvendte komponenter også bedre, ligesom den anvendte filtertype og lamelsedimentering bygger på velkendte og afprøvede rensningsteknikker. Der er installeret et ventilationsanlæg til udluftning af anlægget. De konstaterede driftsproblemer er begrænset til to midlertidige driftsstop på biorotoren, hvoraf et skyldtes en menneskelig fejl. Der foreligger endnu ikke en driftsvejledning, men denne planlægges udarbejdet i forbindelse med 1-års gennemgangen. Alle rør er mærket, og anvendelse fremgår tydeligt. Driftsservice er ikke etableret, eftersom garantiperioden ikke er udløbet. Det har ikke været muligt at fremskaffe vandanalyser til belysning af anlæggets drift i forbindelse med nærværende gennemgang. Der må henvises til projektets slutrapportering, som forventes at foreligge i december 2002. 3.3.8 VestbadetTilsynsrapport fremgår af bilag A, rapport nr. 7. Anlægget er etableret i 2001, og det er medfinansieret inden for Aktionplanens rammer. Projektet gennemføres af Moe & Brødsgaard i samarbejde med HOH Vandteknik. Projektets status er, at den første fse, hvor der skal etableres varmeveksler og sandfilter, er udført. Der er sendt en vandprøve til analyse. I projektets næste fase planægges anlægget udbygget med rentvandstanke og UV-behandling. Foto af anlægget:
Figur 29: Flowdiagram Fremgår af bilag A, Tilsynsrapport nr. 7. I nedenstående tabel er de registrerede nøgledata sammenfattet.
Vurdering af anlæggets udformning og drift 3.3.9 Øvrige aktive anlægUd over de gennemgåede anlæg er der under Aktionsplanen finansieret følgende projekter:
I forbindelse med første følgegruppemøde afholdt i februar 2002 blev det besluttet, at resultaterne fra ovennævnte projekterne ikke skulle indgå i nærværende projekt. 3.4 Gennemgang af resultater fra nedlagte forsøgsanlæg3.4.1 GenereltI nærværende afsnit er der for fuldstændighedens skyld medtaget nøgledata fra to nedlagte anlæg, hvor resultaterne af forsøgene er afrapporteret. For de øvrige nedlagte anlæg har det ikke været muligt at finde projektrapporter eller andet skriftligt materiale, som sammenfatter projektresultaterne. 3.4.2 Baldersgade 20-22, KøbenhavnForsøgsanlægget blev i foråret 1991 udviklet af PlanEnergi Århus, og det blev indledningsvist afprøvet i en protype på en genbrugsfabrik i Århus. Anlægget blev i juni 1992 ombygget og dernæst overflyttet til etageejendommen i Baldersgade 20-22 i København, hvor det blev afprøvet i perioden 1992-1994. I nedenstående tabel er de registrerede nøgledata for det færdigbyggede anlæg sammenfattet.
Vurderingen af anlæggets drift er baseret på rapporten ”Genanvendelse af badevand til toiletskyl” udarbejdet af PlanEnergi i juni 1995 /15/. Ud over indkøringsproblemer med UV-anlægget er der ikke konstateret væsentlige driftsproblemer på anlægget. Der er gennemført to måleserier, hvor der er udtaget og analyseret vandprøver 4 steder på anlægget. Resultaterne er gengivet i tabellen nedenfor. På grundlag af analyseresultaterne i ovenstående tabel kan biofiltrets rensningseffektivitet beregnes til BOD> 99% og COD 66-87%, hvilket er udemærket for denne anlægstype. Anlæggets samlede reduktion af de bakteriologiske indikatorer synes at være tilfredsstillende. Det skal dog bemærkes, at på trods af at der er sket en reduktion af kimtal ved 37°C på over 99,9%, kan ”drikkevandskvalitetskravet” til kimtal (ved 37°C)<20 antal/ml ikke overholdes. I forsøgets startfase (1992) er der gennemført en indledende vurdering af smitterisikoen ved aerosoldannelser. På grundlag af en enkelt måling af endotoxin-indholdet (affaldsprodukter fra bakterier), som viste et indhold på 50 μ gram pr. liter, er det vurderet, at aerosoldannelsen maksimalt vil blive 0,05 Ê gram pr. m3 luft, hvilket er lavere end Arbejdstilsynets acceptkriterium på 0,1 μ gram pr. m3 luft /15/. Det blev konkluderet, at der ikke var væsentlig risiko for ubehag på grund af indholdet af endotoxiner i gråvandet. Afslutningsvist er det vurderet, at anlægsinvesteringen på ca. kr. 40.000 ikke kan forrentes ved den opnåede vandbesparelse. Ligeledes blev det konkluderet, at elforbruget på 1,5-1,9 kWh/m3 var noget større end de ca. 1,0 kWh/m3, som anvendes til produktion og distribution af drikkevand. 3.4.3 Ryesgade 1 og Sankt Hans Gade 10, KøbenhavnForsøgsprojektet, som blev gennemført i 1995-96, er finansieret 100% af Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen. Projektet er gennemført af Carl Bro as i samarbejde med TNentreprise A/S og Danti, som var leverandør af gråvandsanlægget. Projektresultaterne er afrapporteret af Carl Bro as i rapporten ”Forsøgsprojekt med gråvandsanlæg Ryesgade 1 og Sankt Hans Gade 10, København” /17/. I nedenstående tabel er de registrerede nøgledata sammenfattet.
Driftserfaringerne med anlægget viste følgende hovedresultater: I rapporten er der ikke medtaget egentlige vandanalyser, men det er konkluderet, a kvaliteten af gråvandet er ringere end kommunevandet (drikkevand). Anlægget indgik i de bakteriologiske undersøgelser, som er medtaget i afsnit 2.9. Pga. manglende undersøgelser af risikoen for, at sygdomme kan spredes fra beboere i en lejlighed til beboere i en anden lejlighed, anbefaler rapporten /17/, at gråvandet ikke anvendes til toiletskyl på det foreliggende grundlag. 3.5 Sammenfatning af resultater fra forsøgsanlægI det følgende afsnit er det forsøgt at sammenfatte fælles karakteristika for de gennemgåede gråvandsanlæg med henblik på at give en oversigt over sammenlignelige anlægsdata, procestekniske data, driftstekniske data og økonomiske nøgledata. 3.5.1 Anlægs- og procestekniske dataVed gennemgangen af anlæggene er der ikke fundet mange oplysninger om de retningslinier, som der er anvendt ved dimensioneringen af anlæggene. Eftersom der er tale om forsøgsanlæg, findes der ingen vejledninger eller andre retningslinier for, hvordan gråvandsanlæg skal opbygges og dimensioneres. Med henblik at give en oversigt over, hvordan de aktuelle anlæg så rent faktisk er udført, er der beregnet og / eller sammenstillet procestekniske nøgledata i tabellen nedenfor.
Det er i nærværende projekt valgt at karakterisere biofiltrets kapacitet ud fra den hydrauliske opholdstid, hvilket er atypisk, da et biofilter normalt dimensioneres ud fra rumbelastningen (g BOD/m3xd) og eventuelt hydraulisk belastning (m3/m2xh = m/h). Der foreligger imidlertid kun data på BOD-indholdet i tilløbet til biofiltret på 2 anlæg. Nedenfor er rumbelastningen og den hydrauliske overfladebelastning angivet for de anlæg, hvor der foreligger nødvendige data. Ovennævnte beregnede værdier for rumbelastningen kan sammenholdes med, at lavt belastede biofiltre normalt dimensioneres for en rumbelastning på 100-300 g BOD/m3xd og en hydraulisk overfladebelastning på < 0.1 m/h (jf. 5.15 I Spildevandsteknik /18/). Anlæggende er således meget lavt belastede. 3.5.2 Driftstekniske dataI forbindelse med gennemgangen er anlæggene er der gennemført et interview med de driftsansvarlige med henblik på at kortlægge typiske driftsproblemer og pasningskravene. Resultaterne er medtaget i bilag A, og de vigtigste forhold er sammenfattet i nedenstående tabel.
Overordnet kan det konkluderes, at der har været en del problemer med driften af anlæggene, og at en stabil funktion kræver driftspersonalets daglige tilsyn samt rengøring af filtre mv. 1-4 gange pr. måned. Et meget overset punkt i vedligeholdelsen af anlæggene er, at UVlampen ikke udskiftes efter den i driftsvejledningen angivne frekvens (typisk hvert eller hvert andet år). Ofte sker der slamophobning i anlægget som følge af manglende sedimentationskapacitet, eller komponenter tilstoppes pga. for stort slamindhold i tanken. Der må påregnes en regelmæssig slamtømning, såfremt der skal opretholdes en stabil drift. Derudover skal det bemærkes, at ingen anlæg har indgået en serviceaftale. Minimum et årligt serviceeftersyn vurderes nødvendigt for at opretholde en tilstrækkelig driftssikkerhed. Det skal ligeledes bemærkes, at der efter anlæggets installation, som blev foretaget af autoriseret VVS installatør, er etableret ulovlig spædevandstilførsel på to anlæg pga. periodevis svigt af gråvandsforsyning. I begge tilfælde indebar det en potentiel forureningsrisiko for drikkevandsforsyningen. 3.5.3 Økonomiske nøgletalMed henblik på en overordnet vurdering af rentabiliteten af anlæggene er der indsamlet oplysninger om følgende:
Baseret på disse oplysninger er der foretaget beregning af følgende:
Disse oplysninger er anvendt til en simplificeret beregning af tilbagebetalingstiden, som er beregnet efter følgende formel: Tilbagebetalingsperiode = Anlægsudgift Hvor
I nedenstående tabel er de økonomiske nøgletal for de gennemgåede anlæg sammenfattet. Af ovenstående tabel fremgår det, at tilbagebetalingstiden hænger meget sammen med anlæggets kapacitet. Det må imidlertid vurderes, at der med det nuværende takstniveau på vand og spildevandsafgifter ikke er et økonomisk incitament til etablering af et gråvandsanlæg, når tilbagebetalingstiden er på 12-78 år.
|
