Vurdering af etablerede forsøg med opsamling, rensning og genanvendelse af gråvand til toiletskyl
4. Screeningsundersøgelse4.1 Indledning4.2 Formål 4.3 Undersøgelsesprogram 4.4 Prøveudtagningsmetode og frekvens 4.5 Analyseprogram 4.5.1 Kemiske parametre 4.5.2 Mikrobiologiske parametre 4.6 Analyseresultater 4.7 Vurdering af anlæggets rensningseffektivitet og afløbskvalitet 4.7.1 Vurdering af afløbskvalitet 4.7.2 Vurdering af rensningseffektivitet 4.1 IndledningI projektbeskrivelsen til nærværende projekt var det forudsat, at gråvandsanlæggenes rensningseffektivitet skulle undersøges, og at omfanget af et undersøgelsesprogrammet skulle godkendes af Miljøstyrelsen inden gennemførelsen. I forbindelse med første følgegruppemøde blev der udarbejdet et forslag til prøveudtagnings- og analyseprogrammet, som blev behandlet på mødet. Der blev anbefalet et program, som omfattede 2 sæt ind- og udløbsprøver på de 7 aktive forsøgsanlæg. Imidlertid kunne dette program ikke gennemføres inden for projektets økonomiske rammer, og der var ikke mulighed for at forøge bevillingen, eftersom de afsatte midler for 2002 under ”Aktionsplan for fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning” blev sløjfet i december 2001. På følgegruppemødet blev det besluttet at gennemføre en reduceret screeningsundersøgelse, som er beskrevet i det følgende. 4.2 FormålFormålet med undersøgelsen har været at vurdere et aktivt gråvandsanlægs rensningseffektivitet bedømt ud fra et reduceret analyseprogram omfattende fysiske, kemiske og bakteriologiske parametre. Der er anvendt et tilpasset måleprogram, hvor analysevariable primært er valgt ud fra et økonomiske synspunkt, og således at der kan foretages en overordnet vurdering af anlæggets funktion. Det blev valgt at foretage tre prøveudtagninger på et typisk gråvandsanlæg til vurdering af anlæggets rensningseffektivitet. 4.3 UndersøgelsesprogramDet er valgt at gennemføre et måleprogram på et karakteristisk gråvandsanlæg, som både i størrelse og opbygning er repræsentativ for de gennemgåede anlæg. Der er udvalgt følgende lokalitet: Afd. 47 Virklund
Anlægget er forinden prøveudtagningen tilset af firmaet System Frandsen, og der er udskiftet UVlampe primo april inden første prøveudtagning. 4.4 Prøveudtagningsmetode og frekvensI april 2002 er der på 3 forskellige dage (15.04, 25.04 og 30.04) udtaget stikprøver (repræsentativ samleprøve over en time) af indløb (pumpebrønd) og udløb (cisterne i toilet). Både indløbs- og udløbsprøven er udtaget som blandingsprøver, der ved hvert prøvested er udtaget som 4 stikprøver i tidsrummet fra kl. 08:00 til kl. 09:00. Disse delprøver sammenstikkes til en samleprøve. Alle stikprøver / samleprøver til mikrobiologi er udtaget i steril emballage. Delprøve til Sulfid-S bestemmelse er udtaget i forbindelse med udtagning af første stikprøve. I forbindelse med prøvetagningen er der målt pH, ilt og temperatur ved udtagningens begyndelse og afslutning. Prøver er udtaget, opbevaret og transporteret i henhold til DS 302 og DS 2250 af et DANAK registeret laboratorium (Miljø-Kemi - Dansk Miljø Center A/S). 4.5 AnalyseprogramPrøverne er analyseret af Miljø-Kemi - Dansk Miljø Center A/S. Analysemetoder og detektionsgrænser er angivet nedenfor. 4.5.1 Kemiske parametre
4.5.2 Mikrobiologiske parametre
4.6 AnalyseresultaterAnalyserapporter fra Miljøkemi er vedlagt i bilag E. Resultaterne er sammenfattet i tabellen nedenfor. Af tabellen fremgår det, at de fysiske og kemiske analyseresultater foretaget på tilløbet ligger meget lavt på alle prøveudtagningsdage. Analyseværdierne adskiller sig væsentligt fra de tidligere analyser foretaget 3. november 2002, hvor der er målt et COD indhold på 140 mg/l, BOD-indhold på 51 mg/l og suspenderet stofindhold på 26 mg/l. Sammneholdt med det typiske indhold af COD, BOD og SS (se tabellen i afsnit 2.8.4) forekommer tilløbsniveauet meget lavt. Hvad angår de mikrobiologiske parametre ligger Clostridium perfringens under detektionsgrænsen, hvor de tidligere er målt 34 CFU/ml. Kimtal ved 22oC ligger på det samme niveau om ved den tidligere prøve udtaget i 1999. Årsagen til det meget lave indhold af organisk stof i prøverne udtaget i april 2002 kan skyldes prøveudtagningsmetoden. Erfaringsmæssigt burde tidsrummet mellem kl. 8-9 umiddelbart være repræsentativ, da de største afløb fra håndvask og bad må forventes at ligge mellem kl. 6-9 og kl. 20-23. Imidlertid kan det se ud til, at der har været et andet forbrugsmønster på de tre prøveudtagningsdage. Det er ikke angivet, hvor og hvornår (tidspunkt) tilløbsprøven er udtaget den 3. november 1999, hvorfor den direkte sammenligning ikke kan foretages. Derudover skal det bemærkes, at alle mikrobiologiske parametre viser et noget højere niveau i afløbet end i tilløbet på prøverne udtaget den 15.04.2002. Årsagen kan ikke umiddelbart forklares, da der ikke er konstateret driftsproblemer på anlægget den pågældende dag. 4.7 Vurdering af anlæggets rensningseffektivitet og afløbskvalitet4.7.1 Vurdering af afløbskvalitetIndledningsvist skal der gøres opmærksom på, at alle gråvandsanlæg er etableret som forsøgsanlæg, og at der er ikke stillet egentlige krav til afløbskvaliteten fra anlæggene. I Danmark findes der ingen kvalitetskrav til gråvand i dag. I nedenstående tabel er den målte afløbskvalitet sammenholdt med "Kvalitetkrav til drikkevand" for at få indtryk af, hvor langt afløbskvaliteten ligger fra drikkevandskvalitetskravene.
Af tabellen fremgår det, at afløbet ikke kan overholde kvalitetskravene til drikkevand, hvad angår de mikrobiologiske parametre, og derudover kan turbiditetskravet ikke opfyldes ved to af de tre analyser. Enterokokker ved de to sidste analyser ligger på niveau med, hvad tidligere undersøgelser /19/ har vist, mens kimtal ved 22°C ligger væsentlig højere, end hvad der tidligere er målt på andre anlæg, hvor der højest er målt 600 CFU/ml. Dette indikerer, at det etablerede UV-anlæg formentlig ikke er så effektivt som på de tidligere undersøgte anlæg. 4.7.2 Vurdering af rensningseffektivitetAnlæggets rensningseffektivitet hvad angår organisk stof (COD, BOD) og suspenderet stof kan ikke vurderes, eftersom både indløbs- og udløbsniveauet ligger meget tæt på detentionsgrænserne, og udløbet ofte er højere end indløbet. Med hensyn til reduktionen i de mikrobiologiske indikatorparametre er disse beregnet i tabellen nedenfor. De opnåede reduktioner er forholdsvis lave sammenlignet med lignende anlæg med en effektiv UV-behandling, hvor der typisk opnås reduktionsgrader på 99-99,9%. Årsagen til den dårligere rensning og den dårligere gråvandskvalitet i cisternerne tillægges hovedsageligt, at vandet ikke har gennemgået en UVbehandling umiddelbart inden udpumpning til cisternen. Der er i stedet etableret en intern recirkulationssløjfe, hvor der recirkuleres med en pumpe fra rentvandstanken gennem UV-anlægget og tilbage til rentvandstanken. Der kan således ske ”genvækst” i rentvandstanken, inden det rensede gråvand pumpes ud til cisternerne, såfremt opholdstiden er for lang.
|
