| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af etablerede forsøg med opsamling, rensning og genanvendelse af gråvand til toiletskyl

5. Konklusion og anbefalinger

5.1 Konklusioner

Registrerede gråvandsanlæg i Danmark
På baggrund af den foretagne videnindsamling om status på etablerede forsøg med opsamling, behandling og genanvendelse af gråt spildevand til toiletskyl kan det konkluderes, at der i perioden fra 1991-2001 er etableret i alt 35 gråvandsanlæg, hvoraf 10 anlæg har været med genanvendelse af gråvand til toiletskyl.

Kun halvdelen af de etablerede gråvandsanlæg er i funktion her i 2002, og der er registreret 7 aktive anlæg med genanvendelse af gråvand til toiletskyl.

Administrationspraksis

En rundspørge til større kommuner viste, at de kommunale forvaltninger har givet i alt 9 dispensationer til etablering af forsøg med gråvandsanlæg. 

Københavns Kommune (Københavns Energi) er den eneste kommune, der har indført en administrationspraksis, hvor forskellige myndigheder (herunder Embedslægeinstitutionen) høres i forbindelse med behandling af en dispensationsansøgning.

Københavns Energi gennemfører et årligt tilsyn med de etablerede forsøgsanlæg.

Generelt må det dog konkluderes, at kommunerne ikke har ensartede procedurer for behandling af dispensationsansøgninger. De adspurgte sagsbehandlere efterlyste vejledninger og / eller tekniske anvisninger på, hvilke krav der skal stilles til gråvandsanlæg.

Leverandører og rådgivere involveret i gråvandsanlæg

Gennemgangen af de etablerede forsøgsanlæg viste, at ca. 15 danske rådgivere og leverandører hidtil har været involveret i undersøgelser, projektering og udførelse af gråvandsanlæg.

Nogle leverandører (Aqua Safe, Unicon Beton, Dan Technic (Danti), AEC og Transform) startede udviklingen af et prototypeanlæg med henblik på et kommercielt salg. Af de nævnte firmaer har Aqua Safe, Unicon Beton og Dan Technic stoppet deres aktiviteter inden for området.

En forudsætning for, at gråvandsanlæg kan få kommerciel udbredelse, vil være, at der færdigudvikles standardanlæg, som er typegodkendte, enkelt opbyggede, pasningsvenlige samt økonomisk attraktive i indkøb og drift.

Set i lyset af at de leverandører, som hidtil har leveret flest forsøgsanlæg, har standset deres aktiviteter inden for området, forekommer interessen fra danske leverandører at være vigende.

Teknisk gennemgang af etablerede forsøg med gråvandsanlæg

Gennemgang af de etablerede forsøgsanlæg med genanvendelse af gråt spildevand til toiletskyl har vist, at besparelsespotentialet på anlæggene ligger på ca. 100-1500 m³ pr. år.

De økonomiske nøgletal for de gennemgåede anlæg kan karakteriseres som følger:

• Etableringsomkostningerne ligger typisk i intervallet kr. 38.000 1.140.000.
• Elforbruget til drift af gråvandsanlæggene ligger i intervallet 1,4 5,0 kWh/m³.
• Den årlige besparelse (ekskl. driftsudgifter) ligger på kr. 2.500 42.300 pr. år. Der er her regnet med vand- og spildevandsafgifter svarende til prisniveau 2001. Driftsudgifterne pr. m³ behandlet gråvand ligger på 5-66 kr./m³.
• Tilbagebetalingstiden er beregnet til 12-78 år med et gennemsnit på 42 år, når udgifterne til anlæggets drift indregnes.

Baseret på ovennævnte nøgledata må det konkluderes, at det privatøkonomiske incitament til at etablere gråvandsanlæg er yderst begrænset, såfremt der ikke gives tilskud til etablering.

Baseret på den tekniske gennemgang af 7 aktive anlæg kan den driftsmæssige status sammenfattes som følger:

• Fejlkoblinger af spædevandstilførsel blev konstateret på to anlæg.
• Ingen anlæg har kørt uden driftsmæssige problemer, som dog har varieret noget i omfang og karakter fra anlæg til anlæg. Typiske problemer har været tilstopning af komponenter pga. dårlig slamudskillelse. Lækage og oversvømmelser. Svigt af pumper og ventiler.
• Manglende eller uregelmæssig frekvens på udskiftning af UV-lampe blev konstateret på flere anlæg. I driftsvejledningerne var frekvensen for udskiftning ofte angivet til en gang hvert eller hvert andet år.
• Regelmæssig slamtømning (enten via bundventil til kloak eller med slamsuger) blev kun foretaget på få anlæg.
• Pasning af anlæggene foretages ofte af et personale, som ikke er uddannet til formålet og efter en driftsvejledning med sparsomme oplysninger.
• Logbog over anlæggets drift (med registreringer af vandforbrug) fandtes kun i yderst begrænset omfang.
• Det nuværende omfang af pasningen varierede fra en gang ugentligt og op til ½ mandår på det største anlæg. Det vurderes dog, at et dagligt tilsyn på 2-5 min. vil være nødvendigt for at sikre en stabil drift. Derudover skal der nok påregnes en pasning ca. 1-2 gange pr. måned, hvor der skal ske rensning af filtre og aflæsning af vandure. Praksis for tømning af slam varierer så meget, at der ikke kan angives en anbefalet tømningsfrekvens.
• Ingen anlæg havde en fast serviceordning på anlægget, hvilket skyldes, at firmaet, som etablerede anlægget, ikke eksisterede mere. Det vurderes, at 1-2 årlige serviceeftersyn vil være påkrævet for at opnå en stabil drift.
• Vandanalyser udførtes ikke som en del af den rutinemæssige kontrol af anlæggenes funktion.
• Prøveudtagnings- og vandanalyseprogrammer er der kun gennemført på 4 aktive demonstrationsanlæg og 2 nedlagte anlæg.

Rensningsresultater

I forbindelse med nærværende projekt er der gennemført en screeningsundersøgelse af gråvandsanlægget på lokaliteten Virklund afd. 47, hvor der er gennemført et reduceret prøve- og analyseprogram omfattende ind- og udløbsprøver på tre dage i april 2001.

Analyseresultaterne viste følgende:

• Indløbsanalyserne for de fysisk-kemiske og bakteriologiske parametre er usædvanligt lave sammenholdt med en karakteristisk sammensætning af gråvand. Årsagen er ikke fundet, da indløbsprøverne er taget i en tilløbsbrønd i tidsrummet mellem kl. 8.00-9.00, hvor der må forventes at være et forbrug af vand i håndvaske og bad.
• Forårsaget af det lave indløbsniveau giver det ingen mening at beregne anlæggets rensningseffektiviteter for de kemiske parametre. For de bakteriologiske indikatorparametre (kimtal ved 22°C og 37°C samt Enterokokker) er reduktionen beregnet til 17-83%, hvilket dog også er påvirket af det lave indløbsniveau.
• Udløbet i cisternen kan ikke overholde kvalitetskravene til drikkevand, hvad angår de mikrobiologiske parametre, og derudover kan turbiditetskravet ikke opfyldes ved to af de tre analyser.
• Årsagen til det forhøjede indhold af mikrobiologiske indikatorer på anlægget ved afd. 47 Virklund tillægges hovesageligt, at vandet ikke gennemgår en UV-behandling umiddelbart inden udpumpningen til cisternen.

Ud over ovennævnte resultater har DTU i projektet ”Mikrobiologiske undersøgelser af regn- og gråvandsanlæg” /19/ og projektet ”Demonstrationsprojekt i fuldskala for rensning af gråvand fra Beboerforeningen, BO-90” gennemført de mest systematiske undersøgelser af anlæggenes rensningseffektivitet. Sidstnævnte projekt er dog ikke afrapporteret ved færdiggørelsen af nærværende projekt.

Moe & Brødsgaard gennemfører ligeledes måle- og analyseprogrammer på Vestbadet og Nordhavnsgården her i 2002, og projekterne afsluttes først ultimo 2002.

Resultaterne af prøveudtagnings- og analyseprogrammet fra de tre igangværende demonstrationsprojekter har ikke været stillet til rådighed for nærværende projekt og indgår således ikke i vurderingen.

Vurdering af gråvandsanlæggenes rensningseffektivitet bygger på et meget spinkelt grundlag. I nedenstående tabel er de foreliggende data sammenfattet.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 43‘‘

5.2 Anbefalinger

Såfremt gråvandsanlæg skal gøres permanente, og tilladelse til etablering og drift skal kunne udstedes af den ansvarlige myndighed, skal der iværksættes udarbejdelse af tillæg og / eller ændringer i lovgivningen. Herunder skal Vandforsynings-loven ændres, således at der åbnes mulighed for at give tilladelse / dispensation til anvendelse af gråvand til toiletskyl.

Der er ligeledes behov for at vurdere, hvorvidt afledning af slam fra gråvandsanlæg og tilslutning af nødoverløb kan ske inden for rammerne af gældende betalingsvedtægter for kloakforsyningen og / eller tilslutningstilladelser til den kommunale kloakforsyning.

Der bør udarbejdes kvalitetskrav til gråvandets indhold af fysiske, kemiske og bakteriologiske parametre. Der kan evt. tages udgangspunkt i tilsvarende krav for gråvandsanlæg, som er udarbejdet i New Zealand.

Der bør udarbejdes tekniske anvisninger til anlæggenes dimensionering, godkendelse, udførelse og drift i lighed med Rørcenter-anvisning 003 ”Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger”. Specielt skal der fokuseres på udarbejdelse af retningslinier for den procestekniske dimensionering.

Der bør udarbejdes vejledende retningslinier for kommunernes behandling af ansøgninger om tilladelser til etablering af gråvandsanlæg og tilsyn med samme.

Baseret på erfaringerne fra den tekniske gennemgang anbefales der fastsat krav til en lovpligtig serviceordning, hvor hvert anlæg skal gennemgå minimum et årligt servicecheck af en autoriseret VVS-installatør.

Det skal her præciseres, at der ikke er foretaget en sundhedsmæssig vurdering af gråvandsanlæggene, hvilket vil forudsætte, at der foruden de foretagne undersøgelser for indikatorbakterier er foretaget epidemiologiske undersøgelser med henblik på at få belyst, hvilke eventuelle patogene mikroorganismer der kan forekomme hos beboere / gæster og for at få foretaget en vurdering af det anvendte desinfektionsmiddels effektivitet over for de mikroorganismer, der vil kunne forekomme i gråvand.

I projektet ”Vurdering af hygiejnisk risici ved håndtering af urent vand i huse” /3/ er emnet belyst, og en metodik for risikoanalyse og vurdering samt fastlæggelse af den acceptable risici ved valg af anlægsudformninger er anbefalet.

De i ovennævnte projekt fundne kilder til forøget risiko er i nærværende projekt vurderet som følger:

• Risiko for gråvand i offentlig vandforsyning er identificeret i nærværende projekt ved forkert udførelse af spædevandsventil.
• Dårligt renset gråvand er identificeret ved utilstrækkelig tilbageholdelse af slam og utilstrækkelig UV-bestråling.
• Projekterings- og udførelsesfejl er identificeret på to anlæg, hvor der var skabt forbindelse mellem den ordinære drikkevandsforsyning og gråvandssystemet.
• Manglende mærkning af gråvands- og drikkevandsledninger er konstateret på flere anlæg, hvilket medfører en forøget risiko for, at der vælges vand fra det forkerte system.

Umiddelbart vurderes ovennævnte risici at være så alvorlige, at konsekvenserne af nedsat rensningseffektivitet mangler at blive belyst, før der kan foretages en endelig sundhedsmæssig vurdering af gråvandsanlæg. 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |