Natur og Miljø 2002

Vi har selv indflydelse på, hvor meget vores forbrug belaster miljøet. Ved at tage cyklen i stedet for bilen, slukke lyset efter os, spare på vandet og købe energi- og miljømærkede varer kan vi begrænse miljøbelastningen ved vores forbrug.

Privatforbrug

Vores forbrug påvirker miljøet – og vi forbruger mere og mere. Vi er gode til at spare på energi og vand og købe energimærkede hårde hvidevarer. Men vi kører mindre på cykel, og det er uheldigt både for miljøet og for vores sundhed.

Husholdningerne står for over halvdelen af Danmarks forbrug af varer og serviceydelser. Blandt alle de produkter, vi forbruger, er “bøffen, bilen og boligen” de mest miljøbelastende. Det skyldes blandt andet, at der bruges meget energi til at producere kød og til transport og boligopvarmning. I de senere år er forbruget af elektronikprodukter steget så meget, at det i dag er blandt de mest miljøbelastende produktgrupper. Elektroniske produkter bruger energi og indeholder kemikalier og tungmetaller. Elektronikprodukter, der ikke bliver genanvendt, er en besværlig form for affald.

Vores forbrug påvirker miljøet ved at optage plads til boliger og fritidsaktiviteter, ved forbrug af energi og ressourcer, ved udledning af miljøskadelige stoffer og ved produktion af affald. Dertil kommer en række indirekte effekter i andre sektorer: udvinding af råmaterialer, fremstilling af industriprodukter og forarbejdning af fødevarer. Desuden medfører det private forbrug en omfattende transport mellem producenter, butikker og forbrugere.

Vi har selv indflydelse på, hvor meget vores forbrug belaster miljøet. Ved at tage cyklen i stedet for bilen, slukke lyset efter os, spare på vandet, spise brød og grøntsager og købe energi- og miljømærkede varer kan vi minimere miljøbelastningen ved vores forbrug.

Op gennem 1990'erne fik danskerne en femtedel flere penge mellem hænderne. De ekstra kroner blev især brugt på transport, kommunikation, fritidsudstyr, rejser og underholdning, mens udgifterne til mad og bolig steg i mindre grad.

Tidligere var der en tæt sammenhæng mellem størrelsen af privatforbruget og miljøbelastningerne. Når vi fik større boliger og flere elektriske apparater steg energiforbruget og miljøbelastningerne tilsvarende. I dag er sammenhængen mindre stærk.

På andre områder betyder det stigende forbrug stadig stigende miljøbelastninger. Selv om bilerne er blevet mere energiøkonomiske, kan det ikke kompensere for den stigende trafik.

19. Privatforbrug

Vi bliver rigere og rigere. I år 2000 brugte vi 628 milliarder kroner til privat forbrug.

Vi har fået stadig flere penge mellem hænderne. Fra 1993 til 1998 steg danskernes privatforbrug med 3,5 procent om året. Fra 1998-2001 var stigningen på 0,5 procent om året. I 2000 brugte vi i alt 628 milliarder kr. Tidligere betød stigende velstand også voksende miljøproblemer. På nogle områder er det i dag lykkedes at afkoble denne sammenhæng mellem økonomisk fremgang og øget forurening. Stigende velstand kan også forbedre muligheden for at skabe for en bæredygtig udvikling – blandt andet i kraft af øget opsparing og flere investeringer i renere teknologi.

20. Energiforbrug i husholdninger

Selv om der i dag er flere husstande end i 1980, er hustandenes samlede energiforbrug ikke vokset. Kurven viser energiforbruget pr. husstand.

Figuren viser udviklingen i husholdningernes energiforbrug. Selv om antallet af husstande steg med 7,5 procent fra 1990 til 2000, voksede det samlede energiforbrug kun med 1 procent i perioden.

Faktisk faldt energiforbruget pr. husstand med 6 procent på trods af, at vi fik mere plads og mange nye elektriske hjælpemidler. De væsentligste årsager er en mere effektiv energiforsyning, bedre isolering af boligerne og mere energiøkonomiske apparater.

21. Vandforbrug og vandpris

I 1989 brugte vi hver ca. 170 liter vand om dagen. Nu bruger vi ”kun” ca. 125 liter. Samtidig er prisen på vand steget fra under 14 til 35 kr pr. kubikmeter i gennemsnit. Kurven viser udviklingen i vandforbrug og pris.

Kilde: Vandforsyningsstatistikken, der udgives af Dansk Vand- og Spildevandsforening, GEUS og MST.

Note: Vandforbruget måles i liter pr. person pr. døgn og vandpris i kr. pr. m³

Indikatoren viser udviklingen i vandforbruget i husholdningerne, og den gennemsnitlige pris forbrugerne har betalt for vandet. Oplysningerne om vandforbruget går tilbage til 1985, mens oplysningerne om prisen kun går tilbage til 1993.

Husholdningernes vandforbrug er faldet med mere end en fjerdedel i perioden 1989 til 2001. Det er sket i takt med, at prisen på vand er steget med hele 150 procent siden 1993. Vandprisen er sammensat af en vandafledningsafgift (41 procent), moms (20 procent), grønne afgifter (14 procent), variabel vandafgift (12 procent), fast afgift (9 procent), fast afgift for spildevand (2 procent) og endelig statslig afgift for spildevand (2 procent).

Den klare sammenhæng mellem stigning i vandpriser og et fald i vandforbruget i husholdningerne, understøtter og dokumenterer effekten af grønne afgifter som incitament til vandbesparende foranstaltninger. I de kommende år må man forvente stigninger i vandprisen for det enkelte vandværk, fordi vandværkerne i stadigt større omfang vil få udgifter til bl.a. betaling af kompensation ved begrænsninger i arealanvendelse af hensyn til beskyttelse af grundvandet.

22. Energimærkede husholdningsapparater

A- og B-mærkede køleskabe har på syv år vundet 90 procent af markedet. Diagrammet viser energimærkede køleskabes andel af det samlede salg.

A-mærkede frysere har ca. 45 procent af markedet. Diagrammet viser energimærkede fryseres andel af det samlede salg.

A og B-mærkede hårdehvidevarer har 83-98 procent af markedet. Diagrammet viser andele af den samlede omsætning i 2002.

Antallet af køleskabe, frysere, fjernsyn, opvaskemaskiner, vaskemaskiner, tørretumblere og mikrobølgeovne er eksploderet i de senere år. Alligevel er der sket en afkobling mellem privatforbrugets størrelse og energiforbruget, og afkoblingen er mest markant, når det gælder forbruget af elektricitet.

Fra 1992 til 2000 steg privatforbruget med 19 procent, mens elforbruget forblev uændret. Det skyldes, at moderne apparater kræver mindre strøm. En ny fryser bruger 22 procent mindre el end en model fra 1990, mens forskellen for et køleskab er 17 procent.

Miljø- og energimærkning – en hjælp til forbrugerne

Svanen og Blomsten

Miljømærkning giver forbrugerne mulighed for at vælge produkter, som belaster miljøet mindre end gennemsnittet. Vi har to officielle miljømærker: Det nordiske Svanemærke og det europæiske miljømærke, Blomsten. Begge er baseret på en vurdering af produktets miljøbelastning i hele dets livscyklus, fra det bliver produceret, til det bliver smidt ud. Kriterierne for miljømærkningen opdateres med mellemrum.

I slutningen af 2000 var mere end 2500 handelsvarer indenfor 33 varegrupper tildelt enten Svanen eller Blomsten.
I 2002 blev der omsat miljømærkede produkter i Danmark for omkring to milliarder kr.
Kendskabet til miljømærkerne er steget. I 2001 vidste 40 procent af forbrugerne, hvad Svanemærket står for, og 13 procent havde en tilsvarende viden om Blomsten.
Antallet af varegrupper med miljømærke stiger. I februar 2003 tildeles 40 varegrupper miljømærker.

Energimærkning fra A til G

I de senere år er mange husholdningsapparater blevet energimærkede, så forbrugerne let kan udvælge modeller med et lavt elforbrug. Køleskabe og frysere mærkes med katagorierne A-G, hvor A er den mest energieffektive gruppe. Salget af A og B-mærkede køleskabe og frysere er stigende.

EU's energimærkning er obligatorisk for mange typer elektriske husholdningsapparater.

Energipilen

Energipilen orienterer forbrugerne om stand-by forbruget af strøm i fjernsyn, videoapparater, computere etc. En gennemsnitlig husholdning betaler 500-600 kr. om året for at have de grønne og røde lamper tændt.

Husmærkning

Husmærkning er en national ordning, der giver købere af huse oplysninger om sælgers forbrug af energi og vand.

23. Persontransport

Når vi skal rundt i Danmark, tager vi oftere tog end fly. Og vi cykler ikke så meget, som vi har gjort. Diagrammet viser udvikling i danskernes brug af transportmidler. Kollektiv transport omfatter bus og tog.

Indikatoren viser udviklingen i den nationale persontransport fra 1998-2001. Det antal kilometer vi bevægede os med de forskellige transportmidler i 1998, er sat til index 100. Højden af de efterfølgende søjler viser, om vi i de følgende år er kørt kortere eller længere med det givne transportmiddel set i forhold til de andre transportmidler.

Det ses, at transportarbejdet med fly er faldet, mens tog er steget. Storebæltsbroen formodes at være en årsag til denne udvikling. Herudover er transportarbejde med cykel på landsplan faldet i perioden. Dette vurderes at være udtryk for en generel adfærdsændring.

Det er miljømæssigt positivt, at der flyves mindre og køres mere i tog, da togtransport bruger mindre energi end flyvning. Det er derimod miljømæssigt uheldigt, at danskerne i stigende grad fravælger at cykle.

24. Nye personbilers energieffektivitet

I 1997 kørte en ny dieselbil i gennemsnit 16,64 km på en liter brændstof. I 2002 kørte den næsten 20,3. Benzinbiler er ikke fulgt med i denne udvikling. Kurven viser nye personbilers energieffektivitet.

Indikatoren viser udviklingen i nyregistrerede diesel- og benzinbilers energieffektivitet i perioden 1997-2002 sammenholdt med gennemsnittet for alle nyregistrerede biler. Energieffektiviteten er en indikator for både ressourceforbrug og CO₂-udslip. Jo mere energieffektiv bilen er, jo mindre CO₂ udleder den pr. kilometer.

Det ses at energieffektiviteten løbende forbedres om end i langsommere tempo end hidtil, særligt for dieselbiler. Energieffektiviteten for nye motorer er blevet bedre, men den tekniske forbedring opvejes delvist af tilvalget af mere ekstraudstyr og dermed tungere biler.

Den gennemsnitlige energieffektivitet for nye dieselbiler er over perioden 1997 til 2002 steget 22,3 procent, mens udviklingen for nye benzinbiler ikke har været nær så gunstig. I 1997 var det gennemsnitlige benzinforbrug for nye benzinbiler 13 km/l. I 2002 var det tilsvarende forbrug 13,8 km/l – svarende til en stigning på 6,1 procent.

Europakommissionen har indgået en aftale med den europæiske, koreanske og japanske bilindustri om at forbedre nye personbilers energieffektivitet til 140g CO₂/km i gennemsnit inden 2008/2009. Derudover har Europakommissionen som mål inden 2010, at påvirke bilmarkedet med økonomiske styringsmidler, således at bilkøberne erhverver biler med energieffektivitet på 120g CO₂/km i gennemsnit. Dette kræver i gennemsnit en forbedring af energieffektiviteten på 29,4 procent fra det nuværende gennemsnitlige danske niveau på 170g CO₂/km.

Miljø og sundhed i varekøb

Rengøringsmidler, kosmetik, tøj og legetøj. Som forbrugere udsættes vi for kemiske stoffer overalt gennem de produkter, vi bruger i dagligdagen. Og der er et stort behov for bedre viden om de kemiske stoffers miljø- og sundhedseffekter.

Allergi er den sundhedseffekt, der oftest sættes i forbindelse med anvendelse af forbrugerprodukter. Fødevarer kan indeholde forurening med kemikalier og restmængder af pesticider. Og en diffus udbredelse af kemikalier i varer og omgivelser kan give anledning til sundhedseffekter på lang sigt.

Producenterne har generelt ansvaret for varernes sikkerhed og kvalitet. Men som det fremgår af indikator 5 om kemiske produkter, bruges der i dag mange tusinde kemikalier i produktionen, hvis virkninger vi ikke kender tilbunds. Derfor er der fortsat et stort arbejde at gøre med at vurdere risikofaktorer, så de kan forebygges og begrænses, hvor de opstår.

Regeringen har sat som mål, at senest i 2020 skal ingen varer eller produkter på markedet indeholde kemikalier med særligt problematiske sundheds- eller miljøeffekter. Danmark skal være et land, hvor befolkningens livskvalitet og sundhed i stadig mindre grad påvirkes af forurening fra produkter, fødevarer, arbejdsmiljø, trafik og indeklima.

I Danmark viser fund af kemiske forureninger, herunder tungmetaller, ingen signifikant stigning eller fald. For tungmetaller er de toksikologisk fastsatte grænser for sundhedsskadelig effekt aftagende. Den internationale udvikling går i retning af dels en mere restriktiv vurdering af stoffernes sundhedsskadelige potentiale, dels i retning af at undersøge de kemiske forbindelser af tungmetallerne der er relevante for sundhedsskadelig effekt. Også kontrollen af kemiske forureninger der indgår i produktionen, bliver videreført og styrket.

25. Tungmetaller i den danske kost

Vi spiser mellem 10 og 200 mikrogram af forskellige tungmetaller om dagen. Diagrammet viser indtaget af 4 tungmetaller med den danske kost i tre 5-årige overvågningsperioder.

Indikatoren belyser udviklingen i indholdet af tungmetaller i levnedsmidler. Indholdet af de sundhedsfarlige tungmetaller cadmium, bly, nikkel og kviksølv og indtaget heraf, har været fulgt siden 1984 i “overvågningssystem for levnedsmidler”. Overvågningen har omfattet alle kategorier af levnedsmidler, og ved kombination med resultater fra Fødevareministeriets ”Kostundersøgelse” er beregningen af indtag foretaget. Ovenstående figur viser indtaget i 3 overvågningsperioder.

Indtaget af de fire tungmetaller afspejler to forskellige tendenser. For bly og kviksølv er der en aftagende tendens over 15 år, hvilket modsvarer miljøindsatsen mod emissioner af de to stoffer i samme periode. For cadmium og nikkel er tendensen, at der kun er sket et svagt fald i indtaget på trods af, at miljøindsatsen mod cadmium har været intensiv i samme periode. Årsagen hertil kan være, at såvel cadmium som nikkel naturligt findes i betydelige mængder i jord, hvorfra de optages i planter. Herfra optages stofferne af dyr og mennesker.

Selv om indtaget af visse tungmetaller er faldet, er det vigtigt fortsat at være opmærksom. De internationalt fastsatte grænser for, hvornår et indtag er sundhedsskadeligt, bliver nemlig lavere og lavere. Tungmetaller som for eksempel bly, cadmium og kviksølv ophobes i kroppen. Bly og kviksølv skader nervesystemets udvikling, og børn og fostre er særligt følsomme og ofte også i højere grad udsatte for stofferne. Cadmium ophobes i nyrerne og kan medføre nyreskader. Indhold af methylkviksølv er en risikofaktor for nedsat intelligensudvikling hos børn, og endelig kan kostens indhold af uorganisk arsen øge risikoen for bl.a. hudkræft. Tungmetallerne ophobes i fødekæden, og den største udsættelse sker sædvanligvis gennem fødevarer.

26. Salg af særligt farlige pesticider

I 1998 blev der solgt næsten 600 tons særligt farlige pesticider og i 2001 kun omkring 25 tons. Diagrammet viser salg af pesticidaktivstoffer, der er klassificeret som særligt farlige.

Indikatoren er en opgørelse af det årlige salg af pesticider (aktivstof), der er klassificeret som mistænkt for at være kræftfremkaldende. Opgørelsen omfatter kun de stoffer, der anvendes i landbruget. Indikatoren viser udviklingen i beskyttelsesniveauet ved vurdering af plantebeskyttelsesmidler og biociders sundheds- og miljømæssige virkninger.

Variationen i salget af pesticider, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende, skyldes skift mellem forskellige midler samt i nogle tilfælde hamstring af visse midler. Det kraftige fald i salget fra 1998 til 1999 skyldes overvejende udfasning af stoffet isoproturon, der blev brugt til ukrudtsbekæmpelse.

Pesticider, der ved normal anvendelse giver uacceptable effekter, kan ikke godkendes. En nedgang i salget af pesticider, der mistænkes for at være kræftfremkaldende, øger beskyttelsesniveauet. Den betydelige nedgang i salget bidrager til målet om, at i 2020 skal ingen varer eller produkter på markedet indeholde kemikalier med særligt problematiske sundheds- eller miljøeffekter.

Genanvendelse

Vi er blevet bedre og bedre til at genanvende vores glas og papir. To ud af tre glasflasker returneres og over halvdelen af papiret genanvendes. Vi opfylder de internationale mål for genanvendelse – men endnu ikke helt de danske. De danske mål er at genanvende tre fjerdedele af glasset og 60 procent af papiret fra husholdningerne.

Vi skal tilpasse vores forbrugsmønstre og produktionsmetoder, så produktion og forbrug af varer og tjenesteydelser fører til mindre påvirkning af miljøet og bedre udnyttelse af vores ressourcer. I løbet af de kommende år skal ressourcerne udnyttes mere effektivt for at begrænse affaldsmængderne og mindske spredning af forurenende stoffer. Ressourceeffektivitet kan medvirke til at forbedre konkurrenceevnen for eksempel gennem sparede omkostninger.

Som et led i regeringens bestræbelser på at opnå en bæredygtig udvikling og bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre er pejlemærket på lang sigt at begrænse forbruget af ressourcer til ca. 25 procent af det nuværende forbrug.

Faktor 4 betyder, at ressourceeffektiviteten øges med en faktor 4 i forhold til dagens niveau – det vil sige en fordobling af velfærden med en halvering af ressourceanvendelsen. Faktor 10-begrebet indebærer, at de globale materialestrømme halveres, og at ressourceforbruget fordeles ligeligt blandt jordens befolkning. Det vil betyde, at ressourceforbruget i de industrialiserede lande skal effektiviseres med en faktor 10.

Affald, som vi ikke kan undgå, skal så vidt muligt genanvendes, så ressourcerne bliver i kredsløbet. Danmark har en lang tradition for at genanvende en stor del af affaldet. I 2001 genanvendte vi 63 procent af de samlede affaldsmængder. Men vi skal blive endnu bedre. Der vil være behov for udvikling af ny behandlingsteknologi, der sikrer en effektiv udnyttelse af ressourcerne samtidig med, at problemerne med de miljøbelastende stoffer elimineres.

Eksempelvis spiller ressourceforbruget i byggesektoren en central rolle for samfundets samlede forbrug af ressourcer og miljøbelastning. Således udgør materialeforbruget ved byggeri og anlæg hovedparten af forbruget af danske råstoffer. Byggeri og anlæg producerer store affaldsmængder, men til gengæld bliver langt det meste genanvendt. Genanvendelsen mindsker behovet for indvinding af nye råstoffer.

27. Genanvendelse af glas

Hver gang vi har brugt tre glasflasker, afleverer vi de to i glascontaineren. Genanvendelse af glas er dermed oppe på 66 procent.

Indikatoren viser udviklingen i forbruget og genanvendelsen af glas fra 1986 til 2000. Glasforbruget var stigende fra 1990 til 1997, hvorefter det har været på et stabilt niveau. Genanvendelsen af glas har derimod været støt stigende gennem hele perioden og er oppe på 125.000 tons i 2000. Dette svarer til at 66 procent af glasset genanvendes.

I den nationale affaldsplan Affald 21 var det målet for 2004 at genanvende 75 procent af glasaffaldet. Det forventes, at målet i EU's emballagedirektiv bliver 60 procent i 2008. Det fremtidige internationale mål er således opfyldt, mens det nationale mål endnu ikke er nået.

28. Genanvendelse af papir

Vi genanvender over halvdelen af vores papir. Indikatoren viser udviklingen i forbruget og genanvendelsen af papir og pap fra 1980 til 2000.

Papirforbruget er konstant svagt stigende. Indsamlingen af papir og pap til genanvendelse har generelt været stigende fra 1990 til 2000 og er oppe på 710.000 tons i 2000. Dette svarer til at 53 procent af den samlede mængde papir og pap genanvendes.

I den nationale affaldsplan Affald 21 var det målet for 2004 at genanvende 60 procent af det genanvendelige papir og pap fra husholdninger og 75 procent af det genanvendelige pap og papir fra virksomheder og institutioner. Målene for genanvendelse af papir- og papaffald er på vej til at blive nået.

29. Genanvendelse i bygge- og anlægssektoren

Bygge- og anlægsbranchen genanvender så store mængder materialer, at det svarer til 6-7 procent af den mængde nye råstoffer, som indvindes. Kurven viser genanvendelse af byggematerialer og affaldsprodukter fra kraftværker i procent af indvundne råstoffer.

Indikatoren viser, i hvor høj grad bygge- og anlægsmaterialer genanvendes. Det er især nedrevet beton og tegl, der knuses og genanvendes som grus, stabilgrus og sten. Restprodukter fra kraftværker i form af gips, slagger og flyveaske anvendes også som erstatning for nyindvundne råstoffer.

Genanvendelse har gennem de seneste år udgjort 6-7 procent af den samlede indvinding fra land og hav. Ca. 2/3 af erstatningsmaterialerne stammer fra bygge- og anlægsområdet, mens 1/3 udgøres af restprodukter fra kraftværker.

Fra 1996 til 1999 faldt genanvendelsen af restprodukter fra kraftværker. Herefter opleves en svag stigning. Efter et fald i 1998 og 1999 ligger genanvendelsen af bygge- og anlægsmaterialer i 2001 på det højeste niveau siden 1994.

Forbrug