| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Natur og Miljø 2002

Produktion

Vi bliver flere og flere mennesker på jorden – og vi bliver rigere og rigere. Det betyder også, at vi producerer mere og mere, og det øger presset på natur- og miljøressourcerne. Derfor er det vigtigt, at vores produktion og forbrug indrettes, så vi sideløbende med den økonomiske vækst bruger færre ressourcer. Vi skal bruge mindre og genbruge mere.

Ressourcer

En dansker bruger 70 tons ressourcer om året i gennemsnit. Det er mere end en gennemsnits EU-borger. For at bruge ressourcerne bæredygtigt er pejlemærket på lang sigt at mindske forbruget af ressourcer til ca. en fjerdedel af det nuværende forbrug.

Danmark importerer kul, mineraler, gødning og en lang række råvarer fra andre lande.

Danske skove forsyner os med træ, og på omkring to tredjedele af Danmarks areal producerer vi fødevarer. Vores undergrund forsyner os med vand, olie, naturgas, sand og grus. Hver dansker bruger ca. 70 tons materialer om året i gennemsnit. Vi bruger disse ressourcer, når vi producerer varer, bygger huse, spiser, transporterer os og holder varmen. Naturens ressourcer er grundlaget for vores velfærd.

Bæredygtig udnyttelse

Skal ressourcerne udnyttes bæredygtigt, må de ikke blive ødelagt af forurening. De fornybare ressourcer skal kunne nå at gendanne sig, og der skal holdes hus med de, der ikke gendanner sig selv. Jord og vand må f.eks. ikke forurenes. Skovenes træer må ikke fældes hurtigere, end de kan nå at vokse op. Og råstoffer fra undergrunden skal udnyttes stadig mere effektivt.

I de kommende år vil vi blive flere mennesker på jorden. Vi forventer også at blive rigere – både i de industrialiserede lande og i ulandene. For at bruge ressourcerne bæredygtigt er pejlemærket derfor på lang sigt at mindske forbruget af ressourcer til ca. en fjerdedel af det nuværende forbrug.

Vandforbruget falder

I løbet af de sidste 10 år er vores forbrug af grundvand faldet med 40 procent. Omkring København bruger vi dog stadig så meget vand, at grundvandet ikke kan nå at gendannes lige så hurtigt, som vi pumper det op.

Det kniber med at holde grundvandet fri for forurening. I 2001 blev der fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter fra pesticider i 30 procent af de undersøgte vandværksboringer.

Sundere skove

De danske skove er blevet sundere. I 2001 og 2002 var både det gennemsnitlige nåletab eller bladtab og antallet af skadede træer det laveste siden overvågningen af skovenes sundhed begyndte i 1989. Det betyder, at skovene producerer mere træ.

Det totale materialeforbrug

Indikatoren TMR (Total Material Requirement), det totale materialebehov, er et udtryk for, hvor stort et træk på ressourcerne et lands økonomi giver anledning til, både inden for og uden for landets grænser. Med 70 tons pr. år har danskerne samme materialebehov som tyskere og hollændere, men et større behov end en gennemsnitligt EU-borger, der har behov for 50 tons pr år.

1. Vandindvinding

De sidste 10 år er vandforbruget mindsket med 40 procent, blandt andet på grund af grønne afgifter. Kurven viser den totale vandindvinding og fordelingen på almene vandværker, erhvervsvanding, industri og overfladevand.

Kilde: Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS.

Indikatoren viser, hvor meget grundvand vi har indvundet i Danmark hvert år siden 1989. Den samlede indvundne vandmængde er opdelt på 4 hovedtyper: almene vandværker (dvs. vandværker som forsyner mindst 10 ejendomme), erhvervsvanding, industri og overfladevand.

Gennem de sidste 10 år er det samlede grundvandsforbrug reduceret med næsten 40 procent.

Der blev i 2001 indvundet i alt 707 millioner m³ grundvand. Heraf bruges 411 millioner m³ til drikkevandsformål. Dette er en fortsættelse af den næsten konstante nedgang i det private forbrug, som har fundet sted fra
1989.

99 procent af vores drikkevand kommer fra grundvandet og resten fra overfladevand. Grundvandet gendanner sig selv. Men i områder hvor vi bor tæt f.eks. i Københavnsområdet, bruger vi grundvandet hurtigere, end det kan nå at gendannes. Det betyder, at vi skal længere ned i jorden for at finde grundvandet – grundvandsspejlet sænkes. Der bliver mindre vand i åerne og i nogle tilfælde tørrer vandløbene ud om sommeren. Det sker f.eks. i den østlige del af Sjælland. Nye opgørelser af grundvandsressourcens størrelse peger på, at den især på Sjælland og øerne er meget knap, og at der sker en klar overudnyttelse af ressourcen.

Det vil give væsentlige miljøog naturmæssige gevinster at reducere denne overudnyttelse, da man derved får et øget grundvandstilskud til de tørre åer og søer. Det er derfor fortsat målet^[1], at reducere den samlede indvinding af grundvand, bl.a. til vandforsyning i husholdningerne.

EU's Vandrammedirektiv betyder, at vi skal indarbejde en række nye miljømål for grundvandet i den danske lovgivning. Når målene formuleres, betragtes hele vandets kredsløb. Grundvandsindvindingen må for eksempel ikke være så stor, at miljømålene ikke kan overholdes for overfladevand, såsom vandløb og søer.

Foto: Scanpix

2. Sand, sten og grus

Vi indvinder sand, grus, sten og andre råstoffer fra undergrunden både på land og fra havbunden. Kurven viser, hvor store mængder der er indvundet fra 1980-2000.

Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS

På land graver vi efter kvartssand, granit, ler, moler, ekspanderende ler, kridt, kalk, tørv og andre råstoffer og på havet efter ral, fyldsand, grabsten, søsten, skaller og andet. Der er meget sand, grus, sten, kalk og ler i Danmarks undergrund, men ressourcen bliver ikke fornyet. Det er derfor fornuftigt at genanvende byggeaffald og restprodukter fra kraftværkerne for at nedsætte forbruget af råstoffer. Genanvendelse nedsætter typisk det årlige forbrug af jomfruelige råstoffer med ca. 6-7 procent.

Indvindingen på land var i 2001 på ca. 33 millioner m³ – en anelse mindre end året før. Indvindingen til havs var i 2001 på 5,4 millioner m³, hvilket er et fald på ca. 20 procent i forhold til året før. De markante udsving i indvindingen til havs afspejler tidspunktet for større anlægsopgaver.

3. Det totale materialebehov

70 ton pr. indbygger. Så mange ressourcer bruger vi hvert år i Danmark. Figuren viser vores totale materialebehov i 1997. Indikatoren er ikke beregnet for senere år.

Kilde: Danmarks Statistik

Denne indikator viser, hvor meget én indbygger i et land trækker på ressourcerne i hele verden. Indikatoren medtager det træk på ressourcerne, som et lands økonomi giver anledning til både inden for og uden for landets grænser. Indikatoren siger ikke noget om, hvilken belastning af miljøet trækket på ressourcerne medfører.

Det totale materialebehov for Danmark er opgjort til 70 tons pr. indbygger. Tallet bygger på data fra 1997 og er det første foreløbige bud på en indikator for det samlede danske træk på indenlandske og udenlandske ressourcer. Danmarks totale materialebehov ligger væsentligt over gennemsnittet for EU-landene, som er 50 tons pr. indbygger. Det danske træk på ressourcerne er på niveau med Tyskland og Holland. Et land som Japan bruger færre ressourcer. En af årsagerne til Danmarks store ressourceforbrug er vores store import af kul og et forbrug af højt specialiseret, elektronisk udstyr, som indeholder stoffer, som kræver store mængder af råvarer. Eksempelvis udvindes store mængder af malm for at fremstille metaller.

Der findes ikke en tidsserie for det totale materialebehov, der viser udviklingen i det danske træk på ressourcerne. Et fald i det totale materialebehov samtidig med en vækst i økonomien er et positivt signal om, at et land er i stand til at udnytte ressourcerne mere effektivt.

Foto: Scanpix

4. Fund af pesticider i grundvand

Der findes pesticider eller deres nedbrydningsprodukter i hver tredje vandboring, som analyseres. Kurven viser fund af pesticider i vandværkernes boringer, der anvendes til drikkevand.

Kilde: Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS

Indikatoren viser i hvor stor en del af vandværkernes boringer, der er fundet pesticider. Danmarks ca. 3000 vandværker analyserer råvand fra indvindingsboringerne for en lang række stoffer herunder pesticider. Opgørelsen omfatter aktive boringer, hvor der er indvundet grundvand i perioden 1998-2001. Vandet sendes ud til forbrugerne efter en eventuel beluftning, filtrering og opblanding med vand fra andre boringer.

Vandværkerne skal kunne levere vand, hvor indholdet af det enkelte pesticid eller nedbrydningsprodukt er under 0,1 mikrogram/l, og hvor det samlede indhold af stofferne er under 0,5 mikrogram/l. Boringer med for høje koncentrationer af pesticider eller nedbrydningsprodukter lukkes, eller vandet blandes med vand fra andre boringer, så indholdet i drikkevandet ikke overskrider grænseværdierne. Der findes ikke en helt fuldstændig opgørelse over, hvor mange vandværksboringer, der lukkes som følge af forurening. Resultaterne tyder dog på, at der i de senere år er lukket mindst 50 til 100 boringer om året som følge af én eller anden type forurening. Opgørelsen viser også, at pesticider er den hyppigste årsag til forureningslukning af vandværksboringer, og at antallet af lukkede boringer pga. pesticidforurening formodentlig vil stige i de kommende år.

Der er fra 1994 til i dag fundet pesticider og nedbrydningsprodukter i et stigende antal boringer. Dette skyldes primært, at der er blevet analyseret for flere og flere forskellige stoffer fra år til år. I 2001 blev der fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i ca. 30 procent af de undersøgte boringer og grænseværdien for drikkevand på 0,1 mikrogram/l var overskredet i 7,5 procent af boringerne.

Målet er, at vi i Danmark fortsat skal kunne anvende urenset grundvand som drikkevand. I princippet må der derfor ikke findes rester af pesticider og deres nedbrydningsprodukter i grundvandet over den fastsatte grænseværdi på 0,1 mikrogram/l. I de senere år er en lang række af de pesticider, der kan sive ned i grundvandet, derfor blevet forbudt. Det løser imidlertid ikke problemet med de pesticidrester, der allerede er på vej ned i grundvandet. Hvis grænseværdien på 0,1 mikrogram/liter i drikkevand ikke kan overholdes med urenset grundvand, vil det betyde, at vandværkerne skal til at indføre avanceret vandbehandling.

Det er særligt i de højtliggende grundvandsmagasiner, vi finder pesticider og deres nedbrydningsprodukter. I mere end 60 procent af de boringer, som indvandt råvand 0-10 meter under terræn i 2001, blev der fundet pesticider. Selv i ca. 30 meters dybde var der pesticider i ca. 40 procent af boringerne. De større vandværker indvinder typisk grundvand fra større dybder, hvor der findes pesticider i mindre end 20 procent af boringerne.

Foto: Scanpix

Kemikalier

Vi bruger mange tusinde forskellige kemikalier. Nogle af dem kan skade miljøet eller gøre os syge. Ofte kender vi ikke stoffernes virkninger, men flere og flere stoffer bliver vurderet og reguleret.

Der er kemiske stoffer i stort set alle de produkter, vi omgiver os med. For eksempel i tekstiler, sko, rengøringsmidler, kontorartikler, møbler, elektriske apparater og legetøj. Det blev i 1990 anslået, at der findes omkring
20.000 kemiske stoffer på det danske marked. Disse stoffer indgår i kemiske produkter. Kemiske produkter er blandinger af kemiske stoffer, der indgår i varer som f.eks. elektriske apparater.

På det europæiske marked blev der i begyndelsen af 1980'erne registreret cirka
100.000 kemiske stoffer på EU's liste over eksisterende stoffer, den såkaldte EINECS-liste. Mange af disse stoffer er harmløse, men nogle kan skade miljøet eller gøre os syge. Vi ved ikke præcist hvilke, for kun et fåtal af stofferne er undersøgt for skadelige virkninger.

Brug af farlige kemikalier skal begrænses

I Danmark er det et mål, at produkter ikke må skade miljø eller mennesker, hverken når de fremstilles, bruges eller smides væk. Det fremgår af regeringens strategi for bæredygtig udvikling^[2] og af regeringens strategi for miljø og sundhed^[3]. Forbruget af farlige kemikalier skal begrænses mest muligt, og fra 2020 må der ikke være produkter eller varer på markedet, som indeholder kemikalier med særligt problematiske sundheds- og miljøeffekter.

Kemikalieområdet er stort set reguleret ved totalharmonisering i EU. De danske regler er derfor oftest bundet til internationale regler, aftaler eller samarbejde. I EU har det indtil nu været medlemslandenes opgave at undersøge og vurdere kemiske stoffer, men arbejdet er meget krævende, og viden om indhold og egenskaber er ikke altid tilgængelige for myndighederne. Derfor vil EU Kommissionen i 2003 fremlægge forslag til en ny kemikalieregulering, der blandt andet lægger op til at industrien selv skal undersøge og vurdere de kemiske stoffer.

Vurdering af kemiske stoffer

Foto: Scanpix

Miljøstyrelsen har ved hjælp af computermodeller vurderet knap halvdelen af de 100.000 kemiske stoffer for farlige egenskaber. 21.000 af stofferne er vurderet at have farlige eller skadelige virkninger. Computerberegningerne kan dog ikke bestemme farligheden præcist. Stofferne er derfor opført på en vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer, og industrien er opfordret til selv at foretage en nærmere vurdering, en såkaldt klassifikation, af stofferne.

5. Kemiske produkter

Der er registreret godt 15.000 flere produkter siden 1993 i Produktregistret i Danmark. Den blå kurve viser antallet af nyanmeldte produkter i det pågældende år. Den mørke-grønne kurve viser produkter, der er afmeldt. Tilvæksten er vist med den lysegrønne kurve. Der er i alt 33.000 produkter med farlige stoffer i registret.

Kilde: Miljøstyrelsen

Indikatoren viser nye anmeldelser af kemiske produkter på det danske marked, tilbagetrukne produkter og den akkumulerede tilvækst i antallet af kemiske produkter i Danmark. Produktregistret er et fælles register oprettet af Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen. I registret findes oplysninger om kemiske stoffer og produkter, der anvendes erhvervsmæssigt, men også produkter til forbrugerne findes i mindre omfang i registret.

I Danmark er der i de senere år blevet anmeldt mellem 4.000 og 6.000 nye kemiske produkter til Produktregistret om året, mens andre udgår. Der er kommet godt 15.000 flere produkter i registret siden 1993. I alt er 33.000 kemiske produkter anmeldt til registret på grund af deres indhold af farlige stoffer. I disse produkter indgår knap 12.000 forskellige kemiske stoffer. Af de anmeldte produkter er ca. 12.600 mærket for brandfare, 12.400 for sundhedsfare og knap 600 mærket for miljøfare. Reglerne om mærkning af produkter for miljøfare er først trådt i kraft i 2002, derfor forventes tallet at stige de kommende år.

6. Farlige stoffer

EU har klassificeret 3015 kemiske stoffer og stofgrupper som farlige. Figuren viser antallet af farlige kemikalier, der er blevet klassificeret.

Kilde: Miljøstyrelsen

Indikatoren viser, hvor mange stoffer og stofgrupper, der er blevet klassificeret som farlige i EU siden 1993. Ved klassificering tages der stilling til stoffets mulige effekter for mennesker og miljø, f.eks. om det er kræftfremkaldende, udgør en risiko for vandorganismer eller er brandfarligt. Klassificering er en integreret del af det samlede arbejde med at vurdere og regulere kemiske stoffer. Fælles EU-klassificering skaber baggrund for fælles risikohåndtering, herunder forbud mod salg af stoffer og produkter, der er kræftfremkaldende, kan ændre arveanlæggene eller er fosterskadende. Figuren omfatter ikke stoffer, som er selvklassificeret af producenter.

Antallet af klassificerede stoffer og beslægtede stoffer er fordoblet siden 1993. EU har klassificeret 3015 kemiske stoffer og stofgrupper som farlige. Når et stof er farligt, skal de produkter stoffet indgår i, mærkes med advarsler og henvisninger om sikker brug. Antallet af afsluttede klassificeringer kommer i ryk, da et større antal klassificeringer afsluttes samtidig. Arbejdet er fortløbende.

Det øgede antal fælles EU-klassificeringer skaber baggrund for fælles risikohåndtering og understøtter målet om, at brugen af kemikalier skal begrænses, og hvor det er relevant, skal kemikalier, som har skadelig effekter på menneskers og dyrs sundhed og på naturen, forbydes.

Foto: Scanpix

Affald

Når vi producerer og forbruger mere, skaber vi som regel også mere affald. Affald er ressourcer, som er på vej til at gå tabt. Vi er blevet bedre til at udnytte ressourcerne i affaldet, men vi bør blive endnu bedre.

Hvis vi producerer og forbruger mere, vil vi som regel også smide mere ud. Frem til 1997 steg mængden af affald i Danmark hvert år. Affald er ressourcer, der er på vej til at gå tabt. Og affald indeholder miljøbelastende stoffer. At undgå for store affaldsmængder har derfor den højeste prioritet i affaldspolitikken.

Det affald, som ikke kan undgås, skal så vidt muligt genanvendes. Af resten skal så meget som muligt brændes, så energien kan udnyttes. Tilbage bliver en rest, der hverken kan genanvendes eller brændes, og som derfor må deponeres. Denne del skal helst være så lille som muligt.

Et fald i affaldsmængden samtidig med økonomisk vækst er et positivt signal om, at vi er i stand til at udnytte ressourcerne mere effektivt.

Mindre affald

Fra 1997 til 1999 faldt affaldsmængden trods økonomisk vækst. Det skyldtes især, at det lykkedes byggesektoren at begrænse affaldsproduktionen. Fra 1999 til 2000 steg affaldsmængden igen. Siden har den totale mængde været svagt faldende, men tendensen er forskellig i de enkelte sektorer. Husholdningerne ligger ret konstant. Servicesektoren og byggeriet har stigende affaldsmængder, mens industriens affaldsmængder er faldende.

Bedre udnyttelse af affaldet

I 1997 indførtes et stop for deponering af forbrændingsegnet affald. Det flyttede affald fra deponering til forbrænding. Der skal betales afgifter for affald til forbrænding og deponering, og det er dyrest at deponere. Dette har medvirket til, at vi er blevet bedre til at udnytte ressourcerne i affaldet. Mere affald genanvendes, mere forbrændes og mindre deponeres.

Der er fortsat behov for at udnytte ressourcerne i affaldet bedre og nedbringe problemerne med de miljøbelastende stoffer gennem en øget kvalitet i affaldsbehandlingen.

7. Affaldsproduktionen

Affaldsmængderne steg hvert år indtil 1997. Siden har byggeriet og industrien haft perioder med faldende affaldsmængder. Kurven viser affaldsmængderne fra husholdning, serviceerhverv, industri samt bygge- og anlæg.

Kilde: Miljøstyrelsen

For alle sektorerne steg affaldsmængderne frem til 1997. Derefter faldt affaldsmængderne i byggeriet og industrien frem til slutningen af 1990'erne, hvorefter de igen begyndte at stige.

Affaldsmængden fra husholdningerne har i 2001 stabiliseret sig på 3.083.000 tons Det er det samme niveau som i 2000. For servicesektoren og bygge- og anlægssektoren steg mængden af affald hhv. 17 procent og 5 procent fra 2000 til 2001, mens industrien oplevede et fald på 17 procent.

8. Affaldsmængder i forhold til økonomisk vækst

Hver gang industrien producerer varer for en million kroner skabes ca. 18 tons affald. Affaldsmængden set i forhold til den økonomiske aktivitet ligger ret fast for industrien og serviceerhvervenes vedkommende. I byggeriet svinger affaldsmængderne mere. Kurven viser affaldsmængderne fra serviceerhverv, industri samt byggeri og anlæg opgjort i forhold til den økonomiske vækst i sektorerne.

Kilde: Miljøstyrelsen og Danmarks Statistik

Indikatoren belyser sammenhængen mellem affaldsmængden og den økonomiske vækst (bruttoværditilvæksten) dvs. affaldsintensiteten. Faldende kurver betyder, at der sker en afkobling mellem økonomisk vækst og affaldsmængderne. I byggesektoren skete et fald i affaldsintensiteten fra 1997-1999. I denne periode lykkedes det altså at bygge mere uden at producere tilsvarende mere affald. I industrien faldt affaldsintensiteten fra 2000 til 2001. Bortset herfra er det ikke lykkedes at afkoble affaldsproduktionen i de enkelte sektorer fra den økonomiske aktivitet.

9. Affaldsbehandling

Vi deponerer mindre og forbrænder og genanvender mere. Kurven viser affaldsbehandling fordelt på deponering, forbrænding og genanvendelse.

Kilde: Miljøstyrelsen og Danmarks Statistik

Indikatoren viser udviklingen i mængden af affald, og hvordan affaldet behandles. Frem til 1997 steg mængden af affald i Danmark hvert år. Fra 1997 til 1999 faldt den totale affaldsmængde trods økonomisk vækst. Det skyldtes især, at det lykkedes byggesektoren at begrænse affaldsproduktionen. Fra 1999 til 2000 steg affaldsmængden igen, hvorefter den totale mængde har været svagt faldende.

Den danske affaldsbehandling tager udgangspunkt i affaldshierarkiet, hvor forebyggelse har første prioritet, dernæst kommer genanvendelse, forbrænding med energiudnyttelse og til sidst deponering, dvs. affaldet smides på lossepladsen.

I 2001 blev 63 procent af affaldet genanvendt svarende til 8.101.000 tons. Det er 1.927.000 tons eller 7 procent point mere end i 1994. I samme periode er andelen af affald, som forbrændes steget svagt, mens andelen som deponeres, er faldet med 14 procent point. Dette skyldes i høj grad afgifterne på forbrænding og deponering.

I forhold til en national målsætning om en effektiv udnyttelse af ressourcerne er vi altså blevet bedre og bedre til at udnytte ressourcerne i affaldet. Dette gælder både materiale- og energiressourcer. Affaldsplanen for 1998-2004, Affald 21, fastsætter mål for behandlingen af affald i 2004. Således skal 64 procent af affaldet genanvendes, 24 procent forbrændes og max. 12 procent deponeres.

Foto: Scanpix

Miljøledelse og miljømærker

Virksomheder konkurrerer i stigende grad på miljø og et stigende antal virksomheder indfører miljøledelse. Antallet af miljømærkelicenser og økologiske landbrug er steget kraftigt, men væksten er nu fladet ud.

Det er et mål i den danske regerings strategi ”Grøn markedsøkonomi – mere miljø for pengene”^[4], at markedet skal bidrage til at skabe en bæredygtig udvikling. En række frivillige ordninger skal gøre det lettere for forbrugere og virksomheder at bidrage til en sådan udvikling.

Forbrugerens rolle

Forbrugerne er en drivkraft mod bæredygtig produktion og forbrug ved at efterspørge miljøvenlige produkter og stille krav til virksomhedernes miljøindsats. Det kræver, at de har adgang til troværdig og gennemskuelig information om, hvordan virksomheder og produkter påvirker miljøet. Miljømærkede produkter er med til at give forbrugeren større valgfrihed.

Miljøledelse

Virksomheder kan minimere deres miljøpåvirkning ved at indføre miljøledelse. Lever virksomhedens miljøledelse op til en række krav, kan den blive registreret under den europæiske miljøledelsesordning, EMAS, eller under den globale standard, ISO 14001. Det er et kvalitetsstempel, som giver troværdig dokumentation for virksomhedens miljøindsats til virksomhedens kunder og samarbejdsparter.

Antallet af virksomheder med certificeret miljøledelse, der lever op til EMAS- eller ISO-kravene, er øget hvert år og ligger nu på ca.
860.

Landbrug kan også indføre miljøledelse eller vælge at lave grønt regnskab. I et grønt regnskab opgøres den mængde foder, gødning, energi, sprøjtegifte osv., som landmanden tilfører sin bedrift, og den mængde slagtesvin, korn osv., som han sælger. Et grønt regnskab tydeliggør landbrugets ressourceforbrug, og kan af den vej give anledning til besparelser.

Miljømærker

Foto: Scanpix

Virksomheder kan også vælge at mærke deres produkter med et miljømærke. Fødevarer kan mærkes med Det røde Ø, der betyder, at varen er produceret økologisk. Andre produkter kan mærkes med det nordiske miljømærke, Svanen, eller EU's miljømærke, Blomsten. Begge disse mærker viser, at varen lever op til en række miljøkrav, der er fastsat udfra en vurdering af varens miljøbelastning i hele produktets livscyklus fra vugge til grav.

10. Virksomheder med miljøledelse

Flere og flere virksomheder indfører miljøledelse. Kurven viser antallet af EMAS- og ISO registrerede virksomheder i Danmark.

Kilde: Miljøstyrelsen

Note: ISO 14001 afløste i 1996 BS 7750.

Indikatoren viser antallet af virksomheder med miljøledelse, der er registreret under EMAS ordningen eller certificeret under ISO standarden. Tallene i figurerne er akkumulerede. En stor del af de EMAS registrerede organisationer er også ISO 14001 certificeret.

Siden 1994 er antallet af virksomheder med miljøledelse øget hvert år. Danmark samt Østrig, Tyskland og Sverige er de lande i Europa, som har flest EMAS-registrerede virksomheder i forhold til antal indbyggere.

11. Grønne regnskaber i landbruget

Omkring 500 landbrug har indtil nu valgt at lave grønne regnskaber. Figuren viser antallet af bedrifter og det samlede areal, der har fået tilskud til grønne regnskaber.

Kilde: Fødevareministeriet og Skov- og Naturstyrelsen

Grønne regnskaber tydeliggør ressourceforbruget på bedriften. Bedrifterne med grønne regnskaber har i alt 67.253 hektar jord. Grønne regnskaber forventes at betyde et mindre forbrug af gødning og sprøjtegifte, og de dækker et så stort areal, at dette vil bidrage til at nå målene i vandmiljøplanerne og pesticidplanerne.

12. Økologiske landbrug

Antallet af økologiske landbrug blev seks-doblet i løbet af 90'erne. Figuren viser både antal og areal af økologiske landbrug.

Kilde: Fødevareministeriet ved Plantedirektoratet og Skov- og Naturstyrelsen

Indikatoren viser antallet af økologiske landbrug. Opgørelsen viser desuden det økologiske areal og bygger på Plantedirektoratets kontrol med de autoriserede økologiske jordbrugsbedrifter.

Antallet af økologiske bedrifter var nogenlunde konstant i perioden 1991 til 1994 og voksede derefter meget kraftigt frem til 1999. Fra 1999 til 2000 var nettotilgangen 367. I 2001 var nettotilgangen 66. De nye ansøgere har gennemgående mindre bedrifter og færre dyr. En nærmere analyse viser desuden, at halvdelen af de nye ansøgere er rene planteavlere. En større økologisk korn-, frø- og foderproduktion er vigtig, fordi økologiske dyr fra 2005 skal have 100 procent økologisk foder.

Den danske økologiske sektor hører til de største i Europa. Regeringen ønsker som et element i en bæredygtig fødevareproduktion en fortsat udvikling af den økologiske sektor baseret på forbrugernes efterspørgsel og fælles EU-regler.

13. Miljømærkede produkter

Der er omkring 360 licenser til miljømærkerne Svanen og Blomsten. Det svarer til mere end 2500 handelsnavne på produkter. Figuren viser udviklingen i antallet af licenser.

Kilde: Danmarks Miljømærkesekretariat

Indikatoren viser udviklingen i antallet af licenser til Danmarks to officielle miljømærker, det nordiske Svanen og EU's Blomsten.

Antallet af miljølicenser har været stigende fra 1998 til 2000. Især licenser til Svanen, som for alvor blev introduceret i 1998. Faldet i antallet af licenser fra 2001 til 2002 skyldes et fald i svanemærkelicenser på trykpapir, hvor de store producenter ikke længere fandt det fordelagtigt at have licens. Der er dog fortsat en stigning for andre produktgrupper.

Sektorernes miljøbelastning

For landbruget, industrien, energi- og transportsektoren er det på en række områder lykkedes at afkoble miljøbelastningerne fra den økonomiske vækst. Men trafikkens udslip af drivhusgasser vokser.

I takt med at befolkningen vokser, og indkomsten stiger, vil vi også spise mere, transportere os mere, købe flere produkter og bruge mere energi. Skal udviklingen være bæredygtig, skal vi belaste miljøet mindre og mindre. En computer, der produceres i 2010, skal belaste miljøet mindre end én fra 2003, og det samme skal T-shirts, køleskabe, rejser og huse.

Energisektoren

Foto: Scanpix

Energisektoren sørger for, at vi kan få lys og varme i vores huse, og at industrien kan få energi til deres produktion. Energien kommer hovedsagelig fra kraftværker, der fyrer med kul, olie eller gas. Ved forbrændingen dannes CO₂, der medvirker til drivhuseffekten, samt NO_x og SO₂, der kan have skadelige virkninger på miljøet. Selv om vi har haft økonomisk vækst, har vores totale energiforbrug været nogenlunde konstant de seneste ti år. I samme periode er energisektorens udslip af drivhusgasser, NO_x og SO₂ faldet.

Landbrugssektoren

Foto: Scanpix

Landbruget producerer fødevarer til hjemmemarkedet og til eksport. Landmænd bruger energi, og de gøder deres marker med dyreeller handelsgødning. De fleste ikke-økologiske landmænd sprøjter desuden deres marker mod ukrudt eller skadedyr. Næringsstoffer – især kvælstof og fosfor – fra gødning kan skade miljøet, hvis de optræder i for store mængder. Sprøjtegifte er giftige for vilde dyr og planter og kan i visse tilfælde sive ned i jorden og forurene grundvandet. Siden 1990 er landbrugets udledning af næringsstoffer faldet med ca. 25 procent. Mange sprøjtemidler er blevet forbudt. Landmændene bruger mindre mængder af sprøjtegifte nu, og markerne sprøjtes ikke så ofte som for 10 år siden.

Industrisektoren

Industrivirksomheder bruger store mængder vand og energi, når de fremstiller produkter. Siden 1996 er fremstillingssektorens forbrug af vand og energi faldet, samtidig med at produktionen er steget i takt med den økonomiske vækst.

Transportsektoren

Foto: Scanpix

Vi kører mere og mere i bil og transporterer flere og flere varer. Transport forbrænder energi og medfører udslip af CO₂, NO_x, SO₂ og flygtige organiske forbindelser (NMVOC). Transportmængderne steg 16-17 procent fra 1990 til 2000, og sektorens energiforbrug og udslip af drivhusgassen CO₂ steg tilsvarende. Fra 1990 skulle alle nye biler have katalysatorer, og det har betydet, at udslippet af NO_x og NMVOC er faldet. Det er for alle andre emissioner lykkedes at bryde sammenhængen mellem vækst og transportens miljøbelastning.

Miljøhensyn i alle sektorer

Foto: Scanpix

I regeringens strategi for bæredygtig udvikling er det et mål, at miljøhensyn skal indgå i alle sektorer. For energi-, landbrug- og fremstillingssektoren er der sket en afkobling mellem negative miljøpåvirkninger og ressourceforbrug fra den økonomiske aktivitet. For transportsektoren er der sket en afkobling af en række udslip, men sektorens udslip af drivhusgasser er stigende.

Også i EU arbejder man med at integrere miljøhensyn i sektorernes udvikling. Det sker i den såkaldte Cardiff-proces. Cardiff-processen indebærer, at alle sektorer er ansvarlige for at integrere miljøhensyn inden for deres politikområder og for at udvikle strategier og indikatorer for at opnå en bæredygtig udvikling.

14. Energisektorens miljøprofil

Trods økonomisk vækst har vores energiforbrug været konstant og udslippene af forurenende stoffer fra energisektoren er faldet. Figuren viser energiforbrug, BNP og udslip af NO_x, CO₂, og SO₂.

Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser, Energistatistik og Danmarks Statistik

Note: Energiforbrug er beregnet som brændselsækvivalenter og korrigeret for import, export og temperaturudsving. CO₂-udslip er beregnet ud fra energiforbruget. Bruttonationalproduktet er beregnet ud fra årets priser i miliarder kr.

Energisektoren udleder næsten udelukkende drivhusgassen CO₂, og står for godt 45 procent af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Samlet står al energianvendelse for knapt 80 procent af Danmarks drivhusgasudledning. Sektoren står også for den væsentligste udledning af forsurende stoffer, som f.eks. SO₂.

Siden 1990 er energiforbruget kun vokset marginalt, selv om vi i samme periode har haft økonomisk vækst. Energien udnyttes altså stadig mere effektivt.

CO₂-udslippet er faldet ca. 12 procent fra 1990 til 2001. Dette skyldes blandt andet, at vi bruger mere naturgas og vedvarende energi. Mere brug af kraftvarme har også reduceret CO₂ udledningen. Den danske udledning af alle drivhusgasser (heriblandt CO₂) skal nedbringes, så den gennemsnitlige årlige udledning fra 2008-2012 er 21 procent lavere end i 1990.

SO₂-udslippet er faldet med over 80 procent fra 1990 til 2001. Dette skyldes røggasrensning, mindre svovlholdige brændsler og øget brug af naturgas og vedvarende energi. Danmark havde forpligtet sig til at reducere sit SO₂-udslip med 80 procent fra 1980-2000. Dette mål blev nået i 1998.

NO_x-udslippet er faldet med ca. 25 procent i perioden. Dette skyldes katalysatorer på biler, rensning på kraftværker og øget brug af naturgas og vedvarende energi. Det forventes at Danmark vil kunne opfylde sit mål om at reducere udslippet af NO_x med 47 procent i forhold til det niveau, der var i 1998, inden 2010. Det svarer til 127.000 tons.

Foto: Scanpix

15. Landbrugets miljøpåvirkning

I starten af 1990'erne steg energiforbruget i landbruget samtidig med, at bruttoværditilvæksten faldt. I de seneste år er værditilvæksten steget mere end energiforbruget. Kurven viser energiforbrug og bruttoværditilvækst i landbruget.

Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser, DMU og Danmarks Statistik

Note: Bruttoværditilvæksten, BVT, opgøres i basispriser, dvs. i forhold til BNP er der fratrukket proportionale indirekte skatter (såsom moms, forbrugsafgifter mv.) og proportionale subsidier. Proportionale skatter er defineret ved at udgøre en fast andel af mængden eller værdien af en vare eller tjeneste. BVT kan opgøres for sektorer i modsætning til BNP, der opgøres totalt.

Landbruget slipper færre næringsstoffer i form af kvælstof (N) og fosfor (P) ud til omgivelserne og antallet af sprøjtninger (behandlingshyppigheden) er faldet siden 1990.

Fra 1990 til 1999 faldt også landbrugets bruttoværditilvækst, men er siden steget. Energiforbruget steg i første halvdel af 1990'erne, og har siden været ret stabil. Siden 1999 har stigningen ibruttoværditilvæksten været større end stigningen i energiforbruget.

Landmanden tilfører næringsstoffer til jorden med husdyr- og handelsgødning og frafører næringsstoffer med de afgrøder eller dyr, som sælges. Tilfører han mere end han frafører, vil overskuddet ophobes i jorden eller spredes i naturen. I 1990 var kvælstof-overskuddet i dansk landbrug 480.000 tons og fosforoverskuddet 52.000 tons. Frem til 2001 faldt overskuddet af kvælstof med omkring 120.000 tons eller ca. 25 procent. Overskuddet af fosfor faldt med ca. 20.000 tons eller 29 procent i samme periode.

Udviklingen skyldes først og fremmest et mindre forbrug af handelsgødning. Tiltag i vandmiljøplanerne og i “Handlingsplanen for Bæredygtig Landbrug” fra 1991 har gjort det muligt at udnytte især kvælstof bedre, så forbruget af handelsgødning kunne reduceres uden at produktionen faldt tilsvarende.

Målet med Vandmiljøplan II er at reducere den årlige kvælstofudvaskning fra landbruget med 100.000 tons i 2003 i forhold til 1987-niveauet på 220.000 tons. I januar 2001 blev det vurderet, at de hidtidige initiativer vil formindske den årlige udvaskning til åer, søer og have med 92.600 tons i 2003. Udvaskningen af kvælstof skal altså reduceres med yderligere 7400 tons. Forberedelsen af Vandmiljøplan III er derfor sat i gang, og de politiske forhandlinger går i gang efter slutevalueringen af Vandmiljøplan II.

Foto: Scanpix

Landbruget slipper færre næringsstoffer ud til omgivelserne og antallet af sprøjtninger er faldet. Kurven viser landbrugets miljøpåvirkning illustreret ved methanudslip, antal dyreenheder, pesticidbehandlingshyppighed samt balanceopgørelse for kvælstof og fosfor.

Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Statistik

Note: Figuren viser indekserede værdier i forhold til indeks 100 i 1990. Balanceopgørelse P og N 1989/90 er indeks 100. Fra 1999 er opgørelsen af dyreenheder baseret på de nye normtal for kvæg

Behandlingshyppigheden er det antal gange om året de ikkeøkologiske marker bliver sprøjtet med pesticider. Tallet udregnes som et landsgennemsnit udfra den mængde pesticider, der blev solgt året før. Behandlingshyppigheden er faldet fra 3,6 i 1990 til 2,1 i 2001. I Pesticidhandlingsplan II fra 2000 er et af målene, at behandlingshyppigheden på de enkelte arealer bliver så lav som mulig. I første omgang er målet, at behandlingshyppigheden ved udgangen af 2002 skulle være reduceret til under 2,0. Denne målsætning var meget tæt på at blive opfyldt allerede i 2001.

Forbruget af pesticider er faldet endnu mere end behandlingshyppigheden. Det hænger sammen med, at der nu i højere grad anvendes pesticider, som er virksomme i meget lave doser. Pesticidhandlingsplan II indeholder bl.a. mål om, at etablering af sprøjtefrie randzoner omkring vandløb og søer på 50.000 hektar. Ved udgangen af 2002 har målet været at ordningen dækker 20.000 hektar.

Vi har fået flere svin og færre køer i Danmark. Mængden af dyr opgøres i dyreenheder. En dyreenhed er det antal dyr, der skal til for at producere 100 kilo kvælstof i gødningen om året. I 1991 havde vi ca. 950.000 dyreenheder svin i Danmark og 1.280.000 dyreenheder kvæg. Ti år senere havde vi 32 procent flere svin og 10 procent færre stykker kvæg. Det totale antal af dyreenheder er i perioden steget med ca. 8 procent.

16. Fremstillingssektorens ressourceeffektivitet

Vækst og miljø går hånd i hånd. Fremstillingssektoren har haft et faldende forbrug af energi og vand i forhold til bruttonationalproduktet (BNP).

Kilde: Miljøstyrelsen

Indikatoren viser fremstillingssektorens forbrug af energi og vand i forhold til den økonomiske vækst. Efter en kraftig vækst fra 1995-96 er både energi- og drikkevandsforbruget i forhold til bruttonationalproduktet faldet frem til 2000. I samme periode er bruttonationalproduktet steget. Der er altså sket en relativ afkobling af energiforbruget og drikkevandsforbruget fra den økonomiske vækst i perioden 1996-2000.

17. Transportsektorens miljøprofil

Trafikken og dens CO₂-udslip vokser, men de øvrige udslip af forurenende stoffer falder. Kurven viser transportsektorens miljøprofil illustreret ved energiforbrug, NO_x, CO₂ og NMVOC-udslip samt gods- og persontransportarbejde.

Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser Emissionstal: nationale emissionsopgørelser fra DMU. Transportindekstallene: Vejdirektoratets hjemmeside.

Note: Biler dækker vejtrafikkens emissioner (opgjort efter salget af brændstof i Danmark). For skibe er inkluderet fritidsfartøjer, fiskeri og skibstrafik mellem to danske havne. Indenrigsflyvningen dækker både den nationale trafik og trafikken til Grønland og Færøerne.

Biler og andre transportmidler slipper en række forurenende stoffer ud i luften. Nogle er sundhedsskadelige f.eks. partikler, flygtige organiskeforbindelser (NMVOC) og kulilte (CO). Nogle kan skade miljøet, f.eks. kvælstofoxider (NO_x) og svovldioxid (SO₂). CO₂ er en drivhusgas, der kan påvirke klimaet. I de danske byer er trafikken den største kilde til luftforurening.

Persontransporten er steget med ca. 16 procent fra 1990 til 2001, og godstransporten er steget tilsvarende. Det er først og fremmest biltrafikken, der er steget, og bilerne står i dag for mere end 70 procent af persontransporten. Persontransport måles i personkilometer og godstransport i tonkilometer. Når en person transporteres en kilometer, eller to personer hver transporteres en halv kilometer – fås en personkilometer.

Transportsektoren står for ca. 16 procent af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser (CO₂), og udslippet er vokset i takt med trafikvæksten.

Trods stigende trafik er emissionerne af NO_x, NMVOC og CO derimod faldet. Det skyldes kravet fra 1990 om katalysatorer på nye benzinbiler. I perioden 1988 til 1998 steg andelen af biler med katalysatorer fra nul til mere end halvdelen af bilerne.

For alle andre emissioner end CO₂ er det altså lykkedes at bryde sammenhængen mellem vækst og transportenes miljøbelastning. Emissionerne af NO_x, NMVOC og CO vil sandsynligvis fortsat falde, indtil alle benzinbiler har katalysator. Nye og strammere krav til forskellige typer af køretøjer skal træde i kraft i 2005.

18. Godstransport

Mere gods på lastbiler og mindre på tog og skib. Kurven viser godstransporten fordelt på transportmidler.

Kilde: Danmarks Statistik

Indikatoren viser udviklingen i den transporterede godsmængde i tons i Danmark og fordelingen på transportmidler. Den samlede mængde transporteret gods er stort set uændret i perioden 1993-2001, men den godsmængde, der transporteres af skibe og tog, er faldet, mens der transporteres mere gods på lastbiler. Af foregående indikator fremgik, at den samlede godstransport er steget. Da godsmængden er konstant skyldes stigningen, at der køres mere med hvert ton gods.

Overordnet strider udviklingen mod strategierne på transportområdet, der lægger vægt på at fremme godstransport med skib og tog, idet disse transportformer typisk udgør en mindre miljømæssig belastning.

Fodnoter

[1] Vandmiljø-99. Redegørelse nr. 1. Miljøstyrelsen 1999

[2] Fælles fremtid – udvikling i balance. Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling. Regeringen juni 2002.

[3] ”Miljø og sundhed hænger sammen – Strategi og handlingsplan for at beskytte befolkningens sundhed mod miljøfaktorer”. Regeringen januar 2003.

[4] Regeringen (2003): Grøn markedsøkonomi – mere miljø for pengene.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juni 2005, © Miljøstyrelsen.