| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøvurdering af ventilationssystemer

6 Fortolkning

6.1 Væsentligste påvirkninger

Ydre miljø

Med hensyn til det ydre miljø stammer de væsentligste påvirkninger fra brugsfasen, og skyldes energiforbruget. Drivhus-effekt, forsuring, økotoksicitet, volumenaffald og slagge & aske er her dominerende med en andel på ca. 99 % i forhold til de øvrige faser. Den særligt høje andel af netop disse effekter kan tilskrives den overvejende kulbaserede elproduktion. Forudsætningerne for elproduktionen er derfor vurderet i følsomhedsvurderingen.

For de øvrige faser bemærkes persistent toksicitet og farligt affald fra materialefasen, men disse modregnes i høj grad ved undgået produktion af nyt materiale, når materialerne genbruges . Der er ligeledes nogen persistent toksicitet og farligt affald fra bortskaffelsesfasen. Det er muligt at der i praksis er en større andel af disse effekter fra brugsfasen, som diskuteret under følsomhedsvurdering.

Ressourcer

Med hensyn til ressourcer dominerer energiressourcerne til brugsfasen. For materialefasen er nikkel ligeledes dominerende. Nikkel indgår i rustfrit stål, som benyttes til det lille ventilationssystem, men det modregnes i høj grad ved undgået produktion af nyt materiale, når det rustfri stål genanvendes. Kobber og zink i materialefasen bemærkes også, men modregnes til en vis grad ved undgået produktion af nyt materiale, når materialerne genbruges.

6.2 Følsomhedsvurdering

Her vurderes, hvor følsomme de opnåede resultater er dels i forhold til usikkerhed på de anvendte data og vurderingsfaktorer og dels på de forudsætninger (antagelser, forenklinger, udeladelser), som er foretaget under studiet.

Brugsfasen

Da brugsfasen er mest dominerende, både med hensyn til ydre miljøeffekter og til ressourcer, er denne fase også mest følsom med hensyn til usikkerhed og anvendte forudsætninger.

Brugsfasen er følsom på antagelsen af elscenarie (dansk gennemsnits elproduktion) og på usikkerhed forårsaget af datas alder (1992). Der er derfor foretaget følsomhedanalyse dels på et nyere dansk elscenarie (1996) og dels på antagelse af dansk marginal elproduktion (naturgas), se bilag C. Miljøbelastning mindskes ca. 20 % for dansk elscenarie 1996. For naturgas marginal el mindskes CO₂ med ca. 1/3. For de øvrige effekter reduceres nogle mere, andre mindre. Med hensyn til de vægtede ressourcer falder stenkulsforbruget med ca. 17 %, men dette opvejes af en tilsvarende stigning i det vægtede olieforbrug. Olie vægtes hårdere end stenkul, så i fysiske mængder er forskellen mindre. For naturgasmarginal el medfører den hårdere vægtning af naturgas, at det samlede vægtede forbrug af fossil energi stiger med 40 % selvom stenkul næsten falder helt væk. Følsomhedsvurderingen ændrer ikke ved den konklusion, at brugsfasen er altdominerende.

Toksicitetsvurderingerne for brugsfasen er usikre og antageligt for små idet der mangler toksicitetsvurdering af VOC‘erne. Da det ikke har været muligt at skaffe oplysninger om enkeltstoffer i VOC og NMVOC har disse ikke kunnet vurderes og toksicitetsvurderingerne gælder derfor kun emission af tungmetaller.

Mængden af farligt affald fra energiproduktion til brugsfasen er forholdsvis lille, hvilket kan skyldes manglende registrering under den oprindelige dataindsamling. Ventilationsprodukter af kategorien farligt affald er som tidligere nævnt ikke regnet til ventilationssystemet.

Øvrige faser

For de øvrige faser er persistent toksicitet og farligt affald de mest fremtrædende og dermed følsomme. Disse effekter stammer fra materialefasen og bortskaffelsesfasen. Der knytter sig generelt stor usikkerhed til toksicitets og affalds data, for affald kan det f.eks. skyldes, at affald i nogle lande registreres som farligt, i andre ikke. Man skal derfor være varsom med at konkludere ud fra disse data.

Med hensyn til ressourcer, er data for nikkel, kobber og zink følsomme, selvom disse metaller optræder i forholdsvis små mængder. F.eks. anvendes zink som et ca. 10 my tyndt overfladelag på stålkanalerne, men zinken vægtes alligevel højere end jernet. Dette viser at man ikke kan se bort fra disse ressourcer, selvom de optræder i små mængder. Der er ikke anvendt sjældne ressourcer i øvrigt, bortset fra meget små mængder tin og bly i lodninger, som et følsomhedsoverslag viser ingen betydning har. Resultaternes følsomhed med hensyn til anlæggets opbygning er diskuteret i kapitel 7.

6.3 Diskussion

På baggrund af dominans- og følsomhedsvurderingen konkluderes det at de foretagne forenklinger har været rimelige, og at det relative forholdet mellem de vægtede miljøeffekter indbyrdes (se kapitel 5) ikke i væsentlig grad er følsomme i forhold til de anvendte data, selvom f.eks. elscenariet er af ældre dato. Hvis man vil basere konklusioner på de absolutte resultater af miljøvurderingen bør man tage hensyn til følsomheden på el-scenarierne, især for naturgas marginal el.

Det kan desuden konkluderes, at en indsats for miljøforbedring især skal koncentrere sig om at nedbringe energiforbruget under drift. Sekundært kan man overveje at undersøge alternative materialer til rustfri og galvaniserede stålkanaler, som indebærer et mindre forbrug af sparsomme ressourcer og om muligt mindre persistent toksicitetsbelastning. Det er dog vigtigt at substitution af materialet ikke medfører øget energiforbrug under drift. Plastkanaler synes at være en mulighed som bør undersøges, da disse har et mindre strømningstab end stålkanaler, og fremstilles af ressourcer med lavere vægtning. Dette er beskrevet i kapitel 8.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |