Miljøvurdering af ventilationssystemer7 Repræsentativitet for produktfamilienVentilationsanlæg dimensioneres som oftest individuelt til en konkret opgave, og findes derfor i en uendelighed af udførelser. For at undersøge variationsbredden og hvorledes det betragtede 2300 m3/h ventilationsanlæg er repræsentativt er der regnet på et par større anlæg (6670 og 14000 m3/h), som samtidigt har en anden materialesammensætning. Resultaterne fremgår af matrix-LCA‘en bilag a og af figur 6 og 7. Fotokemisk ozon-1 (lavNOx) Næringssaltbelastning Human Toksicitet Øko-toksicitet Persistent toksicitet Volumenaffald Farligt affald Radioaktivt affald Slagge og aske
Energi Det lille ventilationsanlægget på 2300 m3/h er kendetegnet ved det største energiforbrug per 1000 m3/h - ca. 35 % større end det mellemstore anlæg på 6670 m3/h og ca. 50 % større end det store anlæg på 14000 m3/h. En forklaring er, at ventilationssystemet har forholdsvis små traditionelle (ikke energispare) motorer, som er kendetegnet ved en ret lav virkningsgrad (ca. 70 %), idet virkningsraden for en el.motor falder med størrelsen under ca. 5 kW. Det mellemstore anlæg har en energisparemotor med en virkningsgrad på 85 %, og vil forventeligt bruge ca. 20 % mindre energi. Det store anlæg har en motor med virkningsgrad på 87 %. Når energiforbruget ved det store anlæg er mindre per 1000 m3/h end ved det mellemstore skyldes det en mere effektiv varmegenvinding (roterende varmeveksler vs. krydsvarmeveksler). El-energiforbruget for det store anlæg er faktisk lidt større end for det mellemstore, hvilket f.eks. kan skyldes et forholdsvis større kanalsystem. Samme forklaring gør sig gældende for det lille anlæg, som en anden del af forklaringen end motorens virkningsgrad. Det mindre energiforbrug til opvarmning af erstatningsluft og det lidt større el-energiforbrug for det store anlæg i forhold til det mellemstore forklarer hvorfor f.eks. drivhuseffekten er mindre, selvom f.eks. forsuring og volumenaffald er større, og også hvorfor ressourceforbruget (figur 7) af råolie og naturgas er mindre og stenkul er større. Materialer Materialeressourcerne adskiller sig ved, at det lille ventilationsanlæg benytter rustfrit stål til en del af kanalsystemet, og derfor er der et forbrug af de sparsomme ressourcer nikkel og mangan. Chrom, som også findes i rustfrit stål, regnes ikke for at være sparsom. Rustfrit stål bruges kun hvor der er fare for korrosion, så dette er generelt ikke repræsentativt. Alle anlæg har zinkforbrug fra galvaniserede kanaler og dette må regnes for repræsentativt. Det mellemstore anlæg har et væsentligt mindre kobberforbrug end det store og lille anlæg. I det mellemstore anlæg bruges kun kobber i motorerne og muligvis en mindre del i en varmeflade. I det lille anlæg findes en køleflade med stort forbrug af kobber og en varmeflade med et lille kobberforbrug. I det store anlæg står motorerne for det største kobberforbrug, men der findes også en varmeflade af kobber. Varmeflader er almindelige i ventilationsanlæg, hvorimod køleflader kun benyttes i nogle systemer. De 3 ventilationsanlæg er balancerede anlæg med både ud- og indblæsning. Alternativet er enkle anlæg med kun en motor/ventilator. El-energiforbruget vil herved være indre, men til gengæld vil der ikke være mulighed for varmeveksler, således at det samlede energiforbrug alligevel vil blive større. Generelt vil resultaterne variere med anlægstype og konstruktion. Det lille anlæg bruger forholdsvis mere energi end de øvrige anlæg, men kan nok regnes som repræsentativt indenfor et forventeligt variationsområde. På ressourcesiden er der benyttet rustfrit stål i det lille anlæg, hvad der ikke er generelt repræsentativt. Det samme gælder køleflader og dermed et højt kobberforbrug. Energisparemotorer anvendes ikke generelt, men effekten heraf vil ligge indenfor det forventelige variationsområde. |
