Miljøvurdering af støvsugere

Sammenfatning og konklusioner

Baggrund

Denne rapport er udarbejdet som en del af projektet ”Retningslinier for Miljørigtig Udvikling af Produktfamilier indenfor Elektromekanisk Industri”, støttet af Miljøstyrelsen, og omhandler miljøvurdering af støvsugere til husholdningsbrug.

Produkter

Arbejdet er eksemplificeret ved støvsugeren Nilfisk GM400, som er repræsentativ for markedets ”high-end” produkter, dvs. støvsugere som har en høj ydelse og god kvalitet. GM400 har en mærkeeffekt på 1200 Watt.

Formål og metode

Formålet med miljøvurderingen er at belyse, hvor i en støvsuger og dens livscyklus de væsentligste miljø- og ressourcebelastninger ligger, for senere at kunne pege på hvorledes miljøforbedringer kan opnås. Arbejdet er udført efter metoden udviklet i UMIP (Wenzel et. al., 1996a). Derudover følger arbejdet i store træk retningslinierne i ISO 14040/41/42. Beregningerne er udført i UMIP PC-værktøj version 2.11 beta (Miljøstyrelsen, 1999).

Data

Oplysninger om materiale- og energiforbrug er fremskaffet af Nilfisk A/S. Til miljøvurdering af disse er der primært anvendt data fra ovennævnte værktøjs database, men det har også været nødvendigt at etablere enkelte nye data.

Konklusion

Miljøvurderingen viser, at brugsfasen giver anledning til de største vægtede miljøeffektpotentialer, hvilket skyldes energiforbruget under drift. Drivhus-effekt, forsuring, økotoksicitet, volumenaffald, slagge & aske og radioaktivt affald er dominerende. Sidstnævnte kan tilskrives valget af europæisk (EU) elproduktion. Af de øvrige faser bemærkes materialefasen, men denne modregnes delvist ved undgået produktion af nyt materiale, når materialerne genbruges. Det er derfor kritisk hvorledes støvsugeren bortskaffes.

Med hensyn til ressourcer dominerer energiressourcerne til brugsfasen, samt råvareressourcerne kobber og nikkel til materialefasen. Kobberet modregnes til en vis grad ved undgået produktion af nyt materiale, når materialerne genbruges. Det er ikke realistisk muligt at genvinde det anvendte nikkel, da det findes som overfladebelægning under forkromning.

Sammenfattende konkluderes, at fokus skal sættes på energiforbruget under drift, men at alternative materialer til forniklet og forkromet stål kan overvejes, f.eks. plastrør. Endelig skal fokus sættes på støvsugerens genvinding, herunder især motoren af hensyn til kobberet.

Forbedringsanalysen viser, at energiforbruget under drift kan nedbringes ved ved at nedsætte effektforbruget, idét samme sugeeffekt opretholdes gennem minimering af tab i støvsugerens komponenter og optimering af virkningsgrader. En vis nedbringelse af sugeeffekten kan muligvis accepteres, uden at brugeren vil opleve dette som en forringelse, hvorved effektforbruget yderligere kan nedbringes. Aktiv regulering af sugestyrken efter det aktuelle behov, f.eks. underlaget eller snavsoptag er en mulighed der kan arbejdes med. Med hensyn til ressourceforbruget er plastrør en mulighed, som kan eliminere forbruget af nikkel.