| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøvurdering af støvsugere

6 Fortolkning

6.1 Væsentligste påvirkninger

Ydre miljø

Med hensyn til det ydre miljø stammer de væsentligste påvirkninger for støvsugeren fra brugsfasen, og skyldes energiforbruget. Drivhuseffekt, forsuring, persistent- og økotoksicitet, volumenaffald, slagge & aske og radioaktivt affald er her dominerende med andele på 88 – 94 % i forhold til de øvrige faser og 99,3 % for radioaktivt affald. Den høje andel af netop disse effekter kan tilskrives at brugsfasen forsynes fra EU elproduktion, som for en stor del er baseret på kul og uran. Forudsætningerne for elproduktionen er vurderet i følsomhedsvurderingen. Effekterne fotokemisk ozondannelse, næringssaltbelastning, human toksicitet og farligt affald er mindre dominerende.

For de andre faser end brugsfasen bemærkes især drivhuseffekt, økotoksicitet og farligt affald fra materialefasen, men disse modregnes i høj grad ved undgået produktion af nyt materiale, når materialerne genbruges. Der er ligeledes nogen drivhuseffekt og farligt affald fra bortskaffelsesfasen. Det er muligt at der i praksis er en større andel af disse effekter fra brugsfasen, som diskuteret under følsomhedsvurdering.

Ressourcer

Med hensyn til ressourcer dominerer energiressourcerne til brugsfasen. For materialefasen er kobber og nikkel ligeledes dominerende. En del af kobbermængden modregnes ved undgået produktion af nyt materiale ved genvinding af kobber. Nikkel indgår i overfladebelægning af støvsugerrøret. I et åbent recirkuleringssystem modregnes det ikke, da det indlegeres i stål ved omsmeltning og således ikke nyttiggøres for normale stålkvaliteter.

6.2 Følsomhedsvurdering

Her vurderes, hvor følsomme de opnåede resultater er dels i forhold til usikkerhed på de anvendte data og vurderingsfaktorer og dels på de forudsætninger (antagelser, forenklinger, udeladelser), som er foretaget under studiet.

Brugsfasen

Da brugsfasen er mest dominerende, både med hensyn til ydre miljøeffekter og til ressourcer, er usikkerhed og anvendte forudsætninger fra denne fase også mest kritisk.

Brugsfasen er følsom på antagelsen af elscenarie (EU gennemsnits elproduktion) og på usikkerhed forårsaget af datas alder (1990). Data for det anvendte elscenarie er derfor sammenlignet med nyere oplysninger (1994), som viser knap 10% mindre drivhuseffekt og ca.30% mindsket forsuring og næringssaltbelastning. Dette ændrer ikke ved den konklusion, at brugsfasen er dominerende.

Den varme, som støvsugeren producerer under drift, er ikke modregnet i boligens opvarmning. Hvis støvsugeren f.eks. bruges i Danmark, og der kun regnes med fyring halvdelen af året, ville indregning af støvsugerens varmebidrag betyde knap 14% reduktion af dens samlede akkumulerede energiforbrug (se bilag C).

Toksicitetsvurderingerne for brugsfasen er usikre og antageligt for små idet der mangler toksvurdering af VOC (flygtige kulbrinter). Da det ikke har været muligt at skaffe oplysninger om enkeltstoffer i VOC og NMVOC (flygtige kulbrinter u. methan) fra elproduktion har disse ikke kunnet vurderes og toksvurderingerne gælder derfor kun emission af tungmetaller. Den oplyste mængde af farligt affald fra energiproduktion til brugsfasen er forholdsvis lille, hvilket kan skyldes manglende registrering under den oprindelige dataindsamling. Toksicitet og farligt affald kan derfor forventes at ligge mere på niveau med de øvrige effekter.

Øvrige faser

For de øvrige faser er drivhuseffekt og farligt affald de mest fremtrædende og dermed kritiske. Disse effekter stammer fra materialefasen og bortskaffelsesfasen. Der knytter sig generelt stor usikkerhed til toksicitets- og affaldsdata, for affald kan det f.eks. skyldes, at affald i nogle lande registreres som farligt, i andre ikke. Man skal derfor være varsom med at konkludere ud fra disse data.

Med hensyn til ressourcer, er data for nikkel og kobber kritiske, selvom disse metaller optræder i forholdsvis små mængder. F.eks. anvendes nikkel som et ca. 10 my tyndt lag under forkromningen på støvsugerrørene, men niklet vægtes alligevel højere end jernet. Dette viser at man ikke kan se bort fra disse ressourcer, selvom de optræder i små mængder. Der er ikke anvendt sjældne ressourcer i øvrigt. Krom optræder som et ca. 0,5 µm tykt lag på støvssugerrørene, og da krom ikke er en sjælden ressource er den udeladt af vurderingen. Der kan optræde meget små mængder tin og bly i lodninger, som et følsomhedsoverslag viser ingen betydning har. Resultaternes følsomhed med hensyn til en støvsugers generelle sammensætning er diskuteret i kapitel 7.

Resultatet af ressourcevurderingen viser, at forbruget af råvareressourcer afhænger af støvsugerens bortskaffelsesmåde. Aluminium, kobber og nikkel er her de mest kritiske, men som nævnt genvindes nikkel ikke i et åbent system. Genvinding er mulig i et lukket system, ved f.eks. at sende rørene til rustfri stålproduktion, men det er nok ikke realistisk. Der er udført følsomhedsvurdering på manuel og mekanisk fragmentering af motoren i rene fraktioner. Resultatet viser, at der opnås væsentlig reduktion af råvareressourcerne, ikke blot for aluminium og kobber, men også for jern og zink.

6.3 Diskussion

Dominans- og følsomhedsvurderingen viser, at de foretagne forenklinger har været rimelige, og at resultaterne i kapitel 5 ikke i væsentlig grad vil være følsomme i forhold til de anvendte data, selvom f.eks. elscenariet er af ældre data.

Det kan generelt konkluderes, at en indsats for miljøforbedring især skal koncentrere sig om at nedbringe støvsugerens energiforbrug under drift, f.eks. ved at nedbringe mærkeeffekten med bevarelse af en for brugeren tilfredsstillende rengøringsevne.  

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |