| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøvurdering af mobiltelefon

9 Teknisk- og forretningsmæssig vurdering

Selv meget væsentlige miljøforbedringspotentialer bliver ikke realiseret, med mindre det er noget, der forretningsmæssigt kan hænge sammen. Formålet med dette afsnit er derfor at gennemføre en teknisk- og forretningsmæssig vurdering, der skal kaste lys over i hvilket omfang de forbedringspotentialer, der er afdækket i afsnit 8.2 er realisable ud fra et teknisk- og forretningsmæssigt synspunkt.

9.1 Beskrivelse af markedet

Tekniske krav
For at kunne forholde sig forretningsmæssigt til de anførte forbedringspotentialer er det vigtigt at kende de markedsmekanismer, der er gældende på mobiltelefon markedet.

Produkterne skal leve op til en lang række tekniske krav. Disse omfatter både krav til telefonernes funktionalitet og performance og er specificeret ud fra hvordan samspillet mellem netværk og telefoner kan fungere på en optimal måde.
Den typiske tendens, der kendertegner markedet, er at der fokuseres meget på om de helt nye standarder og features understøttes af produkterne. Yderligere differentiering findes i telefonernes formgivning og æstetiske udtryk, bla. har telefonernes størrelse stor betydning.

Markedet domineres af netværksoperartørerne
Markedet er i dag domineret af netværks operatørerne, der har den afgørende indflydelse på penge flowet i mobiltelefon markedet. Dermed har de også stor indflydelse på hvilke mobiltelefoner med hvilke funktionaliteter, der i særlig grad promoveres på markedet.
For at skaffe nye kunder gives der tilskud til salget af mobiltelefonerne. Telefoner, der understøtter standarder eller features, der stimulerer et øget forbrug af de ydelser netværksoperatørerne udbyder, støttes med de største tilskud. Derved forventes en øget omsætning for den enkelte netværksoperatør.

Brugernes valg af mobiltelefon er afhængig af abonnementstypen
Brugerne kan opdeles i forskellige segmenter. Nogle foretrækker at få en meget billig eller en helt gratis telefon for så at betale en dyrere samtaletakst via såkaldte taletidskort. Andre betaler dyrt for telefonen for at få specielle features, men betaler så måske en lavere pris for brugen af telefonen. Dette reguleres af det pågældende abonnement, der vælges når telefonen købes.
De forskellige abonnements typer er derfor delvist med til at styre kundernes valg af telefon.

Konkurrence parametre
De konkurrerende mobiltelefonproducenter kæmper en indbyrdes kamp om at lancere nye produkter, der er mindre, billigere, mindre strømforbrugende og som indeholder yderligere features.

Timingen hvormed man kommer på markedet med et produkt med en given sammensætning af ovenstående parametre er derfor altafgørende for et produkts succes på markedet.

Salget af telefonerne foregår gennem diverse forhandlere, der har aftaler med operatørerne om salg af abonnementer og de telefoner som operatørerne yder tilskud
til.
Erfaringer fra tidligere produkter viser at det er svært at få operatørene og sælgerne til at lægge vægt på et produkts positive egenskaber, hvis det samtidigt fremhæver de andre produkter som negative.
Eksempelvis har Telital tidligere udviklet en telefon, der primært stråler antennesignalerne væk fra brugerens hoved. Da stråling fra en mobiltelefons antenne er under mistanke for at øge risikoen for kræft, mente man at det var en meget god feature. Problemet var imidlertid at både operatørerne og sælgerne havde svært ved at fremhæve dette produkt som måske mindre farligt, da dette samtidigt ville få de andre produkter til at fremstå som farlige (ref.21).
Den manglende lyst fra forhandlerens side til at fremhæve negative sider ved et produkt de sælger er forståelig. Da denne feature tilsyneladende ikke er blevet efterspurgt af kunderne i særligt stort omfang har dette produkt ikke haft specielle fordele på markedet.

9.2 Vurdering af foreslåede forbedringspotentialer

9.2.1 Opladerens standby forbrug

Det største af forbedringspotentialerne, der er nævnt i afsnit 8.2, forudsætter en reduktion af opladerens standby forbrug. Hvis dette forbrug kan reduceres opnås en klar gevinst på de vægtede miljøeffektpotentialer såfremt opladeren efter brug efterlades i stikkontakten.

Brugsanvisningen
En oplagt løsning er et informere forbrugeren om at det anbefales af afbryde opladeren efter brug af økonomiske og miljømæssige grunde. Dette kan gøres ved at skrive informationen i brugsanvisningen, hvilket få givetvis vil læse og endnu færre vil huske i den daglige brug.

Label ”SPAR STRØM, AFBRYD EFTER BRUG!”
Et bedre alternativ vil nok være at påtrykke teksten: ”Spar strøm, afbryd efter brug!” direkte på laderens label med en tydelig tekst. Dette vil kunne hjælpe de fleste, som er villige til denne håndtering.
Den eneste omkostning kunne være ekstraomkostningen til en større label, for at opnå mere synlighed. Denne ekstra omkostning er dog vurderet til at være ganske marginal.

Automatisk mekanisk afbrydning af laderen når denne ikke er i brug
Hvis man ser på muligheden for at afbryde for strømmen, når laderen ikke er i brug er den eneste realistiske løsning at placere en mekanisk kontakt i en såkaldt bordlader - dvs. en enhed som telefonen sættes direkte ned i. Dette forudsætter dog at laderens elektronik er placeret i selve enheden, der står på bordet. Denne løsning er dog sjældent anvendt på grund af lidt højere fremstillingspris. Den typiske løsning med en bordlader bruger en konventionel ladertype, hvor laderkredsløbet er integreret sammen med stikket til 220 V i et kabinet. Derfra kan man så via enledning og et stik enten tilslutte telefonen direkte eller indirekte tilslutte en mekanisk holder, der står på bordet.

Denne løsning er ikke særlig hensigtsmæssig, da alle telefoner typisk bliver solgt med den konventionelle ladertype, da den er den billigste. Ønsker brugeren efterfølgende at anskaffe en bordlader, er den billigste løsning at anvende en mekanisk holder uden laderkredsløb sammen med den originale lader.
Det vurderes derfor (ref. 21), at en bordlader med indbygget laderkredsløb samt automatisk mekanisk afbryder ikke ud fra kommercielt synspunkt interessant.

Elektronisk reguleret styring af laderen
En anden mulighed vil som nævnt være at indbygge et kredsløb, der automatisk kontrollerer batteriets ladetilstand i systemet, og som slukker for strømforsyningen, når batteriet er fuldt opladet, eller når telefonen er fjernet fra opladeren.
Laderen er implementeret på en sådan måde at telefonen styrer ladestrømmen fra laderen. Når telefonen fjernes fra laderen, fjernes styresignalet fra telefonen og laderen går i en power down tilstand således at kun kontrol-kredsløbet bruger strøm.

En nærmere granskning af det eksisterende kredsløb samt mulige slukke-kredsløb viser at forbruget ikke kan reduceres nævneværdigt via denne metode. Dette skyldes blandt andet at laderen har en primær del som er tilsluttet 220 V samt en sekundær del, der er forbundet til mobiltelefonen.
Sekundær delen skal være "i live" dvs. bruge en lille smule strøm for at kunne aktiveres, når mobil telefonen tilsluttes med et helt tomt batteri.

En variant af dette kunne være at indbygge et tænd/sluk kredsløb der aktiveres med en fjederbelastet kontakt og som deaktiveres automatisk når telefonen fjernes fra opladeren eller når batteriet er fuldt opladet.

Ingen fokus laderens standby forbrug
Som mobiltelefon-markedet ser ud i dag er laderens standby forbrug ikke en parameter, der er fokus på. Der er derfor ikke noget forretningsmæssigt potentiale, der kan berettige en meromkostning. Dette forstærkes selvfølgelig af at prisen i dette markedet er en meget væsentlig parameter. En øget meromkostning m.h.p. at reducere/eliminere standby forbruget skal således begrundes i en forventning om at der vil komme mere fokus på denne parameter i form af lovkrav, kundekrav, mærkningsordninger eller lignende.

9.2.2 Reduktion af printets areal og antallet af komponenter

Som nævnt i afsnit 8 er den generelle tendens at såvel printets areal som antallet af komponenter vil blive reduceret over tid.
Da dette er en afledt funktion af konkurrenceparametrene produktstørrelse og produktionsomkostninger er denne udvikling drevet til det yderste.
Det vurderes derfor (ref. 21), at der ikke kan foretages yderligere forbedringer udover dem, der naturligt vil komme.

9.2.3 Større genvinding af ressourcer fra batteripakken

Det vurderes (ref. 21), at genindvinding af ressourcer fra batteripakkerne skal stimuleres af en form for pant-ordning, hvor brugeren betaler et beløb i ”miljøpant” ved køb af produktet. Dette kan så senere hæves ved indlevering af udtjente batterier.
Denne ordning kan kun sættes i værk via overordnede regulativer på nationalt eller internationalt plan for at sikre en ensartet konkurrence.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |