Miljøvurdering af ekspansionsventiler

1 Indledning

Denne miljøvurdering er udført som en del af projektet ”Retningslinier for Miljørigtig udvikling af Produktfamilier inden for Elektromekanisk Industri”.

Arbejdet er udført på en termostatisk ekspansionventil type TE55 med mekanisk føler hhv. en ny elektronisk føler (type ETE), der er udviklet og fremstillet af Danfoss A/S.

Miljøvurderingen er gennemført af civilingeniør Ole Willum, Instituttet for Produktudvikling, Danmarks Tekniske Universitet. Intern review er udført af civilingeniør Hanne Erichsen, Instituttet for Produktudvikling.
Lars Bo Kjøng-Rasmussen har bidraget med input til rapportens afsnit 9 (projektets fase 4).

Arbejdet er udført efter retningslinierne i standarderne ISO 14040/41 (ISO, 1997 & 1998) og de udkast der foreligger i form af ISO/DIS 14042 og ISO/DIS 14043.
Udover ISO standardernes krav er der gennemført en vægtning af resultaterne efter UMIP-metoden (Wenzel et. al., 1996).
Beregninger i forbindelse med dette studie er udført ved hjælp af UMIP PC Værktøjet, version 2.11 beta, hvori der ligeledes er opbygget en model af produktet og dets livsforløb.