| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøvurdering af ekspansionsventiler

6 Fortolkning

6.1 Væsentligste påvirkninger

Miljøeffekter
De vægtede miljøeffektpotentialer for selve ventilen med mekanisk føler fremgår af figur 2. Det ses, at materialefasen er dominerende og især i kategorierne Øko-toksicitet, Persistent toksicitet og Farligt affald. Bidraget fra produktionsfasen er også væsentligt. Bidraget fra bortskaffelsen er mindre og transportfasen kan knapt anes.
I figur 6 er miljøeffektpotentialerne for en ventil med mekanisk – hhv. elektronisk føler sammenlignet. Det fremgår heraf at belastningen fra ventilen med elektronisk føler er markant større end for reference produktet. Det skyldes, det energiforbrug, der medgår til drift af den elektroniske føler.

Ressourceforbrug
De vægtede ressourceforbrug domineres også af materialefasen. Her er det forbruget af messing, der slår igennem på de sparsomme ressourcer kobber, zink og bly. Nikkel stammer fra rustfrit stål og overfladebehandlingen. Forbruget af kobber, zink og bly i materialefasen modregnes ved at noget messing genindvindes. Dette er der redegjort for under Bortskaffelse og ”Undgået Produktion”.

For ventilen med elektronisk føler ses et øget forbrug af energi ressourcer, der dog ikke er så markant i forhold til de øvrige ressourcer (figur 7). For de øvrige ressourcer er de væsentligste forskelle et mindre forbrug af kobber. Kobber indgår i den mekaniske føler i kapilarrør og følerrør. Til gengæld har den elektroniske føler et større forbrug af den sparsomme ressource sølv , der slår hårdt igennem selv om den kun udgør ca. 1 ‰ af det færdige produkt. Den væsentligste kilde er sølvholdig loddetråd (lodderinge), der anvendes til at lodde ventilhuset og huset til den elektroniske føler.

Kølesystemets energiforbrug
Det fremgår af resultaterne i afsnit 5.2, at energiforbruget af det kølesystem, som ventilen er en del af, vejer meget tungt både mht. miljøeffektpotentialer og ressourceforbrug. Det ses af figur 4 & 5, hvor systemet er udvidet til også at omfatte kølesystemets energiforbrug. Brugsfasen, der indeholder kølesystemets energiforbrug, ligger flere dekader over de andre faser. Det er tidligere vist, at en ventil med elektronisk føler i sig selv er mere miljøbelastende end en tilsvarende ventil med mekanisk føler. Til gengæld vil ventilen med elektronisk føler kunne regulere kølesystemet bedre (reducere overhedningen) og derved reducere energiforbruget.
Ved en sammenligning mellem en ventil med elektroniske føler og en ventil med mekanisk føler vil det defor være rimeligt at udvide systemet til også at omfatte den energibesparelse på kølesystemets drift, som den elektronisk føler vil udløse. Der er foretaget en beregning, hvor det, som et yderst konservativt skøn, er antaget en energibesparelse på 1%.
Resultaterne fremgår af figur 8 & 9, der viser at den øgede miljøbelastning fra drift af ventilen med elektronisk føler mange gange opvejes af selv en beskeden besparelse i energiforbruget på kun 1%. Der er regnet på et scenario med 5% energibesparelse, og dette viser selvfølgelig samme men forstærket tendens (Bilag C).

Se billede i fuld størrelse
Figur 8
TE55 med elektronisk føler, 1% energibesparelse på et 200 kW kølesystem , miljøeffektpotentialer

Se billede i fuld størrelse
Figur 9
TE55 med elektronisk føler, 1% energibesparelse på et 200 kW kølesystem, vægtede ressourceforbrug

6.2 Følsomhedsvurdering

Det er formålet med dette afsnit at vurdere, hvor følsomme de opnåede resultater er i forhold til de forudsætninger (antagelser, forenklinger og udeladelser, m.m.), der er foretaget under studiet.

Materialefasen
En beregning på 0,25 kg pap viser at det kun vil bidrage forsvindende, og at det derfor er rimeligt at se bort fra brug af emballage.
En meget stor del (>99%) af materialerne indgår i modellen. Det er vurderet, at de resterende materialer ikke indeholder problematiske stoffer eller ressourcer. Materialefasen vurderes derfor at være rimeligt godt belyst.

Produktionsfasen
Det fremgår af figur 2, at produktionsfasen bidrager væsentligt til de vægtede miljøeffekpotentialer, og det er derfor vigtigt at vurdere, om ændringer i disse forudsætninger vil ændre væsentligt på resultaterne.
Der er gennemført en beregning på referenceproduktet, hvor forniklingsprocessen er udeladt i produktionsfasen. Resultatet (Bilag C) viser, at det er forniklingen der er dominerende i produktionsfasens bidrag til miljøeffektpotentialerne, og betydningen af de resterende processer er ringe. Det må derfor anses for sandsynligt at de fravalgte processer ikke vil influere væsentligt på resultaterne. Disse fravalgte processer vurderes alle kun at have et ringe energiforbrug og forbrug af hjælpe stoffer. De anvendte data vurderes at være af god kvalitet, selv om ikke alle stammer fra den aktuelle produktion hos Danfoss A/S.

Som tidligere nævnt mangler der produktionsdata for ca.13 % af elektronikken, og dette må helt klart betegnes som et af de områder, hvor der er behov for et bedre datagrundlag. Dette indebæer blandt andet at bidragene fra produktionsfasen til for toksicitetspotentialerne vil være større i virkeligheden end beregningerne viser.
I forbindelse med produktionen hos Danfoss A/S anvendes en del hjælpestoffer til vask og lodning, der er set bort fra. Nogle af disse stoffer udledes til vandmiljøet. I Danfoss’ miljøgodkendelse er der ikke kravværdier eller krav til målinger af disse stoffer (Frivillig Miljøgodkendelse, 1995). Det skønnes derfor at det er forsvarligt at udelade dem fra miljøvurderingen.

Brugsfasen
Ventilen med mekanisk føler bruger ikke i sig selv energi. Den øgede miljøbelastning, fra drift af en ventil med elektronisk føler vil mange gange opvejes af selv en beskeden besparelse i energiforbruget på kun 1%. Dette udsagn vil der ikke kunne ændres ved selv ved større afvigelser i brugsfasen eller nogle af de andre faser.

Transportfasen
Data for transportfasen er baseret på et groft overslag.
Det fremgår af figur 2 & figur 3 at transport kun bidrager forsvindende til produktets miljøbelastninger, når produktionen er placeret i Danmark. Siden dette projekt startede er produktionen flyttet til Mexico, og der er derfor også beregnet et scenario for dette. Resultatet fra denne beregning er sammenlignet med reference produktet i figur 10.
Det ses her, at der kun er marginale forskelle på de to scenarier for så vidt angår miljøeffektpotentialer. På ressource siden er forskellen endnu mindre (resultater i Bilag C).
Det kan derfor konkluderes, at det er ikke rimeligt at gå yderligere i detaljer med transportfasen. Dette gælder også hvis produktionen sker i Mexico og produktet fortsat sælges på det europæiske marked.

Se billede i fuld størrelse
Figur 10
TE55 med mekanisk føler, sammenligning mellem to produktionssteder, uændret marked og leverandører, miljøeffektpotentialer

Bortskaffelse og undgået produktion
De tillempninger, der er gjort under Bortskaffelsen, er ret konservative, og det kan selvfølgelig altid diskuteres om værdier skal ændres 5-10% til den ene eller den anden side. Dette ville dog ikke ændre væsentligt på resultaterne. Hvis bortskaffelsen forløber mindre gunstigt – forstået på den måde at en større mængder skrottede ventiler ender på deponi eller i forbrænding, vil dette selvfølgelig øge ressourceforbruget for det samlede system.

En ventil med elektronisk føler er omfattet af nuværende (Bekendtgørelse..) og kommende regler (”WEEE3”) for behandling af elektronik skrot. Der er gennemregnet et scenario, hvor den elektroniske føler er bortskaffet som elektronik affald, hvilket betyder større genvindingsgrader for visse ressourcer i forhold til reference produktet. Resultaterne af de vægtede ressourceforbrug er sammenlignet med referencescenariet i figur 11. Det fremgår heraf, at det vægtede ressourceforbrug for sølv halveres. Desuden reduceres det vægtede ressourceforbrug af kobber og nikkel med ca. 15- hhv. 20%. Dette rokker dog ikke ved den kendsgerning, at sølv, kobber og nikkel under alle forhold er væsentlige set ud fra en ressource betragtning.

Se billede i fuld størrelse
Figur 11
TE55 med elektronisk føler, sammenligning af forskellige bortskaffelsesscenarier, vægtede, ressourceforbrug.

6.3 Diskussion

På grundlag af ovennævnte følsomhedsvurdering kan det konkluderes, at kvaliteten af de anvendte data er god og i hvert fald tilstrækkelig, og at de foretagne antagelser, forenklinger, etc. er rimelige i forhold til den opstillede model. Desuden kan det konkluderes, at de resultater, der er redegjort for i afsnit 5.2, og de vurderinger, der er foretaget i afsnit 6.1, ikke i væsentlig grad vil være følsomme overfor rimeligt sandsynlige ændringer i de nævnte antagelser, forenklinger etc.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |