Miljøvurdering af ekspansionsventiler

Miljøvurdering af ekspansionsventiler

5 Vurdering

5.1 Vurderingsmetode

Vurderingen følger UMIP-metoden, der er beskrevet i Wenzel et. al. (1997 & 1998). Vurderingen foretages i 3 trin:

Karakterisering
Normalisering
Vægtning

Udvælgelse af miljøeffekter og karakterisering, normalisering og vægtning er gennemført i overensstemmelse med UMIP-metoden og med anvendelse af de omregningsfaktorer, der er findes i Wenzel et. al. (1997 & 1998) eller i UMIP PC Værktøjet.

Datakarakterisering
Ved datakarakterisering beregnes potentielle miljøeffekter ud fra hvor kraftigt emissioner bidrager til en effekttype i forhold til en referenceemission. For drivhuseffekten, f.eks., er referenceemissionen kuldioxid (CO₂); men methan (CH₄) bidrager 25 gange så kraftigt og lattergas (N₂O) 320 gange så kraftigt. Ved at gange methan- og lattergasemissionen med de nævnte faktorer omregnes de til potentielle drivhuseffektbidrag målt i CO₂-ækvivalenter. Disse oplyses f.eks. i gram (g-ækv.). Der findes potentielle miljøeffekttyper for drivhuseffekt (CO₂-ækv.), forsuring (SO₂-ækv.), næringssaltbelastning (NO₃--ækv.), fotokemisk ozondannelse (C₂H₄-ækv.) samt for forskellige toksiciteter og affaldstyper. Foruden disse er ozonlagsnedbrydning ikke medtaget, da de er udfaset. Beregning af potentielle miljøeffekter indgår foruden i UMIP også i ISO/DIS 14042.

Normalisering
Forud for vægtningen foretages en normalisering. Normalisering betyder, at samfundets samlede bidrag til en potentiel miljøeffekt, f.eks. drivhuseffekt, beregnes per indbygger i referenceåret 1990. Enheden er Personækvivalent, PE. For globale effekter, så som drivhuseffekten, benyttes hele verdens bidrag til effekten per indbygger i verden. For lokale og regionale effekter, så som forsuring, næringssaltbelastning, fotokemisk ozondannelse og deponeret affald, benyttes bidraget til effekten i Danmark per indbygger i Danmark.

Vægtning
Vægtning af en miljøeffekt illustrerer hvor alvorlig en miljøeffekt og dens mulige konsekvenser vurderes at være i forhold til andre miljøeffekter. Den vægtningsmetode, som anvendes her, bygger på politiske målsætninger for reduktion af de væsentligste miljøbelastninger, som bidrager til de enkelte miljøeffekter. Reduktionsmålsætningerne beregnes i forhold til det valgte fælles målsætningsår 2000 og det valgte fælles referenceår 1990. Dette udtrykkes som den reciprokke værdi i en vægtningsfaktor. De politiske målsætninger afspejler til en hvis grad faglige vurderinger, men er naturligvis også påvirket af økonomiske interesser m.v. Fordelen ved at benytte en politisk målsætning er, at det giver et politisk acceptabelt styringsgrundlag. Vægtningen sker ved at gange vægtningsfaktorerne med de respektive normaliserede miljøeffekter. Enheden er personækvivalenter målsat (PEM) med indices W (world), DK (Danmark) og målsætningsårstallet. Millipersonækvivalenter er som regel den mest hensigtsmæssige enhed og enheden for vægtning er derfor mPEM_WDK2000.

Vægtning af ressourcer
Foruden vægtningen af de potentielle miljøeffekter foretages en tilsvarende procedure for vægtning af ressourceforbrug. Forbruget af den enkelte ressource normaliseres i forhold til det gennemsnitlige forbrug i verden i 1990. Det vægtede resultat fremkommer ved at vægte det normaliserede resultat mod forsyningshorisonten.
Enheden er millipersonreserve, mPR_W90, og udtrykker andelen af den mængde af reserven, der var tilbage til en person og dennes efterkommere i 1990.

5.2 Resultater

Resultater fra beregning af karakterisering og fra normalisering fremgår af bilagsdelen (Bilag C).
Resultater fra vægtningen fremgår af nedenstående figur 2 & 3. Der er desuden gennemført beregninger, hvor systemet er udvidet med kølesystemets energiforbrug (se afsnit 6.1). Resultaterne fremgår af figur 4 & 5.

Udskrifter af de resultater, der ligger til grund for figurerne 2, 3, 4 & 5 fremgår af Bilag C.

Se billede i fuld størrelse
Figur 2
Vægtede miljøeffektpotentialer for TE55 med mekanisk føler (referenceprodukt) opdelt på faser

Se billede i fuld størrelse
Figur 3
Vægtede ressourceforbrug for TE55 med mekanisk føler (reference produkt)

Se billede i fuld størrelse
Figur 4
Vægtede miljøeffektpotentialer for TE55 med mekanisk føler udvidet med et 200 kW kølesystems energiforbrug.

Se billede i fuld størrelse
Figur 5
Vægtede ressourceforbrug for TE55 med mekanisk føler udvidet med et 200 kW kølesystems energiforbrug,

TE55 med elektronisk føler
I figur 6 & 7 er vægtede resultater for en ventil med mekanisk – hhv. elektronisk føler sammenlignet. Resultaterne kommenteres i afsnit 6.1. Udskrifter af de resultater, der ligger til grund for figurerne 6 & 7 fremgår af Bilag C.

Se billede i fuld størrelse
Figur 6
Sammenligning af vægtede miljøeffektpotentialer for en ventil med mekanisk – hhv. elektronisk føler.

Se billede i fuld størrelse
Figur 7
Sammenligning af vægtede ressourceforbrug for en ventil med mekanisk – hhv. elektronisk føler.