Miljøvurdering af belysningsanlæg

Miljøvurdering af belysningsanlæg

Sammenfatning og konklusioner

Denne rapport er udarbejdet som en del af projektet ”Retningslinier for Miljørigtig Udvikling af Produktfamilier indenfor Elektromekanisk Industri”, støttet af Miljøstyrelsen, og omhandler miljøvurdering af belysningsanlæg

Produkter

Miljøvurderingen af belysning har taget udgangspunkt i belysning af et gangareal vha. downlights, som er lamper, der er indbygget i loftet. Der er givet en række krav til belysningen: Der skal være 100 lux på gulvplan (dette er mere end kravet i standarden DS700 på 50 lux (lux er enheden for belysningsstyrke)), Ra-indeks (farvegengivelsen) skal være mindst 80 og øvrige krav i DS700 skal være overholdt, armaturer må ikke blænde ved vinkler større end 60° og det skal være let at udskifte lyskilder. Rent lysteknisk er det også vigtigt, at lyset er jævnt på hele gangen (lysfordelingen). Vurderingen omfatter desuden en række antagelser og forudsætninger bl.a. om, hvor lang tid lyset er tændt og hvor meget et styringssystem kan reducere belysningstiden.

Formål og metode

Formålet med miljøvurderingen er at belyse, hvor i et belysningsanlæg og dets livscyklus de væsentligste miljø- og ressourcebelastninger ligger, for senere at kunne pege på hvorledes miljøforbedringer kan opnås. Arbejdet er udført efter metoden udviklet i UMIP (Wenzel et. al., 1996a). Derudover følger arbejdet i store træk retningslinierne i ISO 14040/41/42.

Beregningerne er udført i UMIP PC-værktøj version 2.11 beta (Miljøstyrelsen, 1999).

Data

Miljøvurderingen er baseret på oplysninger fra en producent af armaturer om materialesammensætning, energiforbrug levetid m.m. Data stammer primært fra UMIP-databasen. Materialefasen inkluderer selve materialerne til armaturet, samt estimater for nogle elektroniske komponenter og for dele af lyskilderne. Data for de elektroniske komponenter er estimeret af IPU mens der for lyskilderne kun er medtaget de væsentligste materialer (dvs. fremstilling er ikke inkluderet). Brugsfasen omfatter energi til lyskilder og forkobling. Brug er antaget at finde sted i Danmark og baseres således på dansk el-produktion. Ved bortskaffelse er der regnet med 90% genvinding af lyskilder og elektronik samt genvinding af kobber og stål, hvilket forventes at være realistisk i det mindste indenfor et par år.

Konklusion

Miljøvurderingen viser, at energiforbruget i brugsfasen klart udgør den største påvirkning af samtlige miljøeffektkategorier. Det bidrager med 90% eller mere og påvirker fra 9 til mange gange mere end de øvrige faser. Energiforbruget er meget påvirkeligt af såvel installationen (anvendes f.eks. lysstofrør og er der automatisk styring) som af brugsmønstre. Af de øvrige faser bemærkes materialefasen, men denne modregnes delvist ved undgået produktion af nyt materiale, når materialerne genbruges. Det er derfor kritisk hvorledes belysningsanlægget bortskaffes.

Med hensyn til ressourcer dominerer energiressourcerne til brugsfasen, samt sparsomme råvareressourcer som f.eks. tin, nikkel, guld og kobber, som anvendes både i elektroniske dele og i lyskilder. Forbruget af råvareressourcer modregnes til en vis grad ved genanvendelse af disse dele.

Sammenfattende konkluderes, at fokus skal sættes på energiforbruget under drift, men at genvinding af især elektroniske dele også har betydning.

Forbedringsanalysen viser, at de største miljømæssige forbedringspotentialer ligger i en reduktion af energiforbruget i brugsfasen. Der er flere muligheder for at reducere dette forbrug. Ikke alle mulighederne er undersøgt i den konkrete vurdering af et belysningsanlæg bl.a. fordi det undersøgte belysningsanlæg allerede er udstyret med lysstofrør og højfrekvensforkoblinger. Men el-besparelser på belysning har i de senere år været et emne for belysningsbranchen og der er således skrevet en del om det. Generelt kan det siges, at selvom der i de forskellige forbedringsforslag bl.a. introduceres flere elektroniske komponenter, har fremstilling og eget energiforbrug af disse kun ringe betydning i forhold til de store elbesparelser de medvirker til. Miljøbelastningen fra belysningsanlæg kan nedbringes ved følgende tiltag:

1.	Udskift glødelamper med lysstofrør
2.	Udformning af effektive armaturer, hvor de enkelte komponenter let kan identificeres og adskilles
3.	Udstyr armaturer med højfrekvensforkoblinger
4.	Etablering af behovsstyret automatik til styring af belysningen (dette kan være lige fra enkle bevægemeldere til komplicerede fuldautomatiske systemer, som bl.a. regulerer efter indfaldet af dagslys)

Forbedringsanalysen viser ikke alle disse muligheder men har fokuseret på de miljømæssige forbedringer ved introduktion af lysstyring og udformning af mere effektive armaturer.