| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøvurdering af belysningsanlæg

6 Fortolkning

6.1 Væsentligste påvirkninger

Ydre miljø

Med hensyn til det ydre miljø stammer de væsentligste påvirkninger fra brugsfasen og skyldes energiforbruget. Drivhuseffekt, forsuring, toksicitet (alle typer), volumenaffald samt slagge og aske er her dominerende med andel på mere end 99% i forhold til de øvrige faser. Den særligt høje andel af netop disse effekter kan tilskrives den overvejende kulbaserede elproduktion. Forudsætninger for elproduktionen er undersøgt i følsomhedsvurderingen for ventilationssystemer (Frees, 2000) og konklusionerne fra denne vurdering gælder også for belysning, jf. afsnit 6.2.

Af de øvrige faser er næsten kun materialefasen og fasen undgået produktion synlig indenfor effekterne farligt affald og økotoksicitet/persistent toksicitet. For farligt affald modregnes disse effekter dog i en vis grad ved undgået produktion af nyt materiale når materialerne genbruges. Fasen undgået produktion påvirker effekterne økotoksicitet og persistent toksicitet fordi det antages, at ca. 10% af metallerne i kompakte lysstofrør udledes til miljøet ved genvindingen.

Ressourcer

Med hensyn til ressourcer dominerer energiressourcerne til brugsfasen. I materialefasen ses også de vægtede ressourcer til fremstillingen af elektroniske dele. De materialer, som tydeligt fremgår er kobber, tin, guld (og til dels nikkel, zink og antimon). Forbruget af materialer modregnes til dels ved undgået produktion af nye materialer når den elektroniske forkobling genvindes, dette gælder dog ikke tin. Genvindingsprocenter er estimeret af Erichsen (2000). Det er altså af væsentlig betydning for ressourceforbruget, at materialerne kan genvindes, hvilket bl.a. indebærer at de let kan adskilles ved bortskaffelse.

6.2 Følsomhedsvurdering

Her vurderes, hvor følsomme de opnåede resultater er dels i forhold til usikkerhed på de anvendte data og vurderingsfaktorer og dels i forhold til de forudsætninger (antagelser, forenklinger, udeladelser), som er foretaget under studiet.

Brugsfasen

Da brugsfasen er mest dominerende, både med hensyn til ydre miljøeffekter og til ressourcer, er denne fase også mest følsom med hensyn til usikkerhed og anvendte forudsætninger.

Brugsfasen er følsom på antagelsen af elscenarie (dansk gennemsnits elproduktion) og på usikkerhed forårsaget af datas alder (1992). I rapporten for ventilationssystemer er udført følsomhedsanalyse dels på et nyere dansk elscenarie (1996) og dels på antagelse af dansk marginal elproduktion (naturgas) (Frees, 2000). Miljøbelastningen mindskes ca. 20% for dansk el-scenarie 1996. For naturgas marginal el mindskes CO₂ med ca. 1/3. For de øvrige effekter reduceres nogle mere andre mindre. Med hensyn til de vægtede ressourcer falder stenkulsforbruget med ca. 17% men dette opvejes af en tilsvarende stigning i det vægtede olieforbrug. Olie vægtes hårdere end stenkul så i fysiske mængder er stigningen i olieforbrug mindre. For naturgas marginal el medfører den hårdere vægtning af naturgas, at det samlede vægtede forbrug af fossil energi stiger med 40% selvom stenkul næsten falder helt væk.

Energiforbruget i produktionsfasen er kun medtaget med et lavt erfaringsbaseret estimat, men det er i følsomhedsvurderingen vist, at selvom energiforbruget forøges ca. 25 gange ændres ikke ved de samlede konklusioner. En forøgelse af energiforbruget i produktionsfasen er dog selvfølgelig ikke ønskværdigt. Følsomhedsvurderingen vedr. elscenarier kan ligeledes ikke ændre ved den konklusion, at brugsfasen er altdominerende.

Toksicitetsvurderingerne af brugsfasen er usikre og antageligt for små idet der mangler toksicitetsvurdering af VOC’erne. Da det ikke har været muligt at skaffe oplysninger om enkeltstoffer i VOC og NMVOC har disse ikke kunnet vurderes og toksicitetsvurderingerne gælder derfor kun emission af metaller fra el-produktion.

Mængden af farligt affald fra energiproduktion til brugsfasen er lille, hvilket kan skyldes manglende registrering under den oprindelige dataindsamling.

Øvrige faser

For de øvrige faser spiller kun toksicitet og farligt affald en rolle. Betydningen af materialer i og bortskaffelse af lyskilder er inkluderet ved estimat af materialeindholdet da de indeholder en række materialer, bl.a. kviksølv, hvoraf en lille del vil emitteres ved bortskaffelse. Det ses at selv ved genvinding af materialer i lyskilderne, dvs. under antagelse af et spild på 10% af materialerne som emission har de en betydning for bidraget til økotoksicitet og persistent toksicitet (7-9% af brugsfasen). Det er undersøgt, hvad det betyder, hvis lyskilder ikke genvindes men forbrændes. I dette tilfælde øges bidraget til persistent toksicitet betydeligt og ressourceforbruget øges i en vis grad. Det har således væsentlig betydning, at lyskilder indsamles.

Da der kun er ringe viden om fremstilling og indhold af elektroniske komponenter, er disse ikke inkluderet i studiet. For at vurdere denne udeladelse er der på baggrund af generel viden om materialeindhold i elektroniske komponenter (Erichsen, 2000) estimeret et materialeforbrug inkl. genvinding. Da der i komponenterne kan anvendes relativt sjældne metaller, som vægtes højt, har dette materialeforbrug stor betydning for anvendelsen af ressourcer. Dette betyder, at også indsamling af elektroniske dele er vigtig, især for ressourceforbruget.

I referencesystemet, hvor der anvendes 2 x 13 W lysstofrør er det antaget, at der er etableret indsamlings- og genvindingssystemer til lyskilder og elektroniske dele. I forhold til den undersøgte referencehvilken betydning det har, hvis der ikke foretages genvinding. Det antages, at lyskilder og elektronik sendes med øvrigt affald til forbrænding. Der er et væsentligt større forbrug af stort set alle materialer når der ikke genvindes (en eventuel genvinding af antimon og tin medtages ikke i nogen af systemerne da der ikke er viden om at disse stoffer genvindes).

Økotoksicitet og persistent toksicitet varierer noget afhængigt af om der genvindes eller ej. Hvis der ikke genvindes antages elektronik og lyskilder at blive sendt til affaldsforbrænding sammen med husholdningsaffald. Ved affaldsforbrændingen vil en del af metallerne blive emitteret, hvilket fører til et højere potentiale for persistent toksicitet. Den højere økotoksicitet i referencesystemet skyldes en antagelse om, at der ved genvinding emitteres en lille del af metallerne direkte til vand.

Indsamling og genvinding af materialer i elektronik og lyskilder er af ressourcemæssige årsager vigtigt. Miljøeffekterne afhænger af, hvilken metode bortskaffelsen antages at foregå efter, men der vil under de fleste omstændigheder være mulighed for at metaller frigives til miljøet, hvorfor indsamling og genvinding også har miljømæssig betydning.

6.3 Diskussion

På baggrund af dominans- og følsomhedsvurderingen konkluderes det, at de foretagne forenklinger har været rimelige, og at det relative forhold mellem de vægtede miljøeffekter indbyrdes (se kapitel 5) ikke i væsentlig grad er følsomme i forhold til de anvendte data, selvom f.eks. elscenariet er af ældre dato. Hvis man vil basere konklusioner på de absolutte resultater af miljøvurderingen bør man tage hensyn til følsomheden på el-scenarierne, især for naturgas marginal el. Det bør også vurderes mere detaljeret, hvorledes lyskilder og den elektroniske forkobling behandles ved bortskaffelse. Specielt hvis levetiden af forkoblingen er mindre end antaget kan det være af betydning, hvorledes bortskaffelsen foregår, fordi mængden af elektroniske dele kan øges markant.

Det kan desuden konkluderes, at en indsats for miljøforbedring især skal koncentrere sig om at nedbringe energiforbruget under drift. Desuden bør der gøres en indsats for at styrke genvinding af såvel lyskilder som elektronik. Dette kan primært gøres ved via design/konstruktion at sikre en lettere adskillelse af armaturets dele ved bortskaffelse samt via en brancheindsats for at etablere effektive indsamlings- og genvindingsordninger. I kapitel 8 gås i flere detaljer med potentialer for miljøforbedring.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |