Anti-pæleorm

4 Indledning

4.1 Problemstilling
4.2 Formål
4.3 Metode
4.4 Olier
4.5 Træsorter.
4.6 Klodstesten
4.7 Pladetesten
4.8 Anvendelse af resultater
      4.8.1 Klodserne
      4.8.2 Pladerne
4.9 Vigtigheden af entydig ikkedestruktiv diagnostisering.

Projektet belyser de forskellige problemstillinger træskibs-ejere har ved udfasning af bundmaling.

1. Er mit skib i farezonen ?
2. Er mit skib angrebet og hvor meget ?
3. Hvad kan jeg gøre ved det ?
4. Hvordan kan jeg forebygge angreb ?

4.1 Problemstilling

Vi har lavet en undersøgelse af om forskellige olier, kan reducere risikoen for pæleorms- og pælekrebsangreb på typisk skibstræ.

4.2 Formål

Da formålet med at reducere brugen af traditionel bundmaling er at hindre udslip af giftige stoffer, har vi i vores søgen efter alternativer fundet naturlige olier, der ikke efterlader giftige stoffer i vandet.

4.3 Metode

Vi har valgt at undersøge om man, ved at påsmøre den rene træoverflade med en olie og forsegle denne bag en almindelig primer/grundmaling, kan reducere risikoen for angreb.

4.4 Olier

Følgende tre olier er prøvet:

1. Linolie.
2. Teatreeolie.
3. Kinesisk Tung olie.

De eksakte blandinger er beskrevet senere.

4.5 Træsorter.

Følgende træsorter er benyttet:

Lærk, Eg, Mahogni, da de ofte er anvendt i skibsbygning.

Eucalyptus da dette anvendes som havne-tømmer i Australien, kunne evt. bruges ved udbedringer af skader.

Endeligt er Fyr benyttet som indikator for om der er pæleorm tilstede.

4.6 Klodstesten

Afprøvningen af olierne er udført ved at vi har nedsænket behandlede og ubehandlede træklodser i seks havne spredt rundt i landet, nemlig Helsingør, Roskilde, Rønne, Hirtshals, Frederikshavn og Skærbæk ved Fredericia. Træklodserne blev søsat i november 2001 og indsamlet et år efter i november 2002.

Klodsernes dimension er 2,5 x 7,5 x 20 cm monteret på en galvaniseret stang ca. 50 cm under vandoverfladen.  

Fig.1 Billede af flåde.

Fig.1 Billede af flåde

For fuldstændighedens skyld har vi også nedsænket ubehandlet træ, samt træ der er traditionelt bundmalet med biocid-holdig bundmaling.

Endvidere er træklodser af fyr med primer testet for at se om en primerbehandling er nok i sig selv.

Tendensen er klar !

I de havne hvor der er pæleorm til stede er det ubehandlede træ angrebet, hvorimod det traditionelt behandlede træ ikke viste nogen angreb.

Klodser af fyr, der kun var primet, viste nogen angreb men ikke så mange som ubehandlede træ.

De olieimprægnerede klodser viste alle en yderligere reduktion af angreb, men er ikke 100% beskyttede

4.7 Pladetesten

Parallelt med klodstesten blev der i Skærbæk udført en test på kunstige skibssider.

Her blev klinkbygget og kravelbygget plader, 60 x 80 cm, ligeledes nedsænket et år.

 Fig.2 Billede af plade.

Fig.2 Billede af plade.

Formålet var her at undersøge om der var steder i typiske skibskonstruktionen der var særlig udsat for angreb.

Som med klodserne var der ubehandlet, olieimprægneret og traditionelt bundmalet plader.

Yderligere var der både lærk og eg med kobberforhudning, samt plader med mere eller mindre spredte kobbersøm.

4.8 Anvendelse af resultater

Dette afsnit indeholder de overvejelser vi har gjort under planlægning af testen m.h.t. anvendelse af resultaterne.

4.8.1 Klodserne

Hvis fyrretræet ikke viser angreb, er der ingen pæleorm tilstede på lokaliteten. Hvis fyrretræet er angrebet, men ikke den primede/forseglede fyr, da er en intakt forsegling tilstrækkelig.

Hvis også den forseglede fyr er angrebet, da er det de enkelte oliers virkning, der påvirker angrebsgraden.

Endvidere bestemmes angrebsgraden på de enkelte klodser. Alle klodser bliver systematisk røntgenfotograferet efter optagning.

4.8.2 Pladerne

Prøvearealet deles op i felter af samme areal som klodsernes, for at kunne sammenligne angrebsgraden.

Endvidere betragtes angrebenes placering på pladen – er der nogle tendenser?

Hvad sker der i stødene, hvor plankerne mødes og hvordan med kalfatringen og fugerne.

Plader, der kræver nærmere undersøgelse, vil blive røntgenfotograferet, og hvis det skønnes hensigtsmæssigt, vil testperioden blive forlænget.

4.9 Vigtigheden af entydig ikkedestruktiv diagnostisering.

Såfremt brugen af biocidholdig bundholdig fremover begrænses yderligere, vil behovet for entydig ikke-destruktiv analyse af træskibets træ stige.

F.eks. i det tilfælde at et træskib skal skifte ejer er det i både sælgers og købers interesse at få dokumenteret træets tilstand. Køber vil helst ikke købe et pænt, men i virkeligheden ringe skib, og sælger vil gerne sikre sig at der med sikkerhed ikke er pæleormsangreb tilstede på salgstidspunktet.

Indtil nu er træets sundhedstilstand afgjort ved at stikke syle eller knive ind i træet, men dette er ikke en farbar vej at forsætte hvis det skal fortages jævnligt. Det er herfor vigtigt at redegøre for de forskellige teknikker og metoder der kan anvendes .

Senere i rapporten gennemgås de kendte teknologier.