| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Anti-pæleorm

7 Udvælgelse af imprægneringsmidler

Da "patent-malingerne" i de sidste 75 år tilsyneladende har elimineret problemet med pæleormsangreb, har man som tidligere nævnt, imprægneret for at hindre råd og svamp allerede under bygningen af træskibene.

Da dette projekt handler om muligheder for at hindre pæleorm i træskibe, og samtidig undgå giftige bundmalinger, er vores blikke rettet mod imprægneringsmidler der ikke efterlader gifte eller unaturlige forbindelser i miljøet på lang sigt.

I vores søgning er vi stødt på mange forskellige imprægneringsmidler, der alle vil efterlade et eller flere stoffer i miljøet efter destruktion af træet. Eksempelvis kan nævnes Bor, Kobber, Zink, Tin, Krom eller Kviksølv.

Det er ikke muligt at afgøre hvor stor en udsivning de forskellige midler vil afstedkomme i marine miljøer, da producenterne ikke kender svaret. Enkelte produkter, specielt til træ i skibe, må ifølge brugsvejledningen ikke anvendes under vandlinien.

Teknikken vi vil afprøve er, at imprægnere træet med naturlige olier, der er kendt for deres træbevarende egenskaber. Disse olier males på træet, og forsegles med en eftergivelig vandtæt maling. Herved er udsivning til det marine miljø begrænset til de steder hvor malingen bliver beskadiget.

Vi har i valget af olier til behandling af træet fokuseret på fire ting.

Olierne har, i den rette formulering, en god indtrængningsevne i træet. Er de først inde i træet forventer vi at de fleste af oliernes komponenter kun meget langsomt trænger ud. Dels vil de vandopløselige forbindelser fra olierne holdes inde af den efterfølgende overfladebehandling.

Vi har ikke i litteraturen fundet referencer, der peger på at disse olier brugt på denne måde skulle forvolde problemer af økotoksikologisk art. Tværtimod har f.eks. teatreeolie været anvendt med held til bekæmpelse af svampeinfektioner på fiskeæg.

Olierne har biocide effekter som vi forventer gør dem til effektive komponenter i træskibsmalinger. De er bakteriocide dvs. de kan påvirke/dræbe pæleormenes symbionte bakterier og pæleormene vil dø. De har ligeledes en fungicid virkning.( svampedræbende ) Sammen med den bakteriocide effekt skulle dette modvirke en nedbrydning af træet og dermed nedsætte de forskellige skadevoldende organismers etablering på og i træet.

Endelig er der påvist en insekticid effekt af nogle af indholdsstofferne i f.eks. teatreeolie. Det forventes at denne effekt vil kunne modvirke kolonisering af pælekrebs.

7.1 Linolie

Linolien har været anvendt som maling og træbeskyttelse i flere hundrede år, og relanceres netop for tiden, som et populært naturprodukt. Dog indeholder en del af linolierne sundhedsskadelige tilsætningsstoffer, ligesom nogle linolier anbefales opblanding med mineralsk terpentin.

Linolie er en vegetabilsk olie, der udvindes af hørfrø og findes både som koldpresset, varmpresset eller kogt. Linolien tilsættes nogle gange et tørrende middel under opvarmning, bruges ublandet eller som indholdsstof i forskellige malinger. Linolien består af forholdsvis små molekyler, hvilket gør indtrængningsevnen i træ god. Når linolien tørrer, udvider den sig og bliver et fast stof, der udfylder træets porrer. Olien har dog ingen direkte kemisk eller biologisk hæmmende virkning på råd eller svamp, men olien forhindrer træet i at optage fugt. (www.greeninfo.dk) Med andre ord, den gør træoverfladen tæt. Linolie udvikler aldehyder i forbindelse med tørringsprocessen. Der sker endvidere en afdampning af formaldehyd, der indendørs kan forekomme i flere uger.

Typer af ren linolie:

• Koldpresset rå linolie er olie fra hørfrø, der er presset uden opvarmning. Olien renses ved at stå urørt i mindst 6 måneder.
• Kogt linolie er olie, der varmes op med lidt tørrelse (sikkativ). Kogt linolie foretrækkes til linoliemaling.
• Standolie er linolie, der uden tørrelse og uden ilt, er opvarmet til 250- 300 grader. Den tyktflydende og er ligeledes god i maling og fernis.

Linolien skal være ren og effektivt renset for rester af hørfrø, vand o. lign. Den rå linolie uden tørremiddel hærder meget langsomt, og kan være flere uger om at tørre effektivt. Kogt olie og standolie tørre hurtigere, gerne i løbet af et par dage.

Linolie forhandles sjældent uden kemiske tilsætnings- og hjælpestoffer. Det kan være forskellige tørremidler, opløsningsmidler eller bindemidler. Lige fra ufarlige naturprodukter til sundhedsskadelige opløsningsmidler.

Som tidligere nævnt udfylder linolien træets porrer og smårevner. Den trænger bedst ind på tværs af træet og når den tørrer fungere den som et skjold mod vand. Trænger dog naturligt nok ikke lige godt ind i alle typer træ. Fyrretræ er mere modtageligt end gran. Kan dog med fordel anvendes til andre typer træ. Olien fungere udmærket på trykimprægneret træ, hvor olien forhindre giftstoffer i at sive ud i vand. (Henriksen 2001)

7.2 Terpener

Terpener er betegnelsen for en stor gruppe af organiske stoffer, som typisk findes som naturlige indholdsstoffer i planter. Terpener består hovedsagligt af enheden isopren, som er et forgrenet kulbrinte-molekyle. Der findes mange forskellige opbygninger af isopren-molekylerne. De mindste kaldes monoterpener og er dem der udgør størstedelen af indholdet i de æteriske olier, som ofte består af 100 forskellige terpener. (Christensen 2000) Hver enkelt olie, har sin specifikke sammensætning. Eksempelvis indeholder en krydderiplante som timian en letflygtig olie, hvor nogle få terpener udgør størstedelen af olierne. Oftest forekommer terpener dog i ganske små mængder i de letflygtige olier.
De æteriske olier har i folkemedicinen været anvendt for deres bakterie- og betændelseshæmmende virkning, og senere videnskabelige forsøg har dokumenteret denne effekt. Samtidig er man dog blevet opmærksom på de allergiske reaktioner, der også kan opstå i forbindelse med brugen.

Vegetabilsk terpentin

Terpentinolie udvindes fra forskellige arter af fyrretræer. Den harpikslignende olie fås fra stammen, og denne olie renses og destilleres. Det rensede produkt indeholder ca. 70% harpikssyrer og 30% æteriske olier. I disse æteriske olier udgør monoterpenerne mellem 60-90%. (www.teatreeoil.dk). Den vegetabilske terpentin bruges primært som opløsningsmiddel i lak og malinger. Dampene fra denne olie kan være irriterende for slimhinder og give varige skader ved indånding gennem længere tid.

Mineralsk terpentin

Mineralsk terpentin er ligeledes et organisk opløsningsmiddel, som består af en mængde forskellige kulbrinter (eks. benzen), men ingen eller kun få terpener. De fleste indholdsstoffer i mineralsk terpentin er meget sundhedsskadelige. Opløsningen udvindes ved destillation af jordolie og er en af dennes olies benzinfraktioner.

Sammenligning mellem forskellige terpener og teatreeolie.

Den mineralske terpentin afskiller sig i indholdsstoffer fuldstændigt fra den vegetabilske terpentin og teatreeolien. De sundhedsskadelige kulbrinter fra den mineralske terpentin findes ikke i teatreeolien. Den vegeatbilske terpentin og teatreeolien er planteprodukter med indhold af letflygtige olier, der består af en række terpener. Dog er sammenfaldet mellem de to olier helt forskellig i kraft af forskellen i terpener. Kun nogle helt få terpener forekommer i begge olier, men i så små mængder, at det ikke vurderes som relevant.(Christensen 2000) Der er således tale om forskellige olier, til trods for at teatreeolien ofte sammenkædes med terpentiner i daglig tale.

7.3 Teatree-olie

Teatreoliens vigtigste egenskab i denne sammenhæng er, at den er svampe- og bakteriedræbende. Bruges primært til hudpleje, hvor den genopretter hudens naturlige bakterieflora og heler huden uden beskadigelse af normale celler og væv. Teatreeolien er en naturlig æterisk olie der udvindes af bladene fra det australske træ – Tea Tree, også kaldet Melaleuca alternifolia. Træerne har sin naturlige udbredelse i et lille område i New South Wales, hvor træerne vokser i en svært tilgængelig sump. Plantager er dog opbygget på mere tilgængelige områder. Olien udvindes ved dampdestillation af friske blade. Olieindholdet i bladene er forholdsvist lav med ca. 1-2%, hvilket dog variere fra måned til måned og fra de forskellige år. Der findes mange forskellige produkter indeholdende teatreeolie, men den fremstilles også i en 100% ren udgave. Den anbefales dog ikke til medicinsk brug i sin koncentrerede form. De øvrige produkter er primært hudcreme, shampoo eller salve. (www.teatreeoil.dk) Der er en omfattende dokumentation med videnskabelige artikler i relation til oliens virkning og baktericide effekt. Studierne går 70 år tilbage og forskning har bl.a. vist at olien effektivt kan bekæmpe Staphylococcus Aureus, som ellers er blevet resistent overfor flere andre antibakterielle behandlinger (RIRDC 1993). Olien blev først fra dette tidspunkt brugt til medicinske kommercielle formål. Urbefolkningen i Australien har dog sandsynligvis kendt og anvendt dens helende virkning meget længere (Carson 1993). Olien betragtes som det stærkeste antiseptiske naturmiddel man kender. Udmærker sig ved at trænge dybt ind (i huden), og analyse af fedtceller i underhuden har vist aktivitet med teatreeolie efter 3-4 uger efter påsmøring (www.avro.co.za). Hvilke indholdsstoffer der mere præcist har den stærke antibaktericide effekt, er endnu ikke fuldt klarlagt, men tidligere forsøg peger på terpinen-4-ol. I øvrigt mener man, at det fulde udbytte af oliens effekt først opnås gennem yderligere forskning af de enkelte indholdsstoffers virkning (Carson 1993). Dokumentationen går udelukkende på medicinske og farmakologiske formål, og ikke i retning af beskyttelse af træværk, som er vores sigte med brugen. Dog trækker vi de generelle konklusioner frem:

Farmakologi:

• antiseptisk 
• svampebekæmpende
• god indtrængningsevne 
• effektiv mod bl.a. Candida, Pseudomonas, Staphylococcus og Trichomonas 

Kemisk sammensætning:

• Olien indeholder ca. 100 forskellige komponenter
• hovedkomponenter:
• 1-terpinen-4-ol

• 1,8-cineol
• gamma-terpinen
• p-cymene
• andre terpener

Den australske standard for indholdet af teatreeolie er: 

• mindst 30% terpinen-4-ol 
• maksimalt 15% 1,8-cineol (hudirriterende)

Pæleorm har bakterier i sit fordøjelsessystem til at omdanne træmassen. Hvis disse bakteriers levevilkår kan forringes, vil pæleormen have ringere vækstbetingelser med reduceret angreb til følge.

7.4 Tungolie

Tungolie har været brugt til at beskytte træskibe gennem de sidste 600 år i Kina. Olien udmærker sig ved at trænge dybt ind i træet og derved beskytte mod forrådnelse, samtidig med at træet ikke mister elasticitet. Man betragter tungolien, som en af verdens bedste muligheder for at beskytte træ. Har som tidligere nævnt været brugt i Kina gennem mange århundreder, men kom først til Europa i begyndelsen af 1800-tallet. Den blev kendt som ”kina-lak” og langt den største del af olien produceres fortsat i Kina. Bruges også i møbel- og snedkerindustrien. Tungolie udvindes af nødder fra Tungtræet i familien Euphorbia. Et skyggetræ med lyse blomster. Plantager med disse træer, findes nu foruden i Kina, også i Florida og Paraguay. Olien der udvindes er tynd, lys og transparent, og adskiller sig fra andre planteolier ved, dels at trænge dybt ind i træet, dels ved at være hurtigtørrende. Lignende planteolier, såsom amerikansk olie eller olie af hørfrø, tager længere tid om at tørre og efterlader en klæbrig overflade indtil det trænger ind i træet. Tungolien, som er hurtigttørrende, efterlader en stærk, glat, vandtæt overflade, hvor man nærmest kan sige den bliver en del af træet, fordi den trænger så dybt ind i træets porrer. Sammenlignet med koldpresset linolie, trænger tungolien 50% dybere ind. (Palms 2002) Kemisk består olien af eleostearic syre, med mindre mængder af oliesyre, linolie og palmetic glycerider. Strukturen hedder HC(CH2)3CH=CHCH=CHCH=CH(CH2)7COOH. (www.tung-oil.com) Det er netop de kemiske forbindelser med meget små molekyler i tungolien, der gør at den trænger dybere ind i træet end andre olier, der består af større molekyler. Fra havnekonstruktioner kendes at højere vægtfylde/densitet forebygger angreb. Hvis det er fordi energimængden pæleormen ”brænder af” på sit angreb er for stort i forhold til energimængden den kan optage fra sit angreb, kunne dette være vejen frem.

Anvendelsesområder i øvrigt:

• Beskyttelse af trykimprægneret, ubehandlet eller tidligere oliebehandlet træ i møbelindustrien.
• Som grundolie inden farvemaling.
• Anvendes på alle typer træ, også ædeltræ, der har en lille kapillærindsugning.
• Behandling af træværk indvendigt og udvendigt på skibe

 Egenskaber:

• Vandafvisende og klæb-fri
• Smudsafvisende
• Trænger meget dybt ind i træet.
• Modvirker algevækst
• Kan overmales
• Hurtigtørrende  

7.5 Eucalyptus olie

Eucalyptusolien udvindes fra bladene på eucalyptus-træerne, der er den mest udbredte trætype i Australien. Man kender omkring 700 arter, heraf flere der bliver meget høje og anvendes til værdifuldt tømmer.

Mange af eucalyptusarterne indeholder olier, som adskiller sig i duft og udseende fra art til art. I forskningssammenhænge bør man derfor kende oprindelsen.(www.grannyorig.com) 

Til kommercielt brug inddeles olien i flg. klasser:

1. De medicinske olier, som indeholder forholdsmæssigt meget eucalyptol (cineol, der også er et af de virksomme stoffer i teatreeolien)
2. De industrielle olier, med indhold af terpener. Anvendes som flydende i bl.a. mineringssammenhæng.
3. Aromatiske olier.

Eucalyptsoolien har en dokumenteret antibakteriel effekt, og har til dette formål været udvundet siden 1788. Først anvendt mod lungesygdomme og kolik. De første videnskabelige artikler på området stammer fra 1870 (Dr.Cloez).

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |