| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Anti-pæleorm

9 Valg af testlokaliteter

I tre omgange (1918-19, 1934-36, 1940-49) er der blevet foretaget undersøgelser af pæleorms og pælekrebs’ angreb forskellige steder i de danske farvande. På baggrund af erfaringerne fra disse undersøgelser og muligheden for også at tilføje projektet et historisk perspektiv samt af forskellige praktiske årsager (f.eks. personlige kontakter og geografisk placering), har vi valgt at bruge havnene ved Frederikshavn, Hirtshals, Helsingør, Skærbæk, Rønne samt Roskilde. Disse havne supplerer hinanden godt og dækker bredt.

9.1 Frederikshavn

Der har tidligere været registreret stærke angreb af pælekrebs, men kun i mindre grad angreb af pæleorm (næsten udelukkende T. navalis selv om enkelte eksemplarer af P. megotara og N. norvegica blev iagttaget).

9.2 Hirtshals

Her har der tidligere været registreret stærke angreb af såvel pælekrebs som pæleorm. Af pæleormene var P. megotara den dominerende art, men de to andre arter forekom også og var til tider ret almindelige. I forbindelse med udsætningen af flåden, fik vi vist et sted hvor træ påsat for et halvt år siden, var halvvejs fortæret.

9.3 Skærbæk

Ved undersøgelsen i 1918-19 fandtes der i den nærliggende Kolding Havn relativt mange pæleorm (grad 4 ud af en skala på 6) og lidt pælekrebs (grad 1 af 6). Skærbæk har for nylig haft svære skader på grund af pæleorm. Desuden ligger havnen nær kontoret for Olsen Design Aps., hvilket gør den specielt anvendelig bl.a. også til mindre preliminære tests.

Der er desuden lavet en undersøgelse af pæleorm i havnene i Vejle Amt.

Hav- og kystafdelingen under Vejle Amt udgav i foråret 2001 en kort redegørelse over de observerede problemer med pæleorm i et udvalg af havne.(Teknik og Miljø, Vejle Amt 2001). Der er resultater fra 14 lokaliteter (ud af 31 adspurgte).

Øvrige konklusioner: 

• De fleste havne har stigende problemer
• Hovedparten melder om udskiftning af min. 10-20 pæle/år
• Enkelte vurdere at problemet er steget 50%  
• Man anvender typisk marin-imprægneret grantræ. Tidligere er anvendt egetræ, men det angribes også.
• Hardwood-træ koster i snit 1000 kr. mere end grantræ pr. pæl. Dette begrænser brugen.
• Udskiftning af 1 stk. hardwood-pæl er ca. 2800,- kr.
• Udregnet for de to største havne betyder dette udgifter i størrelsesorden 600.000-2 millioner kr. for at imødegå problemet over de næste år.
• Flere havne planlægger at anvende beton, stål, plast eller glasfiber i stedet for træ.
• Enkelte små havne har valgt at slå kobbersøm i pælene
• Træbådsejere tager bådene op midt på sommeren for at give båden ekstra bundmaling.
  

9.4 Roskilde

Denne havn blev kun kortlagt i undersøgelsen i 1918-19. Her fandtes hverken pælekrebs eller pæleorm. Men – da vi etablerede et samarbejde til marine-arkæologer på Vikingemuseet i Roskilde omkring ”projekt pæleorm”, blev vi gjort opmærksomme på, at der forekom periodevise angreb af pæleorm i Roskilde havn.

9.5 Helsingør

Der var ikke pælekrebs i Helsingør, mens der til gengæld blev fundet stærkere angreb af pæleorm (udelukkende af T. navalis) end i de andre havne.

9.6 Rønne

Rønne er medtaget i testen, da lokale melder om pæle der brækker. Desuden kunne andre marine træskadegørere evt. påvises.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |