Anti-pæleorm10 Forsøgsmaterialer – træsorter.10.1 Træsorter10.1.1 Fyrretræ 10.1.2 Egetræ 10.1.3 Lærketræ 10.1.4 Tropiske hardwood-typer Valget af forsøgsmaterialer tager sit udgangspunkt i
10.1 TræsorterTil forsøget anvendes prøveemner af nyt træ af følgende sorter:
Derudover bliver Mahogni og Eucalyptus testet. For at prøvestykkerne bliver så ensartede som muligt, vil det for de enkelte træsorter blive tilstræbt, at anvende prøveemner lavet fra samme træer eller i det mindste fra samme område. Desuden vil der være en tilfældig, men ens, fordeling af prøveemnerne henholdsvis til forsøgsgrupperne ubehandlet (kontrol) eller behandlet (med midler). Ubehandlet fyrretræ vil blive anvendt til at registrere forekomsten af pæleorm og pælekrebs på forsøgslokaliteter, da erfaringerne fra tidligere tests er, at fyr angribes relativt hurtigt. Desuden er der placeret fyrretræ, der kun er forseglet med primer, for at kunne afsløre effekten af forseglingen. 10.1.1 FyrretræFyr udgør en meget stor andel af det træ, der bruges i industrien til utallige formål. Fra møbelproduktion, planker, lister og pæle. Der anvendes ofte tryk- og vacuum-imprægnering for at sikre længere holdbarhed for træ der bruges til udendørsbrug og jordkontakt. Det yderste ved har en 3-5 cm bredde og er lyst og hvidgulligt, sammenlignet med den mere rødbrune kerne. Det yderste ved er ikke holdbart, men kerneveddet i overdækket tilstand kan holde sig op til 50 år udendørs. Kerneveddet er indplaceret i holdbarhedsklasse ”mindre til moderat” (som lærk). Fyrretræ er let at forarbejde, men harpiksudfældning kan dog give problemer. Overfladebehandling giver ikke anledning til problemer. Ved imprægnering af massivt fyrretræ har Nordisk Træbeskyttelsesråd udarbejdet et regelsæt. Kerneved er klassificeret som ”vanskelig – ekstrem vanskelig imprægnerbart” Det yderste ved angives som ”let imprægnerbart”. Nedenstående oversigt over træets egenskaber er udarbejdet af Teknologisk Institut – Træteknik, og bl.a. gengivet på Træbranchens Portal www.trae.dk. De store variationer skyldes den naturlige variation i fyrretræets ved.
10.1.2 EgetræEgetræ bruges til utallige formål, grundet gode styrkeegenskaber, moderat svind og god holdbarhed. Anvendes bl.a. til gulve, hegnspæle, redskaber, møbler og bundgarnspæle. Har netop været anvendt til krumtræ i skibe (se i øvrigt bilag om skibskonstruktion). P.g.a. egetræets høje indhold af garvestoffer, har det også været anvendt til garvning af huder samt ved lagring af vin og spiritus. Strukturen i træets ved er varieret med tykke vedstaver og marvstråler. Det yderste ved er ikke varigt, mens kernevedet i overdækket udemiljø kan holde sig i mere end 50-125 år.Eg er i DS/EN350-2 klassificeret i imprægneringsklasse ”ekstremt vanskeligt imprægnerbart” for kerneved, mens det yderste ved klassificeres som ”let imprægnerbart” (www.trea.dk) Eg giver ikke anledning til specielle problemer ved overfladebehandling. Som alt andet træ vejrgrånes eg i løbet af få år på grund af solens fotokemiske nedbrydning. Nedenstående oversigt over træets egenskaber er udarbejdet af Teknologisk Institut – Træteknik, og bl.a. gengivet på Træbranchens Portal www.trae.dk.  Klik på billedet for at se html-version af: ‘Oversigten over træets egenskaber‘ 10.1.3 LærketræLærketræ har været anvendt og opskåret på samme betingelser som rødgran, men der har i de seneste år været øget efterspørgsel på lærketræ. Forskellen på rødgran og lærk er lærketræets store forholdsmæssige andel af kerneved samt dets naturlige holdbarhed. Anvendes i stigende grad til produktion af havemøbler, pæle og hegnsmateriale. Mere traditionel anvendelse af lærketræ er beklædning til lystbåde, husbygning m.m. Veddets udseende har tydelige aftegninger af årringe og ligner fyr. Kerneveddet indeholder store mængder harpiks. Det yderste ved er ikke holdbart, mens kerneveddet er indplaceret i holdbarhedsklasse ”mindre til moderat holdbart”, hvilket svare til fyrretræets egenskaber. Lærk er let at bearbejde, og overfladebehandling giver normalt ikke anledning til problemer. Med hensyn til imprægnerbarhed klassificeres kerneveddet som ”ekstremt vanskeligt imprægnerbart” og det yderste ved som ”moderat imprægnerbart med stor variation” Nedenstående oversigt over træets egenskaber er udarbejdet af Teknologisk Institut – Træteknik, og bl.a. gengivet på Træbranchens Portal www.trae.dk. De store variationer skyldes den naturlige variation i lærketræets ved.
10.1.4 Tropiske hardwood-typerDe tropiske hårdt-trætyper adskiller sig væsentligt fra de amerikanske typer, som bl.a. kan være valnød, rød eg o.a. De tropiske typer er bl.a. primavera, trebol, tambran og ikke mindst teak og mahognitræ. De to sidstnævnte er meget udbredte i Danmark, både indenfor møbelindustri og skibsaptering. Der er stor efterspørgsel på det tropiske træ, hvilket har gjort de miljømæssige omkostninger store. Der er gennem årtier blevet fældet mange flere træer end der er plantet. Plantagedrift afløser for en del hugsten i de naturlige regnskove, og regeringsindgreb i bl.a. Indonesien skal forhindre eksport af de tropiske trætyper. Træet er populært på grund af udseendet, holdbarhed og hårdhed. Teaktræ Biologisk navn: Tectona grandis , ikke testet, da udelukkende benyttes over vandet. Træet er gyldent til mørkt i rødlige toner. Vokser med ret stamme og i stor højde. Træet indeholder righoldige naturlige olier og det giver en naturlig beskyttelse mod fugt. Desuden ruster eller erodere teak ikke i kontakt med metal i udendørsmiljø. Teak betragtes som meget værdifuldt og er populært til mange ting lige fra møbler, gulve, paneler og skibsplanker. Som andre tropiske træarter er teaktræ ved at være udryddet i de naturlige bevoksninger, og man tilstræber at træ eksporteres fra plantager. Den yderste grålige bark angribes ofte af termitter og svamp, mens kernevedet er immunt overfor disse angreb. Kernetræet er meget hårdt og holdbart og ikke mindst kendetegnet ved lav ”opsugningsevne”. Mahognitræ Biologisk navn: Swietenia Macrophylla En anden truet og næsten udryddet træart er mahogni-træet. Vokser i naturlige skove i det tropiske Amerika. Træet har rødbrunt ved, og netop de rødbrune kulører fremhæves i finere møbelsnedkeri med glatte overfladelakeringer. Træet vokser til store højder og med bred stamme. Både i lige og buede former. Vedets struktur er mindre fibre med sammenflettet struktur. Rummer mange variationer. Lader sig nemt bearbejde. |
