Anti-pæleorm

Anti-pæleorm

12 Evaluering af midler og metoder

Hvor effektive de forskellige midler og metoder er mod pæleorm og pælekrebs, afspejles ved at sammenligne angrebsgraden (se senere) af de ubehandlede træstykker med de behandlede stykker af samme sort.

At et træstykke ikke er angrebet betyder nødvendigvis ikke, at det er et effektivt middel eller beskyttelsesmetode, der er anvendt. Det kan også afspejle at der ikke er nogen pæleorm eller pælekrebs tilstede på netop denne lokation.

Tilstedeværelsen af marine træskadegørere på de enkelte testlokaliteter (havnene) vil derfor blive fulgt løbende ved at se på de ubehandlede fyrretræsstykker, der som tidligere nævnt angribes relativt hurtigt og derfor forventes at kunne vise om der faktisk er pæleorm og pælekrebs til stede.

Også prøvestykkernes bevoksninger af fastsiddende dyr og planter vil blive vurderet, da dette også kan være af betydning. Sådanne bevoksninger kan undertiden hæmme angreb af pæleorm. men fremme angreb af pælekrebs, ved at gøre det lettere for pælekrebsene at etablere sig.

12.1 Værdier for angrebsgrader

I den ovennævnte Skandinaviske undersøgelse (Dansk Ingeniørforening, 1921) anvendes en skala fra 1-6 til kategorisering af angrebets intensitet i de forskellige havne, der indgik i undersøgelsen.

Her betød et 6’tal på skalaen, at en ubeskyttet 25 cm pæl af gran eller fyr måtte fornyes efter 1 års henstand i vandet, mens 1 på skalaen var udtryk for et ubetydeligt angreb.

Samme skala blev anvendt for både pæleorm og pælekrebs.

Figur 7. Illustration af Danmarkskort fra Ingeniøren 1921:

Figur 7.
Fra Ingeniøren 1921:

”nærlæsning” med henblik på angrebskategori

Helsingør: 4-5

Roskilde: 0

Fredericia: 3-4

Kolding: 4

Frederikshavn: 5

Hirtshals: 6

Ved en senere undersøgelse fra 1940-49 (Dansk Ingeniørforening, 1956) anvendtes imidlertid forskellige måder at vurdere skader fra pæleorm og pælekrebs på. Dog stadig med anvendelsen af en skala fra 1 til 6. Da den sidstnævnte skala er mere anvendelig til at beskrive angrebsgraden for en vilkårlig træsort/bekæmpelsesmetode på et givet tidspunkt, anvender vi denne sidstnævnte skala.

Angrebsgraderne bestemmes efter følgende kriterier:

Pælekrebs: Hvor stor en del af prøvestykkernes overflade er angrebet og ved fremskredne angreb, hvor dybt går de. Endefladeangreb er ikke medregnet.

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 2, Angrebskategorier‘

Pæleorm: Hvis pæleorm ikke observeres i et særligt stort antal, bruges antallet af indgangshuller som mål for angrebsgraden og kun indgangshuller i sidetræ medregnes. Når der er tale om kraftige pæleormeangreb, eller når der tillige er stærke angreb af pælekrebs, kan tælling være meget vanskelig og fastlægges graden af angreb efter ødelæggelsens størrelse.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 3, Antal huller‘‘

Da det, specielt når træstykkerne er meget angrebne, vil dreje sig om en skønsmæssig vurdering af angrebsgraden, vil vurderingerne blive foretaget af den samme person for at sikre så høj grad af ensartet vurdering som muligt. For at minimere usikkerheden, bliver hvert enkelt træstykke nedsænket i et kar fyldt med vand, og den mængde vand der løber over, vil svare til den tilbageværende træmasse. Da klodsens oprindelige ydre geometri kendes, kan svindet beregnes.

Træstykkerne vil også blive analyseret med andre mere objektive metoder f.eks. røntgen, ultralyd og densitetsundersøgelse for samtidig at vurdere disse ikke-destruktive målemetoders muligheder.