| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Anti-pæleorm

13 Temperaturforhold og salinitetsdata

Da både vandets temperaturforhold og saltkoncentrationen, har afgørende indvirkning på pæleormenes levedygtighed, har vi ønsket at registrere disse data.

Begge typer af data er tilgængelige hos Danmarks Meteorologiske Institut, hvor data opdateres hver time.

På DMI‘s hjemmeside www.dmi.dk (under vejr og hav, til søs, observationer, datatype) kan lokaliteter, hvor der måles ses. Da ikke alle lokaliteter er placeret overens med flåderne, er data samtidig hentet ved miljøafdelingerne i de enkelte amter.

Figur 8. Vandtemperaturer DMI

Figur 9. Saltholdighed DMI  

Skærbæk:
Data fra Vejle Amts miljøundersøgelser. Der måles (hvert kvarter) fra målestation ved den gamle Lillebæltsbro.

Helsingør:
DMI, målt ved Hornbæk (10-15 km vest for Helsingør)

Rønne:
DMI.

Frederikshavn:
Data fra Nordjyllands Amts miljøafdeling, der indhenter data fra Læsø-renden ud for Frederikshavn.

Hirtshals:
DMI, målt ved vestkysten nord for Limfjorden.

Roskilde:
Målinger fra Roskilde Amts miljøskib i vandet ud for Roskilde havn.

13.1 Tidligere saltforhold

I rapporten fra 1921 er saltforholdene beskrevet i relation til forekomst af pæleorm. Resultaterne er, som de ligeledes er i vores nutidige undersøgelse, leveret af Dansk Meteorologiske Institut. Resultaterne beskrives kort nedenfor:

Ved Nordsøen og Skagerak beskrives saltforholdene, som værende meget konstante. Varierende mellem 25 – 35 promille.

Kattegat var saltforholdene meget varierende på grund af Østersøens indflydelse. Årets gennemsnit nord for Helsingør var 18,5 promille. Pæleormene omtales som fuldt levedygtige overalt i Kattegat, hvor der ikke fandtes lokal forurening. Helt ned omkring Vejle var skaderne udbredte.

I Sundet og Bælterne gjorde Østersøens ferskere vand sig mere gældende end i Kattegat. Dog var saltholdigheden størst i Bælterne.

Middelfart: maksimum-værdi: 27,8 promille minimum-værdi: 10,7 promille

I Farvandet syd for Fyn var saltholdigholden forholdsvis stor, antagelig fordi afløbsstrømmen fra Østersøen her virkede endnu svagere end i selve Bælterne. I Smålandshavet aftog saltholdigheden hurtigt østpå.

Bornholm (Christiansø): maksimum-værdi: 10,3 promille minimum-værdi: 5,1 promille

Rapporten fra 1921 anfører desuden, som omtalt under den biologiske del, at grænserne for pæleorms udbredelse hovedsageligt bestemmes af vandets saltholdighed og temperaturforhold. Pæleormenes angreb ophører i de arktiske farvande. Grænsen findes der, hvor vandets gennemsnitssaltholdighed i en længere periode er lavere end 7-8 promille. Der synes ikke at være en sammenhæng mellem strømforhold og forekomst. Der blev rapporteret om angreb både i stillestående havnebassiner og i stærke strømfyldte vandområder. Dog kræver pæleorm dog en vis tilførsel af frisk vand. En anden tidligere brugt indikator på forekomst af pæleorm, var forekomst af søstjerner, der således blev brugt som målestok for saltholdighed.

13.2 Nuværende saltforhold, år 2002

13.2.1 Hirtshals:

Maksimum – 33,6 promille
Minimum – 25,1 promille
Med en middelværdi på 29,5 ligger niveauet som i tidligere undersøgelser.

13.2.2 Frederikshavn:

Maksimum – 28,6 promille
Minimum – 13,9 promille
Middelværdien er på 13,9.

13.2.3 Helsingør:

Maksimum – 22,9 promille
Minimum – 10,1 promille
Middelværdien på 17,5 ligger også tæt på de ældre målinger (18,5)

13.2.4 Rønne:

Maksimum – 7,5 promille
Minimum – 5,9 promille
Middelværdien er i år på 6,9, hvilket er lige på grænsen for mulighed for vækst af pæleorm. Der findes ikke angivelser af tidligere middelværdi, dog viste den ældre måling større udsving end det har været tilfældet i år (mellem 10,3 og 5,1).

13.2.5 Roskilde:

Maksimum – 13,2 promille
Minimum – 9,7
Middelværdien: 10,8.

13.2.6 Skærbæk:

Maksimum – 24,5
Minimum – 11,8
Middelværdi: 18,1

 13.3 Tabel 4– Saltkoncentration og temperatur for testperioden

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 4, Saltkoncentration og temperatur for testperioden‘

13.4 Iltsvind

DMU‘s afdeling for Marin Økologi udsender løbende rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder. Iltindholdet i havvand, har normalt ikke den store indflydelse på pæleorms levedygtighed, men på grund af de ekstreme forhold med iltsvind i sommeren 2002, omtales disse.
(http://iltrapport.dmu.dk/)

Fuldstændigt iltsvind, som der er aktuelt i store områder af de danske farvande, kan muligvis have en vis indflydelse på pæleorms levedygtighed. Iltsvind konstateres dog typisk på større dybder end der hvor pæleorm trives, men under ekstreme forhold som nu, kan man som nævnt forvente, at de samlede vandforhold påvirkes. Nedenstående sammendrag er fra primo oktober 2002 - DMU:

Der er konstateret et usædvanligt udbredt og kraftigt iltsvind i hele Bælthavet og det centrale Øresund. Det hidtil mest alvorlige der er registreret i Danmark. I områder af farvandet nord for Fyn, sydlige Lillebælt, det sydfynske øhav var der iltfrit, med afgivelse af giftig svovlbrinte. Mod sædvane strækker iltsvindet sig ned gennem den smalle centrale del af Lillebælt. (Skærbæk målestation) I Kattegat er der observeret iltsvind ved Sjællands Odde samt omkring Anholdt. Omkring Helsingør (målestation) har der tidligere på efteråret været iltsvind, men forholdene er nu forbedret. Roskilde Fjord (målestation) har, sammen med andre lavvandede områder, ligeledes kun været kortvarigt ramt. Der er ikke konstateret iltsvind i Skagerak eller den kystnære del af Nordsøen (målestation Hirtshals). Der er ingen aktuelle målinger fra Bornholmsbassinet og nord for Christiansø, men sidst i august blev der konstateret iltfrie områder med svovlbrinte i bundvandet.

Det er normalt at iltsvindet i de indre danske farvande kulminere i slutningen af september eller begyndelsen af oktober. De normale efterårsstorme tilfører vandet ilt igen. Stærk vind fra vest og nordvest medfører normalt store tilstrømninger af iltrigt bundvand fra Skagerak til Kattegat og Øresund og til sidst Bælthavet.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |