Anti-pæleorm

17 Sammenfatning og konklusioner

17.1 Delkonklusioner
      17.1.1 Er mit skib i farezonen ?
      17.1.2 Er mit skib angrebet og hvor meget ?
      17.1.3 Hvad kan jeg gøre ved det ?
      17.1.4 Hvordan kan jeg forebygge angreb ?
17.2 Konstateret arter af pæleorm og pælekrebs

Dette kapitel gennemgår angrebsudfaldet fra klodstesten i de 6 havne, og vurderer om resultatet er troværdigt. Endvidere gennemgås angrebene på skibspladerne der har været 1 år i Skærbæk havn. Er der overensstemmelse mellem klodser og plader, og giver pladerne yderligere information om skibskonstruktionen i sig selv har indbygget svagheder for pæleormsangreb ?

17.1 Delkonklusioner

17.1.1 Er mit skib i farezonen ?

Resultatet af denne undersøgelse viser at typiske danske skibe af lærk eller eg er udsat for pæleormsangreb, hvis de ikke er malet. De ubehandlet teststykker er alle angrebet. Nu er de fleste skibe dog malet, men ved mindre grundstødning eller berøring af havneanlæg kan træet blotlægges, hvorved pæleorm og pælekrebs får fri adgang til træmassen.

17.1.2 Er mit skib angrebet og hvor meget ?

Vi har klarlagt forskellige metoder, og har ved analysen af testemnerne anvendt digital røngtenteknik. Denne teknik er også anvendt på et ældre træskib, og er mobilt. En løsning kunne være at flere træskibsejere slår sig sammen, og derved fotograferer 3-4 fartøjer på en dag. Dette vil holde omkostninger nede på et overkommeligt niveau, sandsynligvis under 5.000 dkr. pr. fartøj. Man vil herved med det samme få et overblik over fartøjets tilstand, som er entydigt og indiskutabelt. – det kan sammenlignes med at udarbejde en tilstandsrapport.

17.1.3 Hvad kan jeg gøre ved det ?

Hvis først skaden er sket, er den eneste løsning at erstatte det angrebne træ med nyt tilsvarende træ.

17.1.4 Hvordan kan jeg forebygge angreb ?

En almindelig primer, som træet alligevel påføres, har en hæmmende effekt på angrebsintensiteten og vil herfor reducere risikoen for angreb. Endnu bedre er det samtidig at imprægnere med tungolie, teatreeolie eller linolie. Herved hæmmes og i nogle tilfælde udelukkes angreb. Ved gennemgang af testemnerne efter 1 år i saltvand, var indtrykket at den traditionelle primer bandt glimrende på især tungolie og teatreeolie. Hvis fartøjet er forhudet med kobber vil der ikke kunne ske angreb hvis forhudningen i sagens natur er intakt.

17.2 Konstateret arter af pæleorm og pælekrebs

Tabel 5.
Klik på billedet for at se html-version af: ‘‘
Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 5‘