Anti-pæleorm

18 Resultat af klodstest

18.1
      18.1.1   Skærbæk:
      18.1.2   Hirtshals:
      18.1.3   Frederikshavn:
      18.1.4   Roskilde:
      18.1.5   Helsingør:
      18.1.6   Rønne:
18.2 Fordeling af angreb på flåder.
      18.2.1 Skærbæk
      18.2.2 Hirtshals
      18.2.3 Frederikshavn
      18.2.4 Helsingør
18.3 Tabel 6. Dataark med angrebsgrader på klodser
18.4 Summeret angrebsgrad - Danmark
18.5   Angrebs forhold havnes bidrag.
18.6 Procentvis bidrag

Konklusionerne er udledt af resultaterne af en metodetriangulering bestående af:

  • visuel inspektion (2 personer)
  • røntgenoptagelse med real-time digital monitorering
  • røntgenoptagelse med CR-teknik og efterfølgende digital redigering
  • stereomikroskopi af overflade (½-1 mm huller)

Selvom man tilstræber objektive vurderinger af om der har været pæleormsangreb eller ej, vil der med så små (tidligere levende) organismer være en vis usikkerhed. Man kan med 100% sikkerhed afgøre et pæleormsangreb, når det er der, udfra ovenstående metoder. Er resultatet negativt og der ikke er fundet pæleorm, kan dette derimod ikke siges med fuld sikkerhed. De kan være så små eller sidde på en kant at verifikation er umulig. Disse forhold må tages med i helhedsbetragtningen. Pælekrebsangreb i Hirtshals og Frederikshavn var meget minimale, 1% af arealet, hvilket giver kategorien 1 ud af 6, og dækker op til 5% af arealet.

18.1

18.1.1   Skærbæk:

  • Der var pæleorm, men ingen pælekrebs.
  • Perioden var for kort til total-destruktion af klodser
  • 2 måneders skift af fyrretræsklodser viste angreb senere på sommeren. Dog var pæleormene meget små på dette tidspunkt 
  • Alle typer af ubehandlede klodser angribes i forskellige grader 
  • Teatreeolie og linolie er ikke fuldstændigt effektivt som forebyggelse, men der er tegn på en vis effekt.
  • Kinesisk tungolie tilsyneladende fuldstændigt effektivt på denne lokalitet.

18.1.2   Hirtshals:

  • Der var pæleorm og pælekrebs. 
  • Kun 3 klodser ud af 40 stk. er angrebet 
  • Det er 2 ubehandlede lærkestykker og 1 stk. egetræ behandlet med tungolie 
  • 2 måneders skift af fyrretræsklodser viste ingen resultat 
  • Pga. konstant høj saltkoncentration i vandet har forventningerne været mere udbredte angreb på denne lokalitet.

18.1.3   Frederikshavn:

  • Der var pæleorm og pælekrebs.
  • Resultaterne viser enten udbredte angreb eller intet angreb på klodserne.
  • Det er forventeligt de ubehandlede klodser der angribes.
  • På nær en enkelt angrebet lærke-træklods behandlet med linolie er alle behandlede klodser intakte uanset type af behandling.
  • 2 måneders skift af fyrretræsklodser viste ingen resultat.  

18.1.4   Roskilde:

  • Ingen angreb af pæleorm eller pælekrebs.
  • Salinitetsforholdene har givet mulighed for forekomst af pæleorm, hvilket dog ikke tilsyneladende er tilfældet på pågældende lokalitet.

18.1.5   Helsingør:

  • Der var pæleorm, men ingen pælekrebs. 
  • Moderate til udbredte angreb på ubehandlede træklodser
  • I mindre grad på eucalyptustræ, frem for lærk og eg.
  • Alle behandlinger tilsyneladende virksomme, på nær mindre angreb på enkelte egeklodser med teatreeolie og tungolie.
  • 2 måneders skift af fyrretræsklodser viste ingen resultat.

18.1.6   Rønne:

  • Der er konstateret angreb af (små) pæleorm i de udskiftede fyrretræsklodser i sommermånederne.
  • I øvrigt ingen angreb af pæleorm på øvrige klodser 
  • Salinitetsforholdene gør at pæleorm normalt ikke har gode vilkår på denne lokalitet. I år har saltforholdene dog ligget lige omkring grænseværdien for pæleorms levedygtighed, hvilket har givet sig udslag i angreb.

18.2 Fordeling af angreb på flåder.

Følgende 4 diagrammer viser angrebsgraden for den enkelte klods, der hvor den er placeret på flåden.Klodserne var placeret i 5 rækker med 8 i hver række. Som det ses er både udvendigt placeret klodser og indvendigt placeret klodser angrebet, samt at der er god overensstemmelse med hvilke klodser der er angrebet. I fig. 17.2.1 Skærbæk er endetræsangreb medtaget som negative angrebsgrader.

18.2.1 Skærbæk

18.2.1   Skærbæk

18.2.2 Hirtshals

18.2.2   Hirtshals

18.2.3 Frederikshavn

18.2.3   Frederikshavn

18.2.4 Helsingør

18.2.4   Helsingør

 

18.3 Tabel 6. Dataark med angrebsgrader på klodser

Bemærk: Negative tal for angreb i endetræ er ikke medtaget i sum

Klik på billedet for at se html-version af: ‘‘
Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 6‘

 

18.4 Summeret angrebsgrad - Danmark

Tabel 7. De enkelte havnes bidrag er lagt sammen.

Klik på billedet for at se html-version af: ‘‘
Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 7‘

 

Hvis alle klodser havde angrebsgrad 6 i alle havne da ville den maksimale værdi 108 være nået. ( 3 klodser af hver x max angrebsgrad 6 x 6 havne = 108 )

Nu er det imidlertid kun 4 havne hvor testklodserne, der har været i vandet et år, har udvist angreb.

Maksimal værdi bestemmes til 3 x 6 x 4 = 72

18.5   Angrebs forhold havnes bidrag.


Klik på billedet for at se html-version af: ‘‘
Klik på billedet for at se html-version af: ‘Figur 22‘

Figur 22.
Af ovenstående figur kan ses at hvor angrebene er tydelige, er der også en vis overensstemmelse med hvor meget hver enkelt havn bidrager.

18.6 Procentvis bidrag

For havne af samlet angreb på markant angrebet klodstype – træsort med behandling.

Klik på billedet for at se html-version af: ‘‘
Klik på billedet for at se html-version af: ‘Figur 23‘

Figur 23.
Som det ses af figuren bidrager Roskilde og Rønne ikke. Hirtshals har kun udvist markant angreb på lærk ubehandlet, så en nærmere undersøgelse af netop denne testplacering kunne være interessant.

Endvidere ses det at Skærbæk er underrepræsenteret ved Lærk, ubehandlet. Grunden til dette er, at 2 af de 3 ubehandlet lærkeklodser blev revet af testopstillingen under en storm. Den tilbageværende klods viste angrebsgrad 4.