Anti-pæleorm37 LitteraturAnn. Angreb og skader på træ Ann. 1921, Undersøgelser vedrørende pæleorms og pælekrebs angreb ved Skandinaviens kyster og anvendte forebyggelsesmidler 2, Dansk Ingeniørforening, København. BALSLEV "Efteruddannelse i røngtenteknik, strålehygiejne og kvalitetsstyring 5", Sønderjyllands Amt, ed.. Becker, G. 1938, "Die Bohrmuschel Teredo, der gefährlichste Holz-zerstörer an deutschen Küsten 7", Holz als Roh- und Werkstoff, vol. 1,no. 7, pp. 249-254. Becker, G. 1958, "Holzzerstörende tiere und Holzschutz im Meerwasser 5", Holz als Roh- und Werkstoff, vol. 16, pp. 204-215. Brendstrup, A. B. 2000, Measuring Absorption of Calcium Using Radio- and Stable Isotoper 10 , master thesis, The Royal Veterinary and Agricultural University. Christiansen, J. Bærbare vinderbilleder 16. Ingeniøren , 40-42. 2000. København, Ingeniøren A/S. Coll, D. M. & et.al. 3D Volume rendering for nephron Sparing Surgery Using a Videotape Display 12. electro medica [1], 18-22. 2001. Berlin, Siemens. Dansk Ingeniørforening 1956, Beskyttelsesmidler mod pælekrebs og pæleorm 12 . Dansk Ingeniørforenings Sektion for vej, v. o. j. 1921, Undersøgelser vedrørende pæleorms og pælekrebs angreb ved Skandinaviens kyster og anvendte forebyggelsesmidler. 17 41, 1921. Dansk Radiologisk selskab. vejledninger vedr. radiologiske procedurer 3. 2. 2000. DRS. Day, T. F. The Rudder. 1906. The Rudder Publishing Co. Dietrich, C. F. 3D Abdominal Sonography 13. electro medica [1], 23-29. 2001. Berlin, Siemens. Dyerberg, J., Jensen, K. E., Mehlsen, J., & Rovsing, H. 1998, Klinisk kemi, klinisk fysiologi og radiologi 14 , 1 edn, Vedel Print, København. Gomme, J. 1997, Isotopteknik 1 15 , 1 edn, Gads Forlag, København. Greenhill, Dr. B. 1995, The Archaeology of Boats and Ships, an introduktion, 2. edn, Conway Maritime Press, London. Greenhill, Dr. B. 1996, The Earliest Ships Conway Maritime Press, London. Griffiths, M. 1985, Little Ships and Shoals Waters, 3. edn, Conway Maritime Press, London. Hansen, C. 1909, Laerebog i Skibsbygning og Skibskonstruktion Marineministeriet, Koebenhavn. Hasman, A. 1997, "Medical Imaging 4," in handbook of Medical Informatics, 2 edn, J.H.van Bemmel & M.A.Musen, eds., Springer, Houten, The Netherlands, pp. 127-146. Knudsen, P. 1975, Pelemark - marin treborer 1. Kodak røntgen håndbog 1. 4. 1987. Roskilde, KODAK. Kramp, P. L. 1921, "Pæleorm og pælekrebs 9", Ingeniøren p. 287. Kramp, P. L. 1938, Forsøg over forskellige træsorters modstandsdygtighed overfor angreb af pæleorm og pælekrebs 13 , Det Forstlige Forsøgsvæsen i Danmark, 124. Kühne, H. 1965, "Über Beziehungen zwischen Teredo, Limnoria und Chelura 6", Beihafte zu Material und Organismen, vol. 1, pp. 447-456. Kühne, H. "The Identification of wood-boring Crustaceans 3", OECD, Paris, p. 367 pp. Kühne, H. & Becker, G. 1964, "Der Holz-Flohkrebs Chelura terebrans Philippi (Amphipoda, Cheluridae) 10", Zeitschrift für angewante Zoologie, vol. 1. Landstrøm, B. 2000, Skibet Gyldendal. McKee, E. 1997, Working Boats of Britain, 2. edn, Conway Maritime Press, London. McMillan, B. 2000, AAK to Zumbra The Mariners Museum, Virginia, USA. Morris, B. Tolderne får røntgensyn 7. Illustreret Videnskab [5], 34-35. 29-3-2001. København, Bonniers Publications A/S. Norman, E. 1975, "The time of settlement on the Swedish West Coast of the wood-boring molluscs Teredo navalis, Psiloteredo megotara and Xylophaga dorsalis 11", Material und Organismen, vol. 3, pp. 531-542. Rasmussen, S. Nyt isotoppuslespil 9. KVANT [2], 18-20. 1996. Ørsted Laboratoriet, KU. Steenstrup, E. 1968, "Pæleorm 4", Naturens Verden, vol. 1, pp. 1-10. Steffy, J. R. 1998, Wooden Ship Building and the Interpretation of Shipwrecks, 2. edn, Chatham Publishing, London. Sundhedsstyrelsen 1989, Klassifikation af radiologiske procedurer 8 Stougaard Jensen, København.
Baggrund På baggrund af oplysninger fra Olsen Design ApS ønskes foretaget en teknologivur-dering af forskellige ikke-destruktive metoder for karakterisering af pæleormsangreb i træ herunder primært træbåde. Antallet af skader forårsaget af pæleormsangreb er efter sigende stigende, idet pæleormenes udbredelsesområde er øget væsentlig in-denfor en kortere årrække. Efter aftale mellem Olsen Design ApS og FORCE Technology vil teknologivurderingen omfatte følgende tre ikke-destruktive metoder:
Herudover vil mikrobølger (di-elektricitetsmåling) kort blive vurderet som egnet me-tode. Resultatet dokumenteres i form af billeder eller lignende. Desuden vil hver metodes egnethed for on-site brug blive vurderet. Emner For undersøgelsen har Olsen Design ApS leveret et stykke pæl af længden 240 mm og en diameter på 145 mm med pæleormsangreb i godt halvdelen af pælen, se figur 1. Figur 1: Pæl med pæleormsangreb. Udskæringen i fire emner er vist til højre. Pælen er udskåret i fire emner som vist på figur 1 med emne 2 og 3 på hver 30 mm i tykkelsen. Hver side af de 4 emner er nummereret med henholdsvis 0 og 1. På figur 1 er side 0 til højre. Billeder af de fire emner findes i bilag 1. Computed Radiography Teknik Computed radiography er en digital røntgen teknik specielt udviklet med hen-blik på on-site brug. Selve optagelsen foregår som ved konventionel filmradio-grafi. En fosforbaseret folie (film) placeres på bagsiden af emnet, der bestråles forfra med enten et røntgenrør eller en isotop. Den fosforbaserede folie inføres herefter i en skanner. En laser skanner folien med en forudbestemt skannings-opløsning, hvilket bevirker en udsendelse af lys proportional med den afsatte energi (svarende til emnets dæmpningsegenskaber). Det udsendte lys opfan-ges af to fotomultipliere og konverteres af systemet til digitale data, før det sendes videre til en arbejdsstation for efterbearbejdning. Efter skanning er det muligt igen at nulstille den fosforbaserede folie. Dette gøres i en tilkoblet slet-teenhed med gult lys ved en given bølgelængde. Endelig er det muligt at gen-bruge folien på ny. De væsentligste forskelle mellem traditionel filmradiografi og CR er:
Resultater De fire emner er alle eksponeret ved 25kV, 2mA i 10s ved en afstand på 1 meter med side 0 mod røntgenkilden og side 1 mod den fosforbaserede folie. Resultatet af de fire optagelser kan ses af figur 2. Det skal bemærkes at der er fore-taget billedbehandling herunder kontrastforbedring, stretching af dynamikområde samt kantdetektering. De her viste billeder er alle 8 bit tif billeder i modsætning til de oprindelige billeder, der alle har en bitdybde på 12 bit. Dette bevirker naturligvis, at de oprindelige billeder indeholder væsentlig mere information end de her viste.
På trods af den forringede bitdybde er gangene forårsaget af pæleorm endog meget tydelige specielt de gange, hvor muslingen har afsat kalkagtige foringer. En total vurdering af træets almene tistand er også mulig, idet revner, råd m.m. også vil kunne ses og måles. Egnethed for on-site brug Metoden er i forhold til undersøgelse af denne type emner udviklingsmæssigt på et niveau, der ikke kræver yderligere udvikling for at kunne anvendes on-site. Følgende gør sig specielt gældende:
Lavfrekvent ultralyd Teknik Lavfrekvent ultralyd er mekaniske bølger, der svinger lige over det hørbare område dvs. mellem 18-500 kHz. Teknikker med lavfrekvent ultralyd benyttes i adskillige sammenhænge, f.eks. betonundersøgelser, pga. lydens evne til at trænge dybt ind i materialet. Generelt gælder, at jo lavere frekvens, der benyttes, jo længere ind i ma-terialet kan der hentes information. I modsætning til de to andre teknikker er ultraly-dens bølger afhængig af det materiale, det udbreder sig i og er i træ afhængig af den retning, hvori den udbreder sig. Lydhastigheder på tværs af pælen måles med en ultralydtransducer på hver side af pæludskæringerne. Til formålet benyttes to transducere med centerfrekvenser om-kring 54 kHz, hvilket sikrer et tilstrækkeligt godt signal. Lydhastigheden målt på langs af stavene er bestemt med et håndbåret apparat, der har to spidser, der kan trænge ind i træet. Sidstnævnte sikrer en god kontakt til em-net. Resultater Figur 4a viser lydhastigheder på tværs af de fire pæludskæringerne. Alle målingerne er foretaget midt på de fire emner. Det blå interval antyder, at der kan være en relativ usikkerhed på målingerne, hvilket hænger sammen med, hvordan ultralydtrans-duceren holdes ind til emnet. Figuren antyder også, at der er en sammenhæng mel-lem lydhastigheden på tværs af emnet og hvor mange pæleormsangreb, der er til stede i udskæringen. Den lavere lydhastighed for et angrebet emne kan forklares med en mindre stivhed i emnet. Mange pæleormsangreb kan derfor ses på et ultra-lyd-udstyr ved at lydhastigheden er lavere end for et sundt emne. Egnethed for on-site brug Metoden er i forhold til undersøgelse af denne type emner udviklingsmæssigt på et niveau, der kræver yderligere udvikling for at kunne anvendes on-site. Følgende gør sig specielt gældende:
Termografi Teknik Termografi er en teknologi, der er specielt velegnet til on-site inspektion. Teknologi-en bygger på det faktum, at ethvert legeme udsender elektromagnetisk stråling, der afhænger af legemets temperatur. Stiger legemets temperatur, forøges strålingsin-tensiteten samtidig med at bølgelængden bliver kortere. Er bølgelængden i området 2-12 mikrometer svarer det til infrarød stråling, der ikke kan ses med det blotte øje. Derfor benyttes et termografikamera til optagelserne af disse varmestråler. Termografikameraet minder i sin udformning meget om et almin-deligt videokamera og resultaterne kan derfor vises som videobilleder. En anden for-del er, at emnet kan inspiceres fra en side og således ikke behøver adgang fra to sider. Ofte benyttes en ekstern varmekilde til at hæve emnets temperatur over omgivelses-temperaturen. Dette kan være en almindelig lampe eller en mere avanceret kilde, der kun udstråler energi i et bestemt bølgelængdeområde. Den forøgede varmetilfør-sel vil kunne give et bedre kontrastforhold i billedet. Resultater De fire emner er belyst med en lampe, der afgiver en effekt på 60W. Lampe og ter-mografikamera er placeret ca. 60 cm fra emnet. Billederne fra optagelserne kan ses på figur 3. Orienteringen af billederne er som vist i bilag 1. Dog er kun ca. halvdelen af hvert emne med på figur 3. Dette kan selvføl-gelig ændres afhængig af optageafstand, anvendt optik og varmekilde. Billederne er vist uden nogen form for digital efterbehandling. Det fremgår af billederne at tekno-logien kan benyttes til at afsløre tilstedeværelse af pæleormsangreb. Egnethed for on-site brug Metoden kan benyttes, som den foreligger og kan forbedres væsentligt ved at opti-mere varmekilden, således at kontrasten forbedres. For teknologien gælder specielt:
Figur 3a. Termografisk billede af to pæludskæringer
Figur 3b. Termografisk billede af to pæludskæringer. Mikrobølger Teknik Mikrobølger er elektromagnetiske bølger med bølgelængder i luft i området fra 1 m ved 300 MHz til 1 mm ved 300 Ghz. Mikrobølger anvendes f.eks. i radar anlæg og ikke mindst kendt i forbindelse med opvarmning af fødevarer i mikrobølgeovnen. I sidstnævnte udnyttes vands egenskab med høj absorbtion af mikrobølgernes energi. Et måleprincip med mikrobølger er at placere et måleobjekt imellem to antenner – en afsenderantenne og en modtagerantenne, hvorved bølgerne passerer igennem ob-jektet. Det modtagne signal kan så sammenlignes med det afsendte mht. amplitude og faseforskel. Transmissionen af bølgerne gennem mediet afhænger af mediets dielektricitets-konstant og dermed materiale sammensætning og densitet. F.eks. er det ved måling af mikrobølger gennem træstave observeret, at træets årer samt specielt knaster påvirker mikrobølgerne i højere grad end det øvrige træ. Bølgelængden af mikrobølgerne skal være mindre end diameteren af pæleormsgan-gene, for at opnå indflydelse på transmissionen fra disse kaviteter. Et pæleormshul på ca. 5 mm nødvendiggør anvendelse af mikrobølger med frekvenser omkring 50 GHz. Egnethed for on-site-brug Metoden er i forhold til undersøgelse af denne type emner udviklingsmæssigt på et niveau, som kræver yderligere udvikling for at kunne anvendes, specielt on-site. Føl-gende gør sig specielt gældende:
Bilag 1: Billeder af de fire emner med markering af side 0 og 1.
Bilag B Billedmateriale, digitalt kan bestilles hos: Olsen Design ApS Telefon.: +45 7556 3650 Email.: sco@olsendesign.dk |
